Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.
Vingården ligger i en ejendom, som er opført på resterne fra et gammelt benediktinerkloster, som blev opført tilbage i 1100-tallet til ære for helgenen San Gaudenzio, men faktisk ovenpå fundamentet fra et romersk tempel fra det 9. århundrede. Så derfor hedder vinhuset i dag Abbazia di San Gaudenzio … klosteret for San Gaudenzio.
Man kan i vingårdens gamle kapel fortsat finde malerier og skulpturer fra tiden med munkene, bl.a. relieffer, der skildrer mytologiske dyr, men også relieffer med tegn på, at munkene allerede dengang dyrkede druer og lavede vin.
Vingården har gennem generationer helt tilbage fra 1848 været drevet af Santero familien og i dag er det med Mario Santero ved roret, dog med hjælp fra hans 3 børn Pierluigi, Walter og Annalisa. Og de 3 piger på billedet ovenfor? Ja, det er formentlig Marios børnebørn, men det er ingenlunde sikkert.
Familien Santero ejer samlet 60 hektar vinmarker, som giver en årlig produktion på omkring 750 tons druer, men derudover køber de også druer hos en lang række lokale vinavlere, således den samlede produktion på Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio kommer på et godt stykke over 2.000 tons.
Derudover producerer de også vine fra en række vinavlere, således de kan tjene en skilling på deres store produktionsapparat.
De laver selv 18 forskellige hvidvine og primært mousserende vine, 3 mousserende rosévine samt 7 rødvine, hvoraf 2 også er mousserende, så der er sgu bobler i det gamle kloster.
Dette er deres eneste Barolo, hvor druerne kommer fra marker fra ikke mindre end 11 forskellige kommuner. Vinen er lavet helt traditionelt, og har lagret over 2 år på store træfade.
Duften er lidt speciel … nærmest med æteriske olier, kampferolie, skridtbind og fodboldtøj, der har ligget pæn lang tid i en sportstaske. Frugten er udvandede kirsebær, en gammel trækiste, skovbund, violer og blomster. Det lyder måske som en sjov kombo, og det er det vel også, men egentlig meget spændende.
I munden er det let og elegant … her trykker alder eller gamle sportstasker ikke. Der er godt med tanniner, det er balanceret og elegant, meget vedkommende og smager sgu ganske godt. Lidt af en overraskelse og selvom det måske er lidt skævt, stikker lidt ud, så ka’ jeg faktisk meget godt li’ den.
Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.
Sidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.
Barbera d’Alba Ruvei er Marchesi di Barolos mest solgte vin og de har efterhånden lavet den i omkring 20 år … men er ikke helt ren Barbera, da der kommes op til 15% Nebbiolo i vinen.
Blindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.
Næste vin – og aftenens sidste hvidvin – blev et gensyn … nemlig den lille charmerende Cusora Chardonnay fra vinhuset Caruso e Minini.
Ka’ man ikk’ blive træt af at drikke Dom Pérignon og er det ikke alt for dyrt? Svaret må være nej og jo, for man bliver sgu aldrig træt af at drikke champagne, men en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon er klart totalt overpriced.
Fra mine gode venner hos 
Min afdøde mor sagde altid, at man kommer længst med sandheden … og sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, men ikke nødvendigvis klogere af at få forklaret. Men spørgsmålet er vel, om en given antagelse er sand eller falsk, kan være subjektiv ud fra den enkeltes smag.
Vi fortsætter med lidt østrigsk vin og endda på Zweigelt, den mest udbredte rødvinsdrue i hele Østrig … her i form af vinen Zweigelt Strassertal fra Weingut Johann Topf, som ligger i den lille by Straß et par kilometer øst for Langenlois i Kamptal regionen.
Gensyn med en gammel flamme … så bliver man altid blød i knæene, får savl ved mundvigen og bliver en kende opstemt. Sådan har jeg det, når jeg hælder lidt Spätburgunder B fra Weingut Friedrich Becker i glasset. Det er en vin, som jeg tit har drukket … selvfølgelig i ældre årgange.