Tag-arkiv: Galicien

Vinanmeldelser

2016 Macizo Ourensan, Lacazán, Galicien, Spanien

2016 Macizo Ourensan, Lacazan, Galicien, SpanienMed næste vin bliver vi i Spanien, men er denne gang i den lille appellation DO Ribeira Sacra i Galicien, hvor vi finder et lille interessant vinhus kaldet Macizo Ourensan … et projekt fra vinmagerne Jesús Olivares og Curro Bareño. Vi smager her deres vin Lacazán.

Både Jesús Olivares og Curro Bareño er vokset op tæt på DO Ribeira Sacra og efter deres uddannelse til ønologer, så flyttede de til Sierra de Gredos i Castilla-La Mancha regionen, hvor de arbejdede hos Dani Landi og Fernando Garcia.

Derefter rejste begge tilbage til Galicien, hvor de grundlagde vinhuset Fedellos do Couto sammen med Luis Taboada, som allerede ejede og drev Pazo do Couto. Men efter en årrække, så forlod Jesús og projektet for at starte deres helt ejet for at bevise deres talenter.

Og det blev netop til vinhuset Macizo Ourensan i DO Ribeira Sacra, hvor de opdagede en lang række marker, der ikke var egnet til de normale afgrøder, men perfekt til vinstokke.

I dag har de to vinmagere 6 hektar marker, som ligger spredt på forskellige steder og med blandede druesorter sammen … normalt et sandt mareridt for de fleste, men sådan tænkte de ikke, for de ville ikke lave konventionelle vine.  Markerne ligger således ved byerne Viana do Bolo, Fornelos de Filloás, Santa Mariña de Froixais, Grixoa samt Buxán … og alle forholdsvis med sandet, granitholdig undergrund.

Vinene laves i en kold kælder, gravet ind i bjergvæggen i den lille by Seadur. Derfra dríver de vingården efter økologiske og bæredygtige principper og i den gamle kæder arbejder de minimalitisk med så lidt indgriben som muligt, spontangæring, lang maceration og lagring i store egefade.

Denne Lacazán fra vinhuset er lavet på 60% af den lokale drue Sousón, som også kendes som Tinta País, som er en variant af den mere kendte spanske drue Tempranillo. Her kommer deres Sousón druer fra marker ved landsbyen Grixoa ved den vestlige bred af Bibei floden.

De øvrige 40% er et skønt fieldblend af druesorterne Mencía, Mouranton, Grao Negro, Garnacha Tintorera, Bastardo, Godello, Doña Blanca, Colgadeira og Palomino, som alle kommer fra 60-80 år gamle vinstokke fra flere af husets mange marker.

Vinen er lavet uden afstilkning, altså med de hele klaser, spontangæring i egekar alene med druernes naturlige gærceller, 2 måneders blid maceraion og lagring 6 måneder i 500 og 3.000 liters egefade, hvorefter vinen tappes på flaske uden filtrering.

Det dufter sgu som en vild vin … har en virkelig stor sødme kombineret med landlig bio bio kant, nærmest lidt prut og virker faktisk en smule småkvalm med nogle røgede elementer, sjove krydderier med lidt spidskommen og grillede citroner.

I munden er vinen meget mere saftig end forventet. Den har en nærmest tyk og meget markant syre, en tydelig saftevandsagtig fornemmelse,  lidt blåbær, noget stram og bittert i eftersmagen. Jeg er sgu ikke umiddelbart fan.

Vinene fra Macizo Ourensan forhandles herhjemme af Les Terroirs du Vin, men denne ser de ikke ud til at have i sortimentet. I Frankrig koster vinen 13,85€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 3/7
Andre smagninger, Restauranter & vinbarer

Winemaker’s Dinner på Funder’s Restaurant

Jeres flittige vinblogger var forleden så heldig at blive inviteret af Jysk Vin til en lille, eksklusiv Winemaker’s Dinner på det nyåbnede Funder’s Restaurant i Randers. En lille hyggelig aften med fokus på vine fra primært Galicien i Spanien og Chianti i Italien.

Den lille Winemaker’s Dinner var lavet som et lille forspil eller en optakt til Jysk Vins store, traditionelle vinfestival, som skulle finde sted et par dage efter. Ved disse vinfestivaler kommer der normalt repræsentanter fra de deltagerende vinhuse og Jysk Vin havde så lokket et par af dem til at komme et par dage før.

Fra Spanien var det vinagenten Manuel Lopez, som repræsenterede flere vinhuse, nemlig cavahuset Ramon Canals i Catalonien, Bodegas Godeval og Ramón do Casar i Galicien. Og fra Italien var det den charmerende Frederica Mascheroni Stianti, der fra vinfamilien i Chianti havde taget turen til Danmark.

Funder’s Restaurant drives af Briand Funder, som tidligere drev den legendariske Marie Grubbe på Tjele Gods. Det er ganske vist en del år siden, men det var præcis og netop på Marie Grubbe, at jeres flittige vinblogger fik én af sine første store gastronomiske oplevelser.

Den nye Funder’s Restaurant ligger sammen med Randers Golfklub og Briand har forpagtet stedets restaurant sammen med kokken Søren Madsen, som har en solid brancheerfaring som kok og køkkenchef fra forskellige restauranter i Århus.

Denne aftenen havde de to kokke forberedt en menu, som var afstemt med vinene … en 5 retters menu suppleret med en lille appetizer og lidt sødt til kaffen bagefter. Menuen så sådan ud:

Og sikke et festfyrværkeri af en menu, men det vender jeg fluks tilbage til, for inden vi gik i krig, så bød først Briand Funder os alle vekommen suppleret med en velkomst fra Flemming fra Jysk Vin … og så kom der ellers bobler i glasset.

Boblerne blev efterfulgt af aftenens første servering;

Appetizers – kammusling – laks – brandade med torsk

Appetizeren var virkelig lækker … kammuslingen var krydret med lidt tørret citron, som klædte marinerede musling. Laksen var lige røget og serveret med lidt creme, men specielt den sidste brandada med torsk og lidt jordstokker i begejstrede mig.

Som velkomst og til at følge appetizerne fik vi serveret et glas spansk cava fra cavahuset Ramon Canals … en 2017 Mont Paral Cava og det var samtidig en lille fin start med lidt sødme, som klædte de 3 x fisk.

Kulmule – lime – sød kartoffel – grøn mayo

Derefter gik vi i gang med den egentlige programsatte 5-retters menu, hvor første servering var en lille og totalt velsmagende ret med kulmule, som blev serveret som en ceviche, hvor kulmulen blot var marineret kort i lidt limesaft … WAUW.

Sammen med en grøn mayo og lidt sødme fra en lille sweet potato aka sød kartoffel gik det op i en højere enhed. Og til at følge den til dørs smagte vi en lækker 2018 Godello vin fra vinhuset Bodegas Godeval. Det er en vin, som jeg har smagt og skrevet om før på bloggen, så jeg har linket til min tidligere anmeldelse.

Manuel Lopez fortalte mellem retterne om de hvide vine … både om vinhusene, de smagte vine og druerne, som vinene er lavet på og naturlig med herlig spansk accent … elsker det sprog.

Tomatsuppe – frisk ost – basilikum-is – frisk trøffel

Funder havde netop fået lidt friske, sorte trøfler og det skulle vi selvfølgelig nyde godt af. Han havde derfor komponeret et lille ret med tomatsuppe, som blev hældt rundt om en slags is lavet med basilikum … og så blev der så drysset revet trøffel over.

Igen en toplækker ret, som modigt blev parret med en hvidvin … en spændende sag fra vinhuset Ramón do Casar og lavet på den noget ukendte Treixadura drue … igen en vin, som jeg har skrevet om tidligere og kaldt en lille genistreg.

Grillet andelever – korn – svampe – druer

Derefter stod aftenen på rødvine fra Castello di Volpaia og vi startede med en Chianti Classico, som Funder havde parret sammen med en mørk og kraftig ret … andelever ovenpå korn. I dette tilfælde var andeleveren først marineret i Sauterne, mens kornene bestod af kogte speltkerner og så suppleret med lidt svampe og druer.

Frederica Mascheroni Stianti fra Castello di Volpaia fortalte også løbende om de vine, som kommer fra hendes families vingård, der netop ligger i den lille historiske middelalderby Volpaia på en bakketop nord for Radda in Chianti.

Iberico kæber – selleri – skalotter – bær – sky

Næste ret bragte minder til Funders gamle restaurant Marie Grubbe på Tjele Gods, hvor jeg – for efterhånden herrens mange år siden – deltog i en vildtaften med masser af mørke og tunge vildtretter.

Denne ret var nemlig også en meget mættende og yderst smagfuld ret lavet på svinekæber fra spanske, agern fodrede Iberico grise, her serveret med lidt sellericreme, en mørk gulerod, stegte skalotteløg, en indkogt sky og drys med … lakridspulver mener jeg nok.

Det var en ret, som krævede sin vin, men det løste Volpaias Chianti Classico Riserva helt perfekt. Det var den vin, som i 2018 kom på Winespectators Top 100 liste i en årgang 2015. Vi smagte vinen i årgang 2016 og den havde jeg smagt tidligere … lækker vin.

Ananas – french toast – vaniljeis – brunsviger

Nu var det ikke fordi, at sulten efterhånden var særlig stor … vel snarere tværtom, men lidt dessert er der jo altid plads til. Det blev løst med en sjov lille anretning med en stegt ananas ovenpå en french toast og lidt vaniljeis ovenpå lidt crumble.

I midten var der så en brunsviger … eller rettere en lang tynd streg med smag som en brunsviger, hvilket på den vinøse front blev fulgt flot til dørs af en sød Vinsanto del Chianti Classico fra Castello di Volpaia … dessertvin lavet på Trebbiano og Malvasia druer.

Jeg havde smagt 3 af aftenens 6 vine før … så linkene ovenover er både til beskrivelser og anmeldelser fra tidligere samt fra aftenen for de øvrige.

Kaffe, sødt og en lille grappa

Aftenen sluttede helt perfekt med lidt sødt og en god kop stempelkande kaffe suppleret med et lille glas grappa. Det var en forrygende aften og det er vist sikkert at sige, at Funder er tilbage, så min bedste anbefaling herfra. Og samtidig et stort tak til Flemming og Henrik fra Jysk Vin for invitationen.

Vinanmeldelser

2017 Rafael Palacios, Louro Godello, Valdeorras, Spanien

2017 Rafael Palacios, Louro Godello, Valdeorras, SpanienTil desserten fik jeg et lille glas af denne Louro Godello, som kommer fra Rafael Palacios – bror til den mere kendte vinmager Alvaros – og fra appellationen Valdeorras, som ligger i Galicien mellem grænsen til Portugal og appellationen Rias Baixas.

Valdeorras er det mindste af Galiciens vinområder. Indtil for få år siden var det næsten helt gået i glemmebogen, at man hér tidligere producerede nogle af landets bedste hvidvine. Problemet havde  været, at man – i stedet for at satse på de lokale, klimarigtige druesorter – havde valgt at satse på de internationale og især franske druesorter … og uden synderligt held.

Én af dem, som har været med til at ændre dette er netop Rafael Palacios, som allerede er udråbt som en af Spaniens nye unge vinøse stjerner. Rafael er den yngste af de i alt 9 søskende og startede med at arbejde på familiens vingård Palacios Remondo i Rioja.

Derudover har han studeret vinproduktion i både Bordeaux i Frankrig og arbejdet hos Southcorp i Australien inden han vendte tilbage til Palacios Remondo, hvor han primært var ansvarlig for produktionen af hvidvinen Plácet Valtomelloso på den relativt ukendt drue Viura.

I 2004 besluttede Rafael at flytte til Valdeorras appellationen i Galicien … og lave vine på Godello druen, som han allerede tilbage i 1996 var blevet fascineret af. Han henholdsvis købte og lejede 21 hektar jord fordelt på 26 forskellige parceller omkring Val do Bibei og tilplantede arealerne med Godello. Markerne dyrkes økologisk, selvom de ikke er certificerede.

Godello er en spansk drue, som er meget aromatisk og generelt af høj kvalitet. Det er en lokal sort i Galicien, hvor dens popularitet og beplantning er stigende. Den betragtes som en slags hoveddrue i Valdeorras og Bierzo.

Én af de første vine, som Rafael producerede i Valdeorras var hvidvinen As Sortes, der allerede i første årgang blev udråbt til en af landets bedste hvidvine. Vi smager her vinen Louro Godello, hvor druerne kommer fra de yngste vinstokke fra 12 forskellige marker godt oppe i bjergene i 700 meters højde.

instokkene gror på små klippefremspring plantet for mellem 40 – 60 år siden. Druerne høstes naturligvis alle med håndkraft, hvorefter vinen gærer på store franske foudres. Der lagrer vinen også 6 måneder inden aftapning på flaske.

Uha, hvor den dufter godt … en virkelig lækker og aromatisk duft, bl.a. med ristede mandler, hasselnødder, en blomstereng, æblemost, dåsepærer, fersken, lidt eg og vanilje. Det er lidt en vild duft med en et strejf af lidt lemon eller citrus.

Smagen er meget ren, næsten med en chardonnayagtig fedme og samtidig med en frisk syre samt citron. Syren er ikke så vild, så det er ikke en sprød hvidvin, men en buttet, frisk, frejdig, smagfuld vin og som sidst jeg smagte en hvidvin fra Rafael Palacios, så er dette igen en lille hvid perle.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Bodegas Godeval, Godello, Galicien, Spanien

2018 Bodegas Godeval, Godello, Galicien, SpanienLad os endelig fortsætte i Galicien … denne gang i appellationen Valdeorras hos Bodegas Godeval, som ligger lidt nord for den lille landsby Ferradal nord for den større by O Barco i Ouense distriket og herfra smager vi deres vin lavet på ren Godello.

Bodegas Godeval er grundlagt i 1986 af Horacio Fernández, som allerede i 1974 – mens han var ansat som leder af den offentlige institution Extensión Agraria – stiftede foreningen REVIVAL, som skulle beskytte og udbygge antallet af vinmarker med Godello druen i Valdeorras, da druen næsten var ved at uddød.

Godello er en spansk drue, som er meget aromatisk og generelt af meget høj kvalitet. Det er en lokal sort og Valdeoras er nok Spaniens bedste sted for at dyrke netop Godello.

I dag er Godellos popularitet og beplantning voldsomt stigende og den betragtes vel nu nærmest som en slags hoveddrue i Valdeorras og Bierzo. Val-de-Oras kan også oversættes til Valley of Gold aka dalen af guld.

Og det var netop i Valdeorras, at Horacio Fernández i 1986 startede Bodegas Godeval projektet, hvor han startede med at lave Godello vine fra en 2 hektar mark. Vinene blev produceret i lokalerne, hvor det gamle kloster Monasterio de Xagoaza havde ligget. Det blev i første årgangtil 18.000 flasker af vinen, som blev kaldt Viña Godeval.

I dag har Bodegas Godeval 21 hektar vinmarker og allerede i 1988 fik de også moderniseret det gamle kloster Monasterio de Xagoaza til et moderne vineri. Produktionen ligger nu på 150.000 liter vin udelukkende med druer fra husets egne marker.

Men Godeval laver alene 3 forskellige hvidvine, men derudover lidt spiritus. Og deres entry-level aka basisvin er denne Godello, hvor druerne kommer fra 25 år gamle vinstokke plantet på sydvendte, stejle skråninger i Valdeorrasdalen.

Al høst foregår ved håndkraft, hvorefter druerne nænsomt selekteres. Gæringen sker på naturlig vis på stål uden brug af malolaktisk gæring

Næsen er lidt en fest … modne æbler og æblemost, pærer, kvæde, fersken, astronaut-is, syltede citroner, blomster, et lillebitte smule smørfedme, total aromatisk suppleret med lidt salt og mineraler. Og de fester alle sammen i en skøn symbiose.

Smagen er frisk uden at være pågående. Der er masser af citroner, syrlige æbler, æblemost, tropisk frugt og så samtidig en vild, frisk og fed kraft, svagt lidt grape. Det er ikke en sart og forsigtig dame, men en direkte og fremmelig kvinde, som elsker udeliv … en drengepige med krudt i røven, men hvor smager vinen godt, mens prisen samtidig er total venlig.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2018 Ramón do Casar, Treixadura, Galicien, Spanien

2018 Ramón do Casar, Treixadura, Galicien, SpanienI det nordvestligste hjørne af Spanien tæt ved Atlanterhavet finder vi Galicien, hvor der ligger rigtigt spændende appellationer som fx D.O. Rías Baixas og D.O. Ribeiro. Det er netop i Ribeiro vi finder vinhuset Ramón do Casar … godt gemt af vejen i Ourense provinsen i den lille by O Prado helt tæt på floden Miño.

Men når man smager denne spændende hvidvin fra Ramón do Casar … lavet på den noget ukendte Treixadura drue, så begynder man at få en forståelse for, hvorfor området i dag betegnes som et af de mest spændende hvidvinsområder.

Vinhuset Ramón do Casar er grundlagt i år 2000 af de tre González Sabucedo brødre, som vendte tilbage til Spanien fra Venezuela, som deres far Ramón do Casar måtte flytte til i 1950’erne grundet den økonomiske situation i Spanien under Francos ledelse.

Dengang havde faderen forladt familiens vingård ved floden Miño, og nu kunne brødrene så sikre, at faderen kunne vende tilbage til området, hvor vinhuset nu har 8 hektar vinmarker, hvor familien dyrker druesorterne Treixadura, Albariño og Godello.

Til at forestå produktionen af vinene har familien hyret den unge vinmager Pablo Estévez, som samlet laver omkring 5 forskellige hvidvine, herunder altså også denne Treixadura.

Og alle vinene fra vingården bærer til ære og respekt for gamle Ramón i dag fotografier fra den berømte fotograf Alberto Marti, som fotograferede de mange spanske immigranter på havnene i Vigo og Coruña, inden de drog af sted til Sydamerika.

Treixadura kendes under navnet Trajadura, for det er nemlig en portugisisk druesort, der primært dyrkes i Vinho Verde vinregionen i det nordøstlige Portugal … og netop også i appellationerne Ribeiro og Rías Baixas i Galicien i Spanien.

Det er primært en blandingsdrue, som giver krop og lette lemon noter til vinene. Oftest er druen blandet med Loureiro og Alvarinho i Rías Baixas, mens den i Ribeiro ofte blandes med sorterne Torrontés og Lado … men her har vi den altså i reneste form helt solo.

Høst sker manuelt, hvorefter druerne selekteres. Derefter bliver druerne afstilket og knust gennem en kuldeveksler efterfulgt af blid presning. Vinen gærer herefter i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og lagrer også i ståltankene og efter aftapning også en kort periode på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her en lækker og aromatisk næse … multifrugtjuice, mango, dåsepærer, syltede citroner, lemon, virkelig en sød og buttet tropisk aroma, som suppleres med akacietræ, blomster og sæbe.

Det er samtidig en virkelig smagfuld vin, som er fed, tæt og koncentreret og har masser af tyk syre, hvid peber, syltede citroner, lemon, abrikos og andre tropiske frugter. Og hvor er vinen blød, rund, fyldig og smagfuld … det er en lille genistreg.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 139 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7