I Falkens røde snor med Pinot Noir vine, så var den næste fra Sydafrika, for det var denne 2021 Peter Max Pinot Noir, der er lavet af vinhuset Cystallum Wines.
Det er en nyere vingård, som er grundlagt i 2007 af de to brødre Andrew og Peter-Allan Finlayson og vingården ligger i Walker Bay-regionen i Sydafrika.
Brødrene er faktisk begge 3. generation af vinmagere i Finlayson familien og er endda sønner af manden, der var pionerer for Pinot Noir vine i Hemel-en-Aarde-regionen.
De havde dog begge valgt en anden vej i livet, for Andrew er uddannet arkitekt og Peter-Allan studerende i filosofi og økonomi, men det tog ikke lang tid, før livet som vinbønder lokkede de to unge fyre …. og Andrew blev trukket til vinmarkerne og Peter-Allan til kælderen.
I den første årgang producerede Andrew og Peter-Allan små 4.000 flasker Sauvignon Blanc, men i den følgende årgang introducerede de også vine på Pinot Noir og Chardonnay. I dag er det primært de to burgundiske varianter, som produceres på vingården.
Cystallum Wines er ejer og driver omkring 19 hektar vinmarker er blevet anerkendt for deres fokus på håndværksmæssig tilgang og deres evne til at udtrykke regionens terroir gennem deres vine.
2021 Peter Max Pinot Noir er opkaldt efter fornavnene på de vinavlere, der ledede druerne til den første årgang af vinen, men i dag kommer druerne dog også fra andre steder.
Filosofien her er at bruge de forskellige batches til at et blend, der er mere end summen af dens dele. 50% af druerne er afstilket mens resten er gæret hele. Efter endt fermentering er vinen lagret 11 måneder på egefade, heraf 25% nye fade.
I næsen er det en meget krydret og grøn aroma, tomatstilke, mynte, champignon, fennikel, tobak samt mørk frugt af sorte kirsebær, søde jordbær samt brombær og derudover kommer fadnoterne frem med let chokolade samt lidt vanilje. Der er noget krop, umami og noget granitagtig mineralitet.
Smagen er ganske tør og kølig, frugten virker her mere skinger, der er grønne jordbær, hindbær, ribs samt granatæbler, lemon og sort te bitterhed og balsamiske elementer. Men samlet set er det en cremet, blød og let sød vin suppleret med stramme og spændte tanniner, Det giver i alt 94 point.
Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 249 kr., mens prisen er 211,65 kr. ved 6 flasker.