Med næste vin er vi tilbage hos West Cape Howe Wines og det er med en rigtig terrassebasker, for det en populær rosévin … en 2023 Rosé.
Det er en rosévin lavet 60% Tempranillo og 40% Shiraz, der har gennemgået en kølig 3-4 timers maceration inden gæringen er sket i ståltanke ved 15 grader, indtil vinen er gæret helt tør. Den har da også kun 0,6 gram restsukker pr. liter.
Duften er dejlig aromatisk med en sødlig slagside … har en smule candyfloss, københavnerstang, fersken og jordbær samt noget, der minder om en saftig æblecider.
Smagen er også til den lette og sødlige side … ligger sådan i midt i feltet af syre og sødme, men besidder også en god saftighed og giver en god eksplosiv frugtsmag, der dog hurtigt ebber ud, Det er ganske let, luftigt og fornøjeligt. 87 point.
Forhandles af Westerstrøm Vine, hvor en flaske koster 125 kr.