Tag-arkiv: Frankrig

2019 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Rosé d’Alsace, Alsace, Frankrig

2019 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Rosé d’Alsace, Alsace, FrankrigHvis jeg skulle drikke et glas rosé med et par vinmagere, så skulle det være Jacques Sipp fra Domaine Sipp Mack og hans datter Carolyn, for Jacques er virkelig rar og sjov, mens hans datter både er køn og dygtig. Og så kunne vinen passende være denne 2019 Pinot Noir Rosé d’Alsace.

På etiketten af vinen er der –  typisk for Alsace – en stork, da den udbredte, langbenede fugl næsten er synonym med Alsace. Storken har redder i næste hver lille by i Alsace. Det er en vin, som er lavet efter en idé fra Carolyn, lavet udelukkende på Pinot Noir druer, der er høstet ved perfekt modenhed midt i september.

Vinen er lavet med en indledende kold maceration af de afstilkede druer i en kort periode. Derefter presses druerne og mosten gærer videre i temperaturkontrollerede ståltanke uden nogen former for malolaktisk gæring.  Vinen er så tappet på flaske i løbet af det efterfølgende forår og den har 2,7 gram restsukker pr. liter.

Næsen er let, lys og ubekymret med jordbær, jordbærgrød, måske endda lidt rabarber og hyben. Der fornemmes en svag krydret syre, men den er hverken vild eller dominerende … nærmere lidt sagte. I stedet en lille tone af blomster eller god skyllemiddel. Frisk.

I munden er der lidt mere sødme, end jeg lige havde ventet, men det gør vinen meget omgængelig og bredtfavnende. Igen kommer der et tørt krydret element, lidt grape, jordbær, fennikel, hyld og så lige en smule peber, der lige markerer sig i smagsspekteret.  Server den på terrassen en sommeraften og alle bliver sommerkåde.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7

2017 Bernard Humbrecht, Muscat, Alsace, Frankrig

2017 Bernard Humbrecht, Muscat, Alsace, FrankrigEt besøg på Fladbro Kro med kollegerne på jobbet bød – udover god mad – også lidt vine i en tilhørende vinmenu. Vi havde egentlig forsøgt os med, at jeg skulle tage forskellige vine med, men proppenge på 300 kr. pr. flaske synes vi alligevel var en kende for dyrt.

Den første vin i vinmenuen var en Muscat fra vinhuset Bernard Humbrecht i Alsace. Den skulle følge forretten med grillede hvide asparges med lidt syrnet creme med stenbiderrogn og purløgsemulsion godt undervejs.

Domaine Bernard Humbrecht ligger midt i byen Gueberschwihr på det centrale torv i en gammel renæssancebygning fra 1619, bygget af Marx Dornstetter. Det er én af byens mest seværdige bygninger, og den blev købt af Jean Humbrecht i 1850.

Bygningen oser af historie og er blandt andet fødested for biskop Louis Joseph Marie Humbrecht, som var sognepræst og senere blev både biskop af Poitiers og ærkebiskop af Besançon.

Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, men domænet opstår reelt først i den nuværende form i 1931, da Bernard Humbrecht sammen med hustruen Josephine mere målrettet begynder at blive vinavlere.

Det er dog først i 1968 at man selv begynder at tappe vin på flasker på den gamle vingård. Dengang var arealet også alene 3 hektar.

Siden 1983 har det imidlertid været sønnen Jean-Bernard Humbrecht samt hans hustru Véronique som har stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, således domænet i dag samlet ejer knap 8 hektar vinmarker, hvor Grand Cru marken Goldert er husets topmark.

Her smager vi altså deres Muscat til lidt hvide asparges, hvilket jo er et klassisk match. Der er imidlertid ikke ret mange oplysninger om produktionen af vinen, så derfor springer vi blot direkte videre til mine smagsnoter.

Det er sådan god klassisk Muscat, pænt med sødme, nødder, marcipan, astronaut-is og såmænd også en Københavnerstang og lidt hyldeblomstsaft. Faktisk dufter det noget saftevandsagtigt med de søde aromaer.

Smagsmæssigt er der også godt med saftevandsfornemmelse over vinen, hvor smagene er meget sagte, svage og runde, mens syren så til gengæld er vag … næsten ikke eksisterende, hvormed vinen næsten bliver helt dessertagtig med små jernholdige noter.

Forhandles af Dalsbakkegård, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2019 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, Frankrig

2019 Les Vignerons de Tavel & Lirac, Tavel Cuvée Royal Rosé, Rhône, FrankrigTavel 1’er Rosé de France står der med fede skrifttyper ovenpå vineriet hos kooperativet Les Vignerons de Tavel & Lirac når du fra motorvejen kører ind imod den lille by Tavel omkring 10 kilometer nordvest for Avignon i Rhône.

Og det er netop vaskeægte Tavel rosévin fra byens store kooperativ, som jeg nu har fået i glasset … en 2019 Tavel Cuvée Royal Rosé.

Appellationen AOC Tavel ligger på vestsiden af Rhônefloden, lige over for Châteauneuf-du-Pape. Vinmarkerne ligger nærmest rundt om Tavel kun og der er samlet 898 hektar vinmarker i appellationen, der er kendt for at producere nogle af de fineste rosévine i Frankrig og deraf selvfølgelig også skiltet med Tavel 1’er Rosé de France ved indkørslen til byen. Blærerøve.

For det er udelukkende rosévine, som produceres i AOC Tavel appellationen og selv store producenter som E. Guigal producerer selvfølgelig også selv Tavel. En ægte Tavel rosévin skal være lavet på 30 til 60% Grenache suppleret med Cinsault , Syrah og ofte andre druer.

Markerne i Tavel består primært af sandsten, ofte dækket af rullesten og minder på den facon meget om Châteauneuf-du-Pape længere mod øst. Tavel vinene er ofte ganske stærke med diskret, krydret duft og ganske fyldig smag, ofte med fin lille syre. Oftest  drikkes de unge … indenfor 3 år.

Tavel rosévin laves ikke efter den billigere Saigneé metode, hvor mosten kommer ud som et lille biprodukt, som ved produktion af rødvine slynges ud tidligt i gæringen. En Tavel laves derimod med pæn lang maceration af druerne med skallerne inden presningen, ofte 48-72 timer, hvilket også giver vinene mere farve, struktur, kompleksitet og fylde.

Den største producent af Tavel vin er ubetinget byens kooperativ, nemlig Les Vignerons de Tavel & Lirac, som oprindelig er grundlagt i 1937. Dengang hed det imidlertid Cave des Vignerons de Tavel, men efter en fusion med Des Vins de Cru de Lirac fra Saint Laurent des Arbres ændrede det navn til Les Vignerons de Tavel & Lirac.

Les Vignerons de Tavel & Lirac har i dag har 100 tilknyttede vinavlere som medlemmer, som leverer druer fra deres omkring 680 hektar vinmarker, hvoraf 400 hektar af markerne er under AOC Tavel appellationen.

Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac har en samlet produktion på 35.000 hektoliter vin, heraf 18.000 hektoliter Tavel. Det betyder en samlet årlig produktion på over 3 millioner flasker vin og Cave Les Vignerons de Tavel & Lirac producerer således knap 45% af al rosévin under hele AOC Tavel appellationen.

Og her smager vi en Tavel fra kooperativet, nemlig deres Tavel Cuvée Royal Rosé i en frisk årgang 2019, lavet på 50% Grenache, 20% Cinsault, 6% Clairette, 7% Picpoul og Bourboulenc samt endelig 17% Syrah, Mourvèdre og Carignan fra 35 år gamle vinstokke.

Druerne er høstet med et udbytte på 44 hektoliter pr. hektar og derefter er druerne afstilket inden en lang 48-72 timers maceration, presning og en forholdsvis kold gæring ved 13-14 grader over 10-15 dage, lagret ganske kort og så ellers flasket. Værsgo at drik!

I glasset er vinen langt mørkere og mere rød end de fleste rosévine og i næsen er der også langt mere skrald på. Der er tonsvis jordbær, søde kirsebær, en overarm med pæne biceps, masser af krop, lidt en lastbilchauffør med lyserøde strømper på, et greb om kuglerne, en saftevandagtig sødme, en smule peber, grøn peberfrugt … og der fornemmes også en krydret tørhed i vinen.

Det er også en smagfuld rosévin, hvor man lige skal kalibrere munden til den store fylde og et klart drys med peberbøssen. Der er sorte kirsebær, mellemrød frugt … fyldig, blød og cremet, men igen lidt kluntet på en yderst charmere måde. Der blander sig lidt grape og en tør, krydret bitterhed, meget tæt, skarp, men det er voldsomt smagfuld. Der er også sødme til at balancere bitterheden og de stærke noter, så samlet set bliver det en rosé på højt niveau, så Houlberg disker op med 4,5 store tomler med pil op … er bare sjovere end mange andre kedelige rosévine.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr,, mens den i øjeblikket er på tilbud til 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, Frankrig

2016 Château du Mont, Sainte-Croix-du-Mont, Bordeaux, FrankrigVi sluttede med den lille Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.

Vinhuset Château du Mont har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor det var ejet af Chevassier familien, der havde lidt agerbrug og dyrkede lidt vin fra 2 hektar vinmarker, primært markerne Le Château du Mont og La Barritaude. Efter phylloxeraens ødelæggelser i 1929 genplantede Paul Chevassier markerne og opnåede efterfølgende stor hæder for sine vine.

Hans svigersøn Pierre Chouvac efterfulgte ham i 1947 og stod bag et modernisering og udvidelse af markerne til samlet 11 hektar, og i dag er hans barnebarn Hervé Chouvac, som driver Château du Mont.

Hervé Chouvac overtog driften fra sin far Pierre i 2000 og har nu samlet 25 hektar vinmarker i Saintes-Croix-du-Mont, Sauternes og Graves. Han producerer årligt 100.000 flasker hvide og røde vine, primært dog en række søde vine.

Denne Sainte-Croix-du-Mont er lavet på 80% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, som først presses, hvorefter mopsten overføres til cementtanke og en alkoholiskegæring sættes i gang. Gæringen stoppes med ren alkohol, hvorefter den færdige vin lagres på store egefade en periode.

Duftmæssigt dufter den egentlig ganske fint … lidt nødder, tør eg, tørret eller kandiseret frugt, tørret abrikos og fersken, men der er også lidt alkohol, som masser sig frem i bussen.

Smagen er sådan sur/sød og nøddet, måske mest til den sure side og samtidig uden den helt store dybde, men med lidt honning, mandler og samlet set bestemt godkendt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2011 Château Mont-Redon, Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVi har tidligere smagt Châteauneuf-du-Pape fra Château Mont-Redon til vores vinaftener. Og det var netop sådan en fætter, at vi sluttede denne aften med … en lille 2011 Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape.

Château Mont-Redon ligger på adressen Chemin de Maucoil ved Châteauneuf-du-Pape … på et historisk sted, som helt tilbage i 1300-tallet blev kaldt Mourredon efter det latinske navn muntem retundum, som betyder det runde bjerg. Mourredon blev senere til Mont Redon og senere blev stedet også beboet af poeten Anselme Mathieu, som kaldte sig Marquis de Mont-Redon.

I 1923 købte Henri Plantin en ejendom ved højdedraget med skovarealer samt sølle 2,5 hektar vinmarker. Plantin ryddede dog mange af skovarealerne, plantede vinstokke og tilkøbte mere jord og det blev grundlaget for det nuværende Château Mont-Redon.

I dag drives Château Mont-Redon af Plantins efterkommere, nemlig 4. generation i form af familierne Abeille og Fabre. Det er nemlig Pierre Fabre samt Patrick, Yann og Jérôme Abeille.

I dag har familierne samlet 186 hektar jord, hvoraf omkring 100 hektar er vinmarker. Markerne dækker over 3 appellationer, nemlig Châteauneuf-du-Pape, Lirac og Côtes-du-Rhône.

Og det giver bl.a. basis for en årlig produktion af omkring 350.000 flasker rød Châteauneuf-du-Pape og 100.000-110.000 flasker hvid Châteauneuf-du-Pape.

Denne Vignoble Abeille Châteauneuf-du-Pape har et lille digt på forsideetiketten. Digtet hedder Le Bonheur De Ce Monde, som jo betyder noget i retning af; denne verdens lykke. Digtet er skrevet af digteren Christopher Plantin.

Vinen er lavet på et druemix af Grenache, Syrah,  Mourvedre, Cinsault, Counoise, Muscardin og Vaccarese med gæring og daglig punch-down over 20 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring. Så er vinen derefter lagret med halvdelen i barriques fra Bourgogne og den anden halvdelen i ståltankene.

Duftmæssigt en fed, tung og våd aroma, masser af mørk og dyb frugt, men alligevel bliver det aldrig for tungt. Der er noget animalsk og landligt over næsen, men pokkers indbydende suppleret med lakrids, våde fade, chokolade og lidt søde krydderier.

I munden er vinen rund og blød, dog fortsat med en let syre, masser af intensitet, masser af sødme, blæk, kirsebær, blommer, grafit, stor tørhed og småtykke tanniner. Det er en let stil med masser af liv, kraft og syre.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske af nyere årgang koster 325 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Domaine d’Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, Frankrig

2009 Domaine d'Eugénie, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigJeg fik lov at starte 2. runde i blindsmagningen og serverede et glas 2009 Vosne-Romanée fra huset Domaine d’Eugénie der ligger på Rue de la Goillotte i netop Vosne-Romanée og er ejet af det fornemme 1. Grand Cru Classé vinslot Château Latour i Bordeaux.

Domaine d’Eugénie hed frem til 2006 Domaine René Engel og var et af de mest respekterede vinhuse  i Vosne-Romanée … lige indtil 2005, hvor ejeren Philippe Engel – barnebarn til husets gamle grundlægger – pludselig døde.

Philippe havde selv overtaget driften efter sin far Pierre Engel i 1981, som også døde i en ung alder, men Philippe fik i stedet hjælp fra sin legendariske bedstefar René, som dog ofte blandede sig for meget i produktionen og til tider måske formenes adgang til vinkælderen.

Det var dog især Philippe Engel, der i 1990’erne fik gjort Domaine René Engel til et af de mest velrespekterede vinhuse med et ry for at lave nogle exceptionelle og dejlige vine fra deres 4,51 hektar marker i Vosne-Romanée, Chassagne-Montrachet, Vougeot og Mersault, samlet vine fra 9 forskellige appellationer.

Phillippes død kom som et chok for alle, og uden arvinger, så blev 2005 høsten solgt til Albert Bichot, men hele vingården i 2006 blev solgt til François Pinault – ejer af bl.a. Château Latour – for et efter sigende svimlende beløb. Og det var endda uden ejendommen, hvorfor Pinault efterfølgende måtte købe et vineri til huset.

François Pinault er mega rig – vistnok den 39. rigeste mand i hele verdenen – og ejer via hans holdingselskab Artémis Domaines bare lige Château Latour, Château Siaurac i Bordeaux, Château-Grillet i Rhône, Araujo Estate i Napa Valley og så de to vinhuse i Bourgogne Clos de Tart og Domaine d’Eugenie … samt firmaer som Samsonite, Gucci, auktionshuset Christie’s, Yves Saint Laurent og det store Palazzo Grassi i Venedig.

Han har også en vild stor (og dyr) kunstsamling, der er udstillet i Palazzo Grassi … og så var han god ven af den afdøde ex-præsident Jacques Chirac. Det er i dag hans søn François-Henri Pinault, som leder den store firma … han er i øvrigt gift med skuespillerinden Selma Hayek.

Men hele driften af vinhusene i koncernen ledes af Frédéric Engerer, herunder også altså Domaine d’Eugénie, hvorfra vi nu smager deres almindelig 2009 Vosne-Romanée Village, en vin jeg købte En Primeur for efterhånden en del år siden.

Druerne til vinen kommer fra to marker les Communes og les Vigneux, som ligger på det nederste stykke af Vosne-Romanée bakken, hvor jorden er præget af ler og kalksten. Vinstokkene er omkring 30-50 år gamle. Der er ikke mange oplysninger om selve produktionen, men der arbejdes med delvis afstilkning af druerne, mens der ved lagringen anvendes – som Philippe Engel selv gjorde – en høj andel nye fade, typisk omkring 50%.

Næsen er … burgundisk med frisk lyserød frugt, grøn, rank og så alligevel med lidt sødme og fadnoter. Frugten er lyse kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, ren og utrolig luftig i aromaerne. Det er virkelig pirende med både mentol, fennikel, skovbund og østershatte, men der er også klart eg med både svag vanilje og så nogle florlette blomster, som får en til at tænke på et par nyvaskede hænder.

Smagen er lidt sådan sure kirsebær, men på en let, lys og meget cremet facon. Der er fint balanceret, meget fornøjelig med en lille bitterhed, fin, delikat og feminin syre, men på én eller anden måde falder jeg ikke i svime, selvom det er god producent, et godt område og samtidig en dyr vin. Tanninerne er meget unge, levende og giver sammen med nogle bitterstoffer vinen en skarp tunge. Det er klart Pinot Noir til den ranke, kølige og stingente side … meget elegant og præcis, så det er bestemt godkendt, selvom jeg mangler den sidste wauw-faktor. Men alligevel 6 med pil op.

Købt hos Theis Vine En Primeur … dengang vistnok til 500-600 kr., mens prisen i dag nok ligger en kende højere.

Vinanmeldelse 6/7  

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, Frankrig

2018 E. Guigal, Côtes du Rhône Rosé, Rhône, FrankrigDet siges, at rosévin er indbegrebet af forår og sommer. Og da det jo også er sommer, så kickstartede Paul vor vinaften med netop sådan en bleg bandit, en 2018 Côtes du Rhône Rosé fra det store E. Guigal.

Vi kender mest E. Guigal for deres fremragende rødvine, men rosévine faktisk udgør over 13% af den samlede produktion af vine i hele Rhône, så laver E. Guigal selvfølgelig også rosé, men faktisk kun 2 forskellige, en Tavel samt denne Côtes du Rhône Rosé fra deres serie Rhône Méridional.

Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Cinsault samt 10% Syrah, som er høstet fra 25 år gamle vinstokke med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Den laves med Tavel som forbillede, men her stammer alle druerne fra hele Rhônedalen, så den må nøjes med at blive solgt som en Côtes du Rhône Rosé.

Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke med en kort maceration og lang, kold gæring ved 18 grader og efter endt fermentering er vinen også modnet i ståltankene. Der laves årligt 350.000 flasker af denne Côtes du Rhône Rosé.

Næsen er meget let med lyse bær, jordbær, mirabeller, ribs, citrus samt nogle søde bolsjer. I munden er vinen blød, rund med kirsebær, hindbær, svagt peber, lidt sødme, en flad syre, lidt nødder … meget sød og venligt, så klart en arketypisk terrasse sommervin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse  4/7

1989 Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1989 Chateau Pichon Longueville Comtesse de Lalande, Pauillac 2. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDer findes helt præcis kun 14 vinslotte i 2. Grand Cru Classé 1855 klassifikationen … og et af dem er det historiske Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande, hvorfra vi nu smager deres 1. vin i årgang 1989 … en i øvrigt fremragende årgang på venstre bred.

Château Pichon Longueville Comtesse de Lalandes historie kan spores helt tilbage til 1688, men var fremtil 1850 ét stort sammenhængen vinslot Pichon Longueville ejet af baron Joseph de Pichon Longueville. Han var en sej gut, der blev  90 år og da han døde, så havde han testamenteret ejendommen til børn.

Dem havde han 5 af … og i retfærdighedens navn blev besiddelserne delt mellem hans to sønner, som tilsammen fik to femtedele, og hans tre døtre, som arvede tre femtedele.

Sønnernes andel blev til Château Pichon Longueville Baron, mens døtrenes blev til Pichon Longueville Comtesse Lalande, nærmest en maskulin og en feminin side … og sådan betegnes vinene fortsat den dag i dag regnet. Sådan beskriver man beskriver man de to vine som henholdsvis en maskulin og en feminin udgave af Pichon Longueville, hvor Comtesse Lalande, der dengang blev overdraget til de tre døtre, anses for at være den feminine.

Døtrenes andel blev efter nogle år overtaget af komtesse Virginie, der var gift med greven af Lalande og herved fik vinslottet navnet Pichon Longueville Comtesse de Lalande. Det var også Virginie, som var ved roret, da slottet i 1855 blev klassificeret som 2. Grand Cru Classé og hun stod også bag opførelse af et nyt slot.

Imidlertid efterlod hun efter sin død ingen arvinger, og slottet overgik til en anden gren af familien og blev i en årrække drevet af tanter og niecer. I 1925 købte brødrene Miailhe ejendommen, men det var Edouard Miailhes datter, May-Eliane de Lencquesaing, som for alvor kom til at sætte sit præg på Pichon Lalande.

Hun kom til i 1978 og arbejdede utrætteligt for at forbedre slottets vine. En af hendes største bedrifter var, at hun mere end fordoblede ejendommens størrelse fra 40 hektar til de nuværende 89 hektar.

Sideløbende rejste hun rundt i verden som Bordeaux-ambassadør og gjorde et kæmpe arbejde for at udbrede kendskabet til områdets vine. Hun stoppede i 2007, hvor slottet blev solgt til Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer.

De har siden overtagelsen foretaget en gennemgribende renovering af slottet og genplantet mange vinstokke på udvalgte parceller. De har samtidig reduceret vinmarkerne fra de 89 hektar til 78 hektar, hvor der dog nu er gennemsnitsalder på 45 år, mens de ældste vinstokke er op til 90 år gamle.

Omkring 15% af markerne dyrkes økologisk og i det små er man også begyndt at eksperimentere med biodynamisk drift. En del af parcellerne befinder sig rent faktisk i Saint-Julien appellationen, men må vinificeres som Pauillac.

I dag har Pichon-Longueville Comtesse de Lalande rigtig mange faste fans, der køber vinen for at lægge den i kælderen, men det er også én af de vine, som indkøbes af mere spekulative årsager.

Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det karakteristiske er, at der er en forholdsvis stor del Merlot i vinen, men for denne 1989 kan jeg ikke se fordelingen. I de nyere årgange er det 61% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot og så resten Cabernet Franc og Petit Verdot.

Og den feminine side mærkes allerede i duften, som er meget blomsterrig med røde rosenblade, moden lys frugt, ganske tæt i aromaerne ganske vist, men for pokker … det dufter vildt godt. Der er solbær og blommer, modne og svagt marmeladeagtige, men der er også godt med aftryk fra egefadene med både cedertræ, røg, vanilje, kanel, kakao, grafit, trøfler, mynte, læder, svampe og lidt urter … vildt kompleks, meget elegant og modent. Bordeaux kan altså bare noget, når der kommer alder på.

I munden er vinen silkeagtig, blød og sexet, den nærmest smelter på tungen, tanninerne er afbøjede, så de passer din mund perfekt, mens frugten er blommer, kirsebær, solbær og næsten helt røget i smagen. Vinen har en virkelig blød struktur, perfekt modenhed og suppleres med lidt sødme, kaffe, krydderier og er med til at give vinen en fin og utrolig balance. Tak til Gert for at dele denne oplevelse. Magisk.

Gert havde fået denne vin, som bl.a. forhandles af Theis Vin, hvor den En Primeur koster 1.424 kr. for den fabelagtige årgang 2018 ved køb af 6 flasker, men den i årgang 2017 koster 949 kr. Denne ældre 1989 koster langt mere, fx kan en årgang 1986 – som var en lidt dårligere årgang – findes på nettet til 2.995 kr.

Vinanmeldelse 7/7   

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, Frankrig

2017 Alain Graillot, Crozes-Hermitage La Guiraude, Rhône, FrankrigDer var mere Nordrhône i vente, for næste glas var en 2017 Crozes-Hermitage La Guiraude fra vinhuset Alain Graillot, der jo netop er god eksponent for, hvordan man laver Crozes-Hermitage.

Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère omkring 4 kilometer nord for Valence. Alain startede selv vingården i 1985 efter en karriere inden for landbruget.

Herefter studerede Graillot dog vinproduktion i Bourgogne og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de allermest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 18 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, koldmaceration før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte burgundiske egefade og er ellers næsten hysterisk omkring hygiejnen i hele processen.

I dag laves vinen dog af Alains søn Maxime Graillot, som overtog produktionen i 2008 …. ,men selvfølgelig fortsat får lidt hjælp af og til fra faderen. Produktionsmetoderne er selvfølgelig også de samme, selvom de måske er blevet en anelse mere varme og frugtrige i udtrykket.

Anders fra Bichel Vine har tidligere fortalt, at vinene fra Graillot er ekstremt efterspurgte, og de får få flasker til Danmark, dengang blot sølle 60 flasker af henholdsvis Crozes-Hermitage og Saint-Joseph og endnu færre af denne topvin.

Det betyder også, at Graillot i princippet kunne forlange langt højere priser for vinene, men der holder han fast i, at vinene skal sælges til vinelskere og dermed ikke blive for dyre. I dag sælges denne Crozes-Hermitage La Guiraude på allokation fra Bichel Vine, så de får formentlig et ganske beskedent antal flasker.

Duftmæssigt er der samme aroma af mørke, indkogte bær eller indkogt sovs med brombær og kirsebærmarmelade, som der var, da jeg smagt 2012’eren, men her er det tilsat en smule appelsin, engelsk lakrids, lakridskonfekt, flæsk, røget kød, læder, sorte oliven, grønne urter … herlig fed, frugtrig, men har både en anelse sødme, men der fornemmes herudover også en syrlig, kølig, let og stringent kant. Meget elegant.

Jeg husker altid Graillots vine, som værende en kende til den lidt hårde og lidt uforsonende side … vine som normalt kræver mange år i kælderen, men det er bestemt ikke tilfældet for 2017 La Guiraude, for i munden er den både blød, tyk og indbydende. Der er struktur, kompleksitet, silkefine tanniner, langt mere blød end forventet, og hold nu kæft, hvor den smager godt. Der er kirsebær, oliven, peber, masser af friskhed og voldsom lang eftersmag.

Forhandles hos Bichel Vine, men sælges alene via allokation, så prisen kender jeg ikke. Da jeg smagte vinen i årgang 2012 lå prisen på 350 kr., men det er formentlig dyrere i dag.

Vinanmeldelse 6/7  

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, Frankrig

2016 A. Clape, Le Vin des Amis, Rhône, FrankrigÉn af vinene fra legendariske A. Clape i Cornas – som er til at komme til for menneskepenge – er en simpel bordvin, altså en Vin de Table de France … som giver dig nogle af alle Clape dyderne. Det er en vin, som holder et sindssygt højt niveau, er fantastisk kompleks og det er selvfølgelig vinen Le Vin des Amis, som vi smagte i årgang 2016.

Som alle vinene fra Clape er Le Vin des Amis lavet på ren Syrah fra omkring 40 år gamle stokke på marker lige uden for Cornas. Denne Le Vin des Amis har lagret 6 måneder på cement og 6 måneder på de store foudres, der ikke længere bidrager med noter af egetræ.

Det er en vild animalsk og landlig næse … behåret hesterøv, prut,  flæsk, lidt epo-power, godt med bulder. våd hund, meget mørke bær, brombær, sorte kirsebær, våd og gæret frugt, yoghurt, sorte oliven, dyb engelsk lakrids, tobak, noget gammel eg , nærmest som at gå i de oldgamle huse i den gamle by i Aarhus. Det dufter vildt godt og ganske komplekst.

Det er en tæt, tør og eksplosiv magiterning, hvor der er peber, igen mørke bær, lakridsrod og godt med tørre tanniner, samtidig med, at vinen er fyldig, kraftfuld og intens. Det smager sgu bare vildt godt, klart masser af Clape gener.

Forhandles af Bichel Vine, men sælges alene på allokation, så prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7