Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Houlberg smager … 9 portvine fra Conceito Vinhos

Jeg er tosset med portvin … og med efteråret godt undervejs og vinteren snart på vej, hvad er så bedre end at sidde vej pejsen med et godt glas portvin? Ikke meget vel?

Jeg smager nu ikke bare et glas, men hele 9 forskellige portvine fra den innovative, dygtige kvindelige vinmager Rita Ferreira Marques og hendes vinhus Conceito Vinhos.

De 9 portvine er alt fra almindelig hvid portvin til gammel 40 års Tawny Port … men inden jeg kommer til vinene, så lad os lige kaste et blik på Conceito Vinhos og Rita Ferreira Marques.

Conceito Vinhos

Conceito Vinhos ligger i den lille by Cedovim tæt på Vila Nova de Foz Côa og omkring 50 kilometer øst for Porto i vinområdet Duero.

Rita Ferreira Marques var egentlig uddannet som maskintekniker, men blev hurtigt skuffet over arbejdet, så i stedet valgte hun at blive vinproducent og fik lov til at producere vine fra marker, som tilhørte hendes mor Carla Costa Ferriera.

Vingården er reelt startet i 1940’erne, hvor de to brødre José Costa Ferreira og Luís Costa Ferreira købte de første vinmarker, som de så passede med salg af deres druer til en række portvinshuse i området.

Det var først i 2005, at Rita kom ind i driften, som hendes mor Carla havde overtaget … og det var også først på det tidspunklt, at man startede med at producere egne vine.

Men inden Rita startede med at producere vin, så tog hun først en uddannelse ønologi i Vila Real og Bordeaux efterfulgt af ophold hos nogle af de mest indflydelsesrige vinproducenter i nogle af de mest fascinerende terroirer i verden.

Hun har bl.a. arbejdet i Bordeaux med Denis Dubourdieu, hun har arbejdet hos det kendte vinhus Niepoort i Douro, med Bruce Jack på Flagstone i Stellenbosch i Sydafrika og på Villa Maria i Marlborough i New Zealand.

Samlet har Conceito Vinhos 86 hektar vinmarker, som alle drives økologisk. De er fordelt på 5 parceller, alle beliggende i Teja-dalen, hvor klimaet er en smule køligere end i resten af Douro. De ældste vinstokke på ejendommen er 80 år gamle og blandt husets perler er 2 hektar pre-phylloxera vinstokke, som leverer druer til nogle af husets hvidvine.

De første årgange fra Conceito Vinhos blev udgivet i 2005 og allerede fra starten var det anderledes vine med sjove etiketter … så hendes koncept er unik. Conceito betyder i øvrigt koncept. Hendes logo er en cirkel, som er et moderne og provokerende logo, der jo nærmest er helt ikonisk.

Udover vine og portvine fra husets marker, så har Rita har også i gang i en række nye projekter, bl.a. vil hun nu lave en hvid Conceito Sauvignon Blanc med druer fra New Zealand og et Bordeaux blend fra druer i Stellenbosch samt en Alvarinho fra druer i Minho, Portugal. Med andre ord, en meget innovativ dame.

Vinene

Herhjemme er det Andrup Vin, som importerer alle vinene fra Conceito Vinhos. Jeg har tidligere smagt både rødvine og portvine fra Rita Ferreira Marques og bl.a. fra serien af portvine smagt en Tawny 10 Anos Port samt en 2017 Late Bottles Vinage Port, så derfor var mine forventninger allerede fra start store.

Denne eftermiddag bestod mit smagefelt af disse 9 portvine.

jeg har – as usual – ovenover linket til alle mine beskrivelser og anmeldelser af portvinene.

Konklusion

Jeg kan dog allerede nu godt løfte lidt af sløret … hvor jeg specielt blev imponeret af de to hvide portvine. De smager sgu freaking og fucking fantastisk. Der får du totalt lækre portvine til fornuftige priser.

Generelt er niveauet flot og selvom jeg nok ikke er så meget til Ruby portvinene, så er det alle flotte portvine, men helt i særklasse er nu klart de 2 sidste vine … 20 Anos Tawny Port og 40 Anos Tawny Port, som begge har den smukke, flotte og runde modenhed, som klæder portvinene.

Mest value-for-money får du i 20 Anos Tawny Port, men den dyre 40 Anos Tawny Port har et imponerende ekstra gear, som virkelig bare er to die for, smuk, sart og delikat på den fineste måde. Det er nok én af de bedste portvine, som jeg har smagt … WAUW siger jeg bare.

2019 Cantine Ca Modeano, Penğ Rosso, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2019 Cantine Ca Modeano, Penğ Rosso, Friuli-Venezia Giulia, ItalienVi slutter Cantine Ca Modeano smagningen med husets røde topvin fra Selection serien og det er denne 2019 Penğ Rosso, der er lavet på et mix af Refosco del Peduncolo Rosso og Merlot.

Druerne her er høstet en tak senere, hvilket betyder i slutningen af september samt de første ti dage af oktober. Efter den manuelle høst er druerne først afstilket og efterfølgende også knust.

Så er gæring og maceration sket over 12 dage og efter endt fermentering er vinen så lagret 18 måneder på 500 liter franske tonneau fra Allier og efter aftapning på flaske yderligere 4 måneder.

Duftmæssigt kan fadlagring omgående mærkes … lidt sjovt, da husets Merlot er lavet på ren stål og deres Refosco også primært lagret på ståltanke, men her virker det faktisk godt, for vinen dufter rigtig dejlig. Det har samtidig sådan en lille koket parfumeret kant, hvilket sammen med en mørk frugt virker ret godt. Frugten er mest blåbær, brombær og kirsebær, men derudover kommer der fra fadet også noget kanel, nødder, nougat og chokolade. Dufter sgu hamrende godt.

Smagen er lige så vild … intens, cremet, fyldig, fadpræget og så alligevel med en kraftig, mørk frugt. Der kommer også nogle lidt stærke noter, men kan nu også se, at vinen trækker en højoktan på 14,5% og det er mere end lige forventet. Tanninbidet er pænt, men det overskygges af den kraftige og lidt søde frugt. Sødmen bidrager til denne runde, venlige og småfede smag, der virkelig vil imponere de fleste, herunder denne vinblogger … 93 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 255 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2019 Cantine Ca Modeano, Dóme Bianco, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2019 Cantine Ca Modeano, Dóme Bianco, Friuli-Venezia Giulia, ItalienDóme og Penğ kommer begge fra Cantine Ca Modeanos Selection serie … og er deres topvine. Jeg startede med at smage den hvide Dóme Bianco i årgang 2019.

Modeano siger selv, at Dóme Bianco er en skøn blanding af lokale og internationale  druesorter.

Vi har jo tidlgere smagt, at vinhuset både har de lokale sorter Friulano og Ribolla Gialla samt de mere udbredte Pinot Gris, Gewürztraminer, Chardonnay,  Malvasia og Sauvignon Blanc, så denne vin er måske lavet på alle disse.

Vinen er lavet ved, at alle druesorter er vinificeret separat … først med blid presning og separat gæring i rustfri ståltanke med udvalgte
gærtyper ved en kontrolleret temperatur. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder i ståltanke sur lie … så sammenstukket samt aftappet på flaske og lagret yderligere 3 måneder.

Duftmæssigt ved jeg sgu ikke lige, hvad jeg skal sige … den lidt længere sur lie lagring kan fornemmes … virker mere koncentreret og tæt i aromaerne. Det er æblemost, fersken, abrikos … pænt intens og aromatisk … alt sidder lige der, hvor det skal sidde.

I munden fornemmes også en større koncentration og samtidig leveres det hele så dejlig cremet og næsten olieret. Det er lige før, at smagen helt smelter i munden, flyder dejligt ud med svag hvid peber, fersken, abrikos og pærer … det smager fandeme godt, så dermed 92 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 190 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Cantine Ca Modeano, Refosco del Peduncolo Rosso, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Cantine Ca Modeano, Refosco del Peduncolo Rosso, Friuli-Venezia Giulia, ItalienVi fortsætter meget glad med endnu en rødvin fra Cantine Ca Modeano og det blev så på den lokale druesort Refosco eller helt korrekt Refosco del Peduncolo Rosso.

Også Refosco del Peduncolo Rosso druerne er høstet i slutningen af september og efter høsten er gæring og maceration sket på skindet i ståltanke ved 26-28 grader over en periode på 6-8 dage.

Dette efterfølges af malolaktisk gæring, som er foregået over 6 måneder med 20% på store 5 hektoliter fade og tonneau egefade, mens 80% er sket i rustfrie ståltanke. Efter aftapning på flaske er vinen så lagret yderligere 2 måneder.

Duftmæssigt ikke så frembrusende som sine to forrige medsøstre, mindre farvefuld, men har en ganske fin frugt med modne jordbær, hindbær og blommer… virker mere støvet og tør. Samtidig slet ikke så lys, måske mere anonym, men har lidt lakrids, chokolade og så ellers masser af blomster.

Smagen er dog lettere og har helt sikkert også nogle blomster, for den smager aromatisk. Den har også en frisk, medium rød, letbitter og ren frugt samt et tannisk bid. Syren har mere rustik, næsten helt harsk og tanninerne virker også tørre og markante … det giver en karakterfast og markant rødvin med kant. 89 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2020 Cantine Ca Modeano, Merlot, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Cantine Ca Modeano, Merlot, Friuli-Venezia Giulia, ItalienDen næste røde Cantine Ca Modeano vin var også på en international druesort, for det var nemlig deres 2020 Merlot.

Druerne er her også høstet i slutningen af september og efter høsten er gæringen samt maceration på skindet sket ved 26-28 grader over en periode på 6-8 dage.

Dette efterfølges af en malolaktisk gæring. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i ståltanke … inden aftapning på flaske og så yderligere 2 måneders lagring på flaske.

Igen er det en ganske anderledes Merlot … er sgu let, lysere, pænt animalsk og landlig … virker samtidig svag reduktiv. Men for pokker, hvor er det ret spændende … mørke kirsebær, hindbær, brombær og i det hele taget masser af våd frugt med denne umiskendelige duft af Merlot med en fløjlsagtig og let lakridset, comfortagtig aroma.

Smagsmæssigt er vi sgu her i det lyse og lette univers … men igen med en lys og streng syre, der måske for nogle kan virke lidt kantet. Det giver bare en frisk, levende og stram vin, der har lys frugt, ribs, hindbær og rabarber … ren, klar og ganske uimodståelig. Jeg er sgu også vild med denne lille uanseelige Merlot. 92 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 Cantine Ca Modeano, Cabernet Sauvignon, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Cantine Ca Modeano, Cabernet Sauvignon, Friuli-Venezia Giulia, ItalienJeg smagte skam også Friuli-Venezia Giulia rødvine fra Cantine Ca Modeano og den første var endda på den allestedsværende Cabernet Sauvignon drue og her i årgang 2020.

Druerne er høstet i slutningen af september og efter høsten er gæringen og maceration på skindet sket ved 26-28 grader over en periode på 8-10 dage.

Dette efterfølges af en malolaktisk gæring. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder på en skøn blanding af store 5 hektoliter fade, tonneau fade samt franske barriques … inden aftapning på flaske og så yderligere 6 måneders lagring på flaske.

Duften kan jeg virkelig godt li’ … er lys og næsten sådan lidt juraagtig i stilen med let, bondsk og saftige frugter, både lyse brombær, ribs og kirsebær. Der fornemmes også en smule fennikel, medicin, læder samt utrolig æterisk og luftig i duftene.

Smagen er ligeledes til den lette og lyse side … ganske imponerende og jeg havde nok aldrig blindt gættet på Cabernet Sauvignon. Der er vilde, virile og stramme tanniner, som gør vinen utrolig tør, hvilket så også forstærkes af en syre med bitter lemon elementer … pågående, ren, klar og in your face. Samlet giver det også kant, hvorfor vinen også råber på lidt mad til … genialt … 92 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2022 Cantine Ca Modeano, Pinot Grigio Ramato, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2022 Cantine Ca Modeano, Pinot Grigio Ramato, Friuli-Venezia Giulia, ItalienSå sluttede vi med Cantine Ca Modeano vinene med de gule etiketter, for den næste vin er denne 2022 Pinot Grigio Ramato … altså en orangevin.

Ramato betyder kobberagtig, men farven er sådan lidt et sted mellem roséfarvet, orange og hvidvin, men det er sket ved, at mosten har macereret med drueskindet.

Denne måde at vinificere den hvide Pinot Grigio på er en gammel tradition i den tidligere venetianske republik. Ellers er vinen gæret i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og med udvalgte gærtyper. Efter endt fermentering er vinen . formentlig som de foregående – lagret 6 måneder i rustfri ståltanke sur lie og efter aftapning yderligere 2 måneder på flaske.

Virkelig dejlig duft … dufter af fersken, mirabeller og slet ingen underlige orangevin noter, men virker kødfuld, fyldig med lidt sul på kroppen på en lidt maskulin facon.

Smagen er tæt og fyldig, nærmest med tørret frugt af æbler, æbler og flere æbler … meget koncentreret, som intens æblemost, hindbær samt en fin og rustik syre med masser af smag. Den koncentrerede æblesaft hænger lang tid i munden … 90 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2021 Cantine Ca Modeano, Malvasia, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2021 Cantine Ca Modeano, Malvasia, Friuli-Venezia Giulia, ItalienDen næste vin fra Cantine Ca Modeano adskilte sig ved at være en årgang 2021 og det var husets Malvasia.

Druerne er efter høst presset og mosten er dekanteret og gæret i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og med udvalgte gærtyper. Efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder i rustfri ståltanke sur lie og efter aftapning yderligere 6 måneder på flaske.

I næsen er der fersken, abrikos og røg … dejlig inderlighed, tørre mandler, blomsterpollen, Guarana sodavand samt en lille koket sødme, som giver vinen et venligt ansigt.

Smagsmæssigt er der langt mere syre … godt med umodne æbler, citroner, grape og stikkelsbær … nogle jernagtige mineraler, som så giver vinen et sprødt og frisk bid. 90 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2022 Cantine Ca Modeano, Traminer Aromatico, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2022 Cantine Ca Modeano, Traminer Aromatico, Friuli-Venezia Giulia, ItalienTraminer Aromatico er jo det italienske navn for druesorten Gewürztraminer og Cantine Ca Modeano laver også sådan en bandit, som jeg smagte i samme årgang som de foregående … altså årgang 2022.

Druerne er efter høst afstilket med en kølig og efter presningen er mosten dekanteret og gæret i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og med udvalgte gærtyper. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i rustfri ståltanke sur lie og efter aftapning yderligere 2 måneder på flaske.

Parfumeret og aromatisk næse … virkelig Gewürztraminer med muskatnød, hasselnødder, spidskommen, honning, honningmelon, fersken, abrikos og ananas, litchi … virkelig givende, højtråbende og samtidig med den klassiske sødme.

I munden er vinen også aromatisk med svulstig frugt, gule blommer, dåsepærer, ananas og tørret abrikos, mens syren er tør, sødbitter og ganske smagfuld … sød, parfumeret og ganske lækker. 88 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2022 Cantine Ca Modeano, Sauvignon, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2022 Cantine Ca Modeano, Sauvignon, Friuli-Venezia Giulia, ItalienNummer 5 af de gule Friuli-Venezia Giulia vine fra Cantine Ca Modeano var deres 2022 Sauvignon … for selvfølgelig laver huset også vine på Sauvignon Blanc.

Druerne er efter høst i midten af september afstilket efterfulgt af en kølig og kort premaceration og efter presningen er mosten dekanteret og har gæret i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i rustfri ståltanke sur lie og efter aftapning yderligere 2 måneder på flaske.

Allerede fra første snif er næsen ikke i tvivl … der er sgu Sauvignon Blanc i glasset med hyld, grøn peber og så ellers grønne æbler, citrus, stikkelsbær og svagt lidt tropisk frugt. Meget indbydende aroma.

I munden er det krydret, bagte æbler, citroner … både friske og let kandiserede, lidt bitterhed og samtidig virker vinen cremet, men det er samtidig med dette bitter-syrlig-søde bid. Det gør vinen sgu flot skruet sammen, hvilket gør den venlig og alligevel frisk med denne dybe og rustikke smag. 90 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7