Distintos Meet the winemaker part 3 – Camilla Rossi Chauvenet fra Massimago

Endnu en torsdag aften til online webinar med Distinto under overskriften Meet the winemaker og denne gang skulle vi møde Camilla Rossi Chauvenet fra vinhuset Massimago … et hus jeg faktisk ikke tidligere er stødt, hvilket jeg omgående ærgrede mig over, da jeg smagte den indkøbte vin fra Meet the winemaker boxen, nemlig hendes fabelagtige Profasio Valpolicella Superiore.

Camilla Rossi Chauvenet

Det er Camilla Rossi Chauvenet, som ejer og driver vinhuset Massimago, men det stod slet ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive vinbonde … nærmest tværtimod.

Hun kommer nemlig ud af en familie, hvor begge hendes forældre er advokater, så det skulle hun selvfølgelig også være. Forældrene drak endda ikke engang vin, men Camillas møde med vin blev starten på en passion og et vendepunkt i hendes liv.

Så i stedet for at læse jura, så tog hun i stedet en uddannelse som agronom på universitetet i Padova, hvilket på det tidspunkt var en smule sjældent for kvinder. Hun færdiggjorde sin uddannelse i 2003 og overtog samme år en gammel ejendom, som familien ejede i dalen ved Mezzane di Sotto i Valpolicella Orientale … den østligste og måske nok mest ukendte del af Valpolicella.

Cracco familien – Camillas mor familie – havde ejet ejendommen siden 1883 og den havde sidst været beboet af Camillas mormor, som dog var flyttet til en mere seniorvenlig bolig. På den tilhørende jord var der også vinmarker, men markerne havde indtil da været bortforpagtet til det lokale kooperativ.

Camilla Rossi Chauvenet besluttede sig for at udnytte den unikke mulighed, så hun tog springet kun 20 år gammel. Hun overtog både bygninger, marker og så startede hun med at lave vin. I 2003 blev det til beskedne 2.000 flasker … og selvom starten var fyldt med masser af begynderfejl. så fik hun stædigt opbygget et spændende vinhus.

Hun har også siden suppleret sin agronom uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier.

Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Det gælder både i vinmarkerne, i vinkælderen og markedsføringsmæssigt. Selvom hun har været i gang i start 20 år, så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift, der følges år efter år.

Massimago

Vinhuset Massimago i dalen ved Mezzane di Sotto har samlet 32 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker, som endda er spredt på 14 forskellige parceller i 150-300 meters højde med en undergrund rig på fosiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten.

Siden Camillas overtagelse af vingården har driften været total bæredygtig … og der er heller ingen naboer tæt på til at ødelægge det arbejde. Siden 2008 har driften også været økologisk, hvilket blev officielt certificeret i 2014.

I dag producerer Camilla 750 hektoliter vin, hvilket bliver til 80.000 flasker vin, som er fordelt på 8 forskellige vin … en række klassiske Valpolicella vine som Ripasso og Amarone, såvel som den hvide Garganega og en mousserende rosé på Corvina.

Stilen i vinene fra Massimago er frisk, elegant og imødekommende, tydeligt funderet i typiciteten i Valpolicella. Camilla arbejder – som nævnt – 100% økologisk i mark, men også i kælderen benyttes ingen mikrofiltrering eller anden manipulation.

Navnet Massimago stammer fra latinske frase Maximum Agium, der betyder det højeste niveau af velbefindende … og det passer godt med Camillas ønske om at formidle velvære gennem vinene til vinelskere verden over.

I dag er driften også udvidet til lidt agriturismo med 3 vinhoteller, nemlig Wine Relais både på ejendommen i Mezzane di Sotto, men derudover også Wine Suites med lejligheder i Verona samt et smuk gammelt tårn Wine Tower fra 1300-tallet i Padova med 3 værelser. Derudover drives også en restaurant på vinejendommen … så den søde Camilla Rossi Chauvenet er en foretagsom kvinde.

Webinaret den 18. februar

Aftenens webinar var det tredje af slagsen fra Distinto, men denne gang var det Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer af Camilla Rossi Chauvenet.

Efter den obligatoriske velkomst, så dukkede Camillas søde ansigt op på skærmen, hvor hun startede med at fortælle lidt om hendes start af vinhuset, som ligger isoleret … men alligevel med forholdsvis kort afstand til fx Dal Forno, Corte Canello og faktisk også Le Guaite di Noemi, som vi tidligere har smagt her på vinbloggen, og også drives af en ung kvinde.

Camilla Rossi Chauvenet snakkede en del om tendenser i Valpolicella, hendes egen stil, som hun selv kalder vertikal og hvad hun mener de moderne forbrugere efterspørger. Hun er fx ikke selv til tunge Amaroner, men foretrækker Valpolicella Superiore vinene, som også har en lettere og lysere stil, hvilket Profasio Valpolicella Superiore også understregede med en stor fed streg under.

Hun nævner også Ripasso som værende svære vine, for dels er produktionen besværlig, men metoden betyder også, at Ripasso vinene ikke rigtigt reflekterer det lokale terroir.

Generelt ser Camilla to tendenser … dels nogle, som holder fat i de gamle traditioner, men også nye producenter, så forsøger at lave lidt renere og mere elegante vine som hende selv. Selv hendes Amarone er lavet i en lettere stil, hvilket også ofte har fået folk til at spørge hende, om det nu også er Amarone?

En spurgte Camilla om, hvorvidt man i fremtiden vil se Amarone vine med lavere alkoholprocenter? Hun fortalte, at det næsten er umuligt ud fra de nuværende måder vinene bliver lavet på. For det første, så er lav alkohol næsten umuligt med de tørrede druer og derudover har klimaforandringer også betydet, at druerne i dag opnår meget stor modning. Derfor ser vi også, at mange rigtigt Amarone vine ligger på 17-18% alkohol.

Tørring af druerne til Amarone

Camille fortalte, at en af hemmelighederne ved hendes lyse stil i Amarone vinene er, at de som den eneste vinproducenter tørrer deres druer i en fruttaio … hvilket er et slags let bygning, som de har bygget helt ude i vinmarker. Hos Massimago er det en konstruktion, der er lavet af genbrugstræ med mellemrum mellem brædderne, således luften kan trænge igennem.

Fruttaio’en har så nogle lette skydedøre, der som i en japansk bolig kan skyldes frem eller tilbage afhængig af behovet for beskyttelse mod fx regn. Det sikrer druerne en lettere og mere konstant luftning under tørringen … helt anderledes end den gamle traditionelle, der ofte sker på et monstervarmt tørringsloft under tagstenene.

Som Camilla også fortalte, så betyder det også, at man slet ikke får de normale transportskader, som de modne druer ellers normalt er så overfølsom for. På nuværende tidspunkt er Massimago eneste producent, som tørrer druerne på denne måde.

Hendes produktion af Amarone vinene er nu heller ikke voldsom stor … mener hun sagde, at hun kun laver 5-6.000 flaske af husets top Amarone og nu i fremtiden endda vil dele den på i 3 forskellige topvine, som vil adskille sig fra hinanden. Jonas spurgt hende om man vil kunne smage forskel, hvor Camilla var meget klar i spyttet med et rungende; ja, vent og se.

Guyot eller Pergola?

Camilla fortalte også lidt om hendes 12 hektar marker, der jo ligger spredt over 14 parceller med forskellig undergrund. På de fleste af hendes vinmarker er vinstokkene bundet op efter Pergola metoden, som nok også har været den mest traditionelle metode i det østlige Valpolicella og også er meget udbredt i nærliggende Soave.

For en del år siden sagde eksperterne ellers, at man anbefalede Guyot … altså princippet, hvor man hvert år udtager en eller to af førsteårsgrenene fra hovedplanten og opbinder den/dem til en vandret tråd.

Med de stigende klimaforandringer, så synes Camilla, at hendes vinstokke efter Pergola princippet giver de bedste druer, da det i specielt i de varmere år giver en bedre beskyttelse af druerne, hvilket igen kan holde alkoholprocenten lidt ned.

Studier har da også vist, at Pergola giver lavere bærtemperaturer, da der simpelthen er et større lag af blade ved Pergola end ved Guyot … og det er godt – hvis man som Camilla Rossi Chauvenet – godt vil lave kølige og vertikale vine 🙂

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Camillas Profasio Valpolicella Superiore i årgang 2015 … og sikke da en vin, som vitterlig overrumplede mig totalt … noget nær det mest perfekte jeg nogensinde har smagt fra Valpolicella.

Jeg er ellers ikke vild fan af Valpolicella, men denne lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og 15% Rondinella har en så let, lys og feminin side, at man forbavses.

Det smager monstergodt, men det kan du jo læse mere om i mit indlæg, hvor jeg anmelder vinen. Du finder link ovenover.

Tak til Distinto og Camilla Rossi Chauvenet for en hyggelig time i torsdags, hvor vinmageren i den grad fik spredt lidt god karma med hendes søde og imødekommende væsen … og ikke mindst hendes fantastiske vin.

Skål !

2019 Weingut Petra Unger, Grüner Veltliner Ziesel, Kremstal, Østrig

2019 Weingut Petra Unger, Grüner Veltliner Ziesel, Kremstal, ØstrigPå adressen Lindengasse i den lille landsby Furth-Palt tæt ved der schöne blauen Donau finder vi Weingut Petra Unger. Derfra smager jeg nu hendes 2019 Grüner Veltliner Ziesel.

Vingården drives af Petra Unger, som overtog driften fra sin far i 1999. Hun har samlet 11 hektar vinmarker, der ligger på begge sider af Donau floden i den yderste del af Kremstal på vej ind mod Wachau. Hendes bedste marker er Gaisberg, Hinters Kirchl , Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg og Zellerkreuz … stejle, knoldede marker med undergrund af löss.

Der dyrker hun Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc – altså fortrinsvis hvidevine – men også de to røde sorter Zweigelt og Pinot Noir med en årlig produktion på omkring 60.000 flasker vin.

Siden 2010 har Petra Unger startet et samarbejde med Weingut Josef Edlinger for at udnytte synergier, så i dag laves alle Petras vine derfor på Edlingers vingård lige nedenfor berømte Stift Göttweig.

Petra er både medlem af den store forening Traditionsweingüter Österreich samt 11 Frauen und ihre Weine. Og her smager vi altså en af Petras vine, hendes Grüner Veltliner Ziesel, der er en Ortswein lavet med druer fra  marker omkring Furth. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke og også lagret på disse.

I næsen har vinen en lidt animalsk og landlig aroma, hvilket suppleres af pærer, grønne æbler, grøn peber, hyben, lemon, grape … meget tør og sådan lidt olieret med en smule smørfedme.

Smagsmæssigt er der masser af lemon, appelsin og grape på en cremet, fed og småolieret facon suppleret med svag honning, godt med bitterhed, mens syren ikke er så vild, hvilket gør vinen smooth, saftig og næsten læskende.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2015 Podere la Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Podere La Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienAzienda Agricola Podere la Vigna ligger ved den lille by Torrenieri omkring 5 kilometer nordøst for Montalcino og det er derfra, at jeg nu smager en skøn 2015 Brunello di Montalcino.

Vinhuset Podere la Vigna drives af familien Rubegni, som i flere generationer har lavet vin fra deres 4 hektar vinmarker i 320-240 meters højde i bakkerne ved Montalcino området.

Det er i dag Andriano Rubegni og hans hustru Sonia, der laver 4 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie. Det er selvfølgelig en Rosso di Montalcino, IGT vinen Maritato og så 2 Brunello’er … denne samt en Riserva,

Denne 2015 Brunello di Montalcino er lavet med Sangiovese druer, der typisk høstes i slutningen af september. Vinen er lavet i store 50 hektoliter ståltanke med daglige punchdown over 18-20 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret mindst 2 år på store 20-30 hektoliter egefade og 6 måneder på flaske efter aftapning.

Hovsa da for en dejlig aroma, er virkelig mælket med yoghurt, jordbær, brombær, hengemte blommer, tranebær, svesker, tobak, skovbund, champignon, kakao og en café-latte. Der er modenhed over frugten og syren virker også rund, luftig moden og klar … og samtidig alligevel med nogen friskhed.

Hvor smager det også godt … moden, lys frugt, som har en æterisk, smuk og balanceret syre, masser af tanniner, som dog bukker, takker og bøjer sig, så de ikke gør nogen fortræd, men alligevel i høj grad er tilstede med nærvær, fin kant og nerve. Det er lige før, at vinen helt smelter i munden, men syren giver friskhed, tanninerne stor nærvær i munden og frugten bærer samtidig svag bitterhed. Jeg er aldeles imponeret af denne Brunello di Montalcino, som er kompleks og komplet umulig at slippe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7  

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Asshole Sauvignon Blanc, Pfalz, TysklandPyha jeg tror, at jeg går fri, for jeg er hverken racist, terrorist eller asshole og så må jeg godt drikke denne Sauvignon Blanc 2020 fra Weingut Emil Bauer & Söhne. Jeg tror nu heller ikke, at titlen på vinen vil forhindre nogle i at drikke den.

Men vi nupper netop en vin mere fra de kreative brødre Alexander samt Martin Bauer og den har de netop givet den lange titel; If you are a racist, a terrorist or just an asshole – don`t drink my Sauvignon Blanc! Men bevares … jeg har allerede hældt et glas op med god samvittighed.

Som med forrige No sex, no drugs, no Rock’n Roll, just Riesling for me Thanks er der begrænsede oplysninger om produktionen, men mon ikke, at den også er lavet på ståltanke og kort lagring i samme tanke? Den har i hvert fald 5,1 gram restsukker pr. liter.

Næsen er ikke sådan Sauvignon Blanc ultra-grøn-græs-agtig, men har kiwi, stikkelsbær, melon og samtidig virker aromaerne fyldige, småfede, sødmefulde og runde. Der er måske lidt græs, men det er forlængst tørret og afgiver kun svage aftryk.

I munden er vinen fyldig med en sødmefuld side, men der er – heldigvis – også både lemon og grape, som giver en fin bitterhed, mens syren er forholdsvis blød, men også skubber på i den rigtige retning og dermed bliver det en vidunderlig frisk og ukompliceret Sauvignon Blanc, der har den karakteristiske kant, men her blot soft’net lidt med et venligt håndtryk.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Just Riesling for me thanks, Pfalz, Tyskland

2020 Weingut Emil Bauer & Söhne, Just Riesling for me thanks, Pfalz, TysklandNo sex, no drugs, no Rock’n Roll, just Riesling for me Thanks står der på etiketten af næste vin fra brødrene Alexander og Martin Bauer på Weingut Emil Bauer & Söhne. Måske har de også fået corona-kuller? De fortsætter i hvert fald at lave vine med de sjove etiketter i deres serie af Labelweine … og denne kalder de selv Riesling No Sex.

Alexander og Martin Bauer laver i Labelweine serien vildt mange spændende vine og altid med de mest sindssyge navne som My Merlot is not the Answer. It Just Makes You Forget the Question og My Head Says Gym. But My Heart Says Sauvignon Blanc! eller hvidvinen Scheu… Aber Geil! … bare for at nævne nogle.

No Sex Rieslingen er selvfølgelig 100% Riesling, som efter en kølig gæring i rustfrie ståltanke har tilbragt et par måneder sammen med gærresterne, inden den er tappet på flaske. Den har 6,5 gram restsukker pr. liter.

Masser af æbler, modne, næsten gærede æbler, melon, mango og slet ikke arketypisk Riesling, men en lille sprængfyldt frugtbombe med en fyldig, sødmefuld, smøret og rund side. Der er nærmest lidt vanilje, blomsterpollen og trutti-futti vingummi fyldighed i duften.

Smagen er let perlende og igen er æblerne bogstaveligt talt presset godt ned i flasken sammen med lidt tropisk stemning, hyld, citron og en lidt olieret samt fyldig fornemmelse. Men syren er heldigvis dejlig sprælsk, hvilket sammen med bitter lemon giver vinen åndedræt og får den til at virke mere strunk og karakterfast.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2001 Stéphane Brocard, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

2001 Stéphane Brocard, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, FrankrigFor lidt over en måned siden stødte jeg for første gang ind i en vin fra Stéphane Brocard, der driver Closerie des Alisiers. Det er et negociantfirma beliggende i Marsannay, hvor han laver hvid Chablis, men også lidt røde fra den sydlige del af Bourgogne.

Nu har han fået fingrene i et parti 2001 Gevrey-Chambertin fra et hemmeligt bourgognehus i netop Gevrey-Chambertin. På grund af Covid-19 har de ikke kunnet levere deres vine til michelin-restauranterne og derfor har Stéphane Brocard købt et læs af flaskerne og nu frigiver vinen på markedet under sit eget navn.

Vinen kommer fra et vinhus, hvor vinmageren er berømt for at lave Pinot Noir med monsterlang kældermodning og denne har da også ligger på 100% nye burgundiske egetræsfade og flaske i hele 19 år, hvorfor den også normalt sælges meget dyrere.

Gevrey-Chambertin er jo den største appellation i Côte de Nuits med dens samlede 400 hektar og dens hele 28 forskellige 1er Cru marker. Men derudover laves der også fremragende Villages vine, som nu fx denne 2001 Gevrey-Chambertin fra Brocard.

Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra samlet  7 hektar vinmarker under Villages appellationen. Vinen er lavet med gæring i temperaturstyrede ståltanke med 12.17 dages skindkontakt, daglig pigeage, som sikrer et seriøst udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen modner herefter 18 måneder på helt nye 228 liters burgundiske egetræsfade.

Duftmæssig føler man sig lidt som TV-2, når de synger Nærmest Lykkelig. Musikken svæver lidt henover en moden, lys frugt, der er indpakket i føjelige gamle egefade, lidt gæret i det endda … ribs, tranebær, brombær med moden ynde, lidt skov, læder, timian og salvie. Selvom vinen nu er godt 20 år, så virker den i næsen spillevende og elegant.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor vinen står ren, hård, rank og nærmest mineralsk med jern og knuste sten, en tør og vild syre, ribs, ribs og ribs tilsat lidt hindbær og masser af tanniner. Denne vin har masser af liv, glæde og fornøjelse.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens prisen er 349,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Domaine Preignes Le Vieux, Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, Languedoc, Frankrig

2019 Domaine Preignes Le Vieux, Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, Languedoc, FrankrigLimoux kan altså noget særligt, når det kommer til hvidvine. Et  køligere klima end normalt i det sydlige Frankrig, traditioner og stenede marker med kalksten, ler og sandsten gør modningen af druerne langsom. Vi smager her en Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic fra Domaine Preignes Le Vieux.

Vinhuset ligger mellem Béziers og Agde i et gammelt slot fra det 13. århundrede og endda bygget fra resterne af en romerske ejendom Villa Preixnum, der kan dateres tilbage til år 804. Man har endda fundet rester af amphora krukker, der dokumenterer, at man her har lavet vin i tusinder af år.

Domaine Preignes Le Vieux slot er det ældste slot i Bitterois området og nærmest bygget som en fæstning tilbage i 1202 og har overlevet mange krige og været beboet af prominente personer som fx Amaury de Montfort, søn af Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester, og marsk af Frankrig.

Slottet drives i dag af vinmageren Jérôme Vic sammen med sin hustru – og vinekspert – Aurélie. De har også så små børn Grégoire og Juliette. Familien har ejet slottet siden 1905, hvor det blev købt af Jérômes bedstefar Francois Bergon, som allerede efter købet investerede i en stor vinkælder og startede med at lave vin.

Domaine Preignes Le Vieux har samlet 270 hektar vinmarker, hvor de dyrkerne de røde sorter Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault, Alicante, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot, Pinot Noir og Marselan.

Derudover dyrker de også de hvide sorter Chardonnay, Viognier, Vermentino, Muscat, Sauvignon Blanc, Colombard og Soreli, som er en ny resistent druetype, som de venter sig meget af.

Her smager vi én af husets mange vine … fra en serie af vine opkaldt efter Aurélie Vic, nemlig deres Limoux Le Long Chemin Aurélie Vic, lavet på 100% Chardonnay fra vinmarker sydvest for Carcassonne i Aude-højlandet ikke langt fra landsbyen Saint Hilaire. Markerne ligger i 100-200 meters højde på en skråning tæt ved en skov.

Druerne er høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar, som efter høst sorteres manuelt. Så er vinen gæret i store gæringstanke og efter endt fermentering er vinen lagret 8 måneder sur lie på både store og små nye egetræsfade.

Sikke en besnærende, cremet og lidt kalket aroma. Det er smeltet smør, butterdej, abrikos, modne æbler og sådan nærmest lidt varm i frugten, har lidt ristede mandler og hasselnødder, søde og pirrende krydderier, vanilje, egetræ og selvom det reelt alle er sådan lidt tykke, fede dufte, så er der noget elegant over duften.

I munden er vinen også blød og cremet, næsten ved første sip helt uden syre eller kant, men alligevel elegant med en burgundisk nerve, fersken, ananas og lemon. Og så er det som om, at syren arbejder lidt nedenunder helt ubemærket i motorrummet og giver vinen en vis rygrad og karakter. Det løfter lige tingene … multo eleganto.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 175 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Quinta Sardonia, QS, Castilla y León, Spanien

2017 Quinta Sardonia, QS, Castilla y León, SpanienJamen for pokker … når den flittige vinblogger nu er i gang med at smage vin fra Quinta Sardonia, hvorfor smager jeg egentlig ikke også den ikoniske QS kultvin? Jamen, det er jeg skam selvfølgelig frisk på.

QS er den første vin, som Quinta Sardonia producerede og det var i en årgang 2002, som de lavede 6.000 flasker af på 2 år gamle vinstokke. Men det var 2004 årgangen, som skrev sig ind i historien som den første vin opnåede en rating på 96 Parker point fra kun 4 år gamle vinstokke og blev en øjeblikkelig succes.

Siden har Parkers stjernedrys ganske vist været mere beskeden, men QS er fortsat topvinen hos Quinta Sardonia og nu blot lavet af vinmageren Christan Rey under vingårdens nye ejerskab af José María Fonsecas Grupo Terras Gauda.

Den sidste årgang, som Peter Sisseck var med til at lave, var årgangen 2011, så sidenhen har det været henholdsvis Jerome Bougnaud og nu altså Christan Rey.

QS 2017 er netop frigivet, så jeg kan ikke se det nøjagtige blend, men i 2016 var QS vinen lavet på 71% Tempranillo, 25% Cabernet Sauvignon, 2% Merlot mens den sidste 1% var Malbec og Syrah.

I 2017 har man valgt at høste lidt tidligere i jagten på elegance, da sommeren var så varm og ualmindelig tør. Druerne fra de forskellige parceller er høstet i den sidste del af september og derefter sorteret inden gæring i rustfrie ståltanke. Inden var nogle af druerne afstilket og for nogle parceller gærede man med op til 25% hele drueklaser afhængig af stilkenes modenhed og sundhed.

Gæringen er sket spontant alene med druernes naturlige gærceller og nøje temperaturregulering. Efter endt fermentering er vinen så lagret 20 måneder på franske barriques, heraf typisk 20% nye fade, men i tidligere årgange anvendte man helt op til 70% nye fade. Efter endt lagring er der sket klaring med friske æggehvider, let filtrering og aftapningen på flaske.

WAUW … sikke afgrundsdyb, mørk, intens aroma, et clash mellem mørk, frisk frugt og lakrids i alle afskygninger, både finsk, engelsk og lakridspiber, drilsk vanilje, tobak, røg og sødme fra fadlagringen. Der er våd skovbund, kakao, kaffe og chokolade, Frugten er brombær og jordbær, næsten lidt yoghurt creaminess, salvie, en balsamiske note og våde egeplanker. Det er virkelig en komplet og flot kontrolleret aroma, der virkelig er vildt indbydende og tæt på fuldkommen.

Smagen er blød, cremet, rig, fyldig og maskulin, hvor den tørre engelske lakrids rammer først efterfulgt af rå kraft, mørk frugt med blåbær, brombær, sorte kirsebær samt en venlighed, rundhed samt kompleks elegance. Tanniner er tydelig og småbitre, men egentlig godt integreret i vinen. Der er også en høflig, men bestemt syre til stede og den river lidt i det alt for pæne, således vinen fremstår karakterfuld, flot og majestætisk.

Forhandles flere steder og en flaske koster mellem 269 til 395 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien

2017 Quinta Sardonia, Sardón, Castilla y León, Spanien José María Fonsecas Grupo Terras Gauda ejer i dag vinhuset Quinta Sardonia, der oprindeligt blev grundlagt af danske Peter Sisseck og en flok vinentusiaster i Sardón de Duero. Her er det en ny Quinta Sardonias vin, nemlig vinen Sardón i årgang 2017.

Quinta Sardónia blev reelt grundlagt i 1998 af en gruppe vinentusiaster i et lille overset område i Sardón de Duero og Villabáñe udenfor Ribera del Duero. Peter Sisseck havde set, at området vinmæssigt er en lille perle og gemte store muligheder for at lave gode vine, hvorfor Sisseck også var med helt fra starten.

Peter fik ved etableringen – sammen med Jerome Bougnaud, som sidenhen i perioden 2001 til 2019 var ansvarlig for vinmarkerne på Dominio de Pingus – ved etableringen stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring udvælgelse af marker, druetyper samt valget af biodynamisk dyrkning.

Der blev samlet investeret i 22 hektar vinmarker, hvor der blev plantet Tempranillo sammen med Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah … efter en let skelen til Vega Sicilia, som med samme druesammensætning i vinen Unico havde rystet verdenen.

Ikke overraskende kom Quinta Sardonias vin – kaldet QS -vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle. Siden har en række gode anmeldelser placeret QS som en spansk rødvin i kult klassen … og derfor lavede man også senere en andenvin med opkøbte druer, nemlig QS2.

Det blev også Jérôme Bougnaud, som kom til at stå for driften af Quinta Sardonia sammen med en af de andre grundlæggeren, nemlig Daniel Garcia Pita. De to indgik i øvrigt sideløbende i et yderligere samarbejde, der fra 2009 førte til skabelsen af vinhuset Galia.

I 2010 blev Quinta Sardonia imidlertid købt af den ambitiøse Terras Gauda-gruppe fra Galicien. Jerome Bougnaud blev der i en kortere periode og oplærte den nuværende vinmager Christan Rey, således vinene fortsat laves i Peter Sissecks ånd.

Selvom man hos Quinta Sardonia med Grupo Terras Gauda som  kontrollerende ejer er fortsat med at lave QS og QS2 på samme vis som tidligere, så har de også udviklet en ny vin i sortimentet, nemlig denne Sardón, der som QS2 er lavet med opkøbte druer fra en række udvalgte vinavlere.

Sardón er lavet på 95% Tempranillo, 2% Grenache og de resterende 3% består af Albillo, Syrah, Malbec og Cabernet Sauvignon.  Druerne er høstet manuelt og har ligget i koldmaceration uden afstilkning inden gæringen er sket i ståltanke i forholdsvis kort tid.

Efter endt fermentering er vinen lagret af 2 omgange … først 6 måneder i 3 år gamle franske barriques og siden 8 måneder i store 1.200 liters egetræsfade og amfora krukker af beton inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt har vinen en flæsket, mørk og dyb frugt, solbær, brombær, enebær, syltetøj, overmodne blommer, grillet og tørret kød, engelsk og finsk lakrids, meget intens aroma supplere med lidt kanel, jern, svag toast og nogle brændte noter. Det er ikke sådan blødt eller omfavnende i duftene, men har råkraft og kant.

I munden er vinen heller ikke så rund, men har en stringent, småbitter og mørk frugt, blåbær, peber samt en syre, der er mere markant end forventet, kantede tanniner, masser af krop, syre og skarphed, men med mere luft i glasset bliver tingene meget mere rundt, så dekanter endelig vinen og giv den lidt tid. Blot et lille, fremragende råd 🙂

Forhandles flere steder og en flaske koster mellem 110 til 155 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, Italien

2018 Nativ, Segreti Irpinia Rosso, Campanien, ItalienJeg læste et sted, at halvdelen af alle danskerne indrømmer, at de gemmer på noget, som de aldrig har fortalt nogen. Hos vinhuset Nativ, der ligger i det frugtbare Irpinia i provinsen Avellino i den sydlige del af Campanien, kan de slet ikke holde på deres største hemmelighed … nemlig vinen Segreti.

Vini Nativ er et nyere vinhus grundlagt i 2008 af ønologen Dr. Mario Ercolino. Han havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne havde grundlagt vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde arbejdet på Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, da han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien.

Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Det er i et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Der vokser gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … nogle af stokkene har endda overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. en Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco, den hypede Eremo San Quirico og Bicento Irpinia Campi Taurasini. En del af disse vine har jeg tidligere smagt … men så laver de altså også denne lille hemmelighed, som selvfølgelig hedder Segreti.

Det er husets topvin … deres eksklusive vin, der er lavet på ren Aglianico Nero fra de vulkanske marker på bakkerne mellem Valle del Ceraso og Fontana Marena i Paternopoli, Druerne blev høstet i november, hvor de gode druer fik lov til at hænge længe og tørre lidt ind på vinstokkene. Det sikre en høj koncentration, men et meget mindre udbytte.

Alle druerne er høstet i hånden og vinen er lavet … først med blød presning, kold maceration samt spontangæring over 10 dage alene med druernes egne gærceller sammen med kvaset for at udtrække mest mulig farve og smag. Vinen har lagret 18 måneder i små franske egetræsfade og herefter 5 måneder i flasken inden frigivelse. Der er kun lavet en begrænset mængde,

Hold da kæft … sikke afgrundsdyb og bundløs aroma, der smider et atomar bombardement af brunstige handyrdufte op af glasset med maskulin, fed, fyldig og tygge tyk svulstig frugt med solbær, blåbær, brombær og nogle lysere, friske mellemrøde frugter med masser af lakrids … og lad os bare tage finsk, engelsk og saltlakrids med i den ligning. Der er solbærpastiller, kaktuspiller, mentol, lidt eukalyptus og en plade mørk chokolade, vanilje, kanel, egetræ og et læderbælte.

I munden er det på alle måder også en vild vin … og det første, som rammer min tunge er finsk lakrids overtrukket med lys chokolade og så ellers kaskader af mørkesort frugt. Selvom det nærmest er Dame Edna på epo, så bliver det kun en lille bitte smule vulgært, for vinen har absolut også balance, idet der er syre – om end også til den gode og fyldige side – sødme og bitterhed, hvilket også betyder, at man faktisk ikke bliver mæt af ét glas.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen er 499 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger