2016 Domaine de Chèrouche, Persane, Valais, Schweiz

2016 Domaine de Chèrouche, Persane, Valais, SchweizDen sidste vin fra Domaine de Chèrouche blev denne Persane, som er en ren 100% Syrah baseret vin … eller med andre ord en sjælden Syrah schweizer.

Druerne til vinen er ligesom med det Merlot baserede Grand Raye Ultime hentet fra husets vinmarker i Buitonnaz ved Fully. Der er de fleste vinstokke plantet af Andrea Grossmann og Marc Balzan selv i 2010 efter købet af Domaine de Chèrouche. Det er i øvrigt Marc Balzan, som I kan se på billedet ovenover … måske endda med lidt Persane Syrah i glasset.

Igen har jeg ikke megen information om selve vinen, men så skrevet før, så laves de røde vin fra Domaine de Chèrouche med manuel afstilkning, gæring i rustfrie ståltanke, maceration og gæring 5-6 uger.

Lagringen sker enten stål eller gamle fade og derefter flaskes vinene ufiltreret og uden – eller i hvert fald meget begrænset – svovl. Det gælder nok også denne Syrah baserede Persane.

Duften er malerspand, acetone, kirsebær, grønne urter, lakrids, sorte oliven, lidt bio-krudt, men det bliver på ingen måder skævt eller for meget naturvinsagtigt. Der er i stedet godt med mørk frugt, lidt peber og en stor blomstereng. De forskellige aromaer fungerer faktisk rigtigt godt sammen.

I munden er vinen også frugtrig med frisk tanninbid, masser af syre … ja nærmest tonsvis af syre, peber, mørke frugter og underneden en lille delikat sødme, hvilket faktisk balancerer vinen fint i hus. Den er klart bedre end foregående Merlot.

Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 265 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  thumb

2016 Domaine de Chèrouche, Grand Raye Ultime, Valais, Schweiz

2016 Domaine de Chèrouche, Grand Raye Ultime, Valais, SchweizGrand Raye Ultime er noget så særpræget som en øko og biodynamisk Merlot vin fra Schweiz. Det har jeg – uden omsvøb – helt sikkert aldrig smagt før. Vi er selvfølgelig igen tilbage hos de innovative Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche i Argnou, Valais, Schweiz.

Druerne til vinen kommer fra parrets marker ved Buitonnaz ved Fully. Jeg har ikke fundet info omkring produktionen, men de røde vin fra Domaine de Chèrouche laves generelt med manuel afstilkning, gæring i rustfrie ståltanke, maceration og gæring 5-6 uger og lagring på en enten stål eller gamle fade og en ufiltreret flaskning uden eller i hvert fald meget begrænset svovl. Mon ikke, at det også gælder denne Merlot baseret Grand Raye Ultime.

Det ser ud til, at denne årgang 2016 er sidste gang, som vinen laves i … i hvert fald skriver Andrea Grossmann og Marc Balzan selv på deres hjemmeside, at vinen; es der letzte Jahrgang von dieser Parzelle ist für uns. Det er måske meget godt, for det er ikke en vin, som falder i jeres flittige vinbloggers smag.

Duften af denne Grand Raye Ultime har klart igen bio bio landlighed med masser af kål og skæv syre samtidig med en overmoden frugt, overmodne kirsebær og en sødme, som næsten bliver en smule kvalm.

Smagsmæssigt er der bløde bær, overmodne og søde bær, sorte kirsebær, overmodne blommer, lakrids og tobak. Det er rundt, blødt og hænger – sammen med duften – ikke rigtigt sammen. Det er som om, at den biodynamiske og naturvinsagtige tilgang kræver masser af syre, og det er der for lidt af i denne vin, hvor det hele bliver en kende for overmodent.

Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 265 kr.

Vinanmeldelse 3/7