Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2010 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Jamen så iler vi da bare videre med årgang 2010 af Francesco Bottis Montefalco Sagrantino DOCG vin … selvfølgelig fortsat håndholdt af vinmagere selv.

Skal man kigge på årgangene, så rangerer årgang 2010 ifølge Consorzio Tutela Vini Montefalco på samme niveau som 2013’eren og har fået 4 stjerner ud af 5. Ja faktisk er det alene 2008 og 2011, som har de sidste 10 år har opnået 5 stjerner … alle de øvrige år rangeres som 2010 med 4 stjerner, som konsortiet selv betegner som excellent. 5 stjerner er outstanding.

Nu er der også langt mere at komme efter i denne Montefalco Sagrantino, som i næsen er langt mere moden og rund. Det er blommer, vilde blåbær, solbær, læder, tobak, jord og igen med en klar animalsk side, som bare klæder vinen. Egenoterne er også langt mere svage og vinen virker duftmæssigt mere komplet.

Smagsmæssigt begynder tanninerne også at være langt mere integrerede og fungerer supergodt med den italienske syre og den kraftige frugt. Her forstår man virkelig Sagrantino.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 5/7    

2013 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Colle del Saracenos Montefalco Sagrantino DOCG smagte jeg derefter vertikalt i 3 årgange, 2013, 2010 og 2007. Og vi startede selvfølgelig med en smagsprøve på anteprima udgaven.

Sagrantino er på mange måder en kompliceret vin, som kræver en smule fordybelse samt masser af tid. Man kan sige, at adgangskoden til Sagrantino er god tid. Og Francesco mener også, at vinen produktionsmæssigt skal have tid til at modnes i kælderen, så han frigiver først sine vine, når han mener, at de er klar. Denne 2013’er skal formentlig ligge i længere tid endnu inden en frigivelse.

Francescos Montefalco Sagrantino laves i store betontanke med 3 ugers maceration og derefter lagring på egefade.

Duftmæssigt er det en god mørk vin, blommer, solbær og brombær marmelade, våde fade, stjerneanis, kaffe, svampe og igen en animalsk side. Der er også krydrede dufte, vanije og egenoter.

I munden er vinen faktisk mere rund end forventet, men der er virkelig godt med tanniner. Gi’ vinen lidt luft i munden og så mærker du tanninerne og garvesyren sparke som en hest, hvilket klart indikerer, at vinen fortsat er meget ung endnu.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 4,5/7    

2011 Colle del Saraceno, Rosso Galdino IGT, Umbrien, Italien

Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.

Og samtidig måtte han kalde den noget andet, så vinen blev opkaldt efter hans bedstefar Galdino Botti, som var en af de vinmagere i familien, som gennem årene øgede arealet af vinmarkerne på det lille familiebrug, som var grundlagt tilbage i starten af 1900’erne.

Denne Rosso Galdino IGT er lavet på Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og så Sagrantino, hvor andelen af sidstnævnte er på 30%. Sangiovese er selvfølgelig fortsat hoveddruen, mens der alene er en anelse af Merlot og Cabernet Sauvignon i blendet.

Vinen har ligget omkring 10 måneder på egefade og er tappet ganske ufiltreret. Alkolholprocenten ligger på 13,5%.

Næsen er fantastisk animalsk, landlig … ja næsten naturewine i udtrykket, hmmmmm. Det er vilde blåbær, brombær med urteagtig note samt kanel, nelliker, peber, korender og en snert af nogle mineraler, et svag jernagtigt element.

Smagsmæssigt har vinen en herlig intensitet sammen med den italienske syre, stor tørhed, godt med tanniner, som både bider en smule og er ganske syrlige, men passer fantastisk her. Derudover er der lidt gammel jord, kakao og en vis elegance. Fin, fin rosso.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 8€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 4,5/7    

2016 Colle del Saraceno, Grechetto Umbria IGT, Umbrien, Italien

Her holder Francesco Botti hans seneste udgave af vinen Grechetto Umbria IGT i sin hånd … hånden der har klippet vinstokkene, høstet druerne og vinificeret mosten til vinen.

Det er eneste hvidvin, som Botti laver på Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti, ren 100% Grechetto med en bøs, gammel ridder på etiketten … måske ham der den kendte Frederick II, der i 1240 red sammen med saracenerne som bodyguards. Rank og stolt ser han ud, men det er såmænd også en ganske fin hvidvin, som han promoverer.

Vinen er fermenteret med skindet … i hvor lang tid, har jeg ingen oplysninger om, men den er flasket ufiltreret. Derudover er der begrænsede oplysninger om produktionen af denne vin. I stedet springer vi da bare lige hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duftmæssigt er vinen faktisk temmelig landlig og animalsk, mens frugten – eksotiske frugter – er mere afdæmpet. Det er lidt fersken, kastanjer, blomster og en snas mandler.

I munden er der nærmest frisk jern – ha ha – bitter grape, mineralsk, stenet og med en fantastisk syre. Virkelig lidt af en schweizerkniv af forskelligartede indtryk. Sådan.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 7€ … svarende til omkring 52 kr.

Rating 4,5/7    

2015 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Bingo … nummer 4 på plads i brætspillet = 4 på stribe. Den sidste brik blev selvfølgelig en afslutning med maner, nemlig Domaine le Clos du Caillous Châteauneuf-du-Pape Tradition.

Det er såmænd – surprise – også en vin, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2012 og 2013, men her er det altså en meget ung 2015, som måske også er en kende for ung. Det er faktisk også en ung vin i det hele taget, idet Domaine le Clos du Caillou lavede vinen første gang i årgang 2011.

Den er i denne årgang 2015 lavet på 85% Grenache, 10% Mourvèdre samt 5% Syrah, som kommer fra gamle vinstokke – gennemsnitlig 30 år – fra markerne Les Bedines og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med 29 dages maceration på i betontanke, fermentering alene på druernes naturlige gær, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 14 måneder.

Næsen er mejeri, bacon, flæsk, tørret kød, røget fedt, brombær, solbær, enebær, engelsk lakrids, vanilje og let kanel … og alt sammen på en landlig og animalsk facon.

I munden er vinen tyk, fyldig og tæt … en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber og endnu flere tanniner. Den er fortsat godt syrlig og faktisk alt for ung.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 300 kr.

Rating 5/7  

2015 Domaine le Clos du Caillou, Côtes-du-Rhône Les Quartz, Rhône, Frankrig

Côtes-du-Rhône Les Quartz er en velkendt vin her på bloggen og blev nummer 3 på flere måder … nemlig 3. vin af de 4 vine på stribe fra Domaine le Clos du Caillou og samtidig 3. gang, at jeg skriver om vinen. Tidligere har jeg smagt og skrevet om vinen i årgang 2013 og 2014 … men dette er altså 2015.

Côtes-du-Rhône Les Quartz er – som foregående årgange – lavet på 85% Grenache og 15% Syrah, hvor Grenache druerne kommer fra en mark lige op til marken Les Cassanets, som jo leverer druer til en af husets Châteauneuf-du-Pape Les Quartz.

Vinstokkene er plantet tilbage i 1956-58 og jorden har selvfølgelig – som Les Cassanets – godt med rullesten. Syrah druerne kommer fra marken Les Bédines, hvor stokkene er fra 1979. Høstudbyttet ligger på 31 hektoliter pr. hektar.

I kælderen sker gæringen med druernes naturlige gær i store betontanke med en macerationstid på samlet 30 dage. Vinen lagrer 14 måneder på både store egefade, foudres og demi-muids på 600 liter.

Næsen er rustik og landlig med mejeri, kød, tjære, figner, mørk frugt, lakrids, røg, mineraler og søde krydderier. Virkelig en tæt, dyb, lækker og klart mere intens og tæt end foregående vin.

I munden er der godt med mørk, frisk frugt, sten, tjære, tørret kød, peber … med afrundede tanniner og en fin afbalanceret syre, som virker lidt grøn. God tørhed, intensitet, dybde og en vis tyngde.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 5/7 

2014 Domaine le Clos du Caillou, Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Videre … nummer 2 i rækken af 4 på stribe blev denne røde Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône fra Domaine le Clos du Caillou.

Det er en vin, som vinhuset har lavet siden 1978 og druerne kommer fra 50 år gamle vinstokke, 85% Grenache, 10% Syrah samt 5% Carignan og Mourvèdre.

Vinen høstes på klassisk Châteauneuf-du-Pape jord med et stort indhold af rullesten, der holder på varmen om dagen og afgiver den igen til vinstokkene i de kølige nætter. Druerne høstes ved håndkraft med udbytte på 31 hektoliter pr. hektar.

Derefter afstilkes druerne og fermenteres i store betontanke, hvor gæringen alene sker med druernes naturlige gær, en maceration på 27 dage med overpumpning et par gange om dagen. Efterfølgende lagrer vinen på store foudres i 15 måneder inden flaskning.

Næsen er herlig animalsk … vi snakker fersk kød, blæk, tavlekridt og sød lakrids, frisk og direkte frugt af lidt mørkere bær og krydderier. Den har en virkelig lækker aroma … mørk, dyb og landlig.

Smagen er præget af frisk og direkte frugt og ikke så mange dikkedarer. Friske bær, kirsebær … meget let og syrlig med jern og krydderier. Smager rigtigt godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

Og apropos gentagelse, så kommer her lige 4 på stribe … 4 vine fra Domaine le Clos du Caillou og vi starter såmænd med en hvidvin, nemlig husets Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, altså klassisk Rhôneland af bedste skuffe. Vi er også næsen i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har i vinhuset også det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Rhône vine … og altså også Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet.

Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. De flyttede sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet.

Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt.

I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. økologiske vine, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc er lavet på 55% Grenache Blanc, 30% Clairette og 15% Bourboulenc. Druerne presses nænsomt via et 4 timers langt presseprogram.

Mosten afkøles til 10 grader, mens den bibeholder sin bærmekontakt natten, hvorefter den lægges på ståltanke, hvor den alkoholiske gæring finder sted. Vinen lagrer derefter uden at gennemgå en malolaktisk gæring i 2 – 3 måneder, inden den tappes på flaske.

Næsen er fed med fylde og babyfedme, lidt eksotiske frugter, fersken, pære og lidt flade mineraler, sådan blød kalk, fennikel og hvide blomster. Smagsmæssigt er vinen dog langt tyndere end duften indikerer … tynd og stringent. Jeg synes, at den mangler lidt krop og dybde.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7 

2010 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Gentagelse er godt … og vel et slags mønster? Det var vist Kirkegaard, som sagde, at gentagelse er menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. I hvert fald bliver jeg rigtig nærværende, når jeg drikker denne 2010 Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2014 og 2012 … og denne 2010’er således en slags gentagelse.

Og gentagelse også fordi, at det jo er fredag … og fredag er som bekendt – i hvert fald her på bloggen – Spätburgunder dag, og dermed også yderligere en gentagelse af de dejlige.

Da jeg tidligere har skrevet om den gode og dygtige Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård i Brauneberg, så skal jeg nok afholde mig fra en sådan gentagelse. Der må I læse de øvrige blogindlæg.

Denne vin er lavet med druer fra marken Kestener Paulinsberg, der ligger som en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen ikke vildt transparent … faktisk lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere og med en let brun kant og ellers lidt smågrumset.

Der er heller ikke den typiske tyske, sødme kostald, men i stedet en lidt urtet landlighed, en sød grønlig mødding, skovbund, yoghurt, lyse frugter, hindbær, syrlige kirsebær, modne blommer, et støvet udtryk samt en hengemt hybenmarmelade … en ganske berusende duft med modenhed, kanel og blomsterpollen.

Smagsmæssigt er denne Pinot Noir blid, rund og fortsat med en grøn side med flint, salt og mineraler, hindbær, kirsebær og præcis syre. Smagen kommer i bølger, som om der er flere lag af smagsnuancer med kul, kridt, syrlige bolsjer og en snas hvid peber.

Bare en lækker vin med en grøn, fin syrlig side. Og jeg nupper et glas mere … en god gentagelse.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 205 kr. for årgang 2014.

Rating 5,5/7 

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7