Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2012 Pagos del Rey, Blume Verdejo, Ruedo, Spanien

2012 Pagos del Rey, Blume Verdejo, Ruedo, SpanienTirsdag på job bød på 2 vine, og den første var denne Blume Verdejo fra vinhuset Pagos del Rey. Huset ejes imidlertid af den store spanske vinkoncern Félix Solís Avantis, som driver deres spanske vingårde under navnene Félix Solís samt Pagos del Rey, og ellers sælger vine i hele den store verden.

Félix Solís Avantis er grundlagt tilbage i 1952 af familien Solis, og det er fortsat i dag familien, som driver vinfirmaet, nemlig i kraft af de fire Solís-brødre Félix , Pedro, Juan Antonio og Manuel Solís.

Familien har vingårde over de meste af Spanien, bl.a. i Valdepeñas og La Mancha, hvor vinene sælges under navnet Félix Solís. Herudover ejes der vingårde i Ribera del Duero, Toro,  Rioja og Rueda, og herfra markedsføres vinene under navnet Pagos del Rey.

Udover salget af disse vine fra egne marker, så har familien også  specialiseret sig i masseproduktion og salg af vine klassificeret som Vinos de la Tierra (landets vine), Vinos de la Tierra Viñedos de España (landets vine fra vinmarkerne i Spanien), bordvin, mousserende vin, Tintos de Verano (sommervine med soda), mostos (most eller druesaft), og sangrias … og alle disse produkter markedsføres i næsten firs lande. Félix Solís Avantis har da også kontorer i forskellige dele af verden.

Félix Solís Avantis har derudover lageranlæg i Tjekkiet , Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Mexico og Japan. Firmaet har også siden 1998 ejet et tapperi i Shanghai i Kina, og er således det eneste spanske vinhus, som afsætter deres vine så massivt på det kinesiske marked. På det kinesiske tapperi er kapaciteten 80 millioner flasker årligt!

Ifølge en artikel offentliggjort i det britiske tidsskrift ISWR i 2005 rangerer Félix Solís Avantis som verdens 10. største vingård indenfor mousserende vine. Sammenlagt en stor historie, så her skal man ikke komme med sine romantiske drømme om en lille, charmerende producent, som går og pusler om sine vine. Her er der tale om stordrift.

Vinen her er fra Rueda området, lavet på 10% Verdejo … en drue, som jeg holder ganske meget af, og når man dufter til vinen, så forstår man måske også hvorfor. Vinen har en frisk og livlig duft, der er ny høstet græs, pærer, svag lemon, nødder, lidt fennikel og grønne blade. Desværre følger smagen ikke helt med i denne vin, som virker en smule tynd og vandet … selvom der bestemt er et fint syrligt bid, god friskhed og vinen egentligt er svagt, men dejligt krydret i eftersmagen. Tæt på … men ikke tilstrækkeligt, og virker ikke helt sammenhængende. Men igen … heller ikke helt skidt.

Købt i Føtex, pris 85 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, Italien

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, ItalienWeekenden bød også på denne lille Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva fra et vinhus, som hedder Società Agricola Fondo Cà Vecja. Vinhuset ligger syd for byen Ponticelli, få kilometersyd for Imola … I ved, der hvor Ferrari har deres hjemmebane Autodromo Enzo e Dino Ferrari, og hvor San Marinos Formel 1 løb køres hvert år.

Nå, men vi er vinmæssigt i området Colli d’Imola, et underområde til Emilia Romagna. Colli d’Imola er normalt ikke kendt for fantastiske vine, nærmere tværtimod, da området normalt laver ganske uinteressant vin.

Området Emilia Romagna er reelt to områder, der ligger i forlængelse. Der er varmt i området, men nogle steder nås højder på over 2.000 meter, hvilket alt i alt gør det ganske ideelt til vindyrkning. Vinmæssigt er der meget stor forskel på de to regioner, både hvad angør druesorter og deraf også vinene.

Desværre behandles vinplanterne alt for ofte som var de afgrøder, der blot skal producere så meget som muligt. Mange af DOC’erne tillader meget høje høstudbytter, så der stilles altså ingen garanti for kvalitet på den front. Mange steder er udbyttet endda over 100 hl/hektar.

Vingården Fondo Cà Vecja har reelt eksisteret som et landbrug siden starten af 1920’erne, men blev først grundlagt som en vingård i 1971. Før det var der alene frugttræer med produktion af bl.a. abrikoser og i mindre omfang druer, som dog primært var spisedruer, som blev solgt til de lokale markeder.

Løbende er markerne dog også tilplantet med druer til vin, bl.a. de for området klassiske druer som Sangiovese Romagna, Trebbiano og Albana di Romagna.

I løbet af 1970’erne laver gården dog vin fra egne druer, ledet af ejeren Giancarlo Cenni. Vinen sælges lokalt i områderne omkring Imola og Bologna, men langsomt udvides produktionen, og under ledelse af den nye generation – i form af Gian Paolo Padovani – plantes der også nye sorter, bl.a. Barbera, Merlot, Pignoletto , Chardonnay , Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc. Der foretages flere investeringer til forbedring af vinproduktionen, bl.a. temperaturstyring, rustfrie ståltanke m.v.

I dag er det den nye generation som driver vingården, nemlig Giancarlos nevø Simone Padovani, og han var også medvirkende til, at den nye oprindelsesbetegnelse  “Colli d’ Imola” blev indført. Siden 1997 har han været ansvarlig for gårdens årlige produktion på omkring 35.000 flasker vin af forskellige typer. Herudover har familien også – på normal italiensk vis – lidt “bed and breakfirst” med ulejlighed af 3 ferielejligheder B&B di Marchesi Patrizia.

Denne Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva er lavet med druer fra marken Vigna del Pellicano, maceration ved 28 grader i 15 dage, lagret på rustfri ståltank i 6 måneder efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder.

Duftmæssigt synes dens italienske ophav tydeligt, godt med grønne noter, hindbær, svag animalsk, syre … men også lidt sprittet i næsen. I smagen er der godt med tanniner og syre … det er godt. Meget frugtren og vedvarende i smagen, og igen godt med grønne noter. Måske en anelse skarp, men alt i alt en dejlig vin … specielt hvis man er til italienske vine med godt med syre og tannin.

Købt i SuperBest, pris 129,95 kr. på tilbud, og på bedste supermarkedsmanér en normalpris på 200 kr., som vinen bestemt ikke er værd. De 129,95 kr. synes absolut rigeligt for vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2003 Bodegas Resalte de Peñafiel, Balsión Roble Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2003 Bodegas Resalte de Peñafiel, Balsión Roble Reserva, Ribera del Duero, SpanienMonstervinen fra Troy er svær at følge op på, men jeg gjorde en sølle forsøg med denne Balsión Roble Reserva fra Ribera del Duero … som jeg tænkte måske havde kraft og sødme nok. Arghhhh vidste godt, at det ville blive svært … men en Ribero del Duero er altid rar at slutte af med.

Vi er hos Bodegas Resalte de Peñafiel, som jeg har skrevet om en række gange herinde … og vis vine jeg har smagt … ja vel stort set alle de forskellige af … men ikke denne Balsión Roble Reserva.

Vinhuset blev grundlagt i år 2000 med det formål at skabe vine af høj kvalitet, der ville skille sig ud i den konkurrencedygtige region. Vingårdens navn og logo stammer fra slottet i Peñafiel.

Gården har 80 hektar vinmarker med vinstokke fra 10 til 100 år. Den årlige produktion er på 250.000 flasker om året, men der  er kapacitet til 500.000 flasker om året. Kældrene er udstyret med den nyeste teknologi, bl.a. et avanceret tyngdekraft-system, for at behandle druemosten så skånsomt som muligt.

Vinhuset besidder 1.500 egetræsfade, 70% franske og 30% amerikanske, og de fornys hvert 3-4 år. Det giver sikkerhed for god aldring i kældre, hvor vinen hviler i optimale betingelser med termostatstyret regulering af temperatur og fugtighed.

Vinmager på Resalte er den unge ønolog Enrique Andrades, en rising star i Ribera del Duero.

Alle vinene på Bodegas Resalte de Penafiel fremstilles af 100% Tempranillo, og alle druerne er håndplukket med en streng udvælgelse og efterfølgende sorteret på vingården. Der produceres 3 kvaliteter; Resalte, som er gårdens topvine, Peña Roble, en mere kommerciel serie med et ungt og moderne image samt endelig deres basis/grundserie, Balsión, som primært er tiltænkt større detailhandlere.

Vinen her er således fra sidstnævnte serie, og denne er topvinen i serien. Druerne kommer fra vinmarker, hvor stokkene har en alder på over 25 år. Vinen laves med en gæringstemperatur på ikke over 31 grader, og macerationstid på 25 dage. Vinen lagrer på franske og amerikanske egetræsfade i 15 måneder.

I glasset er vinen også en ganske mørk vin. Duftmæssigt er der solbær, brombær, blommer .. masser af mørk frugt. Der er eg, ristet toast og chokolade og kaffe. Smagen er meget blød … med sødmen er i denne vin alt for overvældende … og det det hele bliver lidt sød suppe og ufokuseret. Står i min smag lidt svag og slasket i udtrykket og mangler generelt lidt rygrad eller syre til at få vinen til at hænge sammen.

Købt hos Vin og Vin, pris 199 kr., men alene 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, Australien

2007 Kalleske, Old Vine Grenache, Barossa Valley, AustralienSå kom der sgu også en monstervin på bordet. Jeg har tidligere været forelsket i de australske bulderbasser og Shiraz’er, men har de seneste år haft det svært med dem. Imidlertid skal man ikke fornægte god vin, når man smager det … og her er én af slagsen.

Vi har her en Old Vine Grenache fra Troy Kalleske, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen, men I får lidt om manden igen.

Kalleskes vingård stammer helt tilbage fra 1853 og Troy er da også 7. generation på vingården. Den første vinmark blev tilplantet i 1875, og den mark “Johann Georg Shiraz” er opkaldt efter Troys forfader og er i dag stadig aktiv og selvfølgelig husets ældste vinmark, som giver druer til topvinen Kalleske Johann Georg Shiraz.

Vingården ejer i dag knap 50 hektar vinmarker med Shiraz, Grenache, Cabernet Sauvignon, Semillon, Chenin Blanc, Mataro, Petit Verdot, Durif, Viognier, Tempranillo og Zinfandel. Vinstokkene varierer i alder og den ældste vinmark har – som nævnt – stokke tilbage fra 1875, og den gennemsnitlige alder for stokkene er omkring 50 år.

Disse gamle vinstokke har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer i Australien, bl.a. har vingården i mange år leveret druer til Penfolds legendariske topvin Grange. I 2008 udløb kontrakterne dog for hele tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som de sidste mange år har været selvskrevne til Penfolds Grange. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu selv til vinen Kalleske Eduard Shiraz, der fik premiere i 2008 årgangen.

Troy overtog vingården i 2002 og siden overtagelsen har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Han lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra.

Troy Kalleske er – udover at være 7. generation Kalleske på vingården i Barossa – også uddannet ønolog fra universitetet i Adelaide. I studietiden blev Troy tildelt ikke mindre end tre stipendier, herunder den prestigefyldte Medal for Bachelor of Agricultural Science fra den australske Wine and Brandy Industry Association. Efter endt studietid arbejde Troy derefter hos bl.a. Penfolds, Veritas, Seppelts, Miranda, Lindemans og Kendall-Jackson inden han i 2002 vendte hjem og overtog driften på familie vingården.

Driften af Kalleske’s vinmarker styres af Troy’s far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien. Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ.

De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske’s bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Og denne Old Vine Grenache er nok én af de allerbedste Grenache-baserede vine i Australien. Stokkene er som altid de buskvinstokke, plantet i 1935, der står i Kalleskes bedste Grenache-mark. Troy Kalleske mener, at det er vigtigt at høste Grenachedruen meget sent, sådan at dens simple, søde, slikagtige aromaer har nået at udvikle sig både dybere og mere komplekst. Samtidig satser Troy på brugen af de naturlige, vilde gærstammer og meget høje gæringstemperaturer – op til 35°C. Det sikrer samtidig stor ekstraktion af aroma og smag.

Derudover har vinen lagret på gamle franske og amerikanske egetræsfade. Vinen trækker i bedste aussi-style hele 15,5% … så der er bestemt dømt bulderbasse.

Men det er sgu en fantastisk vin. Mørk som natten i glasset … havde også været skuffet, hvis det havde været anderledes. I næsen masser af lag af aromaer som mørke og overmodne kirsebær, blomme i Madeira, læder, kakaobønder, chokolade, brændte mandler, fugtig muldjord, toastbrød og sød pibetobak. Hold da op en omgang koncentreret druesaft af en anden verden. Smagen er overmodne blommer, svag peber, krydderier … men det hele fløjlsblødt, silkeagtigt … men med stor kraft og saft. Hold da op en vin. Jeg havde haft vinen i køleskabet nogle år … og egentligt frygtet at den ville skuffe, men jeg er sgu begejstret …. flot, flot oplevelse. Faktisk bedre end fx Penfolds.

Købt hos Atomwine, pris 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, Spanien

2007 Alvaro Palacios, Camins del Priorat, Priorat, SpanienNæste vin … igen en vin fra den dygtige og charmerende vinmager Alvaro Palacios, som jeg har skrevet om en del gange her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2007 Alvaro Palacios, Les Terrasses fra Priorat, en 2009 Alvaro Palacios, Petalos del Bierzo og hans 2009 Alvaro Palacios, La Vendimia fra Rioja.

Og dygtig er han sgu, for denne Prioratvin Camins del Priorat er sgu – ligesom storesøsteren Les Terrasses – helt fantastisk, og til prisen et supergodt køb.

Lige kort om Alvaro Palacios, som laver nogle af de absolut bedste (og dyreste) vine i Spanien i Priorat-distriktet. Palacios kommer egentlig fra en familie, der hører hjemme i Rioja, og han laver desuden vin i Bierzo, men det er vinene i Priorat, der har skaffet Palacios berømmelse over hele verden. Hans læretid tilbragte han i Bordeux (på det legendariske Pomerol vinslot Château Petrus) og hans topvine er præget af denne baggrund med deres stærke, ristede smag.

Denne Camins del Priorat er lavet med egne druer, og herudover fra druer, som Alvaro Palacios køber fra flere forskellige vinbønder i byerne Gratallops, Torroja, Les Vilelles, Belmunt og El Lolar.

Dette betyder også, at druerne dyrkes efter flere forskellige principper, hvorfor det kun er husets egne druer, der er garanteret økologisk dyrket.  Den resterende del af druerne dyrkes efter, hvad man i Frankrig kalder méthode raisonnée, hvilket betyder, at man kun bruger en meget begrænset mængde sprøjtemiddel, og kun når det er yderst nødvendigt.

Udbyttet svinger også en smule fra producent til producent, men ligger generelt lavt, dvs. mellem 11 og 28 hl pr. hektar. Vinen er lavet på 40% Grenache, 50% Carignan, mens de sidste 10% er en blanding af Cabernet Sauvignon og Syrah. Gæres 18 dage på en blanding af cementtanke og træfade. Efterfølgende lagres vinen på franske egetræsfade i 8 måneder, før den klares og tappes på flaske.

Duftmæssigt er her blyanter, jord, muld, grønne noter, solbær, lakrids, vanilje … hmmmm dufter sindssygt godt. Smagen er solbær, blommer … der er stor tørhed sammen med fylde fra frugterne og samtidig er vinen stram … alligevel med lidt sødme. Der er saft og kraft sammen med tørhed og den lidt stramme, syrlige rygrad … klasse. Det er sgu lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 140kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, Italien

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, ItalienEn lille og prisbillig Barolo fra det lille vinhus Cantina F.lli Moscone. De ejer en smuk vingård i Monforte d’Alba, og samlet 18 hektar vinmarker.

Vingården Cantina F.lli Moscone ligger i Monforte d’Alba – faktisk kun 1-2 kilometer syd for det mere kendte vinhus Elio Grasso – og drives af de to brødre Giacinto og Livio Moscone aka brødrene Moscone aka F.lli Moscone, som det jo rettelig hedder på italiensk.

Vingården er dog grundlagt tilbage i 1877 af Fratelli Moscone, og Giacinto og Livio Moscone overtog driften efter deres far Angelo, som var en respekteret vinproducent, som bl.a. i 1958 var blandt de stiftende medlemmer af kooperativet Terre del Barolo sammen med Arnaldo Rivera.

Giacinto Moscone er leder og vinmager på gården, mens Livio tager sig af strategi, salg og markedsføring. De har samlet omkring 18 hektar vinmarker, som giver basis for en årlig produktion på omkring 90.000 flasker vin.

Der produceres bl.a. Barolo, Barbaresco, Nebbiolo d’Alba, Barbera  d’Alba Superiore, Dolcetto d’Alba, Nocciolino, Langhe Chardonnay, Langhe Arneis og Moscato d’Asti. Og vinene laves under to brands, nemlig det klassiske Moscone samt det nye og moderne brand Moscone Brothers.

Til hjælp med vinfremstillingen får Moscone hjælp fra den ansatte ønolog Dr. Donato Lanati, som til daglig underviser i vinfremstilling på Universitet i Torino og også er grundlægger af det fornemme forskningscenter kaldet Enosis Meraviglia.

Vinen her kommer fra den klassiske serie, lavet med 20-25 dages maceration, lagret 24 måneder på eg efterfulgt af ét års lagring på ståltanke.

Duftmæssigt lidt en sjov fætter, jeg har noteret syrlig mødding, frisk frugthave, hindbær, sødme … lidt svært at finde den stramme Nebbiolo næse i vinen. Smagsmæssigt er vinen også lidt fra “normale” Barolo’er”, idet der ganske enkelt mangler lidt syre. Der er sødme, og en stor lethed og friskhed. Smager sådan set godt, men havde nok ikke gættet på Barolo, hvis jeg havde smagt den blindt.

Købt privat, pris 130 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 F. E. Trimbach, Riesling Réserve, Alsace, Frankrig

2010 F. E. Trimbach, Riesling Réserve, Alsace, FrankrigWeekend og masser af vin, og vi starter ud med denne Riesling Réserve fra Trimbach i Alsace. Det er endnu én af de vine, som Gert havde bragt med hjem fra ferie i bl.a. Alsace. Sidste gang smagte vi en anden fra samme hus, nemlig deres  2007 Pinot Gris Réserve Personnelle, som var ganske fortræffelig.

På det tidligere blogindlæg skrev jeg også en del om  F. E. Trimbach, så det skal jeg spare jer for igen.

Riesling er imidlertid nok den drue, som Trimbach er mest kendt for. Trimbachs vine er velrenommerede verden over for deres forskelligartede finhed, deres tørre karakter og exceptionelle og bemærkelsesværdig syrlighed, der kommer fra frugten, og som giver dem den friskhed, den finesse og den elegance, som kun få vinhuse kan leverer. Der hersker bred enighed blandt vinjournalister verden over om, at Trimbach befinder sig i toppen af hierarkiet af vinproducenterne i Alsace. Flere medier peger endda på, at Trimbach er kongen af Riesling.

Riesling Réserve er produceret af specielt udvalgte kvalitetsdruer fra Ribeauvillé’s omegn. Pierre Trimbach har sagt, at vinen i årgang 2010 er mere levende, præcis og ren end i tidligere år, så det lover jo godt.

Og jo, der er tale om fantastisk Riesling … vækker lidt minder om en vin, som jeg drak sidste år, nemlig en Riesling fra Kühling-Gillot. Vi har her samme intensitet og en super dejlig hvidvin. Duften er petroleum, lidt abrikos, pærer og grønne æbler, blomster, let citrus, timian og mineralitet. Smagen er utrolig saftig og frugtrig med svag sødme, god tørhed … sprødhed … god intensitet, som jeg bare elsker. Mineraliteten mærkes også i smagen sammen med en svag bitterhed i slutningen. Sådan, klasse. Dejlig Riesling.

Købt i Frankrig for ca. 20€. Herhjemme forhandles Trimbach af Sigurd Müller Vinhandel.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, ItalienDen anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.

Vecchio Sogno betyder gammel drøm, og vinen er lavet på den lokale drue Negroamaro, som betyder sort og bitter.

Det er en klassisk drue i Puglien, og den står bag de første store vine som viste mulighederne for regionen. Den er sort, men ikke længere bitter – nye teknikker og lagring har reduceret det bitre element til nærmest ingenting.

Puglien er sammen med Sicilien det mest produktive vinområde i Italien, i hvert fald når det kommer til mængden af vin produceret pr. år. På de mere end 85.000 hektar er udbyttet nogle steder oppe på mere end 40 tons druer pr. hektar. Dette faktum giver med rette mindelser om Languedoc/Rousillon’s ry i Frankrig, kvantitet frem for kvalitet.

Hos Maria Grazia Longo ligger udbytte til produktionen af denne vin dog på mere beskedne 9 til 12 tons druer pr. hektar, og som med den forrige vin, så kommer druerne fra et markstykke på omkring 5 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Vingården har deres vinmarker placeret lidt rundt om i området, bl.a. i Faggiano, Manduria, Pulsano og ikke mindst Giustini … som jo også har givet navn til vingården.

Ellers er vinen – som med Patù Primitivo’en produceret på ren stål. Gæringen foregår nemlig også på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer.

I næsen er denne imidlertid mere neutral end søstervinen … lidt mørke kirsebær og krydderurter er mine eneste noter, og det er på ingen måde meget dominerende. Smagen er krydret med noter af nelliker, blomster, frugtsten, blommer … men også lidt kantet i udtrykket. Det er en vin med masser af varme, og der er egentlig også mere syre end hos søsteren, men mangler i min optik lidt balance i udtrykkene.

Købt hos Jysk Vin, pris 75 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Tenuta Giustini, Patù Primitivo IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Patù Primitivo IGT, Puglien, ItalienLige update fra i tirsdags, hvor vi smagte to vine fra Tenuta Giustini, en lille vingård som ligger ved byen Pulsano i hælen på støvlelandet, nemlig Puglien.

Tenuta Giustini er ejet af Maria Grazia Longo. Hun har produceret vin og olivenolie siden 2005. Hun er fjerde generation ud af en familie af vinavlere, så hun har arvet sin passion for vin sammen med de erfaringerne familien har indsamlet i generationer.

I  begyndelsen af ​​1900-tallet, da produktionen af kvalitetsdruer i Puglien var i sin vorden, var Longo familien blandt de første til at vælge den bedste jord. Dikteret af sin stærke følelse af uafhængighed, har Maria Grazia aldrig rettet sig efter diverse trends, men har holdt fast i sin filosofi om de høje standarder i hele produktionsprocessen, som er hjørnestenen i Tenuta Giustini’s omdømme.

Druerne til vinene kommer udelukkende fra hendes egne 15 hektar vinmarker, og alt er høstet med håndkraft for at sikre det høje niveau og vine med charmerende duft og harmonisk karakter. Dette har gjort det muligt for virksomheden at få fodfæste på både det nationale og internationale vinmarked.

Druerne til denne Patù Primitivo IGT kommer fra marker på omkring 4 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Alle druer er høstet manuelt, indsamlet i trækasser og hurtigt bragt til vineriet. Gæringen foregår på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer. Selvfølgelig 100% Primitivo.

Duftmæssigt godt med krydderier og søde, røde frugter. Der er også lidt eg eller ristet eg … hvilket ikke helt kan passe med, at vinen ikke har lagret på eg, men duften er i hvert fald “noget der hen af”. Smagen er fyldig, krydret, varm med nelliker, peber, blommer og sødme. Mangler klart noget syre … der er meget sol i vinen, men det bliver lidt voldsomt og kantet.

Købt hos Jysk Vin, pris 64,95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7