Den første Varvaglione Collio Goriziano DOC vin var denne 2020 Sauvignon, der selvklart er lavet på ren Sauvignon Blanc, som er en drue, som familien trods alt har lidt erfaring med i Puglia.
Som med alle vinene er den lavet hos Agricola Varvaglione i Cormons i det norditalienske og den er lavet udelukkende i rustfrie ståltanke.
Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men efter endt fermentering er vinen lagret 3 måneder på stålfadene og efter en aftapning på flaske yderligere 3 måneder.
Duften er helt klassisk Sauvignon Blanc … grøn med masser af græs, noget grøn peber, hyld, stikkelsbær, vandmelon, solbærblade, stilke fra en tomat samt en nærmest aromatisk syre, hvor der også sniger sig en behagelig sødme ind.
Sødmen giver smagsmæssigt en god dybde og det er uden at miste en virkelig frisk side. Der er citroner, lemon, stikkelsbær, sød drik af hyldebærsaft, en rigtig fin balance mellem bitterhed, syre og sødme, hvilket giver en saftig, clean, lækker og meget balanceret vin. Det er sgu meget mums.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 249 kr. ved køb af 6 flasker.