Tag-arkiv: 3

Middel. Det er dermed gennemsnitlige vine, som man ellers kan hægte ord som enkel, uskadelig og okay på. Det er drikbart og i Parkers verden vel et sted mellem 70-79 point.

2008 Le Chiantigiane, Montagnana Chianti Governato, Toscana, Italien

2008 Le Chiantigiane, Montagnana Chianti Governato, Toscana, ItalienFredagsvinen blev også en italiener, nemlig en Chianti fra det italienske kooperativ, Le Chiantigiane som beliggende i byen Tavarnelle Val Di Pesa, midtvejs mellem Firenze og Siena i det centrale Chianti-distrikt. Le Chiantigiane fremstiller en stribe toskanske vine efter de gængse og traditionelle metoder.

Der er over 2.000 små vinbønder tilknyttet Le Chiantigiane, svarende til en samlet areal på 2.460 hektar. Der produceres i alt omkring 17 mio. kg. druer, så der er tale om et kæmpe foretagende.

Vinen her Chianti Governato kommer fra forskellige vinbønders vinmarker beliggende på bakkerne omkring Siena, og der er alene valgt druer fra de marker, hvor vinstokkene giver et lille hektarudbytte.

Vinen er lavet på Sangiovese og Canaiolo. Som jeg sikkert har skrevet før, er Canaiolo er en parfumeret rød druesort, der primært benyttes til fremstillingen af Chianti-vine. Før i tiden var den primærsorten i Chianti, mens den i dag maksimalt må udgøre 10%. I Chianti blandes den med Sangiovese og Colorino.

Vinen kommer fra kooperativets restaurant/catering serie, og har det supplerende navn Tenimenti Montagnana. Jeg vil gætte på, at navnet referer til én eller flere af de vinbønder, som har været med til at lave vinen, men er langt fra sikker.

Som noget ganske nyt og spændende, har producenten med denne vin nu genoptaget den gamle og næsten glemte, toskanske fremstillingsteknik ved navn Governo. Metoden kan minde lidt om der kan minde om Ripasso-metoden i Valpolicella.

Den består i, at man tilsætter druesaft fra senthøstede og delvist tørrede duer til den netop færdiggærede most. Herved opstår en ny gæring i mosten med flere smags- og duftstoffer samt druesødme som resultat. Dermed bliver vinen således en Chianti Governato.

Duften fra vinen er kamfer, lakridsrod og ren frugt/bær. Smagsmæssigt lidt skarp, der er mørk frugt, men vinen mangler lidt balance. Eftersmagen.

Fås hos Bevco til 90,75 kr., men er også set i SuperBest til 125 kr. for 2 stk.

Vinanmeldelse 3/7 

2005 La Croix de Fournel, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2005 La Croix de Fournel, Lalande-de-Pomerol, Bordeaux, FrankrigNæste vin La Croix de Fournel kom også fra Bordeaux, og skulle det være svært at finde oplysninger om den forrige vin, så er det nærmest umuligt med denne vin. Dette er for mig lidt bekymrende, idet dette normalt betyder, at vinen er en konsumvin, som er lavet i meget store mængder, alternativt at vinbonden er så lille, at der ikke findes oplysninger tilgængeligt. Nogle mener, at vinen La Croix de Fournel kommer fra det store kooperativ Union de Producteurs de Saint-Emilion, men det kan jeg ikke finde oplysninger om.

Mit bedste bud er, at vinen La Croix de Fournel laves af Lafon familien, som tillige ejer det 20 hektar store Château de la Commanderie, hvis marker ligger under én kilometer fra de bedste producenter i Pomerol, blot adskilt af floden “La Barbanne”. Lafon familien har boet på Château de la Commanderie siden 1955, og er iøvrigt venner med den kendte vinkøbmand Christian Moueix, som også giver familien gode råd om vinfremstillingen.

Château de la Commanderie er bygget på den jord, som broderskabet Hospitaliers af Sct. Johan af Jerusalem ejede i  det 12. århundrede.  I slotsparken findes en lille sten med det malteserkors, som har givet slottet navn og som pryder etiketten. Måske er det også dette kors, som har været medvirkende til at give denne vin sit navn, men det er alene spekulationer.

Vinstokkene til denne vin har en gennemsnitlige alder af 30 år. Vinfremstilling sker helt traditionelt og fuldautomatisk med temperaturregulerede tanke. Den malolaktiske gæring tager sted i både ståltanke og egetræsfade. Lagres 12 måneder på egetræsfade, heraf 50% nye franske fade.

Nå, lad os komme til vinen, for det er jo det, som det drejer sig om. Duftmæssigt lidt tørhed, men ellers lidt anonym i duften. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig, der er godt med tanniner, der er lidt bitterhed og vinen synes lidt stram.

Har alene fundet en årgang 2009 i Liva Storkøb til en pris på 109 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, Italien

2011 Farnese, Montepulciano D´Abruzzo, Abruzzo, ItalienVi rykker videre til næste vin. Vi er fortsat i Italien, men er rykket lidt op i landet, nærmere til midten af Italien, i vinregionen Abrizzo, og helt præcis i byen Ortona tæt på havet. Her finder vi vinhuset Farnese.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen. Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Iuliis startede vingården for kun 20 år siden og er i dag en af de mest anerkendte vingårde i Abruzzo.

Abruzzo er et af de mest overskuelige områder i Italien. 90% af vinen produceres af kooperativer, men tallet er heldigvis faldende. Abruzzo har det højeste høstudbytte i Italien. Hele 108 hektoliter/hektar produceres der, hvor landsgennemsnittet er 69 hektoliter/hektar.

De høje høstudbytter resulterer i meget store mængder vin fra et lille areal. Langt de fleste af vinene er derfor kønsløse og intetsigende. Men som så mange andre steder i Italien, spirer der også nye og innovative producenter frem i Abruzzo. Kan man finde frem til dem, får man god vin til en lav pris. Men indtil det generelle billede vender, er det stadig den masseproduceret bulkvin der tegner Abruzzons image udadtil, hvilket er det helt store problem.

Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesorten Montepulciano, der også går under navnet Montepulciano a’Abruzzo. Det er en rustik vin, der nemt bliver lettere kogt og tung. Men hvis der fokuseres på kvalitet kan der sagtens komme god vin ud af det. Faktisk fremragende vin!

I takt med at resten af syditalien er ved omlægge produktionen fra kvantitet til kvalitet, er flere og flere producenter i Abruzzo begyndt at interessere sig for områdets potentiale. Høstudbytterne sænkes og som i resten af landet, eksperimenteres der i stigende grad med internationel druesorter.

Her dog en klassisk Montepulciano a’Abruzzo. Farve er rubinrød, nærmest som rødbedesaft. Duftmæssigt fanger jeg kaktus, krydderier, lavendel og blommer. Vinen er meget blød, og tanninerne næsten ikke til stede. I smagen er der i stedet sødme, blommer. Meget fyldig, men eftersmagen er også meget kort.

Fås i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr. I butikker, fx Holte Vinlager koster vinen 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2009 Cantolio Vini, Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienMed næste rødvin røg vi helt ned i stilethælen … det solrige Apulien i Italien. Apulien, eller Puglia, producerer kolossale mængder vin.

Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere med Chile. Det meste har været billig kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin.

Det er især vine på Primitivo Apulien er kendt for. De bedste vine på Primitivo kommer fra Le Murges, hvor Primitivo di Manduria er den bedste region.

Dette er netop i dette område, at vi finder Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria, som er et lille kooperativ, som er grundlagt i begyndelsen af tresserne af en lille gruppe modige vinbønder, der gerne ville producere lidt bedre vine. Den gang var der alene få medlemmerne af kooperativet, men i dag er mere end 700 lokale vinbønder fra området med i Cantolio – Cantine del primitivo di Manduria. Nogle af vinbønderne ligger dog også i de nærliggende provinser Taranto og Brindisi.

Vinen her er ren Primitivo, kommer fra marker med vinstokke på 40-60 år, en gennemsnitlig udbytte på 60-90 tons/hektar, og vinen lagrer på henholdsvis ståltanke og en del på barriques.

I glasset en klar rubinrød vin, duftmæssigt er der solbær, hindbær, lakridsrod, nødder, kanel og vanilje. Smagsmæssigt en saftig vin, der er pæn del sødme i vinen, men fortsat med tanniner til stede, lidt blommer, toner af kaffe. Okay glas vin.

Ikke fundt nogen dansk importør eller pris på vinen.

Vinanmeldelse 3/7 

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2009 Le Fraine Sul Lago, Le Fraine Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienVidere til kursets første rødvin.

For lige først at tage et sidespring og synliggøre niveauet under vores lille ´”mini-sommelier” kursus, så var en af udtalelserne fra aftenens vært, “at der findes også et stort vinområde, som hedder Bordeaux!”

Hvem fanden i ….. (pardon my french) kender ikke Bordeaux, vinkyndig eller ej? Jeg kunne da heller ikke nænne at fortælle ham, at jeg den efterføgende dag skulle til en Mouton-Rothchild smagning.

Nå, men denne vin er vi nu ikke i Bordeaux, men i stedet i det dejlige Toscana i Italien, hvor vi i bakkerne ved byen Santa Luce i Pisa-området finder Stefano Scardiglis lille vingård Le Fraine Sul Lago.

Navnet hentyder til en gammel regionale tradition med dyrkning af boghvede, den såkaldte “Fraina”, mens Lago hentyder til området fantastiske sø, som er blevet et naturreservat, beskyttet af LIPU (Lega Italiana Protezione Uccelli), den italienske sammenslutning for fuglebeskyttelse.

Stefano og hans familie dyrker korn, vin og oliven. Derudover har de, som mange andre små vinproducenter, også lidt værelsesudlejning. Der drives i alt 60 hektar, men det fremgår ikke, hvor meget af dette areal er vinmarker. Der laves i alt 3 forskellige vine, 1 hvid og 2 røde, og alle har alene lagret på ståltanke.

Denne vin Rosso di Toscana er lavet på 70% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon samt 20% Malvasia. Den sidste drue er nok ikke så kendt, men har flere navne, bl.a. Malvasia Bianca Lunga eller Malvasia Toscana. Druen er meget udbredt i Mellem- og Syditalien, hvor den næsten altid bruges i blanding med andre druesorter, samt så også i Toscana, Italien.

I glasset en lidt mat vin, farve sådan lidt hen af rubinrød, måske en anelse mørkere. Duftmæssigt fanger jeg rødkål, våd kælder, lidt mejeri og en smule røget.

Smagsmæssigt en knastør vin med masser af tanniner, sidder virkelig på tænderne, lidt grøn i udtrykket, der er lidt kryddderier, en ren Sangiovese smag, men også en vin i ubalance. Den er med andre ord en smule utilgængelig.

Ikke fundet en importør herhjemme, men på vingården koster en flaske 5€ … eller omkring 37 kr..

Vinanmeldelse 3/7  

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, Italien

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, ItalienAnden vin på det lille “vinkursus” var denne Vigneti del Vulture rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Vinanmeldelse 3/7    

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, Italien

2011 Campagnola, Chardonnay del Veneto, Veneto, ItalienNå, nu har jeres flittige vinblogger også været på vinkursus … jo jo, og det var på Nordens Vinbar i Århus.

Informationsmæssigt var det dog ret skuffende, idet udgangspunktet og beskrivelsen af kurset – et minisommelier kursus – var, at man kunne blive bedre til at vurdere vines lagringspotentiale og smage sig frem til de forskellige elementer og aromaer, som er fremherskende i vinen og at kunne lære at kombinere mad og vin bedre. Imidlertid viste kurset sig at være primært for folk, som intet vidste om vin. Så på den måde var niveauet ikke højt og lærdommen var derfor på samme niveau.

Imidlertid gik jeg derfra med lidt udbytte, idet jeg fik det vurderingsskema, som man anvender på Vinakademiet ifb. med sommelieruddannelsen, og det var egentligt meget interessant, idet man på skemaet kommer omkring langt flere vurderingspunkter for en vin, og det kan måske være med til at sætte flere ord på ens smageoplevelse. Derudover er det selvfølgelig altid hyggeligt at møde folk, som interesserer sig for vin, og min vinbuddy Gert og jeg havde da også en rigtigt dejlig aften.

Vi startede vinsmagningen med denne hvidvin, en Chardonnay fra Vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Campagnola er ejet af Campagnola Group, som sælger deres store produktion under 5 forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago samt Il Mercante.

Campagnola er grundlagt i henholdsvis 1886 af Carlo Campagnola og i 1907 modtog han sin første officielle pris (og det ældste officielle dokument på vingården) med en guldmedalje for den bedste “reccioto” vin på “Mostra Campionaria di Verona”. I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola.

Campagnola er beliggende i Valgatata, midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano, der er kendt for de gode Amarone-vine. I Campagnola Group produceres selskabets bedste vine under navnet Caterina Zardini. “Zardini” betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet.

Seneste flotte omtale er 3 glas i Gambero Rosso til ”Zardini” ’04. Campagnola har et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter.

Vinen her er fra husets basisserie under Campagnola navnet. Vinen er på ren Chardonnay, en klar, lysgul vin i glasset. Duftmæssigt en meget ung og frisk vin, og du kan overhovedet ikke dufte, at der er Chardonnay i glasset. Der er lidt blomster, mineralitet og ren frugt. Smangsmæssigt en tør og let vin, igen ingen spor efter tung Chardonnay, og i smagen er der meget mineralitet og en lidt stenet smag. Lidt stram i det … men igen frisk.

Lahvino i Viborg har enkelte vine fra Campagnola, men ikke denne Chardonnay. Har fundet den i Tyskland, hvor prisen er ca. 3,30-4,00€ dvs. omkring 25-30 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, Østrig

N.V. Weingut Hans Igler, Blaufränkisch Landwein, Burgenland, ØstrigBesøgte i slutningen af ugen bankens kursusejendom Gl. Skovridergaard, hvor det gastronomiske niveau egentlig er ganske pænt. Og torsdag aften blev vi da også forkælet med lidt godt mad, og til hovedretten serverede de denne vin, som jeg lige vil skrive et par ord om. Tjeneren fortalte, at det var en vin, som de havde fundet i kælderen i forbindelse med lidt oprydning.

Vinen er fra Østrig, og der er tale om en landvin … 1 liters dunk og uden årstal. Håber ikke, at den så har ligget for længe i kælderen, for den kan vel næppe betegnes som en gennemvin. Nuvel, vi er som sagt i Østrig, vinhuset hedder Hans Igler, og vinen er lavet på druen Blaufränkisch.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring. Nå, måske kan dette hjælpe vor vin her fra kælderen en smule.

Weingut Hans Igler har 33 hektar vinmarker som ligger i Deutschkreutz – Mittelburgenland. Deutschkreutz ligger i hjertet af Blaufränkischland (synonymet for Mittelburgenland), og som nævnt et distrikt med særlig gode betingelser for rødvine.

Hans Igler betragtes som en af Østrigs rødvinspionere, som i starten af firserne begyndte at dyrke internationale druer og indførte barrique. Han startede reelt sin vingård i starten af 1960’erne sammen med sin kone Maria, og i 1968 lavede Hans Igler endelig sin første vin.

Langsomt begyndte Hans Igler at forbedre kvaliteten af vinene, dels med indførelse af malolaktiske gæring og lagring af vinene i barriques. Og kvalitetsløftet blev også bemærket.

Weingut Hans Igler vandt syv gange Falstaff-konkurrencen og blev i 1988 kåret til årets vinproducent. Weingut Igler er medlem af foreningen Rennomierte Weingüter Burgenlands. Denne forening har i dag 11 medlemmer, som alle er kendt for høj kvalitet.

Efter Hans Iglers død er det i dag datteren Waltraud Reisner Igler og hendes mand, som har overtaget driften på vingården og de har formået, at bevare det høje kvalitetsniveau og samtidigt fortsat med at være innovative. Clemens Igler – Waltrauds søn – er også på vej ind i familieforetagendet, og han er udråbt som værende en spirende stjerne i vinverdenen.

Nå, lad os smage vinen. Meget besynderlig næse … først tænker man åhhh nej, men den er egentlig slet ikke ubehagelig. Den er lidt animalsk, fortsat meget ungdommelig, men ellers svær at beskrive. Smagen er tør, der er et pænt syreindhold, og der er tale om en forholdsvis let vin.

Synes imidlertid vinen er meget i ubalance, og den snerrer lidt af mig. Der er nogle røde bær, jordbær måske, men tanninerne passer ikke helt sammen med frugtsmagen. Interessant … men langtfra en stor vin.

Inden vi kommer til pris og rating, så skal I da ikke snydes for et par fotos af maden. Først en jordskokkesuppe og dernæst unghanebryst.

Fås via Østrigsk Vinimport, pris på 69 kr. for en hel liter.

Vinanmeldelse 3/7 

2011 Vinâ San Esteban, In Situ Chardonnay, Aconcagua, Chile

2011 Vinâ San Esteban, In Situ Chardonnay, Aconcagua, ChileNå, har lige et hængeparti mere, nemlig 8 vine fra sidste uges byggemøde. Ja, byggemøde lyder måske lidt seriøst, men det er alene en gourmetaften, hvor 5 gutter får lidt godt at spise, gætter og smager på vin. Denne gang var det “byggeforeningens” nyeste medlem Flemming som var vært, og havde lavet fremragende mad og købt en lang række vine.

Fælles for vinene denne aften var, at de alle var købt hos Glud Vin i Randers, et vinfirma som især har specialiseret sig i vine fra Sydamerika, og det er da også her vi starter med denne Chardonnay fra vinhuset Vinâ San Esteban. Vinhuset er etableret i 1974 af José Vicente, men i dag er det sønnen Horacio Vicente som driver gården. Inden Horacio Vicente overtog driften fra faderen havde Horacio uddannet sig til ønolog i Frankrig og havde tillige arbejdet på Château Mouton Rothschild og Mouton Cadet, samt i USA på Chalone Vineyard.

Vinâ San Esteban ligger for foden af det prægtige Aconcagua Bjerg, det højeste bjerg i Andesbjergkæden, og langs brederne af Aconcagua-floden, finder man San Estebans vinmarker. Der dyrkes 120 hektar med druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenère, Syrah, Sangiovese, Cabernet Franc, Mourvedre, Petit Verdot, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Viognier. Unikt mikroklima giver den variation og præcis den enkelte drues karakteristika en fornem personlighed. Området ligger centralt placeret i det lange land, tæt på Los Andes by. Smukt placeret i dalen, der med solrige dage og kolde nætter giver druerne den optimale modningscyklus.

Vinene fra San Esteban, har navnet In Situ. På latin betyder dette “på stedet”. Netop på dette sted, hvor druerne dyrkes, har de gamle Inka-indianere haft et ritual eller lignende. På toppen af en bakke oven for vinmarkerne ligger ca. 20 sten med indgraveringer efter disse gamle kulturer. Den mest fornemme gravering kan i dag genses på etiketterne på nogle af vinene fra San Esteban, som hyldest til at man i dag dyrker vine i det område, hvor der i  fortiden har været mennesker.

Lad os smage denne Chardonnay fra vinhuset. Duften er klart Chardonnay, lidt smør og lidt fersken og ananas. Smagen mere stram, der er sure æbler, og ikke synderlig inspirerende.

Købt hos Glud vin til 85 kr., hvilket synes meget for denne vin, som i Tyskland fx fåes til omkring 55 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2010 Château Troupian, Haut-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Troupian, Haut-Médoc, Bordeaux, FrankrigMed Cru Bourgeois smagningens sidste vin, som også var aftenens madvin, så kommer vi igen omkring den danske kældermester Merete Løwig Larsen, som jo – som tidligere nævnt – i dag bl.a. er ansvarlig for driften på Chateau Lestage Simon, hvor netop Château Troupian hører ind under.

Vi er i kommunen Saint-Seurin-de-Cadourne, 13 km nordvest for Pauillac. Château Troupians vinmarker strækker sig over et areal på 32 hektar, hvor jordbunden er varieret. Ned mod Gironde-floden er der et stort indhold af grus, den vestlige del af markerne er hovedsagelig ler og kalkholdig.

Slottets jorder er beplantet med en meget sjælden cépage i Haut-Médoc, nemlig druerne Merlot 68%, Cabernet Sauvignon 22% og Cabernet Franc 10%. Vinen er vinificeret traditionelt og lagres på træfade af amerikansk eg.

I glasset giver den en duft af lavendler, grafit, tobak og mørke bær. Smagsmæssigt krydderier, sol og lidt skarp. Eftersmagen er ikke så lang.

Købt i Fakta til 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7