Tag-arkiv: Campanien

Campanien ligger lige ovenover Calabrien og Basilicata  i det sydlige Italien og er landet 12. største vinregion med Napoli som områdets største by.  Det er dog også et af de mindst interessante områder i Italien, da der ikke laves meget vin i Campanien.

Det er alene 5% af regionens samlede landbrugsareal, som anvendes til vindyrkning og Campanien er da også et af de få vinområder, hvor man importerer mere vin end man eksporterer.

Vinene er da heller ikke så udbredte herhjemme, selvom der er der findes en håndfuld virkelig god producenter. Det antal er endda også stigende, da der er potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau af druerne.

Der dyrkes både regionale og internationale sorter i Campanien, men det er specielt den lokale rødvindrue Aglianico. Den anses af flere – sammen med Sangiovese og Nebbiolo – at være en af ​​de tre største italienske sorter … og kaldes nogle gange Sydens Barolo.

Der findes en række appellationer i Campanien, nemlig

  • Aglianico del Taburno
  • Aversa
  • Campi Flegrei
  • Capri
  • Castel San Lorenzo
  • Cilento
  • Costa d’Amalfi
  • Falerno del Massico
  • Fiano di Avellino
  • Galluccio
  • Greco di Tufo
  • Guardia Sanframondi
  • Ischia
  • Penisola Sorrentina
  • Sannio
  • Sant’Agata dei Goti
  • Solopaca
  • Taburno
  • Taurasi
  • Vesuvio

Greco di Tufo er den eneste DOCG og er en hvidvin på druen Greco.

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, Italien

2011 Milianti, Aglianico Beneventano IGT, Campanien, ItalienHalv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75  kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.?  Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.

Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed.

Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på.

Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.

Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked.

Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.

Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.

Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad.

Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.

Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.

Vinanmeldelse 3,5/7