Jans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres Dolcetto D’Alba Santo Stefano di Perno og deres Barbera d’Alba Scudetto.
Mascarello er en klassisk Barolo producent, som ligger ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Klassisk Barololand, og huset laver da også både Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer.
Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt om internationalt.
Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte gården “Monprivato” i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grundlaget for vinhusets senere succes.
Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.
Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Monprivato ejendommen, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro. Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto.
Denne Barolo er således lavet på druer fra marken Villero nær Castiglione Falletto. Druerne er høstet omkring midten af oktober, produceret helt traditionelt og lagret på mellemstore slavonske egetræsfade i 36 måneder. Vinen har fået 92 point hos både Parker & Wine Spectator.
Duftmæssigt sagde Janni, at der var lidt portvin eller alder i næsen … og det er meget rigtigt. Herudover stor grad af terroir, tjære, jord, som måske også kan forveksles med alder. Vinen virker bestemt ikke gammel, og herudover er der kirsebær, jordbær … næsten proppet med frugt, lakrids, violer og blomster. Smagen er samme boldgade med friskhed, renhed og masser af frugtsyre. Klassisk Nebbiolo, meget direkte i munden, fantastisk syrlighed og tydelige tanniner. Svært at begribe, at denne vin efterhånden er omkring 10 år gammel, for ingen rynker her … og vi rynker heller ikke på næsen, for godt er det sgu.
Forhandles af Supervin, pris 339,75 kr.
Jan havde taget en vin fra mesteren med … ingen andre end Clape. Og ja, der må gerne klappes, for det er klasse Rhône af bedste skuffe. Kongen af Cornas. Jeg har tidligere smagt alle Clapes vine, både hans Le Vin des Amis, Côtes de Rhône, Renaissance og Cornas.
Som vino accanto … vin nummer to … en Cab fra Californien, men ikke helt traditionel, for vinen har navnet Freakshow Cab samt en meget illustrativ etikette med en stærk mand i cirkus som center for en collage med hoveder i bedste Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band stil.
Mandag stod på besøg i sommerhuset af de dejlige mennesker Jan & Janni … lang gåtur, Vesterhav, vind i håret, hygge, lidt madlavning, klassisk risotto med gorgonzola, pærer og valnødder, en omgang boeuf bourguignon og sluttelig lidt tiramisu. Og selvfølgelig en stak gode vine i et skønt joint venture.
Efter en morfar på sofaen … hvad er så bedre end at nyde et glas rødvin, mens tiden fordrives med at høre Modspil med Bo Evers og kigge på flammerne i brændeovnen. Specielt godt bliver det, når vinen kommer fra den fabelagtige dygtige vinmager Alvaro Palacios. Har nydt flere af hans gode vine, og denne gang er det en Remondo Rioja La Montesa.
En vin med et navn som The Grape Grinder Pinotage, en etikette med en kaffemølle … og sluttelig Sydafrika som oprindelsesland. Disse tre ting i kombo havde ikke rejst min forventninger helt sindssygt i vejret … men Thomas fra Smalle Vine havde smidt denne vin gratis i kassen, da jeg handlede ind i den lille charmerende butik i gaden med det tynde navn.
Fredagsvin … delte et par flasker med gamle arbejdsbody Ronnie K og monsieur Paul M. Jeg havde flaskerne med, Paul stod for lidt brød, pølse og ost … bl.a. en lakridsost … og Ronnie stod for det gode humør.
Sidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.
Drak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.
En charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.