Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Chantemerle, Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigChâteau Chantemerle er en uanseelig lille familiedreven Cru Bourgeois vingård og må ikke sammenlignes med 5. Cru vinslottet Château Cantemerle, selvom det umiddelbart alene adskilles af et lille h.

Men det betyder, at vinhuset ikke har en lang gloværdig historie og ejer et stort og flot vinslot, men blot er en mere simpel vingård, som ligger ved byen Gaillan-en-Médoc i Bégadan området på Médoc halvøen. Vinhuset drives af Fréderic Cruchon og resten af hans familie, som samlet har knap 50 hektar vinmarker med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot.

Fréderic Cruchon laver to vine på gården, denne Château Chantemerle Cru Bourgeois Médoc samt en Les Trois Manoirs Cru Bourgeois Médoc og årsproduktionen ligger sammenlagt på 132.500 flasker vin.

Denne Château Chantemerle Cru Bourgeois er lavet på 60% Cabernet Saugvignon, 35% Merlot, 2% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Druerne kommer fra stokke, der gennemsnitlig er omkring 30 år, men ellers har jeg heller ingen oplysninger om produktionen udover lagring på barriques i 12 måneder.

Der står flere steder, at vinen skulle være vinificeret på et lokalt kooperativ, men det kan jeg sgu ikke bekræfte. Men formentlig og forhåbentlig er den lavet på vingården.

Og det er lækker Bordeaux fra en 2009 årgang, som jo også sammen med 2010 er en kanon årgange på venstre bred. Det er engelsk lakrids, dyb, fed og mørk frugt, solbær, flæsk, blæk, vanilje og et drys kakao. Klart en powermæssig Bordeaux med mørk slagside og dufter nærmest oversøisk.

I munden er det også en fed, mørk vin med blæk, godt med tanniner, tørhed og lidt barsk i smagen. Der er dog en vis syre … også lidt rustik, men samlet kraft, power og lækker vin. Så Chantemerle er bestemt godkendt … også med et ekstra h.

Forhandles af Ludv. Bjørns Vinhandel, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Domaine Helan Mountain, Merlot, Ningxia, Kina

2011 Domaine Helan Mountain, Merlot, Ningxia, KinaKina er i dag blandt de 10 mest vinproducerende lande i verdenen og det bedste område er Ningxia provinsen, hvor vi netop finder Domaine Helan Mountain aka Guangxia Yinchuan Helan Mountain Winery, som står bag denne Merlot rødvin … eller 美樂紅酒, som det hedder på kinesisk.

Domaine Helan Mountain er grundlagt i 1997 på ørkenjord i Ningxia provinsen, som jo netop er Kinas mest lovende vinområde, hvor man drager stor fordel af et kontinentalt klima samt en undergrund, der er rig på mineraler fra bjergkæden.

Den ansvarlige vinmager hos Domaine Helan Mountain hedder Susan Mickan og hun får hjælp af vinkonsulenten Philip Laffer. Philip er en erfaren herre med over 40 års vindyrknings-erfaring og blev bl.a. i 2002 kåret til årets vinmager i Australien.

Domaine Helan Mountain råder over ikke mindre end 930 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 10.000 tons druer og dermed en ordenligt røvfuld vine.

Domaine Helan Mountain råder desuden over det bedste udstyr fra Italien samt en tappelinie, der kan tappe 8000 flasker i timen og en gærings kapacitet på 15000 tons. Vineriet er endda ISO 9001 og ISO 14001 cerfificeret … jo de kinesere er ikke sådan at bide skeer med.

Domaine Helan Mountain er ejet af det internationale vin og spiritus firma Pernod-Ricard, som åbenbart har sat sig for at producere Kinas bedste vine, når det handler om at leve op til de internationale standarder.

Siden september 2009 har Domaine Helan Mountain da også vundet 56 medaljer i 18 konkurrencer i fem forskellige lande for deres vines bemærkelsesværdige høje kvalitet og de er dermed Kinas mest vindende vinproducent.

Nå, men her er det altså husets Merlot baserede vin, men jeg har ingen oplysninger om produktionen … overhovedet, så i stedet springer jeg direkte til mine smagsnoter.

Næsen er meget speciel og anderledes … moden med lakrids, mælkechokolade, kanel, mørke bær, godt med mentol samt en lidt sødgæret duft og samtidig en lidt stikkende duft i næsen. Derudover er der noget lidt udefinerbart over vinen, som stikker ud og pirrer næsen.

I munden er vinen pebret og sød … to smage, som ikke helt passer pisse fedt sammen. Peberen fylder godt i munden og derudover er det mørke bær og godt med tanniner. Det er bestemt drikkelig, men det bliver ikke min favoritvin.

Forhandles af Bisgaard Vinhandel, hvor en flaske pt. er på tilbud til 118 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhone Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse, Rhône, FrankrigFra et af de talrige kooperativer i Frankrig har vi her en Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse. Kooperativet hedder Cave Saint-Marc eller helt korrekt Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Kooperativet – der i dag også kaldes Rhône Rive Gauche aka RRG – ligger lidt syd for  byen Caromb og vel omkring 10-12 kilometer sydøst for Gigondas og Vacqueyras. Det er grundlagt tilbage i 1928 af en flok lokale vinavere, men tæller i dag knap 300 vinavlere, som leverer deres druer til fællesskabet.

og de laver en lang række vine fra primært AOC Ventoux og specielt under Rhône Rive Gauche navnet en række mere moderne vine.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar de tilknyttede vinavlere ejer, men Cave Saint-Marc skulle efter sigende være den største producent i Ventoux området.

Denne Rhône Rive Gauche Vin de Pays du Vaucluse er – så vidt jeg kan se – lavet på 20% Grenache, 40% Merlot og 40% Caladoc. Sidstnævnte drue er en sydfransk rødvinsdrue, som  er en krydsning mellem Grenache og Malbec.

Caladoc er mest udbredt i Languedoc, hvor den bruges i blandinger. Det er en sygdomsresistent sort, som giver aroma, farve og tannin til vinen. Den modner sent og giver pæne udbytter.

Vinen er lavet ved afstikning af drueklaserne, en fermentering i rustfrie ståltanke 8-10 dage ved 25-28 grader … og lagring kan jeg ikke se, så formentlig er den flasket direkte fra tank.

Duften er solbær, grønne vinblade, krydret med lidt kant, alkohol og kampfer. Der fornemmes også en smule sødme. I munden er det tørt, blåbær og igen lidt kantet med jern og bitterhed. Ikk’ rigtigt noget at skrive hjem om.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 3/7

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, Italien

1996 La Massa, Giorgio Primo Chianti Classico, Toscana, ItalienDet vinøse pensionistræs sluttede med denne 21-årige italienske bella figure sag … en 1996 Giorgio Primo Chianti Classico DOCG fra vinhuset La Massa og den spændende vinmager Giampaolo Motta.

Vinen Giorgio Primo er helt klart den vin, som har gjort La Massa verdensberømt. Den opstod i 1991 som en Chianti Classico DOCG på 96% Sangiovese og 4% Merlot, men i 2002 besluttede Giampaolo af deklassificere vinen og ændre på blendet, således vinen bedre fangede det lokale terrior.

Årgang 2003 var første årgang som IGT vin og årgangen blev på et blend med 50% Sangiovese, 40% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.

Få år senere røg den toskanske drue Sangiovese imidlertid helt ud af blendet, og i dag består vinen af 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 5% Petite Verdot … altså et klassisk Bordeaux blend.

Men bordeauxinspirationen er måske ikke så mærkelig, idet Giampaolo Motta har fået en del af sin vinmæssige uddannelse i netop Bordeaux. Da han kom retur fra Bordeaux, så forlod han sin fars læderforretning i Napoli og slog sig ned i Chianti området, hvor han arbejdede videre med at dygtiggøre sig som vinmager.

I 1991 købte Giampaolo vingården La Massa i Conca d’Oro ved Panzano … en smuk gård med 27 hektar vinmarker, hvor der har været dyrket vin siden 1500-tallet.

Og den første vin, som han sendte på markedet i 1992 … ja det var denne Giorgio Primo Chianti Classico. Men det var først senere, da blendet blev ændret og vinen blev en IGT vin, at han fik sit store gennembrud. Højdepunktet var årgang 2007 af Giorgio Primo, som Wine Spectator gav 97 point.

Udover Giorgio Primo laver Giampaolo også vinen La Massa, der også startede som en Chianti Classico DOCG vin, men også blev deklassificeret i 2002 og nu også er en IGT vin. Derudover er der i 2011 lavet en ny IGT vin, som hedder Carla6 på ren Sangiovese.

Årsproduktionen på La Massa ligger på omkring 160-170.000 flasker, hvoraf de omkring 10.000 flasker er denne Giorgio Primo.

Siden 2008 har Giampaolo Motta haft hjælp fra den franske vinmager og hans ven gennem mange år Stephane Derenoncourt. Han rådgiver Motta om både markarbejdet og produktionen af vinene i kælderen … måske for at sikre bedst mulig reference til vinene fra Bordeaux.

Nå, men denne 1996 Giorgio Primo Chianti Classico er altså på 96% Sangiovese samt 4% Merlot … altså fra perioden før der gik Bordeaux i vinen. Det er således rendyrket Chianti Classico DOCG og rating på vinen er også mere beskeden, da Wine Spectator har givet vinen i denne årgang  88 point, men derudover flotte 3 glas i Gambero Rosso.

Desværre har jeg ikke fundet oplysninger om, hvordan vinen blev lavet dengang. De nyere vine laves ved, at druerne først afstilkes og håndsorteres – som det ses på billedet ovenfor – inden endelig fermentering på druernes naturlige gær. Derefter lagrer vinen18 måneder på franske barriques, heraf 80% nye fade.

Men denne 1996’er er formentlig ikke lavet på samme vis, så det må stå lidt hen i det uvisse. Vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Næsen er moden … meget moden og kammer også lige en tak over efter min smag. Det er rosiner, blommer og dermed kommer vinen til at virke en smule bedaget. Frugten virker heller ikke længere så tydelig, men der fornemmes dog nærmest lidt ældre Brunello noter med svedsker, violer og lidt røg.

Smagen er også præget af alderen … blommer, svedsker, røg, jordbund samt blid og lidt svag syre. Der er fortsat liv, så den spræller en smule, men har brug et gangstativ, hvis den skal vinde et vinøs pensionistræs.

Vinen forhandles hos Victoria Vine, hvor årgangene 2001, 2003 og 2004 – altså fortsat med Sangiovese i blendet – koster 348 kr., mens de nyere årgange prismæssigt ligger lidt højere til 498 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Sipian, Cru Bourgeois du Médoc, Bordeaux, FrankrigVi lægger et par år yderligere på alderen med denne 2001’er Cru Bourgeois du Médoc fra vinslottet Château Sipian, der ligger i den nordligste del af Medoc halvøen i byen Valeyrac.

Vinhuset er grundlagt i 1932, men slottets historie går mere end hundrede år længere tilbage, idet slottet allerede i midten af 1800-tallet var opført af Féret – den legendariske opslagsbog for Bordeaux , også kaldet Bordeaux & Ses Vins – som værende et af de gode borgerlige slotte. Det blev i 1932 klassificeret som Cru Bourgeois, men der har været lange perioder, hvor der kun i begrænset omfang blev dyrket vin på slottet.

I 1978 blev Château Sipian købt af ægteparret Nicole og Bernard Mehaye. De var fra starten underlagt en 25-årig kontakt fra 1965 om levering af druerne til et af kooperativerne, men i 1989 startede de projektet med igen at renovere og tilplante markerne med det formål, at der igen skulle laves vin på slottet.

Det arbejde fortsatte sønnen Frédéric Mehaye, da han overtog driften i 1990 efter endt uddannelse til ønolog. Han sled hårdt i markerne, udvidede antal af marker og begyndte – efter udløb af den gamle kontrakt – selv at vinificere samt sælge egen vin fra slottet.

Frédéric har udvidet de oprindelige 8 hektar vinmarker til i dag at omfatte 34 hektar, hvor han dyrker Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. . Han har også bygget en moderne vinkælder og i 1996 byggede han også nye bygninger og lagerplads.

I dag ledes vingården fortsat af Frédéric Mehaye, som arbejder utrætteligt på at holde et højt kvalitetsniveau i sine klassiske bordeauxvine. Og hovedparten af slottets produktion er klassisk Cru Bourgeois som fx denne 2001’er.

Den er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Petit Verdot. Vinen lagrer mellem 12 og 14 måneder på franske barriques, hvoraf en tredjedel er nye.

Næsen hører til i den lette ende af Bordeaux skalaen … det er hindbær, lakrids, kørvel og en slags moskusagtig note, lidt vaskeklud, sæbe, mentol og bolsjesødme. Det virker slet ikke, som om alderen trykker på nogen måder og man forbavses af letheden i frugten.

I munden er vinen let, syrlig med rabarber, ribs, granatæbler, lidt bitterhed og stor lethed. Syren er næsten af italienske dimensioner og virker ganske tiltalende. Dejlig vin … godt gået af en 16-årig fransk lille sag.

Forhandles herhjemme af Vinslottet, hvor en flaske – ganske vist nyere årgang – koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, Italien

2004 Castellare di Castellina, Poggio Ai Merli, Toscana, ItalienVi fortsætter oldtimer løbet med endnu en italiener, nemlig en supertoscaner … en 2004 Poggio Ai Merli IGT fra vinhuset Castellare di Castellina.

Vinhuset ligger lidt vest for byen Castellina i Chianti … et smukt område rigt på dyre- og specielt fugleliv, hvilket også har præget etiketterne på husets vine. De er nemlig præget af alle slags forskellige fugle. Selve vinhuset er grundlagt i 1977 og ejes af Paolo Panerai. Det er egentlig en sammenlægning af flere vingårde, nemlig Castellare, Caselle, San Niccolò og Le Case.

Paolo Panerai er en velkendt italiensk medieperson, som grundlagde medieimperiet Class Editori, der udgiver en lang række italienske magasiner. Udover ejerskabet af Castellare di Castellina, så ejer Paolo også Rocca di Frassinello i Maremma – i øvrigt sammen med Château Lafite – samt Feudi del Pisciotto og Gurra di Mare på Sicilien.

Castellare di Castellina har i Chianti Classico området samlet 80 hektar jord, som bl.a. omfatter 20 hektar olivenlunde, mens vinmarkerne udgør omkring 33 hektar … perfekt placeret på sydøst vendte skråninger i 370 meters højde.

Vinhuset er i dag et de mest anerkendte vinhuse i Toscana, hvilket bl.a. fra starten skyldes et tæt samarbejde med professor Attilio Scienza fra universitetet i Milan samt den anerkendte ønolog Emile Peynaud, som bl.a. indførte lagring på barriques.

Der produceres i dag ca. 250.000 flasker vinårligt, så der er tale om vin i aldeles begrænsede mængder. Den ansvarlige vinmager for produktionen er i dag ønologen Alessandro Cellai.

Denne Poggio Ai Merli er én af husets kultvine … en verdensberømt vin udelukkende på Merlot, der er høstet med et udbytte på blot 30 hektoliter pr. hektar fra enkeltmarken med samme navn.

Den er kåret blandt verdens 45 bedste Merlot-vine af Wine Enthusiast i 2007 i forbindelse med temaet: “You don’t know Merlot”. Denne 2004’er har fået 90 point af både Wine Enthusiast samt Wine Spectator.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og derefter lagret på nye, franske barriques i 24-30 måneder efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Desværre virker den noget bedaget i næsen … lidt som om, at dens storhedstid er ovre. Der er en smule kloak, uld, lam, plumrevand og gammel ged over duften. Det blokerer desværre noget af fornøjelsen. Der fornemmes dog en smule blommer, blåbær, læder, kakao og vanilje, men syren virker træt. Kan der være en fejl på vinen?

Imidlertid og heldigvis er smagen langt bedre end næsen, for her er der både bid, syre og tanniner.  Der er noget jordbund, stor tørhed og ellers fin balance samt intensitet.

Forhandles herhjemme bl.a. af Distinto, men prisen har jeg ikke fundet.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2005 Château Citran, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigDenne vin er et godt eksempel på, hvad alder på vin kan gøre. Denne Haut-Médoc vin fra Château Citran smagte jeg første gang i 2012, nemlig som en dengang 4 år gammel 2008‘er. Nu er den i glasset igen, men i form af en 12 år gammel 2005’er, som bare er langt, langt bedre nu.

Château Citran kan dateres tilbage til omkring højmiddelalderen. Det var oprindeligt sæde for Marquis de Donnissan, som i det 13. århundrede byggede en fæstning, som dog forlængst er blevet erstattet af et langt mere moderne slot, som stammer fra det 18. århundrede.

I over 600 år var Château Citran ejet af Donnissan familien, faktisk helt frem til 1832, hvor det blev købt af Clauzel familien. Herefter gik det stødt ned af bakke, og godsets 90 hektar vinmarker blev løbende solgt og vinstokkene forsvandt næsten helt.

I 1945 havde godset alene 4 hektar jord, da Château Citran blev købt af brødrene Edouard og Louis Miailhe. Deres far, Frédéric var mægler og negociant, og hans sønner ville følge i faderens fodspor, og det skete via opkøb af vingårde, bl.a. ved køb af Château Coufran, Château Verdignan og så dette Château Citran.

Brødene begyndte at bygge Citran op igen, og slottet var herefter i familiens eje i flere årtier, indtil Louis’ datter i 1987 solgte slottet til en japansk koncern.

I 1997 blev slottet igen solgt, denne gang til Groupe Taillan, ledet af Jacques Merlaut, som i forvejen ejer en række større Bordeaux slotte, herunder Ferrière, Gruaud-Larose, Chasse-Spleen, La Gurgue og Haut-Bages-Liberal.

Claire Villars er ansvarlig for vinfremstilling på mange af dem, men på Château Citran er det Céline Villars, der holder tøjlerne. Siden købet i 1997 er der investeret massivt i slottet, og kvaliteten i vinene er samtidig øget markant.

Selve godset er placeret i Avensan, vest for Margaux. Citrans vinmarker er opdelt i to. Ét jordstykke støder op til Margaux appellationen og ligger meget tæt på slottet. Det anden ligger meget tæt på byen Avensan, i hjertet af Haut-Medoc appellation.

Det første jordstykke er det mest spektakulære og ligger med en svag hældning ned mod slottet og de træbevoksede arealer. Der er i dag igen 90 hektar vinmarker til slottet, og på 58% af markerne dyrkes der Cabernet Sauvignon og på de resterene 42% dyrkes der Merlot.

Høsten i markerne sker manuelt. Gæring sker på rustfrit stål med temperaturkontrol og en tre-ugers cuvaison. Derefter lagres vinen et år i tønder, hvoraf 40% er udskiftes hvert år. Der laves 2 vine på Château Citran, denne deres 1. vin, som der produceres 25.000 kasser af årligt, og så deres 2. vin, Moulins de Citran, hvor der produceres 16.000 kasser årligt.

Duftmæssigt er det herligt aromatisk … nærmest biodynamisk i udtrykket og samtidig let med balsamisk syre, hvid peber, gazebind, estragon, hæfteplaster og røg. Alderen trykker ikke, og vinen virker let, svævende og præcis.

I munden er den også frisk, frugtrig og virkelig elegant. Der er mellemrøde bær, lakridsrod, bløde tanniner og meget svage krydderier. Der er noget virkelig elegant, let og delikat over vinen. Den smager sgu totalt lækker.

Nu skal det selvfølgelig også med i billedet, at årgangen 2005 hører til blandt de absolut bedste årgange og samtidig væsentlig bedre end fx 2008.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske af nyeste årgang koster 159,95 kr., mens den ved køb af 12 flasker koster 129,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, Italien

2006 Capezzana, Ghiaie della Furba IGT, Toscana, ItalienTid er et abstrakt begreb, som beskriver rummet for en bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Og er der gået en tid, så har man opnået alder. Og alder har de næste vin … fælles for dem alle er, at de er over 10 år. Den første er denne 2006 IGT vin Ghiaie della Furba fra Tenuta Capezzana.

Vinhuset ligger ved Carmignano, som samtidig er en af Toscanas mindste appellationer og måske et af de mindst kendte områder i Toscana. Tidligere har området da også blot været en underappellation til Chianti, selvom der egentlig har været dyrket vin og oliven siden etruskernes tid.

Vinhuset hedder også Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi, da vinhuset ejes og drives af familien Contini Bonacossi. Vinhuset har til huse i et gammelt gods, hvis historie går langt, langt tilbage, men er i den nuværende form grundlagt af greven Alessandro Contini Bonacossi i 1920.

Tenuta di Capezzana har 670 hektar jord, hvoraf omkring100 hektar er vinmarker. Markerne har siden 2009 været dyrket økologisk efter BIOAGRICERT certificering.

Tenuta Capezzana Conte Contini Bonacossi har – udover vinproduktionen – selvfølgelig også agriturismo og sågar en kokkeskole, hvor en dygtig kok kan give dig et solidt fundament med en eller fem dages  gastronomisk kursus.

Vinhuset laver masser af olivenolie, masser af Vin Santo og derudover 8 forskellige tørre vine, hvoraf denne Ghiaie della Furba IGT er én af dem.

Det er vin, som Capezzana har lavet siden 1979, hvor Ugo og Vittorio Contini Bonacossi besluttede, at de ville lave en vin med Bordeaux druer. I starten bestod vinen således også af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

I 1992 blev mixet dog ændret, og i dag består det af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot og 25% Syrah. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med 13 dages maceration og en lagring på barriques i mindst 15 måneder efterfulgt af lagring på flaske i omkring 18 måneder inden frigivelse.

I næsen mærkes det straks, at der er tale om en ældre vin, som har nogle modne noter. Det er blommer, mørke druer, blæk, fedme, frugtsødme, eg og godt med læderfedt. Det kan godt fornemmes, at den har Bordeaux som forbillede.

Smagsmæssigt er vinen langt mere levende i munden, og den byder på frisk syre, jern, tætte og søde tanniner, italiensk syre uden så megen bid, men også god frugt, jordbund og krydderier.

Forhandles af Risskov Vinlager, hvor en flaske koster 285 kr.

 Vinanmeldelse 5/7 

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Lafleur Vachon, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigCrashed and burned i fredags på en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru … men nu begiver jeg mig frygtløst ud i endnu en 2006’er Saint-Émilion Grand Cru fra vinkøleskabets uendelige dyb. Denne gang er det ikke fra Château Fleur Lartigue men derimod Château Lafleur Vachon.

Château Lafleur Vachon ligger i Saint-Émilion og er i dag også kendt som Château Raymond Tapon. Vinhuset ejes og drives nemlig af Raymond Tapon sammen med datteren Nicole.

Tapon familien har ejet vinhuset siden 1904, hvor det blev grundlagt af forfaderen Chaumet Tapon. Det har også tidligere heddet Domaine de Bord-Madeleine, men i 2012 skiftede det altså navn igen fra Château Lafleur Vachon til Château Raymond Tapon.

På etiketten på denne 2006’er står der da også, at vinen er produceret af E.A.R.L. Des Vignobles Raymond Tapon og familien Tapon har samlet 30-32 hektar vinmarker, hvor vinstokkene er omkring 50 år gamle.

Vinen er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc, 5% Cabernet Sauvignon og 5% Malbec. Jeg har slet ingen oplysninger om produktionen eller hvor lang tid vinen er lagret på eg. Vi springer derfor direkte i mine smagsnoter.

Duften er lidt blæk, kirsebær, svag moden blommer og ellers godt med italiensk syre samt lidt chokolade. Man begynder at fornemme, at der er godt med alder i vinen, men den er langt mere levende end 2006’eren fra i fredags. Den virker tør i næsen … men ellers sådan uden større karakter.

Smagen er let syrlig, lette bær, blæk og frugten er sådan nærmest kirsebær drevet … måske med lidt granatæbler. Syren er sådan lidt rustik, tør og vinen har derudover lette krydderier. Det bliver aldrig helt stort … men omvendt heller ikke helt dårligt. Blot kedeligt og så er det en vin, som skriger på mad.

Købt i SuperBrugsen på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7