Næste vin … en vin, som jeg har haft liggende i vinkøleskabet igennem en årrække og løbende smagt. Nu synes jeg, at vinen virker til at være på sin absolutte top, og lidt en skam, for dette var næstsidste flaske. Imidlertid skal man jo glæde sig over, at man har fået lov til at smage vinen her på toppen, for jeg synes, at der er tale om stor vin. Og det bedste … der er fortsat en flaske i skabet!
Vinen er en Barolo Marcenasco fra vinhuset Renato Ratti. Renato var én af Barolos fornyere. I midten af 1900-tallet mente man, at Barolo skulle smage på én måde; kraftfuld, bentør og med garvesyre strittende ud til alle sider. Men det ville ønologen Renato Ratti ikke nøjes med. I 1960 kortlagde han markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne. Derpå udplantede han marker ved Barolo-byen La Morra, hvor han havde analyseret sig frem til, at man kunne fremstille Barolo-vine i en silkeagtig og kødfuld stil, som aldrig før havde set dagens lys.
Efter få år stod det klart for Renato Ratti, at de druer han høstede kunne skabe unikke vine, men han vidste ikke selv hvordan han kunne udnytte potentialet bedst muligt. Derfor ansatte han i 1969 den talentfulde Massimo Martinelli, og i årene der fulgte udviklede de i fællesskab en ny vinificeringsmetode til Barolo, som indebar en forkortelse af maceration, gæring og fadlagring. Takket være denne metode blev vingårdens Barolo-vinene bemærkelsesværdigt raffinerede og elegante fra midten af 1970’erne.
I dag drives vingården af Renato Rattis søn Pietro, og han opførte efter årtusindskiftet en splinterny vingård, som blev specialdesignet i alle henseender.
Vinen her har også fået en masser priser og fabelagtige anmeldelser med på vejen, og eksempelvis blev denne årgang 2006 af vinen i 2010 nr. 1 på Wine Enthusiasts Top 100, hvilket også har fået prisen til at stige med raketfart. Jeg var heldig at få vinen købt inden denne flotte placering … nogle gange har man dog lov til at være heldig.
Duftmæssigt lidt lakrids, tobak, granatæbler, våd hund, lidt Earl Grey te, modne kirsebær, en anelse mentol (ikke mentos) og røget, rødt kød, hmmmmm, tegner rigtigt godt. Smagsmæssig meget silkeblød, intens ren frugtsmag, som får hårene på kroppen til at rejse sig. Der er fin og styret tannin, og en lang, lang eftersmag med frugtsyren hængende i ganen. Dejligt, og det er sgu stor vin det her. Jeg er vild med denne oplevelse, som gør mig ganske salig. Godt jeg fortsat har en flaske liggende af denne fabelagtige vin.
Købt hos Philipson Vine, hvor den ringere årgang 2008 i dag fås til 299,95 kr. ved køb af 12 flasker. Årgang 2005 og 2006 er næsten umulige at opdrive.
Der findes dage i livet, hvor du oplever ægte storhed. Vinmæssigt var denne lørdag en sådan dag, for udover gode venner på besøg, god mad … eller rettere gode oste, så bød dagen på 3 helt fantastiske vinoplevelser. Hvad er meningen med livet, hvis det ikke er godt selskab, god mad og fremragende vine? Jeg er fortsat helt salig.
Torsdagens rødvin var denne Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes fra Michel Gassier.
Torsdag igen et par flasker at skrive om, og den første var en hvidvin, nemlig denne Viognier Vin de Pays fra La Tour des Dames. Bag dette navn gemmer sig imidlertid et større vinhus, nemlig Badet Clément & Co, som er etableret i 1995 af Catherine & Laurent Delaunay.
Ved et besøg på Vinoteket i Grenå kan man vælge at nyde en vin fra butikken til sin mad. Så koster det alene omkring 100 kr. oveni vinens pris, se sådan burde alle restauranter gøre det. Så kan man få god vin til maden i stedet for billige “husets vine”, som man rask betaler 200 kr. for … men koster 20-30 kr. i Metro.
Vi slutter rundturen i Toscana i det lille prestigefyldte vindistrikt Bolgheri på den smukke toscanske kyststrækning mellem Livorno og Grosseto små 100 km sydvest for Firenze, hvor vi finder vinhuset Tenuta Argentiera.
Med aftenens næstsidste vin røg niveauet endnu engang op. Vi er igen hos vinhuset Tenute Loacker, og denne gang hos deres vingård Corte Pavone, som ligger i Montalcino. Rainer og Hayo Loacker havde i flere år kigget efter en ejendom i Montalcino, da de endelig i 1996 købte Corte Pavone.
Med næste vin til den store Toscana smagning rykkede vi til Bolgheri, helt præcis byen Castagneto Carducci, hvor vi finder vinhuset Michele Satta. Fra dette hus skulle vi smage hans Cavaliere IGT, og det skulle vise sig at blive én af aftenens helt store vine.
Med næste toscanske vin rykker vi lidt længere ind i landet til byen Cortona, omkring 20 km. syd for Arezzo. Her finder vi nemlig Azienda Agricola Baracchi, som ligger på en smuk skråning lige øst for Cortona med en vidunderlig udsigt over Valdichiana dalen.
Så skal vi atter tilbage til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, nemlig med denne Brunello di Montalcino DOCG. Nu har jeg jo lige skrevet om vingården, så det meste er vel egentligt skrevet. Det er jo vingården, som ejes og drives af Patrizia Cencioni, og hun er en aktiv kvinde. Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.