Endnu en vin fra i mandags, en Pinyolet Garnacha fra CVA, som jeg også tidligere har skrevet lidt om.
CVA, Compañía de Vinos del Atlántico, blev grundlagt i 2002 med det formål at forene to vinhuses produktioner, nemlig vinhusene tilhørende Alberto Orte familien og Patrick Mata familien. Begge deres familier har produceret vin, uafhængigt af hinanden, i hele Spanien siden slutningen af 1800-tallet. I dag producerer CVA vine i 18 forskellige appellationer i Spanien.
Der er fokus på både kendte vinområder som Yecla, Rioja og Monsant men også på endnu “uopdagede” vinområder som Vinos de Madrid og Valdeorras. CVA producerer udelukkende vin fra unikt beliggende vinmarker, der til stadighed producerer bedre vine end områdets omkringliggende vinmarker.
CVA arbejder primært med traditionelle spanske truetyper fra gamle vinstokke (som Garnacha, Monastrell og den sjældne hvidvinsdrue Godello) og lavt høstudbytte fra vinmarker der dyrkes efter økologiske principper.
Vinen her er netop fra Montsant, der i 2001 udskilt blev fra Tarragona. I Montsant laves der vine med mere karakter end fra det oprindelige Tarragona. Denne vin er lavet på 100% Grenache, og navnet Pinyolet har vinen fået efter de kalksten, som findes på de øverste vinmarker i Montsant, hvor netop druerne til denne vin kommer fra. Disse småsten/kalksten giver vinen en høj mineralitet og kraft, der er unik for de bedste vine i dette område.
Vinen lagrer 6 måneder i rustfri tank med bærme, og har således ikke set eg. I denne årgang 2010 har Parker givet vinen 90 point, mens årgang 2011 høster lidt mere, nemlig 92 point. Der laves 7.000 kasser af vinen årligt.
Point eller ej, kan vi li’ vinen? Duftmæssigt lidt jordbær, røde frugter .. virker meget frugtdrevet, lidt blomster, lidt spicy. Smagsmæssigt virker vinen lidt urtet, god fylde varm … ikke ulig en Rhône vin … også en omgang svag peber. Vinen er meget blød og i god balance … og synes faktisk, at den smager rigtigt godt. Røverkøb.
Købt hos Supervin, pris 50 kr. (rest). Normalpris ligger omkring 90 kr.
Aftenens første rødvin blev denne Reference Vin de Pays d’Oc fra den kendte skuespiller Gérard Depardieu. Havde valgt denne, idet Gert netop dagen forinden havde åbnet samme vin … og den havde prop, så jeg ville da lige tjekke denne … og servere den for Gert … heldigvis ingen prop.
Gert havde taget en rigtig spændende tysker med, denne Saar Riesling fra en ung fremadstormede producent vinhuset Van Volxem, som ligger i byen Wiltingen i Saar området i Mosel. Ejeren og vinmageren er den unge Roman Niewodnicanski, som i år 2000 købte den gamle Van Volxem vingård i Saar.
Fra en dejlig sommeraften med gode gæster lige en række vine, og vi starter fint i Loire, hvor vi i byen Ménétréol-sous-Sancerre, blot et stenkast fra selve Sancerre by, finder les Vignobles Gitton Père & Fils, et familieforetagende grundlagt i 1945 af Marcel Gitton med knap en hektar jord i Sancerre.
Søndag gik der sgu Spätburgunder i den igen … nemlig med denne Spätburgunder Trocken fra vinhuset med adelig tilknytning, Weingut Markgraf von Baden, som har sit hovedsæde i Salem, tæt på Bodensøen (Bodensee) og grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Ugen bød også på et besøg hos Supervin, som beskedent kalder sig Jyllands største vinbutik, og forretningen har da også til huse i et tidligere supermarked i Hjørring, så på den måde er der tale om en pæn stor forretning. Betjeningen er også i top, hvor nordjysk lune sammen med kyndig rådgivning giver dig en god oplevelse. Der er også kaffe på kanden om lidt, sagde den venlige vinhandler, da vi troppede op i forretningen som et afbræk i det dovne sommerliv.
Sidste vin fra tirsdag var denne Barolo fra Azienda Agricola Giovanni Rosso, som er en familie-ejet vingård beliggende ved Serralunga d’Alba, et par kilometer nord for Monforte d’Alba i Barolo land. Familien har ejet vinmarker og dyrket druer siden 1890’erne, men begyndte først at producere, aftappe og sælge vin i eget navn Giovanni Rosso i 1995.
Den tredje og sidste Spätburgunder fra i tirsdags var denne Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein fra Weingut Dr. Nägler, eller som han blot selv kalder den “Rüdesheimer Rotwein”, for Dr. Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.
Spätburgunder nr. 2 kom fra Weingut Zelt i Pfalz, eller lidt længere sydpå end før, omkring 40-50 km. syd for Wiesbaden i byen Laumersheim. Her finder vi det lille familieforetagende med far og søn, Ernst og Mario Zelt. Familien har drevet vinproduktion i 4. generationer, men op til midten af 1990’erne som et klassisk landbrug med almindelig kornproduktion, vinmarker og frugtplantager. Hovedparten af de producerede druer blev solgt til andre vingårde.
Efter de hvide vine, så var tiden kommet til de røde … og vi tog 3 x Spätburgunder i streg … hvorfor? Fordi vi kan, som mine børn ville ha’ sagt. Vi startede fint med denne Spätburgunder Tradition fra producenten Weingut Künstler, endnu en vin, som Jesper havde medbragt retur fra hans ferie sydpå og igen spændende, da der ikke findes en dansk importør af denne vin.