Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

2013 Domaine Désiré Petit, Arbois-Pupillin Trousseau, Jura, Frankrig

Vi skal da ha’ lidt mer’ Jura vin i glasset og denne gang en 2013 Arbois-Pupillin Trousseau fra en lille familie, nemlig Petit familien på Domaine Désiré Petit, der ligger i udkanten af den lille by Pupillin.

Vinhuset er grundlagt i 1932, da Désiré Petit plantede sine første vinstokke med Ploussard på hans små 1,5 hektar vinmarker i det berømte Cote de Feule.

Det var sønnerne Gérard og Marcel, som efter overtagelsen i 1970, videreførte og udvidede vingården. De startede med at købe og tilplante 3 hektar i kommunen Grozon og det blev efterfulgt af flere køb af små parceller i området omkring Pupillin.

I dag har Domaine Désiré Petit 25 hektar vinmarker, og driften ligger nu i hænderne på den 3. generation i form af søskendeparret Anne-Laure og Damien med hjælp fra moderen Michèle, hustru til Marcel, og onkel Gérard.

Og der laves en fin række af vine hos vinhuset … både traditionelle Jura vine og moderne Ouillé vine. Denne Arbois-Pupillin Trousseau er selvfølgelig på 100% Trousseau, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen. Vinen er formentlig – som husets Pinot Noir vine – lagret på brugte barrriques.

I glasset en utrolig og ganske transparent vin … helt ovre i Pinot Noir lejren og duften har sgu også elementer af Pino over sig. Næsen er ganske frugtrig og utrolig let med lyse bær, jordbær, tranebær, jordbæris, fløde, støvet med sødme, en smule sur yoghurt, blomsterstøv og der afsløres også en lille pikant syre, en smule eg og kanel.

I munden er det også en ufattelig let og luftig vin, som er meget elegant med hindbær, jern, stringent … men let syre, hvid peber. Den er måske for easygoing vil nogle sikkert sige, men jeg elsker den sgu. Det er en herlig vin og til pengene en lille vinder.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2004 Tenuta Cocci Grifoni, Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore, Marche, Italien

Øst for Umbrien ligger regionen Marche … et af de mere ukendte områder i Italien. Men derfra kommer næste vino, en moden og fuldvoksen 2004 Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore fra vinhuset Tenuta Cocci Grifoni.

Tenuta Cocci Grifoni ligger lige i hjertet af Ascoli Piceno, nemlig tæt på byen San Savino di Ripatransone. Vinhuset stammer oprindeligt fra 1933, men er i nuværende form grundlagt i 1970 af Guido Cocci Grifoni og hustruen Diana, som 3. generation af Grifoni familien.

Guido var én af de vinbønder, som virkelig satsede på de lokale vindruer i Marche, selvom markedet dengang primært efterspurgte de internationale sorter.

Grifoni begyndte især at eksperimentere med den hvide drue Pecorino, som er en druesort, der daterer sig tilbage til 1871 og der på det tidspunkt var tæt på udryddelse.

Den blomstrede uregelmæssigt og ydede derfor slet ikke lige så gavmildt som fx Trebbiano, der derfor blev den foretrukne grønne drue blandt producenterne i Marche og Abruzzo, der i den periode hovedsagligt koncentrerede sig om kvantitet.

Sådan gik det heldigvis ikke … og det takket være Guido Cocci Grifoni, der jo var en passioneret ambassadør for lokale druesorter.

I begyndelsen af firserne ledte han efter lokale grønne druer, der kunne skabe anderledes interessante vine end Trebbiano og samtidigt holde invasionen fra de internationale druesorter nede på et acceptabelt niveau.

Sammen med Giancarlo Moretti fra landbrugsskolen i Cornegliano, Leonardo Seghetti fra Landbrugskontoret i Ascoli Piceno, og Theodore Bugari, der senere blev formand for AIS Sommelierforeningen i Marche, påbegyndte han en systematisk registrering af historiske grønne druesorter med kvalitetspotentiale i Marche og Abruzzo.

En september morgen i 1982 nåede de frem til en gammel vinmark på højre bredden af Trontofloden i næsten 1.000 meters højde, og den gamle bonde, der passede på vinstokkene fortalte, at der var tale om Pecorino, og at det var hans bedstefar, som havde plantet vinstokkene på stedet.

Næste forår blev der taget stiklinger fra marken, og efterfølgende blev de podet på nye grundstammer på den lokale Vivai Coopperativi Rauscedo, hvorved de således lykkedes med at redde og genføde druesorten Pecorini.

Og Pecorino druen er én af de druer, som der virkelig satses på hos Tenuta Cocci Grifoni. Vingården har lidt over 80 hektar vinmarker, og de bedste vinmarker er Messieri, Colle Vecchio, Vigneto Madre, Grandi Calanchi og Delle Alberate. På markerne dyrkes de hvide sorter Pecorino, Passerina og Verdicchio samt de røde sorter Montepulciano, Sangiovese, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Fra disse druer laves der 11 forskellige vine, lidt grappa og herudover har gården selvfølgelig også produktion af olivenolie. Jeg har tidligere smagt og skrevet om en af vinene, en 2003 Offida Rosso Il Grifone.

I dag er det døtrene Marilena Cocci Grifoni og den smukke Paola Cocci Grifoni, som driver vingården … så hele produktionen er lagt i hænderne på kvinderne i familien.

Denne Vigna Messieri Rosso Piceno Superiore er lavet på 70% Montepulciano og 30% Sangiovese, som kommer fra enkeltmarken Messieri, som ligger lige op til vinhusets ejendom og høstet med hele 80 hektoliter pr. hektar. Det er en vin, som de første gang lavede i 1987 og årligt laver 23.000 flasker af.

Vinen er lavet med fermentering med skind og lagret 24 måneder på store 50 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

I glasset en mørk vin … lettere brun i kanten. Næsen har også en moden duft med kirsebær, syrlige og modne – hvis de kan være det på en og samme tid – jordbær, balsamisk syre, blyanter, kanel, peber og godt med power. Den dufter faktisk rigtigt godt, men min vurdering er også, at vinen hastigt er på vej over the hills.

I munden har vinen en overraskende stor tørhed, stramme tanniner og nærmest en eksplosion af moden frugt, som klart er kirsebær. Det er en fyldig og varm vin, men har stadig godt med bid, syre og direkte punch med jern samt svag bitterhed. Det er måske begyndt at tabe pusten lidt og alderen trykker, så gem ikke vinen, men drik den nu.

Købt hos Veras Vine, hvor en flaske kostede 100 kr.

Rating 4/7   

Vinanmeldelser

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco, Emilia-Romagna, Italien

Lambrusco er ved at få et comeback og jeres flittige vinblogger tester lige en af slagsen … en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna.

Ligesom billig hvid Piesporter og billig Liebfraumilch fik Lambrusco et ganske dårligt ry i løbet af 1980’erne. Lambrusco blev kendt som billig, bleg, lyserød, sød og intetsigende boblevin, selvom der jo egentlig var mange dygtige og kvalitetsbevidste producenter.

Men nu er tingene ved at vende og Lambrusco igen moderne, da flere og flere kvalitetsprocenter vinder frem og der ikke længere findes samme mængde af den lyserøde og lette eksportudgave af den boblende vin.

Lambrusco er næsten en videnskab i sig selv, da vinen findes i både en rød rosso og en rosé rosato og derudover i forskellige udgaver fra Tranquillo med få bobler, Frizzante, som er mere boblende, Secco, Semisecco, Abboccato, Dolce og Amabile afhængig af sødmen i vinene.

Derudover laves Lambrusco på druen af samme navn, men der findes over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvor de 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Lambrusco dyrkes primært i norditalienske Emilia-Romagna og de fleste af vinene laves på den billigere charmatmetode, hvor gæringen sker i store tanke og ikke med en anden gæring i flasken, som de kendes fra fx Champagne.

Vinhuset Cavicchioli U. & Figli er grundlagt i 1928 af Umberto Cavicchioli, som i byen San Prosperto – som første producent -byggede en vinkælder og begyndte at presse Lambrusco druerne, lod dem gære i egefade og så flaske vinen, når månen stod i rette position.

Og med tiden voksede firmaet, så da arbejdspresset blev for stort, så kom hans sønner Umberto, Franco, Romano og Piergiorgio med i foretagendet. Efter anden verdenskrig udbyggede Cavicchioli og senere i starten af 1960’erne byggede familien også et moderne vineri i Bomporto ved Sorbara.

I dag er det 3. generation i form af brødrene Claudio og Sandro Cavicchioli, som driver det historiske vinhus, som samlet har over 90 hektar vinmarker, som ligger i Sorbara og naboområdet. Selve vinkælderen ligger fortsat uændret i San Prospero.

Nå, men denne Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC Semisecco er lavet på den røde drue af samme navn. Den hedder også Tre Medaglie på grund af de tre mønter/medaljer på etiketten.

Vinen er lavet med en kold premaceration – cryomaceration – i 2-3 dage efterfulgt af den alkoholske fermentering med skindet i 10-15 dage ved 15-18 grader. Den anden gæring sker på tanke efter charmatmetoden i 3 uger ved 13-15 grader. Der er hele 25,4 gram restsukker pr. liter og alkoholprocenten beskedne 9,5%.

I glasset er denne Lambrusco ganske mørk og efter skænkningen med et lyserødt skum, som dog ganske hurtigt forsvinder som dug for solen.

Duftmæssigt tænker jeg først lidt dansk Rondo … ganske speciel og rustik, lidt gammelt og indelukket som et hus i Den Gamle By og har derudover lidt sukkersødme, røde roser, rosenvand og tørrede abrikoser. Jeg er ikke ubetinget vild med duften.

I munden er boblerne ganske blide frugten sådan okay … hældende lidt over mod saftevanden til børnefødselsdagen. Men så dukker der også noget jern og citron op, som giver en vis syre og bitterhed. Det overordnede billede er dog sød, letboblende frugtvin, som dog langtsomt vinder lidt på en.

Købt hos Veras Vine, hvor prisen er 64 kr.

Rating 3,5/7   

Vinanmeldelser

2013 Weingut F.J. Eiffel, Trittenheimer Apotheke Riesling Su Wie Frieja, Mosel, Tyskland

Fra det danske sommerland lige lidt dugkold Riesling, nemlig denne økologiske Trittenheimer Apotheke Riesling Su wie frieja fra vinhuset Weingut F.J. Eifel, hvor F.J. står for Franz-Josef.

Det er netop Franz-Josef, der som 4. generation siden 1985 driver det lille  vinhus, der ligger midt i byen Trittenheim stik syd for Piesport i et af Mosel flodens talrige 180 grader sving. Sammen med moderen, hustruen og et par børn driver de tre generationer vinhuset samt et lille gästehaus.

Samlet har Franz-Josef 5 hektar vinmarker med marken Trittenheimer Apotheke, som husets centrale mark, som giver basis for en årsproduktion på 30.000 flasker vin.

Trittenheimer Apotheke er en af de større, kendte vinmarker i området og en lang række vinproducenter har parceller på marken, bl.a. en del i Eifel familien, herunder Weingut Clüsserath-Eifel, Weingut Bernhard Eifel, Weingut Eifel-Pfeiffer og Weingut Loersch-Eifel, mens også mere kendte producenter som Weingut Grans-Fassian har parceller på marken.

Her har vi fat i en af husets vine fra Trittenheimer Apotheke, nemlig en tør af slagsen og med navnet “Su wie frieja”, gammelt dialekt for “so wie früher”, altså “som før”, da vinen er lavet helt økologisk og uden brug af tilsætningsstoffer … altså som i gamle dage.

Næsen er også frisk som en kølig sommerbrise, virkelig levende, selvom den ikke byder på petroleum. Duften er dog ganske sart og delikat og bestemt Riesling i næseborene, dog med et fint bundtræk, intensitet og tæthed. Det er gule frugter, ananas, citrus og alle meget afdæmpede.

Fornemmer man lidt mineralitet med sten i glasset? Jeres flittige vinblogger keder sig vist bare i sommerlandet.

I munden fornemmes der en vis sødme, og vinen siger da også hele 14,2 gram restsukker pr. liter, men det mærkes ingenlunde, da der også er godt med pågående syre … lidt en kraftig syre. Midt i syren er det også lidt fedme, svage krydderier, lidt sten og slutter med et grønt bid.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2000 Feudi di San Gregorio, Serpico, Campanien, Italien

Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården kaldte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2009 Elio Altare, Barolo, Piemonte, Italien

Lidt Barolo fra den gode hylde … nemlig en flaske 2009 fra den gode og eftertragtede Elio Altare … én af dem, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, herunder flere Barolo’er og denne er blot hans almindelige Barolo. Druerne kommer fra forskellige marker ved både La Morra, Castiglione Falletto, Serralunga d’Alba og Barolo. Vinstokkene er mellem 20 og 30 år gamle.

Vinen er lavet med kort maceration i 4-5 dage og derefter lagret i franske barriques i 24 måneder. Der produceres årligt omkring 10.000 flasker af denne vin.

I næsen er det en tæt og lidt mørk Barolo … der er syrlig mødding, men er ellers virkelig imødekommende med frisk, syrlig frugt, violer, ribs, tranebær, blåbær, en omgang svag babybræk, nybagt brød, en blomstereng, jord, let kanel. Syrlig, kompleks og animalsk.

Smagen er i balance, fabelagtig, total zen og samtidig virkelig, virkelig tør. Tanninerne viser tænder, brøler og snerper, men uden det bliver for træls … for nu at sige det på jysk. Det er stram og jernholdig frugt, umoden frugt, ribs og umodne kirsebær samt lidt tobak. God balance i moderne stil.

Forhandles flere steder, bl.a. Uhrskov Vine, hvor en nyere årgang 2012 koster 529 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Weingut Solveigs, Pinot Noir Micke, Rheingau, Tyskland

Ren naturvin … vinen Pinot Noir Micke fra Jens Heinemeyer og hans vinhus Weingut Solveigs, der alene laver naturewine på Pinot Noir ved byen Geisenheim i Rheingau.

Jens Heinemeyer er 4. generation i en familie af vinavlere og er selv uddannet ønolog fra Geisenheim. Efter endt uddannelse videreførte han i 1987 familiens vingård under navnet Jens Heinemeyer Weine & Sekt, men i 1995 gik han sammen med Dieter Schufried samt Markus Haas og dannede Weingut Johanninger … en lille sammenslutning af 3 vingårde i henholdsvis Nahe, Rheinhessen og Rheingau med samlet 21 hektar vinmarker og med Jens Heinemeyer som fællesskabets vinmager.

I december 2012 trådte Jens Heinemeyer imidlertid ud af det fælles projekt og dannede sig eget lille projekt, som han har kaldt Weingut Solveigs. Her ville han koncentrere sig om at lave naturlige, enkle, ufiltrerede og ubehandlede vine alene på Pinot Noir.

Han havde gennem årene udviklet en særlig kærlighed for Pinot Noir bl.a. med produktion uden brug af tilsætningsstoffer, økologisk tilgang, ingen indgriben i naturens gang og et had til brugen af nye egefade ved lagringen, men derimod stor tilhænger af en lang og tålmodig modning af vinene.

Hans vingård ligger i Biebelsheim syd for Geisenheim … jep, det område, hvor alle byerne slutter med heim. Han havde allerede i flere år arbejdet efter samme metoder og havde også et lager af producerede vine på både flasker og fade, således projektet var kørende allerede fra første fløjt.

Det er et ganske lille vinhus … alene omkring 2 hektar vinmarker, som bl.a, omfatter centrale parceller på den historiske Assmannshauser Steil og enkeltmarker som Presenteberg, Mickelberg og Koloss. Det er marker med skiferholdig jord … det som lokalt kaldes Phyllit, som er en rosafarvet skiferart.

Jens Heinemeyer laver de 5 Pinot Noir vine Phyllit, Steil, Micke, Present og Koloss samt en rosé på Pinot Noir og såmænd også en Trockenbeerenauslese på Pinot Noir.

Produktionstilgangen kalder han doven vinificering eller kontrolleret inaktivitet, hvilket principielt betyder, at vinen fremstilles med så lidt indgriben som overhovedet muligt. Vinene er derfor udelukkende resultat af naturen og i udtalt grad super terroir-drevne.

Denne 2006 Pinot Noir Micke er således lavet lang tid før Jens’ soloprojekt og med druer fra enkeltmarken Michelberg, hvor vinstokke er omkring 25 år gamle. Høstudbyttet ligger beskedent på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet alene med druernes egen naturlige gær og uden tilsætningsstoffer. Vinen modnes i minimum 2 år på brugte egefade og flaskes alene med en knivspids sulfitter. Flaskes uden filtrering og lagrer derefter videre i vinkælderen i en længere periode.

I glasset er vinen let brun i kantet og har en herlig næse, som i starten virker meget grøn og burgundisk. Med lidt varme i glasset kommer der grafit, lidt røgede noter og en flot landlig syrlighed. Der er eg, jordbær, masser af kirsebær … måske endda mørkere bær, mælkechokolade, en smule lak/fernis samt blomster … og der er bedste bud faktisk roser.

I munden er flot vin med svævende lethed, virker rund og samtidig præcis med søde jordbær, sødme og er samtidig blød, cremet og lækker.  Det er en buttet dame, som danser elegant vals … og slutter med mineralsk bid i rumpetten. Sådan.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Domaine des Marnes Blanches, Savagnin Les Molates, Jura, Frankrig

Jeg skrev forleden om vinen Chardonnay Les Molates fra det kække vinhus Domaine des Marnes Blanches … hvad er så mere naturligt end også at smage deres Savagnin Les Molates?

Det giver god mening … samme mark, samme produktionsmetode på rustfrie ståltanke og lagret 11 måneder på egefade med fadede toppes løbende op. Høstet med lidt større udbytte, nemlig 25 hektoliter pr. hektar og dermed også ganske lavt og derudover er vinen flasket uden tilsætningsstoffer og alene sikring ved en lille knivspids svovl. Eneste forskel er således druesorten.

Og druen er Savagnin, som mest  findes i Jura … en grøn drue, der mest er kendt for druen bag den kendte Vine Jaune. Men med Ouillé metoden bliver det rene vine, som fortæller mere om druen og terroiret i Jura.

Det menes, at druen kommer fra Tyrol, helt præcist fra området omkring Tramin og er kendes bl.a. også undet navnet Traminer og er således også i familie med Gewurztraminer.  Den har mange andre navne, bl.a. Paien og Heida.

De fleste kendere siger, at en vin som denne … ren, tør Savagnin bør luftet omkring 15 minutter inden servering. Og det lytter vi så efter … eller hva’?

Næsen er meget speciel … landlig, saltet, gæret og har god sødme, våde papkasser, overmodne pærer, tørrede abrikoser, svag nøddet islæt og en gammel karklud. I munden er der god friskhed, spændstighed og syre, hvilket sidst i smagsspektret afløses af fedme. En chamerende vin, som både har karakter, lidt kant og alligevel appellerer bredt.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 165 kr.

Rating 4,5/7

Vinanmeldelser

2015 Weingut Benedikt Baltes, Großheubach Spätburgunder Alte Reben, Franken, Tyskland

Selvtilliden er vokset hos Benedikt Baltes. Han har fra årgang 2015 sat sit eget navn øverst på etiketterne, som blot sidste år sagde Weingut Stadt Klingenberg. Men man kan også godt være en smule selvtilfreds, når man har underskønne Julia Bertram ved sin side, eget vinhus og samtidig laver sindssygt gode vine, hvilket denne Großheubach Spätburgunder Alte Reben er et godt eksempel på.

Weingut Benedikt Baltes har her i 2017 sat sit eget navn på vinhuset, således det ikke længere er så tæt forbundet til byen Klingenberg og dermed signaler større uafhængig samt eget præg på vinene fra den unge vinmager. Sådan! No bullshit … musklerne skal vises, når man kan det shit.

Benedikt holder dog fortsat  til i den gamle by Klingenberg i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Byen består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld. Byen kaldes også meget rammende der bayerischen Rotweinstadt.

Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen op til floden Main i Mainland-Miltenberg området og omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg  – nu aka Weingut Benedikt Baltes – er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912.  Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sveriges ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge indtog Würzburg Slot i trediveårskrigen.

Benedikt Baltes overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården og har siden bygget vinhuset op til at være blandt de absolut førende i Churfranken.

Benedikt kommer selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn.

Han har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Benedikt Baltes har knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke samt en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Udover topmarken Schlossberg, så omfatter Baltes’ marker også marken Bischofsberg ved Großheubach samt Bürgstädter Berg, Centgrafenberg og Hundsrück ved Bürgstadt.

Benedikt Baltes har sine vine er opdelt efter VDP klassifikationen, dvs. med Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Große Lage. Denne Großheubach Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til.

Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Rück Spätburgunder samt denne Großheubach Spätburgunder.

Som navnet siger, som kommer druerne til denne Großheubach Spätburgunder fra marker omkring byen Großheubach, der ligger en kende syd for Klingenberg. Det vil sige, at druerne primært kommer fra Bischofsberg marken … en lang parcel som ligger langs floden på nordsiden af Großheubach.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, alene brug af tyske egefade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær. Derudover flaskes vinen også ufiltreret.

Næsen afslører med det samme, at det er PN aka Spätburgunder med Franken karakter. Det animalske er ikke så tydelig og der er heller ingen sødme, men mere et håndfast grønt aftryk samt kirsebær, ribs og hindbær, urter, rosmarin, peber, svag eg og en smule røg.

I munden er vinen let med en blid syre, ganske læskende og lækker. Der er jern – skarp, præcis … som hvis vinkelsliberen lige har været i gang – hvid peber og tanninerne sniger sig rundt i munden, uden du egentlig opdager det og sætter sig på tænderne. Det er et meget tilgængelig vin fra Baltes … måske den mest ligetil af Baltes’ vine.

Jeg synes måske – kald mig farvet eller ej – at Julias vine er lidt mere komplekse, men sig det ej til Baltes … man skal jo aldrig sige til en mand, at konen/kæresten er bedre ;o)

Fået mit eksemplarer hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 130 kr. – og det er billigt for denne vin.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Cambria Estate Winery, Julia’s Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

Der er mange meninger om, hvad forkortelsen PN står for. Nogle mener peanut, part number, public nudity, practical nurse, product name og meget andet. Men os som ved … vi er klogere og ved, at det står for Pinot Noir. Og det er netop sådan en, som vi nu har i glasset, nemlig vinen Julia’s Vineyard Pinot Noir fra Cambria Estate Winery.

Vi er selvfølgelig i Guds store land, helt præcist 15-20 kilometer sydøst for Santa Maria by og vel omkring 30-40 kilometer nord for danskerbyen Solvang i det solrige Californien. Så det er amerikansk PN i glasset.

Vinhuset Cambria Estate Winery er en del af et stort vinimperium, nemlig Jackson Family Wines, der – sidst jeg skrev om vinhuset – ejede 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium.

Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og det er netop Barbera, som sammen med døtrene Katie og Julia står i spidsen for dette vinhus Cambria Estate Winery, som dermed er et af de mange huse, som er under koncernen vinger.  Det var faktisk Barbera, som stod bag opkøbet af vingården i 1986.

Vingården var oprindelig en del af Tepusquet Vineyard og vinstokkene på de tilhørende marker er plantet helt tilbage i starten af 1970’erne. Samlet har vingården ikke mindre end omkring 650 hektar, så det er med andre ord en stor historie og big business.

Den tre kvinder laver selvfølgelig ikke selv vinene, men det er lagt i hænderne på vinmageren Denise Shurtleff. Hun stammer selv fra området omkring Santa Maria og har stået for produktionen siden 1999.

Denne Pinot Noir er en enmarksvin, hvor druerne kommer fra en mark, der jo selvfølgelig er opkaldt efter en af Barberas døtre. Det er en kæmpe mark og har 8 forskellige Pinot Noir kloner, som alle er plantet i 1991. Jeg ved ikke, hvor stor selve marken er, men på vingårdens kort fylder den det meste af deres vinmarker.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 7 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er det klar PN … men også lidt til den kraftige side, hvilket farven i glasset også indikerer. Derudover er der grannåle, eg, eukalyptus og peber, mens frugten er mørke bær med et halvt knust enebær. Der er også nogle urter samt nelliker og kanel, hvilket giver en duft af lidt jul med i billedet.

I munden er det også Pino med power, godt med peber og måske endda også lidt alkohol. Der er masser af kirsebærsmag, tørhed og kraftige tanniner, som kradser lidt i munden, og derudover god, lang og lidt brændende eftersmag.

I starten er vinen meget voldsom, men efter lidt tid i glasset, så vinder den lidt og bliver lidt mildere i udtrykket. Den må dog ikke blive for varm, men server den køligt, for det klæder vinen og gør det hele mere rundt og elegant.

Det bliver sjovt nok aldrig en vin, som man sidder og nyder i lang tid, men er – på en eller anden måde – en drik-her-og-nu vin. Der har vinen sin stærkeste side.

Fået min flaske i gave, men forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7