Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2011 Meyer-Näkel & Klumpp, Hand in Hand Spätburgunder, Baden, Tyskland

2011 Meyer-Näkel & Klumpp, Hand in Hand Spätburgunder, Baden, TysklandMed næste Spätburgunder bliver vi Baden … og så ikke helt alligevel. Vi har her nemlig en vin, som udspringer af ægteskabet mellem Markus Klumpp fra Baden og Meike Näkel fra Ahr, et samarbejde som jeg kort omtalte, da jeg for nogle uger siden smagte Klumpps 2011 Spätburgunder Trocken. Jeg har også tidligere smagt og skrevet om Meyer-Näkel, nemlig da jeg for et år siden smagte deres 2010 Spätburgunder, så på den måde er begge huse tidligere godt beskrevet … eller i hvert fald beskrevet her på bloggen.

Brug linkene og læs om de to vinhuse. Jeg er specielt imponeret over Meyer-Näkel og deres vine, og dem vil jeg gerne smage flere af.

Vinen her skulle – efter sigende – været lavet med druer fra både Ahr og Baden, idet hovedparten af vinen kommer fra marker i Baden kombineret med druer fra en enkelt mark hos Meyer-Näkel. De fine symboler ¨på etiketten går også igen på det website, som er designet til Hand in Hand vinene, og som meget elegant viser om samarbejdet fra A til B … fra Ahr til Baden. Der laves dog kun 2 vine i Hand in Hand serien, en Grauburgunder og denne Spätburgunder, og denne årgang 2011 er alene 2. årgang fra parret.

Og symbolerne på etiketten er da også meget søde … måske en anelse for søgte, men i kærlighed og krig gælder som sagt alle kneb. Der er druer, et A og et B, fodaftryk, en vintønde, tandhjul, et ur og nogle der ligner en elektrisk pære, som symboliserer en god idé.

Nå, men lad os se nærmere på vinen. I glasset en tand mørkere end Spätburgunder normalt, lidt i stil med med vinen fra Klumpp. Duftmæssig heller ikke den sædvanlige Pinot sødme eller kostald, men i stedet lidt kanel, krydderier og mørke bær af en slags. Der er også lidt enebær, røg, kakao og eg i duften, som ellers er en smule svær af placere.

Smagsmæssigt et lidt krydret/syret udtryk med hindbær, vilde jordbær … og også kraftigere i udtrykket end Spätburgunder normalt. Eftersmag med krydderier og tannin. Okay vin, men ikke min favorit.

Købt hos Belvini i Tyskland, pris 12,50€

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, Tyskland

2008 Weingut Martin Waßmer, Markgräflerland Spätburgunder, Baden, TysklandI den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden – finder vi vinhuset bag denne fredags Spätburgunder, nemlig Weingut Martin Waßmer.

Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas. Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang. Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013” fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Markgräflerland Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, men her i den billige ende. Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” fra store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Markgräflerland Spätburgunder fås til under 10€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Lad os se på mine smagsnoter. I glasset flot lys tegl … alderen på 5 år fornemmes svagt … som om den røde farve er ved at falme en smule. Duftmæssigt ren yam med den dejlige Pinot sødme, som Spätburgundere ofte giver, kostald, egetræsplanker og en smule toast. Flot duft fra denne vin. Smagsmæssigt er det syren, som man først bemærker. Meget kontant, vedholdende … og medvirkende til, at vinen aldrig bliver kedelig. Masser af hindbær, mørke kirsebær … lidt peber. Minder mig en smule om Johners Spätburgunder i elegancen, flot vin og godt køb. Dermed burde jeg sgu også investere i en af dem med rød etikette … for denne lover godt for de andre vine fra Weingut Martin Waßmer.

Købt hos Belvini til 10,20€ .. men på gården koster den alene 8,40€.

Vinanmeldelser 5/7 

2008 Weingut Dreissigacker, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2008 Weingut Dreissigacker, Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFredag … same procedure as last friday … Spätburgunder på bordet, og denne gang fra Weingut Dreissigacker i Rheinhessen.

Vi er helt præcis i byen Bechtheim, 20 km syd for Mainz. Vingården drives af fader og søn, Frieder og Jochen Dreissigacker. I dag er det dog primært sønnen Jochen, som forestår driften. Vinmarkerne er på i alt 24 hektar og er tilplantet med de hvide sorter Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Rieslaner, samt med de røde sorter Spätburgunder og St. Laurent. Vingården er økologisk, og al ukrudt fjernes med håndkraft.

Hos Weingut Dreissigacker produceres der koncentrerede og intense vine med et meget balanceret frugt-syre niveau. Til den klassiske, tyske finesse er der føjet elementer af røg og salt, som på fremragende vis fremhæver områdets terroir. Jochen Dreissigacker er et kæmpe talent, som laver meget intense hvide på Riesling, Weiss- og Grauburgunder samt en let krydret, animalsk og dyb Spätburgunder.

Denne Spätburgunder er husets basisvin, deres “gutsweine”, og den kommer fra markerne udenfor Bechtheim, hvor jorden domineres af kalkholdig mergel og løs ler. I vækstperioden halveres druerne for at sikre intens og lang modning. Al høst sker manuelt, produktion sker i 600 liter tanke, og vinen har også lagret på egetræsfade … men har ikke kunnet se i hvor lang tid.

Duftmæssigt en mere “hård” Pinot bouquet end man normalt finder i de tyske Spätburgundere. Der er ikke så megen sødme, lidt mere alkohol i duften, også mange grønne noter, lidt krydret … lidt peber? Det krydrede går igen i smagen sammen med ribs, lyse kirsebær, igen de grønne noter samt peber og salt. I hvert fald en vin med kant, og selvom det ikke er den største Spätburgunder, som jeg har smagt, så dog et hæderligt forsøg.

Jeg har købt vinen hos Belvini i Tyskland, pris 12,90€. Herhjemme fås den hos Niche Vin, pris 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Beringer Vineyards, Founders Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2009 Beringer Vineyards, Founders Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USASøstervinen tirsdag var på Cabernet Sauvignon, og fortsat i Beringers Founders Estate serien. Inden vi lige smager den, så lad os kigge mere på Beringer Vineyards og nogle af de milepæle, som dette historiske hus har opnået.

Beringer Vineyards er det ældste uafbrudt fungerende vinhus i Napa Valley, og som noget unikt for et amerikansk vinhus, har Beringer produceret vin uafbrudt siden 1876, idet man under spiritusforbudet havde tilladelse til at producerede altervin til de lokale kirker. De øvrige californiske vinhuse måtte indstille produktionen i denne periode.

Vinene fra Beringer har været på Wine Spectator’s TOP 100 liste flere gange end noget andet vinhus, og Beringer Vineyards har som det eneste vinhus vundet førstepræmie som ”Wine of the Year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator.

Beringer har modtaget flere 90+ point vinanmeldelser fra Robert Parker end nogen anden californisk vinproducent og har som det eneste vinhus vundet titlen som “Wine of the year” for både en rødvin og en hvidvin hos Wine Spectator. Ud over dette er Beringer 11 gange blevet udnævnt til ”Winery of the Year” af Wine & Spirits Magazine.

Den ansvarlige vinmager hos Beringer Vineyards er Laurie Hook. Hun begyndte sin karriere hos Beringer i 1986, hvor hun blev ansat som ønolog. I 1997 blev hun udnævnt til assisterende vinmager til den daværende ansvarlige vinmager Ed Sbragia, og i 2000 blev hun selv hovedansvarlig, mens Ed Sbragia i dag fortsat er tilknyttet Beringer som rådgiver for Laurie.

Nå, men tilbage til vinen, som ikke er ren Cabernet Sauvignon. Der blendes en smule Petite Sirah og Cabernet Franc i den færdige vin for at tilføre yderligere krydderi og struktur og give en mere intens stil. Vinen er lagret på en kombination af franske og amerikanske egetræsfade i over otte måneder. Lagringen bidrager til en velintegreret og harmonisk vin med et strejf af cedertræ og en spicy tone.

Duftmæssigt masser af mørke bær, solbær, sol, salvie, blæk … en smule grønne noter og så desværre også for meget alkohol. Smagsmæssigt ganske okay … uden at være pragende på nogen måder, igen godt med solbær og igen amerikaner-sødmen. En pleaser, som jeg imidlertid ikke falder rigtigt for.

Købt i Vinspecialisten til 100 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2010 Beringer Vineyards, Founders Estate Chardonnay, Californien, USA

2010 Beringer Vineyards, Founders Estate Chardonnay, Californien, USAOgså lige update med 2 vine fra i tirsdags, og endda 2 “søskende” fra Beringer Vineyards i USA. Vi starter med denne Founders Estate Chardonnay fra det store og historiske vinhus i staterne, som er grundlagt tilbage i 1876 af brødrene Jacob og Frederick Beringer, som egentlig kom fra Mainz i Tyskland. Og når vi starter stort vinhus, så er der noget om snakken, for Beringer er den største drue-producent i Napa og ejer selv knapt 10% af det total opdyrkede vinareal i Napa.

Historien om Beringer startede reelt i 1868, hvor Jacob Beringer forlod sit tyske hjem i Mainz, for at starte et nyt liv i USA. Hans bror Frederick var sejlet til New York fem år tidligere, og havde siden skrevet mange breve hjem, om de uendelige muligheder i den store nye verden. Jacob, som havde arbejdet i tyske vinkældre i sine unge dage var dog ikke særlig begejstret for New York. Han var imidlertid tiltrukket af det varme solrige klima i Californien, som skulle være velegnet til vindyrkning.

I 1870 rejste han rejste han med tog fra østkyten mod solen i Californien, og i Napa Valley fandt han med stor glæde en stenet, veldrænet jord, svarende til den han kendte fra sit fødeland. Den vulkanske jord var ideel til dyrkning af de druer der prægede hele Europas store vinregioner. Landskabet faldt også i lige Jacobs smag. Bakkerne i området skulle graves ud og anvendes til opbevaring og aldring af vin. Den konstante underjordiske temperatur var perfekt for produktionen af fine vine.

I 1875 købte Jacob og Frederick jorden, og gik i gang med en vinproduktion sammenlignet med de bedste produktioner i Europa. Beringer Vinery blev grundlagt i 1876. Udgravningen af bakkerne viste sig at være en hård opgave. Det foregik med håndkraft, og brødrene ansatte nogle kinesiske arbejdere til jobbet. Gravearbejdet i tunnellerne løb over flere år, men resultatet blev det perfekte sted at opbevare og lagre vin. Selv den dag i dag anvendes de underjordiske tunneller. Den gennemsnitlige temperatur på 14,5° C, er ideel til aldringen af Beringer Vineyards fine vine, og den nyrestaurerede indgang til den kølige underjordiske verden Old Stone Winery udgør en populær seværdighed for besøgende.

I den periode vingården blev bygget, boede Jacob i et gammelt bondehus fra 1848 på ejendommen. Dette hus blev efterfølgende omhyggeligt restaureret, udvidet og navngivet ”Hudson House”. Huset fungerer i dag som Beringer Vineyards ’Culinary Arts Center’. Frederick flyttede permanent til Napa Valley i 1883 og begyndte opførelsen af hans nye hjem – en genskabelse af familiens hjem i Rihnen, Tyskland. Resultatet, ”Rhinen House” er et sytten-værelses stort palæ, der i dag er centrum for Beringers private bibliotek og vinsmagninger. I Rhinen House kan gæsterne nyde et glas vin i det gamle bibliotek, eller på verandaen hvor Frederick i sin tid sad og nød udsigten udover de vidtstrakte græsplæner, frodige haver, ud over Napa valley.

Vinen her, deres Founders Estate Chardonnay, kommer fra husets mange vinmarker i hele Central California og North Coast. Vinmarkerne er badet i solskin i løbet af dagen og afkøles af tågerne fra Stillehavet i løbet af aftenen, hvilket sikrer en jævn og stabil modning af druerne. Størstedelen af druerne gæres på rustfri ståltanke for at bevare den delikate, frugtprægede karakter. En mindre procentdel af druerne lagres desuden på franske, ungarske og amerikanske 2. og 3. års egefade.

Duftmæssigt byder denne Chardonnay på godt med modne æbler, tropiske frugter, smør, honning, hyld, vanilje og lidt brændt eg eller toast. Smagen er meget cremet, og der er stor fylde, vanilje, rund og behagelig, fin sødme … lige en anelse for meget USA sødme måske. Det er en velproduceret vin, som smager ganske fint. Ikke så meget at komme efter der. De fleste vil helt sikkert finde den vin som værende meget dejlig … og jeg ka’ sgu også godt li’ den, så velproduktion betyder bestemt noget … uanset og der er tale om et stort eller et lille vinhus.

Beringers vine sælges normalt i supermarkederne, men Vinspecialisten har netop fået forhandlingen af Beringers vine … vil gætte på deres udvalg i den øvre ende, selvom man helt sikkert fortsat kan finde vine i samme Founders Estate serie rundt omkring i supermarkederne. Et hurtigt opslag på nettet viser da også, at Metro fx sælger 6 stk. Founders Estate Chardonnay til en samlet pris på 433,74 kr. (godt nok med anderledes etikette), mens denne flaske har kostet 100 kr. i Vinspecialisten. I USA koster vinen lidt under 10$, så på den måde er det også en god hverdagsvin.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Piccini, Chianti Riserva, Toscana, Italien

2009 Piccini, Chianti Riserva, Toscana, ItalienIgen en supermarkedsvin, og igen fra vinhuset Piccini, som jeg for et par uger siden smagt 100-kroners Brunello fra. Denne Chianti Riserva synes bedste valg hos en Spar købmand i sommerlandet, da de medbragte flasker for længst var tømt. Og nu er det store spørgsmål, om vinen vitterlig også smager som en billig supermarkedsvin?

Der er mange meninger om denne Chianti Riserva, og de fleste kommentarer er noget i retning af; Drikkelig, men skuffende. Har meget svært ved at finde antydning af fad. Finder vinen meget tyndbenet, både hvad angår duft, smag og gardiner, som der ingen er af. Kedelig og tyndbenet. Ingen power, ingen kompleksitet, ingenting. Frugtfattig madchianti.

Ikke de bedste anbefalinger, men denne vinblogger gennemgår jo alverdens trængsler for den kræsne læserskare, og således har jeg da også i den gode sags tjeneste indtaget en del af denne flaske med Sangiovese saft.

Omkring vinhuset, så henviser jeg til indlægget, da jeg smagte husets 2006 Brunello di Montalcino Poggio Castagno. I det blogindlæg kan I nemlig læse lidt om det store vinhus Piccini.

Og ja, det er ikke en stor vin, lidt kønsløs i udtrykket. Duftmæssigt helt klart Sangiovese med ribs, jordbær og en smule sødme. Meget blød og drikkevenlig, og det er samtidig også vinens største problem, nemlig at det hele bliver en smule for udvandet og uden kant af nogen slags. Vinen er nu ikke så dårlig, som mange gør den, og til et sølvbryllup vil det være en fin vin … i forhold til så mange andre dårlige vine, som findes på tilbud rundt omkring.

Spar kæden/SuperBest forhandler vinen, som normalt vel koster knap en 50’er. I sommerlandet forlangte den lokale Spar 59,95 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2010 Domaine de Sabbat, Cuvée Printemps 1900′, Roussillon, Frankrig

2010 Domaine de Sabbat, Cuvée Printemps 1900', Roussillon, FrankrigUnder et besøg hos Strobel Vinimport anbefalede indehaver Jakob Strobel mig denne vin, en Cuvée Printemps 1900′ fra et lille vinhus Domaine de Sabbat, som ligger i den lille by Latour-de-France, omkring 15 km. nordvest for Perpignan i Roussillon, helt præcis A.O.C. Côtes du Roussillon. Og tak til Jakob … for her gemmer sig ganske enkelt en fantastisk perle af en vin.

Domaine de Sabbat ejes og drives af Sylvain Lejeune, som i 2008 – efter i 15 år hos prestigefyldte huse i Bordeaux, Bourgogne og Provence – købte vingården med 10 hektar vinmarker i Vallée de l’Agly. Markerne døkker områderne Maury, Tautavel og Vingrau for foden af Corbières, i det nordlige Catalonien, og Sylvain Lejeune lavede sine første vine på gården i 2009.

Alle marker dyrkes økologisk, og al arbejdet i markerne sker med håndkraft. Vinstokkene på Lejeunes marker er mellem 40 og 80 år gamle, og han dyrker sorterne Grenache, Carignan, Syrah og Macabeo. Et område på 0,8 hektar er endda plantet helt tilbage i år 1900, og det er denne parcel, som har givet navnet til denne vin Cuvée Printemps 1900′.

Den samlede produktion hos Sylvain Lejeune er ikke stor, alene omkring 15.000 flasker om året fordelt på 5 forskellige vine. Det lave udbytte på omkring på 15 hl pr hektar giver vinene en utrolig kraft, men de opretholder samtidig finesse og fleksibilitet.

Cuvée Printemps 1900′ er Domaine de Sabbats topvin, lavet på 60% Grenache og 40% Syrah. Druerne på Grenache kommer som nævnt fra meget gamle vinstokke, tilplantet på den lille parcel i en periode fra 1900 til 1905, dvs. vinstokke, som er omkring 110 år i gennemsnit. Ganske imponerende. Vinen har lagret på egetræstønder i 12 måneder.

Og nu til det allerbedste … nemlig smagningen af vinen. Næsen er sådan lidt klassisk Rhôneagtig med lidt krydderi, lavendel, men samtidig også mere animalsk i udtrykket. Der er stor intensitet af lakridssødme, nærmest lidt engelsk lakrids, gazebind, blodrøde drueskaller og gamle tønder. Samtidig også lidt grønne noter, måske lidt salvieblade.

Smagsmæssigt en sjov og dejlig blødhed/hårdhed med solbær og en kraft uden lige. Umiddelbart er der dele, som virker meget oldschool, meget klassiske, og alligevel også noget moderne over vinen. Ikke siden Henri Bonneau har jeg smagt en sådan intensitet, og vinen har en stor dybde, hvor syre og grønne noter hele tiden gør, at det ikke bliver for meget. Fabelagtig balance mellem sødme og syre + blødhed og power. Flot, flot vin.

Købt hos Strobel Vinimport, pris 190 kr. (som jeg lige husker det – skal nok opdatere, når jeg finder prisen).

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Avantgarde Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Fredag er da Spätburgunder dag, og denne fredag ingen undtagelse. Vinen er fra Weingut Bergdolt-Reif & Nett, som holder til i byen Duttweiler i Pfalz. En rigtig Spätburgunder Trocken, endda i en Avantgarde udgave. Lad os se nærmere på den.

Huset drives af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens Heinz Bergdolt-Reif efter efterkommer fra nabogården, Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett.

Dette kloster er bygget i 977, men blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men pga. en arvedeling i 1900, adoptioner og giftermål, så findes der således i dag to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler. Weingut Bergdolt-Reif & Nett er den yngste, drives af 5. generation og stammer oprindeligt fra 1838, mens det er 9. generation, som driver  Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht i det gamle kloster.

Hos Weingut Bergdolt-Reif & Nett laves der en række serier af vine, startende med Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde samt Prestige. Herudover en række søde og mousserende vine. Avantgarde er således husets næsthøjeste serie, som altså også tæller denne Spätburgunder hölle … Spätburgunder fra helvede …. som det vist kan oversættes. Vinen har lagret 13 måneder i egetræsfade og derefter 6 måneder i rustfri ståltanke.

I glasset fin teglfarvet vin … en anelse mørkere end Pinot Noir / Spätburgunder normalt måske. Duftmæssigt helt klart fortsat en god Pinot næse, en anelse sødme, men ikke meget, men derudover lidt jordbær, kraft og saft, lidt krydderier, brændte mandler, vanilje, nellike. Lidt maskulin i udtrykket … af at være en Spätburgunder. Smagsmæssigt lidt samme spor, sødme, kirsebær, mørke ribs (hvis sådanne findes) og lidt peber i eftersmagen opretholder det maskuline indtryk. Dejlig vin.

Købt hos Belvini, pris 16€

Vinanmeldelse 4,5/7 

2008 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Società Agricola San Felice kom en anden af ugens vine, denne Vigorello IGT. Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico. Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation, og dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen! For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, og i 2007 er der tilføjet endnu en fransk sort, en lille smule Petit Verdot. Tilbage er et rendyrket Bordeauxblend med 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Petit Verdot fra markerne Casino, San Vito Leccio og San Vito Capanna på sammenlagt 8 hektar i Castelnuovo Berardenga. Druerne macererer 3 uger og ligger 18-20 måneder på barriques. Og vinen er fortsat en Supertoscaner, en IGT vin.

Selvom der ikke er Sangiovese i vinen, så er det nu en spændende vin, rigtig mørk og fuldfed i glasset og med en duft en blåbær, solbær, blommer, lakrids, mørk chokolade, grafit og nogle grønner toner som fra en grøn tomatplante. Più Rosso har tidligere skrevet om vinen (årgang 2007) “En flot og oppulent vin med masser af både Bordeaux og Toscana i karakateren”, og det er en meget rammende beskrivelse, for der er elegance fra Bordeaux og sol og syre fra Italien, og det viser sig også i smagen, hvor der er stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige og moderne side, men den smager bestemt godt … og én af de bedste vine, som jeg har købt i et supermarked herhjemme.

Nemlig købt i Føtex, hvor jeg fik 2 for 139 kr., hvilket vist var pga. fejl på et skilt. Normalpris er 149 kr. pr. flaske, og nogle gange kan den findes på tilbud i Netto til 99 kr. Så er det et røverkøb.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Juvé y Camps, Cava Brut Naturel Reserva de la Familia, Penedès, Spanien

2008 Juvé y Camps, Cava Brut Naturel Reserva de la Familia, Penedès, SpanienLige quick update fra ugen, som også bød på et par spændende vinøse oplevelser, startende med denne Cava fra det store Cavahus Juvé y Camps, som ligger ved byen Sant Sadurní D’Anoia i vinområdet Penedès, den nordøstlige del af Spanien ved den catalanske middelhavskyst syd for Barcelona. Det er et vinhus med en lang vinhistorie, og det har produceret kvalitetsvine i mere end 200 år.

Huset er grundlagt af Joan Juvé Mir i 1796, som sammen med sønnen Antoni Juvé Escaiola fik en mindre vinproduktion op at stå på familiens vingård i Sant Sadurní D’Anoia, men det var først generationer efter, at der kom gang i produktionen af den mousserende vin.

I 1921 var det nemlig Joan Juvé Baqués, som sammen med hustruen Teresa Camps Ferrer fik vingården rigtigt på fode og samme år lancerede den første mousserende vin, og siden har fokus været på de mousserende vine.  Juvé y Camps er i dag den indiskutabelt førende indenfor eksklusiv Cava, hvilket bl.a. kan illustreres ved, at hele husets Cava-sortiment udelukkende er luksus-Cava’er, som tilsammen udgør ikke mindre end 80% af det totale verdensmarked for eksklusive Cavaer.

I dag holder  Juvé y Camps til i en top moderne vingård, bygget i år 2000 og tegnet af familiens arkitekt, Josep Juvé Raventós.

Druerne kommer udelukkende fra Juvé y Camps egne marker, og familien ejer i dag fire vingårde og samlet omkring 420 hektar vinmarker, hvilket gør huset til den største besidder af vinmarker i Penedès. Plukningen af druerne foregår 100% manuelt, og kun den frit afløbne most anvendes for at få den fineste og mest elegante saft uden unødige bitterstoffer. Yderligere er man meget skånsom med filtreringen af vinen for at bevare så meget smag og aroma som muligt.

Betegnelsen Cava dækker over spansk mousserende vin lavet på Méthode Traditionelle, som også tidligere blev kaldt for Champagne-metoden. Grundvinen tilsættes således sukker og gær, hvorpå den tappes på tykke flasker for at gennemgå andengæring i minimum ni måneder. Jo længere tid vinen får lov til at ligge, jo flere smagsnuancer og jo finere mousse vil den færdige Cava opnå.

Efter endt lagring bringes flaskerne til pupitrene, en art flaskereoler, hvor flaskerne sættes med bunden i vejret. I denne stilling vil vinens bundfald samles i flaskehalsen, som nedsænkes i minus 20 graders frysevæske. Ved nedfrysningen indkapsles bundfaldet i en isklump, som man derpå slet og ret skyder ud ved at tage kapslen af flasken og lade kulsyretrykket presse klumpen op. Afslutningsvis toppes flaskens indhold op med en likør, som alt efter mængden, der tilsættes, giver en enten tør eller sød Cava.

Denne Reserva de la Familia er lavet på druerne Macabeu, Xarel-lo samt Parellada, dvs. de helt klassiske tre druer, som normalt anvendes i Cavaer, høstet på 3 af husets vingårde, nemlig Espiells, Can Massana samt La Cuscona. Der anvendes kun fritløbende most (dvs. den most, druerne afgiver, inden de presses). Vinen har lagret i minimum 36 måneder i flasken, inden den frigives til salg.

IMG_3629

Duftmæssigt byder denne Cava på lidt grønne æbler, lidt citrus, lidt nødder, honning, toast og den duft, som dej udsender, når man står og ælter til en portion friskbagte boller. Smagsmæssigt frisk, lidt cremet og generelt et positivt indtryk. Der er lidt mere sødme end fx en typisk champagne, men også godt med toasten, som går igen i smagen … den del elsker jeg. Måske en anelse tynd i eftersmagen, men fint glas mousserende vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7