Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

Vinanmeldelser

2008 Louis Nicaise, Brut Millésimé, Champagne, Frankrig

2008 Louis Nicaise, Brut Millésimé, Champagne, FrankrigFest sidste weekend og jeres flittige vinblogger blev godt fuld i masser af god champagne, da værten var gavmild og åbnede magnumflasker af denne årgangsskum 2008 fra det lille champagnehus Louis Nicaise. Det slår hårdt, men på den bedst mulige måde.

Champagnehuset Louis Nicaise er familiejet og ligger i Hautvillers et par kilometer nord for Épernay. Huset er grundlagt tilbage i 1928 af Lucien Nicaise, som i en tid, hvor kooperativerne dominerede, besluttede sig for at lave kvalitetschampagne.

Siden 2013 har det været 4. generation i form af Laure Nicaise-Préaux, som overtog driften efter hendes far Louis. Hun driver dog gården sammen med hendes mand Clement Préaux, som også er vinmager og udlært hos den legendariske Anselm Selosse fra det store Champagne Jacques Selosse.

Sammen har parret 9,12 hektar vinmarker, hvor nogle faktisk ligger nabo til de marker, som giver druer til den eksklusive Dom Pérignon fra champagnehuset Moët & Chandon. Produktionen ligger på beskedne 6.000 kasser champagne årligt.

Og markerne dyrkes helt uden brug af sprøjtemidler eller andet, og selvfølgelig alle 3 obligatoriske sorter, altså Chardonnay på kalksten rige marker, Pinot Noir på skiferjord og den lille del af Pinot Meunier på ler- og kalkstenrige marker.

Denne årgangschampagne er 60% Chardonnay, 25% Pinot Noir, 15% Pinot Meunier og 100% Hautvillers Premier Cru. Vinen er vinficeret på små fade med lagring sur lies og 30% af vinen har gennemgået en malolaktisk gæring og efter den traditionelle 2. gæring på flaske er vinen lagret igen.

Næsen er æblekompot, gær, toastbrød, franskbrød, gæret dej, syrlighed og en virkelig lækker duft. Det bobler og gærer … boblerne er nærmest berusende. Der fornemmes lidt citrus og måske endda også lidt vanilje godt gemt under æblerne.

Boblerne er sådan medium i styrke … ikke for aggressive eller heller ikke for vage, men egentlig – efter min smag – smukt balancerede. Der er godt med æbler, intens syre, som puffer og prikker til dig med en blød cremethed i en skøn symbiose. Det er fandeme – pardon my french – god champagne og til prisen et scoop. Så gør det ikke noget, at den slår lidt hårdt dagen derpå.

Købt hos Champaniac, hvor sådan en stor magnum vistnok koster 549 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi lægger yderligere alder på næste Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge. Vi har nu fat i en 2001’er … over 16 år på bagen. Den skulle samtidig vise sig, at være langt den bedste i vertikalsmagningen og et lysende eksempel på det, som Bordeaux vine virkelig er gode til … at ældes med ynde.

2001 er nu imidlertid ikke det bedste år på højre bred … ratet til 89 point af Wine Spectator. Vinen er fortsat under den gode Bernard Magrez’ ejerskab og lavet med hjælp fra verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland.

Blendet er lidt anderledes end de første to, nemlig 95% Merlot og 5% Cabernet Franc, men ellers er den lavet fuldstændig på samme vis … dvs. med vinificering i store 70 hektoliter egekar, maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Og vi rammer sgu vinen helt perfekt lige nu … og jeg tænker også, at der bestemt ikke er grund til at gemme den længere. Der er næse med røg, en gammel brændeovn, hospital, cigaræsker, solbær, nelliker, en snas vanilje og en helt utrolig koncentrationen i næsen. Frugten er fortsat levende, men moden, blid og venlig.

I munden er vinen fyldt med blød, rund frugt, blæk … det er så blidt elegant, kraftfuld, pænt med tanniner og har en let krydret side. Frugten er virkelig blid, blød og delikat og det er en særdeles smagsfuld, elegant og moden vin.

Har ikke fundet en sådan 2001′ er til salg herhjemme.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2008 E. Guigal, Côte Rôtie la Turque Côte Brune, Rhône, Frankrig

2008 E. Guigal, Côte Rôtie la Turque, Rhône, FrankrigCôte Rôtie la Turque Côte Brune fra Guigal er vel sammen med La Landonne og La Mouline de mest ikoniske vine fra Côte Rôtie, hvor Guigal vel også nærmest er kongen. Og en 2008’er Côte Rôtie la Turque Côte Brune var eftermiddagens sidste røde kanonskrald.

Jeg vil ikke skrive en masse om Guigal … det har jeg sikkert gjort tidligere. Lad os i stedet kigge nærmere på denne nærmest legendariske vin, som stammer fra marken La Turque, der – som det måske kan ses på billedet ovenover – er en ekstremt stejl mark, som med en hældning på 60 grader kræver både kræfter i benene og portion mod at arbejde på.

Guigals Côte Rôtie la Turque Côte Brune skulle stilmæssigt ligge mellems hans Côte-Rôtie La Landonne og Côte Rôtie La Mouline, men lad os vende tilbage til smagsnoterne om et øjeblik.

Vinstokkene på La Turque er plantet i 1981 og var i 2008 gennemsnitlig 25 år gamle. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, men inden vinifikationen er der frasorteret 25% i denne årgang 2008, som heller ikke er den bedste årgang i det nordlige Rhône.

Côte Rôtie la Turque Côte Brune er ikke ren Syrah, men består af 93% Syrah og 7% Viognier. Vinifikationen sker med maceration i 4 uger og vinen er lagret 40 måneder på nye barriques, som kommer fra Guigals eget bødkerværksted.

Duftmæssigt har vi fået blyklosserne på fødderne … blæk, støvede, mørke og gærede kirsebær, gazebind, eg, mineraler, peber, lakrids, kaffebønner og nogle krydrede elementer. Det er tæt, støvet og intenst.

I munden er der samme indtryk med mørke, tætte og tørre bær, næsten kandiserede kirsebær, brombær … men alligevel er der en utrolig lethed over vinen, som nærmest – trods de mørke elementer – bliver helt feminin i udtrykket. Uha, det er sgu lækkert.

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen ligger på 2.000 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2013 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets, Bourgogne, Frankrig

2013 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets, Bourgogne, FrankrigDen første rødvin til Bichels nytårskur var denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets fra Domaine Simon Bize & Fils, der netop ligger i den lille by Savigny-lès-Beaune i Bourgogne … og et vinhus, som jeg stiftede bekendtskab med tilbage i november.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1880 af Simon Bize, der dog alene ejede nogle få vinmarker, men da sønnen – der også hed Simon Bize – overtog driften i 1918 startede der en egentlig vinproduktion på vingården, da der både blev opkøbt flere vinmarker og da Simon samtidig også indførte heste til at pløje i vinmarkerne og dermed lette det hårde arbejde.

Patrick Bize overtog driften i 1972 som 4. generation, men han døde desværre alt for tidligt i 2013, så siden har det været hans kone Chisa samt hans søster Marielle, som har ført stedet videre i samme ånd og i samarbejde med det team af folk, der tidligere arbejdede sammen med Patrick.

Familien Bize har i dag samlet 22 hektar vinmarker, som siden 2008 har været dyrket biodynamisk. Vinstokkene har godt med alder og der lægges vægt på lave udbytter og frugt med den bedst mulige balance mellem modenhed og syre.

De røde vine vinificeres uden afstilkning eller med delvis afstilkning … en praksis der skriver sig tilbage til 1947, da Patrick’s bedstefar måtte kassere en del af årgangen på grund af for meget varme under gæringen.

De måtte med hestevogn hente store isblokke i Beaune for at holde temperaturen nede. Stilkene er med til at regulere temperaturen, men de er også med til at give vinene mere struktur.

Målet på Domaine Simon Bize & Fils er at lave exceptionelle vine med stort gemmepotentiale og domænet regnes da også det bedste i Savigny-les-Beaune. Da appellationen ikke regnes blandt de mest fremragende i Bourgogne, har vinene fra Simon Bize længe været regnet for insiderens tip til at få topvine til rimelige priser.

Druerne til denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Marconnets kommer fra 1er Cru marken Marconnets på 0,8 hektar. Vinstokkene er plantet tilbage i 1973. Vinen er vinificeret naturligt i store åbne egekar med både maceration 4-5 dage, presning og gæring.

Presningen sker helt gammeldags med at trampe i druerne. Halvdelen af klaserne afstilkes og efter endt fermentering overføres vinen til rustfrie ståltanke, hvor vinen afkøles og dekanteres inden lagring på brugte fade. Der lagrer vinen omkring et års tid.

Næsen er meget tilbagelænet … lidt karamel, syrlige kirsebær, hindbær, ribs, en snas vanilje, hospitalsgang, grønne blade,  blomsterstøv og jord.

Men det smagsmæssige er faktisk det bedste ved vinen … lidt som den anden 2008’er Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes jeg har smagt fra Simon Bize & Fils. Det er ultrablødt i munden, blidt, cremet af Pommern til og nærmest let drillende i munden. Det er virkelig en lille lækkerbisken.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2004 Alfred Gratien, Champagne Brut Millésimé, Champagne, Frankrig

2004 Alfred Gratien, Champagne Brut Millésimé, Champagne, FrankrigKanonslagsbombardementet – lækkert ord i øvrigt – hos Bichel startede med bobler … vintagechampagne i form af denne Champagne Brut Millésimé 2004’er fra champagnehuset Alfred Gratien, der ligger i udkanten af Epernay by.

Champagnehuset er grundlagt på den nuværende adresse Rue Maurice Cerveaux i 1864 af Alfred Gratien. Han grundlagde også et vinhus Gratien & Meyer i Saumur i Loire, men i dag ejes champagnehuset dog af Henkell, den store tyske Sekt producent, som faktisk er en del af Dr. Oetker imperiet. Det i sig selv lyder jo ellers ikke specielt romantisk.

Det enestående ved champagnehuset Alfred Gratien er imidlertid, at det er et lille hus, som alene producerer 250.000 flasker champagne årligt, laver det ganske klassisk, har en tårnhøj kvalitet og har haft samme familie af vinmagere i 4 generationer helt tilbage til 1905.

Champagnerne hos Alfred Gratien laves nemlig af Jaeger familien, hvilket startede i 1905 med Gaston Jaeger, som blev efterfulgt af hans søn Charles i 1951 og han overdrog ansvaret til hans søn Jean-Pierre i 1966.

I dag er Nicolas Jaeger, som laver champagnerne som 4. generation. Han startede i lære hos sin far i 1990 og har siden 2007 været ansvarlig for hele produktionen.

Alle vinene hos Alfred Gratien gæres på små 228 liter egefade, en tradition som kun ganske få producenter som fx Krug praktiserer, og derudover gennemgår Gratiens vine ikke en malolaktisk gæring, som langt de fleste moderne Champagner.

Denne Champagne Brut Millésimé er nok den vine, som champagnehuset er mest berømt for, og i de gode årgange har vinene et lagringspotentiale på over 50 år. En tidlig årgang 1955 skulle være fremragende og har fået 98 point af Juhlin.

Champagne Brut Millésimé er lavet på 66 % Chardonnay, 24 % Pinot Noir og 10 % Pinot Meunier og har lagret 7 år på flaske med gærresterne med dégorgement i juni 2017. Lad os kigge lidt på smagsnoterne.

Næsen er – uha – virkelig lækker. Det er hvidt ristet brød, lettere olieret med gær, rugbrød, æbler, pærer, mandarin, lettere nøddet med lethed, nougat og smør. Det er luftigt, virker meget svagt boblende og svævende. Meget rar duft.

I munden er boblerne også ganske blide … delikate små perler, der popper blidt, sagte og forførende. Det er både cremet, blidt og svævende … det er vist bedste beskrivelse, som jeg kan give og en total lækker Champagne.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 595 kr. Vi drak af en magnumflaske, som koster 1.295 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, Italien

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, ItalienDenne Barbera d’Alba Fontanile er nok den bedste Barbera, som jeg nogensinde har smagt … og jeg har endda efterhånden smagt nogle stykker. Silvio Grassos Barbera d’Alba Fontanile er freaking, fucking fantastisk … pardon my italian.

Nytårsaften var Silvio Grassos Barolo Giachini aftenens bedste vin … og slog på dagen måske endda den topdyre Sassicaia. Og nu har jeg sidste weekend drukket denne Barbera d’Alba Fontanile, som faktisk – og sig det ikke til nogen – er lige så god som deres Barolo. Og så er det endda til halv pris … total no-brainer.

Det er tredje vin, som jeg smager fra Silvio Grasso, hvilket udover Barolo’en omfatter husets almindelige Barbera d’Alba, der også er lækker, men dog slet ikke på niveau med denne.

Barbera d’Alba Fontanile er lavet med druer fra flere kalkholdig marker i La Morra, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1982. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage, men modsat den almindelige Barbera, der alene er lagret på ståltanke, så er denne lagret 18 måneder på franske barriques samt 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu nærmest Barbera med Barolo sjæl … næsen er virkelig meget ren, kølig og stringent og langt mere end normalt for Barbera. Det er stram italiensk syre, animalsk med toiletrens – på den fede måde – eller i hvert fald medicinskab, blomster, fad, brændt eg, kirsebær, lyse blommer, tobak og violer. Syren er svævende og ganske forførende.

I munden er vinen lidt flæsket, og lige her smages Barbera druerne måske bedst i vinen. Men ellers er der syre, stramme tanniner, som virkelig klæber til tænderne, frisk og fed frugt og derudover godt med egetræ. For helvede det smager godt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 151 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienVi sluttede nytårsaften med maner … nemlig med Sassicaia fra Tenuta San Guido. Keeper havde taget vinen med i stedet for en rigtig fed nytårsraket og meget fornuftigt, da den vel er knap så farlig.

Sassicaia er den første italienske vin, som fik 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er Sassicaia et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som I også kan se på billedet ovenover. Han leder stedet med fuld respekt for traditionerne og har endda skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto.

Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lavet på rustfrie ståltanke med maceration 9-12 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Og det er på mange måder en powerfuld vin, som dog bærer vægten med en vis elegance. Duften er som sidst gamle tjærefyldte togsveller, mørke bær, brombær, kul, virkelig tæt og mørk i aromaen. Der er eg, våde fade, gæret og frisk, mørk frugt, syrlig stald samt læder. Paw.

Smagsmæssigt er der også godt med frisk og mørk frugt … power og syre. Der er igen de gærede og syrlige bær, og turbo på syren, slam in your face. Tanninerne er stramme og syrlige, der er let bitterhed, mineraler, sten. Tanninerne breder sig ikke i munden, men sætter sig nærmest på din tunge.

Er meget rank, meget præcis og stadig meget ung, så det er sikkert alt for tidligt at drikke sådan en vin … men godt smager det. Vi ligger vurderingsmæssigt sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske – ganske vist 2014 – koster 1.559,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå er vi igen hos projektet Voliero, hvor vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera laver vine fra en mark ejet af en af hans gode venner.

For nogle måneder siden smagte jeg for første gang en vin fra Voliero projektet, nemlig hans imponerende Rosso di Montalcino, men her er vi altså gået et step op med hans Brunello di Montalcino. Og den er fortsat iklædt fjerdragt med en etiket med en fugleagtig kvinde med masser af fjer og dermed en skjult henvisning til, at druerne til vinen kommer fra lidt højere beliggende marker end de normale vine fra Uccelliera.

Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på Uccelliera i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, maceration i 18-20 dage og lagres efter fermenteringen i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 30-36 måneder og derefter 24 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Med denne 2012’er kommer druerne ikke fra den mark, som oprindeligt leverede druerne til Voliero projektet, så Andrea Cortonesi har været nødsaget til at finde andre vinavlere til at levere druerne. De kommer dog fortsat fra nogle marker, som ligger nord for Brunello samt køligere og højere end Andreas egne marker.

I glasset er vinen en tak lysere end forventet … næsten transparent og lettere brun i kanten. Duften er tobak, røg, champignon, blomster, en klar og stram italiensk syre, tjære, lidt blæk, bagepulver, syrlige kirsebær, tranebær, blommer, mælkesyrer, støvet jord og i det hele taget meget typisk Brunello næse.

Smagen er pænt rund … fortsat med en stram syre, lyse tanniner, tørrede kirsebær, søde krydderier, eg og virker trods pæn lang lagring fortsat ganske ung. 2012 Brunello di Montalcino er – som 2010 – en stor årgang, så det er også en vin, som vil vinde ved at ligge 3-4 år endnu.

Købt hos Italux, hvor en flaske koster 267 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har nu i oktober 2018 gensmagt vinen … og noterne holder fortsat, men er helt pjattet med den modne, lyse frugt. Det smager stjernegodt og jeg er nødsaget til at give vinen en halv af de fede fingre mere. Jeg vil sgu vild med vinen.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, TysklandJuleaftenens vinøse optur blev Mosel Riesling Spätlese til juleanden, mens nedturen var 2 x gange kønsløse Amaroner, som ganske vist løste opgaven … men bestemt ikke duperede. Den valgte Riesling var denne 25 år gamle 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Det gode er selvfølgelig, at så er de to Amaroner udryddet! Dem skal jeg selvfølgelig nok fortælle lidt om i de kommende blogindlæg, men lad os først se lidt nærmere på Weingut Schwaab-Kiebel, der holdte til i byen Ürzig ved Moselfloden i det store sving mellem Traben-Trarbach og Bernkastel-Kues.

Når jeg skriver holdte til, så skyldes det, at Weingut Schwaab-Kiebel aka Weingut Horst Schwaab-Kiebel i 2012 stoppede som vinproducent.

2012 blev nemlig på mange måder et skæbneår for det lille familieforetagende, som ellers i fem generationer havde lavet vine  Ürzig. I 2012 blev datteren Karina Weinkönigin i Ürzig og Horst Schwaab-Kiebel døde senere på året. På billedet ovenfor kan I se Horst Schwaab-Kiebel samt den yndige datter.

Familien drev samlet 5,5 hektar vinmarker på Ürziger Würzgarten og Erdener Treppchen og havde produktionen på den gamle gård Fraishof, der stammer fra 1500-tallet og bl.a. tilbage i 1721 blev pantsat til klosteret Himmerod.

Med Horst Schwaab-Kiebels død, så ønskede familien imidlertid at afhænde det lager af vine, som Horst gennem sit liv havde produceret og gemt i den gamle kælder. Og en af disse vine er altså denne 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese.

Alle druer var selvfølgelig håndplukkede, når de var godt modne, for markerne er – ligesom andre af de bedste marker i Mosel – så stejle, at maskiner ikke kan komme op – eller ned – endsige holde balancen.

Horst lod alle årene druerne gennemgå en langsom gæring i gamle 1.000 liters fuders for at vinene skulle blive modne, komplekse og bløde. Han producerede vine i alle sødmegrader og i sin helt egen stil.

Og sådan en gammel 1992’er Spätlese bandit spiller da bare max til lidt juleand. Det kan kraftigt anbefales og vinen fik faktisk de to Amaroner til at fremstå kluntede og kedelige. Og selvom Weingut Schwaab-Kiebel måske aldrig var været nogen stor og anerkendt producent, så gør alderen bare noget rigtigt godt for Riesling.

Og sikke da en næse … tonsvis af den herligste petroleum, værksted, gummidæk, harpiks, honning, kvæde samt et svagt tropisk aftryk med lidt ananas. Det dufter sgu da ganske himmelsk.

I munden er der fortsat masser af syre i vinen og sødmen er slet ikke så vild, som man måske kunne forvente. Vinen er virkelig fortsat levende med nogle søde krydderier … let vandet ganske vist, men holder en fin balance, som lige svagt tipper over mod den syrlige side. Der er dog fortsat tilstrækkelig med sødme til at udfordre juleanden og det var fandeme et godt valg.

Vinen kan købes til den nærmest latterlige pris på kun 84,87 kr. hos Winefamly. Det er sgu ærlig talt vildt billigt for en vin med 25 år på bagen. Thumbs BIG UP.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, Italien

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, ItalienOg når vi nu er i Barolo land, hvorfor så ikke nuppe endnu en af slagsen? Fra Italux har jeg denne spændende Barolo Giachini fra Azienda Agricola Silvio Grasso i La Morra.

Som tidligere skrevet, så er vinhuset grundlagt i 1927 af Silvio Grasso, men startede dog først i løbet af 1980’erne med at flaske vine under eget navn, da Alsessio Frederico Grasso overtog driften fra sin fader. Det er fortsat Alsessio Frederico, der driver vingården sammen med hustruen Marilena samt deres sønner Silvio og Paolo.

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico er en forholdsvis lille vingård, som selv ejer 6 hektar vinmarker, men derudover også lejer yderligere 8 hektar, således de samlet råder over 14 hektar vinmarker.

Det betyder en produktion på omkring fordelt på ikke mindre end 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er, herunder altså denne enkeltmarks Barolo med druer fra Vigna Giachini, hvor Silvio Grasso har en parcel på omkring 1 hektar med stokke plantet i 1975.

Vigna Giachini er en af topmarkerne i La Morra og har stort set samme jordbund som nabomarken Rocche dell’Annunziata. Producenter som fx Fratelli Revello og Giovanni Corino har også parceller på Giachini.

Barolo Giachini er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering på 10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i franske barriques og efterfølgende 12 måneder på flaske.

Vi snakker altså en modernistisk tilgang, mens husets almindelige Barolo faktisk er lavet efter traditionelle metoder og lagring på store, gamle egefade. Ved lagring anvender Silvio Grasso op til 80% nye barriques afhængig af årgang.

Det er lidt sjovt med snakken omkring modernister og traditionalister … og her er Silvio Grasso faktisk lidt af begge dele … men denne Barolo Giachini er altså klart lavet efter de moderne principper.

Samtidig har vi her vinen i årgang 2010, som jo er en monsterårgang … vel bedste siden 1996. Skulle man begynde at investere i Barolo’er, så skulle man nok starte med at købe en røvfuld af denne årgang fra alle de bedste producenter og så ellers gemme dem i kælderen.

Næsen er klassisk Barolo … blæk, violer, stål, renhed, lakrids, syrlige kirsebær og moreller. Det er snorlige Barolo, men endnu meget ungt og burde ligge i vinkælder eller vinkøleskab nogle år endnu.

Den smager dog allerede fortræffeligt nu, for det er sgu dejlig Barolo, streng og præcis, ja nærmest frisk og opkvikkende i smagen med blomster, streng og svag sødlig bærfrugt samt masser af tanniner, som sætter sig i mundhulen og masserer gummerne på bedste vis. Intens og frydefuld … virkelig godt med bundfald, så watch out, når du nærmer dig bunden og det gør du hurtigt.

Den modernistiske tilgang gør det bestemt til fornøjelig drikbar Nebbiolo væske allerede nu, men gad sgu nok smage vinen om 5 år. En af de få ulemper ved en sponsoreret vin er, at den jo helst skal drikkes og anmeldes indenfor kort tid, mens en vin som denne burde gemme og drikkes med lidt mere alder. Rolig nu … I behøver sgu ikk’ at få medlidenhed med jeres flittige vinblogger ;o)

Men vi kan dog sige lidt om potentialet og det er stort … så køb. Jeg vil tro, at en producent som Silvio Grasso faktisk godt kan blive en god investering, for han nævnes ofte sammen med nogle af de helt store kanoner i Barolo.

Og med en pris hos Italux på kun 265 kr. for vinen i den store 2010 årgang, så er det vel en no-brainer, hvis den likviditetsmæssige situation ovenpå julen fortsat er intakt.

Vinanmeldelse 6/7