Som kom 2009 årgangen af Pinot Noir Rho i glasset … og den er faktisk – i min optik – en smule bedre end 2007’eren, men det er jo som bekendt en smagssag. Der er også et par synlige forskelle på flaskerne, idet 2007 flasken er lidt mere buttet eller bredere, og så er der også forskel i korkproppen.

I 2007’eren er der brugt en almindelig korkprop … som vi har kendt den i århundrede. I 2009’eren … og i øvrigt alle de øvrige vine denne aften … er der brugt en prop, som er fremstillet ved at presse og lime små korkstykker/korksmuld sammen i den velkendte korkform. Denne type propper kender man også fra billige vine, men måske de også findes i forskellige kvaliteter? Sikkert!

Peter Work fortalte, at de – siden de startede med disse “komposit-korkpropper” slet ikke har haft klager om vine med prop. De gode erfaringer har gjort, at de nu kun anvender disse propper. Peter er samtidig modstander af skruelåg … idet meget af charmen ved at åbne en vin så helt forsvinder.

Nå, men lad os også lige smage denne 2009 Pinot Noir Rho, som faktisk byder på lidt af samme næse som 2007’eren, dvs. lidt grønne noter, mørke kirsebær, krydderier, lidt brændte noter, eg, hengemt kælder og blod/jern. Den virker imidlertid knap så rustik som 2007’eren, og det går også igen i smagen, som virker mere præcis.

2009’eren er klart lettere i udtrykket, og fortsat lidt kantet og godt med tanniner, som sidder rundt i ganen. Eftersmagen fortsat sindssyg lang … der er meget stor intensitet. Efterlader et meget fint indtryk.

Forhandles af Otto Suenson, pris 390 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Peter Works top Pinot hedder Pinot Noir rho: the correlation. Peter kalder den også “King of The Hill” og den er selvfølgelig lavet af de bedste fade. Ja, faktisk skulle vi smage vinen i både årgang 2007 og 2009, men lad os starte med denne årgang 2007.

Når jeg skriver, at det er fra de bedste fade, så vinificerer Ampelos alle kloner og marker separat, for sluttelig at lave bedst mulige blend. Ved denne Rho har vinen lagret 2½ år på egetræsfade, heraf 50% nye. Peter fortæller, at han hvert år køber omkring 3 nye fade, og samlet ejer hen ved 500 barriques.

Lidt sjovt hedder nogle af tønderne Booty Barrels … og har en lidt fræk, illustrativ tegning af en skøn kvinde brændt ind i tønden.

Ampelos navnet skal vi også lige omkring og de enkle etiketter. Navnet er egentligt græsk … og det har også sin lille historie.

Ud over vinhuset har Peter og Rebecca Work nemlig også investeret i Ampelos Resort, som er et lille hotel på den græske ø Folegandros. Hotellet har 10 værelser og en lille lejlighed, som parret kan bo i, når de besøger stedet. I det daglige drives det lille resort af Peters søster, som bor på øen sammen med hendes græske mand Fotis Papadopoulos. Peter og Rebecca er i øvrigt også gift på øen.

Ampelos er det græske ord for vinstok, så dermed synes de, at navnet var meget passende. Navnet har et dobbelt betydning. For det første tror Peter Work, at alle store vine starter i vinmarken. For det andet giver navnet en tilknytning med Grækenland, deres resort og øen Folegandros.

Nå, men tilbage til vinen … i glasset også mere mørk og kraftig end Pinot Noir normalt. Duftmæssigt lidt grønne noter, mørke kirsebær, krydderier, lidt brændte noter, eg, hengemt kælder og blod/jern. Virker meget rustik i udtrykket. Smagsmæssigt er vinen meget tør og her er også langt mere tannin end de forrige. Der er hindbær, godt med syre og stadigvæk mørkere og mere intens end de forrige i udtrykket. Eftersmagen er voldsom lang … også væsentlig længere og kraftigere end de foregående, og man fornemmer godt, at der virkelig er kælet for denne vin. Savner måske lidt mere lethed af Pinot Noir’en.

Forhandles af Otto Suenson, pris 390 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Næste Pinot fra Ampelos, en Pinot Noir Lambda: the magnitude … og et step op i serie og pris. Her er alle druerne fra egne vinmarker, og vinen har lagret længere tid … 18 måneder på eg, hvoraf 1/3 er nye franske fade.

Ved at druerne kommer fra egne vinmarker, så betyder det også, at vinen er økologisk og biodynamisk. Det arbejde startede Peter og Rebecca tilbage i 2006, og 3 år senere opnåede de så deres status som certificeret økologisk og biodynamisk for deres vinmarker og blev ligeledes certificeret som “sustainable in practice”.

Peter fortalte, at den økologiske og biodynamiske certificering ikke er gældende for de bønder, hvorfra de pt. køber supplerende druer, men det er noget, som de er i gang med at ændre. De forventer således, at den samlede produktion indenfor nogle år vil opfylde de krav, som de selv sætter til deres egne marker.

Den biodynamiske tankegang er opfundet af Rudolf Steiner i 1924 og byggede allerede dengang på anerkendte principper inden for landbruget, som han så valgte at forene, så man ser hvert enkelt landbrug som en organisme, hvori mennesker, dyr, planter mineraler og det kosmiske system indgår som overordnede elementer. Den biodynamiske vinbonde arbejder efter den biodynamiske kalender, som angiver månens og stjernernes positioner.

Peter Work fortæller, at han er gået “all in” omkring den biodynamiske tilgang, og det betyder bl.a. brug af kompost, kvas og hestepærer til gødning af markernme, nedgravning af kohorn og de ting, som i øvrigt følger med en sådan certificering. Han mener også, at hans vine beviseligt er blevet bedre, og at druematerialet ganske enkelt er bedre. Det er faktisk bevist, at biodynamiske vinstokke, efter at de er konventeret fuldt ud, blev mere resistente over for visse sygdomme.

Lidt mere jordnært, så har Ampelos investeret i 77 høns, som render rundt blandt vinstokkene og spiser nogle af laver og myrer, som ellers normalt kan ødelægge en del af vinstokkene og produktionen. Derudover er der også investeret i 9 uglekasser … hvor håbet er, at disse tages i brug af nogle lokale ugler, som kan holde andre skadedyr væl fra markerne.

Her er Peter i gang med at fortælle lidt om fremstillingen af Ampelos vinene.

Nå, men tilbage til vinen … er denne så bedre end den foregående Santa Rita Hills Pinot Noir? Ikke umiddelbart i min bog. Duftmæssigt er vinen knap så elegant, men fremstår mere rustik og mørk i udtrykket. Frugterne er mere en kombo af blåbær, solbær og kirsebær, mens det animalske udtryk er mere beskedent … om end da fortsat tilstede samt med lidt krydderier og våd karklud … på den gode måde forstået. Smagen er mere let end duften, men fortsat lidt mørkere i udtrykket end den foregående. Der er mere kraft i vinen, hvilket helt sikkert vil tiltale nogle … den er mere vedholdende, lidt mere krydret i smagen med mere peber og mere bid.

Forhandles af Otto Suenson, pris 285 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

Så kom første røde vin … Peter Works almindelige Pinot Noir … Santa Rita Hills Pinot Noir, og denne drue er nok også Peters hjertebarn, idet Peter Work er bourgogne-fan.

Det afspejler sig i vinmarkerne, hvor der mest vokser Pinot Noir. Men da Rebecca Work er glad for Rhône, så er der også nogle parceller med druer kendt fra den egn, nemlig Syrah, ligesom der er en smule Grenache og Viognier. I dag har Ampelos cirka 40.000 vinstokke primært tilplantet med Pinot Noir, men altså også med Syrah, Grenache og Viognier.

Som ægte amerikanske vinbonde er Peter meget bevidst om, hvilke kloner af Pinot Noir, som han har plantet på sine marker, og på Pinot Noir siden har han en bredt udvalg, nemlig clone 115, Pommard 4, Pinot Noir clone 777, 667, 828 samt 2A. Dette er modsat af de franske vinbønder fortæller Peter videre, de ved ikke selv, hvilke kloner de har overtaget, da de arvede eller købte deres marker.

I Lompoc er der endvidere godt med sol … faktisk de fleste dage, så der er brug for kunstvanding. Ampelos har egen brønd, som forsyner markerne med de omkring 7-8 millioner liter vand hvert år.

Druerne til denne Santa Rita Hills Pinot Noir kommer dels fra egne marker og dels via tilkøbte druer fra naboens vinmark. Vinen er husets billigste Pinot Noir … men endte faktisk med at være én af mine favoritter denne aften. Den har selvfølgelig lagret på fransk eg, og formentlig omkring 1 års tid … mener, at kunne huske, at der anvendes brugte fade til denne vin.

Duften er helt vildt forførende med friske røde frugter, helt klart hindbær. Den er animalsk, godt med hestestald, sødme og virker meget frugtrig i udtrykket sammen med en skøn lethed … næsten delikat. Det går igen i smagen, let, smuk balance, syre som blot markerer i dejlig balance med sødmen. Den er mild, blød, let og virkelig en dejlig vin, som jeg bare kan blive ved med at sidde og dufte til. Klasse. Står faktisk og vakler mellem 5,5 eller 6 Thumbs Up … lidt mere mineralitet, så havde det været en klar 6’er.

Forhandles af Otto Suenson, pris 210 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7