2020 Cantine Ca Modeano, Merlot, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2020 Cantine Ca Modeano, Merlot, Friuli-Venezia Giulia, ItalienDen næste røde Cantine Ca Modeano vin var også på en international druesort, for det var nemlig deres 2020 Merlot.

Druerne er her også høstet i slutningen af september og efter høsten er gæringen samt maceration på skindet sket ved 26-28 grader over en periode på 6-8 dage.

Dette efterfølges af en malolaktisk gæring. Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i ståltanke … inden aftapning på flaske og så yderligere 2 måneders lagring på flaske.

Igen er det en ganske anderledes Merlot … er sgu let, lysere, pænt animalsk og landlig … virker samtidig svag reduktiv. Men for pokker, hvor er det ret spændende … mørke kirsebær, hindbær, brombær og i det hele taget masser af våd frugt med denne umiskendelige duft af Merlot med en fløjlsagtig og let lakridset, comfortagtig aroma.

Smagsmæssigt er vi sgu her i det lyse og lette univers … men igen med en lys og streng syre, der måske for nogle kan virke lidt kantet. Det giver bare en frisk, levende og stram vin, der har lys frugt, ribs, hindbær og rabarber … ren, klar og ganske uimodståelig. Jeg er sgu også vild med denne lille uanseelige Merlot. 92 point.

Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 160 kr.

Vinanmeldelse 5/7