Silvia Pascual Cámara havde fortalt, at jeg i smagerækken nu skulle smage denne topvin fra Pradorey …. den smukke og ikoniske El Buen Alfarero i årgang 2017, der kommer i en supersmuk, buet flaske med en lille kæk mærkat af tyk læder.
Silvia fortalte, at hun synes jeg skulle smage vinen før husets Crianza, Reserva og lagrede vine, selvom det endda er deres topvin, men det skyldes, at El Buen Alfarero er en ung vin med en frisk frugt. Og Houlberg gør jo, som kvinderne siger.
El Buen Alfarero er lavet på 95% Tempranillo og 5% Albillo druer, der kommer fra plot 114 på Hoyo Dornajo marken. El Buen Alfarero betyder den gode keramiker, hvilket skyldes, at vinen er unik, som et stykke lerhåndværk lavet af den dygtigste keramiker.
Den er også meget ulig og atypisk de fleste Ribera del Duero vine, for efter endt fermentering – som er sket spontant uden afstilkning i 1.200 liters tinajas aka lerkrukker – er vinen også lagret 7 måneder i store lertøjskrukker. Vinen er kun lavet i 1.614 eksemplarer, der kommer i individuelle, håndnummererede trækasser.
Shit det dufter godt … intens, mørk og alligevel frisk frugt med en kraft, der kommer helt fra bunden af en dyb brønd, brombær, vilde skovbær, masser af blæk, jod og en vild, mørk lethed suppleret med lidt mentol, grønne urter, spændstighed, tør engelsk lakrids, fed og balsamisk drillende syre og jeg bilder mig ind, at jeg faktisk også kan dufte lidt ler … samlet absolut en anderledes Ribera del Duero.
Det gælder også smagsmæssigt, for i munden er det tæt, intens og komprimeret frugt … vildt stor smag med bitter tørhed, brombær og tranebær, umodne jordbær og saftige kirsebær. Den har virkelig vild massiv urkraft, tonsvis af frugt, knastørre og smagsfulde tanniner og hænger bare SÅ lang tid i munden. Det er en vild vin, så dermed er Houlberg glad og giver 6 store tomler med pil op.
Vinene fra Pradorey forhandles af Holte Vinlager, men denne kan ikke ses af sortimentet. På vingården koster vinen 120€ … hvilket svarer til 894 kr.
Derefter stod den på de røde vine fra Bodegas Pradorey og vi startede forsigtigt i basis serien Essentials Wines med denne 2019 Origen … en Tempranillo baseret vin.
Den næste Pradorey hvidvin var noget så sjældent som en Blanc de Noirs på Tempranillo, for det var en El Cuentista Tempranillo Blanc de Noirs årgang 2019.
Det er sgu forholdsvis sjældent, at man smager hvidvinene fra Ribera del Duero, men heldigvis har Bodegas Pradorey to i deres sortiment og jeg smager skam begge og starter med denne Blanco i årgang 2020.
Vi drøner videre med toscansk vin og atter en lille IGT vin i form af denne Alpha fra den altid karismatiske, dygtige, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio på Montepeloso.
Jeg har smagt Svoltacarrozzes eneste vin Toscana Rosso IGT hele 3 gange og hver gang været totalt fascineret af den skæve, underlige, skøre, mærkelige og alligevel helt fantastisk vin … som jeg nu smager i endnu en årgang … en årgang 2013.
I mit toscanske raid har jeg oss’ smagt Brunello di Montalcino i den store 2016 årgang og her fra huset Tenuta di Querceta, der ligger ved Castelnuovo dell’Abate lidt syd for Montalcino.
Jeg er vist inde i en bølge af Toscana vine i øjeblikket og den næste er da også toscansk … en 2016 Poggio a’ Frati Chianti Classico Riserva fra vinhuset Rocca di Castagnoli.
Det er ikke lang tid siden, at jeg sidst smagte denne Brunello di Montalcino i årgang 2016, men her er det altså årgangen nyere og fortsat lavet af den mega- og kæmpestore Schenk koncern under navnet Tenute Poggiocaro.
Azienda Agricola Poliziano ligger smukt lige på den vestlige side af byen Montepulciano på et af områdets højeste punkter og det er derfra, at jeg nu smager en 2019 Rosso di Montepuliciano.