Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Vingården Joh. Jos. Christoffel Erben har gennem de sidste 400 år været ejet af Christoffel Erben-familien, men da den seneste generation, Hans Leo og dennes hustru Hilde, ramte pensionsalderen uden nogen umiddelbare arving til at overtage vingården, valgte ægteparret at indlede et samarbejde med Robert Eymal.
De er fortsat ejere af Weingut Joh. Jos. Christoffel Erben og de 4 ha tilhørende vinmarker, men Robert har overtaget ansvaret for såvel vinmarken som vinkælderen, samtidig med at han står for distributionen af vingårdens vine.
Christoffel Erben har parceller på de to vinmarker, Erden Treppchen og Ürzig Würzgarten, og det er fra den sidstnævnte vinmark, at man høster druerne til denne vin.
Ürzig Würtgarten er kendetegnet ved en rødbrun skiferholdig jord, der tilfører vinen en elegant, men stadig meget krydret karakter. Vinmarken ligger på det midterste stykke af en af Mosels stejleste skråninger, som visse steder har en hældning på op til 70%.
Dette dramatiske landskab giver vinstokkene flere fordele: Dels en perfekt soleksponering, da det midterste stykke af den sydvendte skråning fungerer som en solfælde. Dels en god beskyttelse af vinstokkene mod frostskader, da frosten falder fra toppen af skråningen og nedefter for til sidst at lægge sig i dalbunden.
Men til selve vinen. En duft af dejlig riesling. Der er en smule petroleum, hyld og æbler. Smagen lidt af samme skuffe med æbler, sten/mineralitet, god syre og sødme balance. Fint og frisk glas vin. Sødmen bliver ikke for meget, og en medium fylde.
Pris 105 kr. hos Vinspecialisten, og en god vin, som jeg gerne anbefaler.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Første vin var værtens vin, her en hvidvin til maden, men hvilken lækkerbisken. En cremet og fyldig sag, som umiddelbart var svært at stedfæste.