Roland Velich fra Weingut Moric er nok én af de bedste østrigske fortolkere af vine på Blaufränkisch … måske endda den allerbedste og hans topvin er Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, som jeg netop nu smager i en årgang 2013.

Vinhuset Moric drives af Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget hus med fokus på Blaufränkisch vine og slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged.

Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og det første år alene nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig denne Neckenmarkt Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse … og den havde vinglade Jan taget med til vores vinaften.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme og flere vinskribenter beskriver også hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, for det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Det er svært at finde oplysninger om produktionen af denne Blaufränkisch Neckenmarkt Alte Reben, men mon ikke den er lavet på samme måde, som Reserve lillesøsteren med spontangæring i åbne kar med maceration over 3 uger og derefter lagring i 20 måneder på bærmen i store 500 og 1.000 liters egefade inden flaskning uden klarering eller filtrering?

Og hold nu op for en vin … i næsen nærmest en let urkraft PAW … parfumeret med både mentol, frisk og fin frugt, kirsebær, brombær, hindbær, dyb fersk kød, flæsk, svampe, lidt mælkede noter, lidt tør engelsk lakrids, jernbanesveller, tryksværte, kridt, sandeltræ samt små aftryk fra fadene med svag vanilje, kanel, søde krydderier og grønne urter. Utrolig kompleks og fascinerede næse.

Smagsmæssigt er frugten langt mere frisk og ivrig end forventet, men for pokker … hvor er det cremet, blæret, tilbagelænet, blødt og fløjlsagtigt. Syren er vild og blomsteragtig, der er stenet mineralitet, kirsebær, hindbær, småbitre elementer, lys og elegant kraft og nogle fine, men bestemte tanniner, som du ikke fucker med. Og så er det hele samtidigt meget kraftfuldt … på en let måde, hvis det giver mening. Kan kun sige klassevin og nok noget af det bedste Blaufränkisch denne vinblogger har smagt.

Moric blev tidligere forhandlet af Vinova, men i dag kan jeg alene finde denne vin i en årgang 2017 hos Österreich Vin, hvor den så koster 695 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

Jeg havde sjovt nok også taget lidt østrigsk vin med, så det blev dermed 3. østrigske vin i streg. Denne gang ikke på Sankt Laurent, men Blaufränkisch … en anden af Østrigs nationaldruer, og det var vinen Joschuari fra vinhuset Gut Oggau.

Gut Oggau er ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Vinhuset med det sjove navn drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Denne Joshuari er den voksne generation af vinene fra Gut Oggau. Søn af Metchild og Bertholdi, lavet på 100% Blaufränkisch, der er gæret på 500 og 1200 liter træfade med 3 ugers maceration og efterfølgende lagring 18 måneder på 500 liter egefade.

For pokker, hvor det dufter af vildskab … en tobaksdåse stillet ovenpå en mødding, viser klart et biodynamisk ansigt lagt i de rigtige folder, en mørk animalsk frugt, boysenbær, brombær, blåbær, sorte kirsebær, meget maskulin og potent med stor tørhed, en håndfuld Polo pebermynte pastiller, svag reduktiv med en vis modenhed. fadnoter, juleagtige aromaer samt tulipaner.

Smagen er …  zenblød med frisk, saftig og intens frugt, masser af tanniner og garvesyre, hold da op, den udtørrer munden som var det italienske Nebbiolo, blot meget mere saftigt. Det er oss’ stram, tæt og powerfuld vin, som giver dig masser af bærsmag … mørke bær, bitterhed og crazy lang eftersmag.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Weekendens vejr var fantastisk, specielt om søndagen. Der fik jeg mig sat udenfor under den overdækkede terrasse, beredt og bevæbnet med en cafe latte, et glas Blaufränkisch Heide fra Weingut Birgit Braunstein samt min bærbare computer.

Blaufränkisch er den af de østrigske rødvinsdruer – altså blandt de lokale St. Laurent, Blaufränkisch og Zweigelt – jeg synes allerbedst om. Netop i Burgenland i Østrig samt i  Württemberg i Tyskland – hvor tyskerne kalder druen Lemberger – laver de fremragende vine på Blaufränkisch.

Hos Birgit Braunstein hører denne Blaufränkisch Heide til serien Leithaberg – Sortenspektrum og druerne kommer selvfølgelig fra Heide marken, som ligger i Leithaberg-området, som er et af de steder, hvor sorten performer bedst.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med spontanæring og maceration over 18 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret 1 år i barrique samt im großen Holzfass, altså store træfade.

Dyb flæsket aroma, en lækker mørk bærduft, brombær, blårbær, sorte oliven, peber, nogle balsamiske noter, masser af træ … både nyt træ og lidt gammelt træ som i husene i den gamle by … ikke nogen eksplosiv aroma, men sådan meget tilbageholdende.

Det er smagen imidlertid ikke – altså tilbageholdende – for vinen har en super friskhed og intensitet uden en stor tyngde. Der er derfor en rank, stringent, frisk og syrlig Blaufränkisch … endda saftig. Dermed følger Braunstein samme mønster som med de foregående vine … friske, ranke, slanke og syrlige vine med mineralsk bid. Det er en kirsebærsaftig vin. So nice.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., men vinen er i øjeblikket på tilbud til 139 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Selvom denne 2013 Blaufränkisch Julia fra Weingut Höpler ikke er én af husets Lagenweine, men blot en lille øko-fætter, så er det i min mening én af de bedste vine, som jeg smagte fra Höpler, så på den facon slutter vi med manér.

Der er heller ikke noget specielt ved produktionen, for vinen er alene gæretog lagret på rustfrie ståltanke, så det er heller ikke en dyr vin, men det smager altså bare godt … en lille, lys og frisk perle, som jeg blev helt vild med.

Hold nu op … overraskende lys og totalt teglfarvet transparent i glasset … og sikke da en duft. Houlberg har mange gange været fascineret af Lemberger aka Blaufränkisch og denne Blaufränkisch Julia indbyder med det samme til at forstærke denne fascination.

Op af glasset giver Julia dig en aromatisk ørefigen, let, lys og svævende moden frugt – klask – jordbær, hindbær, en eng med gule og vilde blomster, lidt grønne tomatplanter, vanilje og lille sødme. Julia danser, let, forførisk, lokkende og erotisk med sine lange, lette ben … nam nam.

Smagen er meget let, lys og faktisk ganske blomsterrig. Frugten er frisk, men næsten på vej til at blive vandet … men også kun næsten, for en lille bitterhed, en smule citronsyre og nogle jernagtige noter holder smagen i tøjlerne og giver en samlet fin oplevelse. Smagen er ikke kompleks, og Julia har bestemt lette ben, som stritter, sparker og danser. Julia har taget sin parfume på … er ude på ballade og Houlberg lader sig lokke.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7