Jeg skrev forleden om vinen Chardonnay Les Molates fra det kække vinhus Domaine des Marnes Blanches … hvad er så mere naturligt end også at smage deres Savagnin Les Molates?
Det giver god mening … samme mark, samme produktionsmetode på rustfrie ståltanke og lagret 11 måneder på egefade med fadede toppes løbende op. Høstet med lidt større udbytte, nemlig 25 hektoliter pr. hektar og dermed også ganske lavt og derudover er vinen flasket uden tilsætningsstoffer og alene sikring ved en lille knivspids svovl. Eneste forskel er således druesorten.
Og druen er Savagnin, som mest findes i Jura … en grøn drue, der mest er kendt for druen bag den kendte Vine Jaune. Men med Ouillé metoden bliver det rene vine, som fortæller mere om druen og terroiret i Jura.
Det menes, at druen kommer fra Tyrol, helt præcist fra området omkring Tramin og er kendes bl.a. også undet navnet Traminer og er således også i familie med Gewurztraminer. Den har mange andre navne, bl.a. Paien og Heida.
De fleste kendere siger, at en vin som denne … ren, tør Savagnin bør luftet omkring 15 minutter inden servering. Og det lytter vi så efter … eller hva’?
Næsen er meget speciel … landlig, saltet, gæret og har god sødme, våde papkasser, overmodne pærer, tørrede abrikoser, svag nøddet islæt og en gammel karklud. I munden er der god friskhed, spændstighed og syre, hvilket sidst i smagsspektret afløses af fedme. En chamerende vin, som både har karakter, lidt kant og alligevel appellerer bredt.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 165 kr.