Vi sluttede fint Ca’ Lojera smagningen med denne Lugana Annata Storica … en ældre vin i årgang 1999 lavet som et lille eksperiment.
Lugana Annasta Storica er således hverken en Riserva eller Superiore, men er lavet på 100% Turbiana druer, som efter endt fermentering i ståltanke er lagret 12 måneder på barriques og så gemt på flaske i kælderen i mange, mange år.
I næsen er vinen mere sød end forventet … næsten som en passito, virkelig moden, sød, krydret, moden, fed og varm med opulent frugt af abrikos, modne æbler og æbletærte, karamel og parfumeret, vildt pirrende og æterisk. Mums.
Selvom der er større sødmeniveau, så er vinen smagsmæssigt flot afstemt med en mørk og krydret syre, men frugten er kandiserede abrikoser, ferskner og modne pærer. Her smager man for alvor, hvordan Turbiana med alder kan noget helt specielt.
Ingen forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen 22€ … svarende til 164 kr.