Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2015 Tenute Neirano, Barolo, Piemonte, Italien

2015 Tenute Neirano, Barolo, Piemonte, ItalienVi fortsætter i de piemontiske plovfurer og denne gang med en Barolo, som kommer fra Tenute Neirano … et ganske lille vinhus, der ligger ved byen Casalotto di Mombaruzzo i Monferrato.

Vinhuset er grundlagt i 1982 af Giacomo Sperone sammen med sønnerne Paolo og Antonio. De er fra en familie, der har lavet vin igennem flere generationer, for allerede i 1880 grundlagde Bernardino Martini vinhuset Bernardino Martini & Figli i Turin. Det blev derefter overtaget af sønnen Ferdinando Martini og i 1941 af 3. generation i form af svigersønnen Giacomo Sperone.

Giacomos far Antonio Sperone var også selv i vinbranchen og havde bl.a. arbejdet i familiens firma produktion af Vermouth vine i Turin, så man kan sige, at Giacomo nærmest er opvokset med vin … og senere også giftede sig ind i en vinfamilie.

Det var således Giacomo, der i 1960 grundlagde Vermouth firmaet Giacomo Sperone S.p.A. i Cusano Milanino og fortsat de traditioner, som var startet i 1911, hvor bedstefar Antonio Sperone Sr. startede med produktionen af Vermouth, og som var fortsat af Giacomos far Antonio. Og sådan er det egentligt fortsat, for i løbet af 1970’erne kom sønnerne Paolo og Antonio Sperone også med i driften af firmaet.

Men i 1982 startede Giacomo og sønnerne så også Tenute Neirano i Casalotto di Mombaruzzo i Monferrato med produktion af både vine som Barolo, Barbaresco og mange andre vine. Derudover har den pænt foretagsomme Giacomo også startet en stor produktion af italiensk lemonade under mærket Caravella limoncello og orangecello.

På Tenute Neirano har Sperone familien i alt 25 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterene Moscato, Barbera, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet,  Brachetto og Nebbiolo, men opkøber også druer fra andre vinavlere.

Det er Antonio Sperone, som står for produktionen med hjælp fra bror Paolo, men også næste generation i form af Antonois to børn Francesca og Andrea deltager i driften.

De laver samlet ikke mindre end 11 forskellige mousserende vine, 6 hvidvine og 11 rødvine, men det omfatter så også vine med opkøbte druer fra andre områder i Italien … både Abruzzo, Sicilien og Puglia.

Og denne Barolo er altså én af husets vine, selvfølgelig på 100% Nebbiolo fra udvalgte marker i Barolo. Under gæringen hjælper overpumpninger af mosten med at trække ekstra farve, smag og struktur ud af drueskindet. Efter endt fermentering modner vinen herefter 3 år på traditionelle slavonske egetræsfade samt 6 måneder på flaske før frigivelse til salg.

I glasset er det ikke en lys, transparent Barolo … lidt mørkere med brungylden slagside og måske endda lidt herlig grumset. Duften er også mørkere med lidt kamfer, chokolade, lakrids, kirsebær, ribs og tranebær, nogle småsøde noter, svagt rosenblade og violer, men de er egentlig pænt afdæmpede, men byder i stedet på lidt krydderier samt sød/sur tobak.

Smagen er en smule kantet, men der er pænt med tørre tanniner, som befuldmægtiger mundhulen med overlegen, nonchalant samt hovmodig fylde, hvorved de ikke varer lang tid, men i stedet fylder munden med en lidt mørkere og sødere, frisk frugt, tørhed, læder og en pænt lang eftersmag. Det er ikke en let og fin Barolo, men mere en mørk maskulin tonser med kraft, tørhed og saftighed. Således rammer Houlberg lige 5 fingre … men giv den altså lige lidt luft i glasset eller måske endda karaffel inden.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2014 Celler Dosterras, Vermell, Catalonien, Spanien

2014 Dosterras, Vermell, Catalonien, SpanienCeller Dosterras ligger lidt øst for Marçà i Tarragona, hvilket er under appellationen Montsant i Catalonien. Og der er derfra, at vi nu smager vinen Vermell.

Historien om Dosterras startede dog et helt andet sted, nemlig i Mexico, hvor Ibarra familien i 2004 grundlagde vingården Santa Rosa Xajay i byen af samme navn tæt ved Tequisquiapan i Queretaro regionen. Dermed fulgte de i fodsporet på familiens patriak og bedstefar Francisco Ibarra, men produktionen var dog beskeden med 6.000 flasker vin årligt.

I 2012 besluttede det ældste barnebarn Fernando Grajales Ibarra sig for, at han ville flytte til Spanien og lave vin i den prestigefyldte vinregion Priorat. I 2013 købte han dog vinhuset Dosterras i det lidt mindre prestigefyldte Montsant område. Dosterras havde siden 2003 været ejet og drevet af vinmageren Josep Grau.

Vingården har samlet 22 hektar vinmarker fordelt på 15 forskellige parceller med jord, der er rig på mineraler, bl.a. ler, kalksten, granit og den sjældne Licorella skifer, som man også finder i speciel Priorat.

Denne 2014 Vermell er lavet på et mix 40% Grenache, 20% Syrah, 20% Cabernet Sauvignon, 10% Carignan og 10% Ull de Llebre aka Tempranillo, Vinen er lavet i store betontanke med gæring samt maceration over 15 dage, hvorefter vinen er lagret på 300 liter egefade i 12 måneder.

Hold nu op … sikke en biofætter eller i hvert fald har den en meget landlig og blomsterrig duft, nærmest som en blomstermark, hvor der lige er kørt møg ud. Det er svedig brunst, men på en spændende, vild, farlig og tiltrækkende måde, selvom enkelte nok vil blive skræmt en smule. Frugten dufter moden, sådan kirsebær, hyben, tør cedertræ, vanilje, grønne urter, salvie … og alt meget let, modent, lyst og friskfyrsagtig indbydende.

Med lidt luft i glasset aftager de landlige aromaer en smule og så lukkes der i stedet op for slikbutikken med en kæk lille sødme blandt den modne, lyse frugt og grønne elementer.

Meget fin smag … forsigtig, fin og med god balance. Det er ikke en vin, som eksploderer, men i stedet lige så stille kommer rullende med moden, lys frugt og smuk balance henover tungen. Der er meget bløde tanniner, let peber, men først og fremmest dejlig lys frugt, modenhed, balance  … lidt en overraskelse.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster beskedne 75 kr. ved køb af 6 flasker … og det er et vildt godt køb.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Cave des Vignerons de Saint Saturnin, A Mille Années Lumière, Languedoc, Frankrig

2014 Cave des Vignerons de Saint Saturnin, A Mille Années Lumière, Languedoc, FrankrigJamen … jeg har skam én mer’ vin fra kooperativet Cave des Vignerons de Saint Saturnin i byen Saint Saturnin de Lucian i Languedoc. Det er oss’ en GSM vin, nemlig en 2014 A Mille Années Lumière … poetiske tusinde lysår.

Som med kooperativets Lucian Grande Réserve, så er A Mille Années Lumière altså også lavet på et mix af Grenache, Syrah og Mourvédre. Men derudover er der – atter – begrænsede info om vinen og produktionen, men den har helt klart været lagret en periode i egefade.

I forhold til Lucian Grande Réserve har denne A Mille Années Lumière et meget lysere sind … duften er en snas lettere og mere blomsterrig, men dog fortsat mørk frugt, brombær, modne kirsebær og samtidig et meget tydligere fadaftryk med sødme, vanilje, finsk lakrids, en fin luftig syre samt grønne urter … estragon, salvie, men absolut godt pakket i en indbydende aroma.

Smagen er lidt i samme boldgade … blød, rund og igen som søstervinen en afdæmpet og vag syre, nogen kirsebærsødme, god saftighed, meget approachable og tilgængelig smag. Jeg synes, at A Mille Années Lumière har et lidt lysere og samtidig lettere udtryk end storesøsteren og det kan jeg sgu godt li’ og derfor overhaler vinen også Grande Réserve lige på målstregen.

Forhandles af Vinisimo, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Château Méric, Le Plantier de Méric, Bordeaux, Frankrig

2016 Château Méric, Le Plantier de Méric, Bordeaux, FrankrigChâteau Méric er et Cru Bourgeois vinslot med en lang historie. Det ligger godt oppe – næsten på spidsen af Médoc halvøen – ved den lille by Jau-Dignac-et-Loirac og herfra kommer denne Le Plantier de Méric, som er en specialcuvée lavet med slottets allerbedste druer.

Méric navnet har været kendt i Bordeaux siden middelalderen omkring år 1100 og det siges, at Château Méric har sit navn efter den berømte kriger og korsfarer Méric, som efter at ha’ overlevet de farlige store korstoge begravede sin gyldne rustning under en eg på det sted, hvor Bordeaux slottet i dag ligger.

Château Méric blev efterfølgende ét af de største vinhuse i Médoc og var allerede i 1868 anerkendt som den fineste og dyreste Cru Bourgeois i Jau-Dignac-et-Loirac, men en senere ejer – jarlen af Lussay – sollede formuen op på kvinder.

Siden 1999 har slottet været drevet af den farverige og passionerede Marius Chala, der har en fortid i det elektroniske rockband Pills. Han laver vinene på slottet sammen med ønologen Marie Bordy fra slottets 18 hektar vinmarker … ud af sammenlagt 33,5 hektar jord.

I gamle dage var vinene fra Château Méric værdsat for deres store finesse, silkeagtige tanniner samt aromaer af rød frugt og vanilje, hvilket gjorde vinene særlig efterspurgte. Det forsøger Marius Chala at genoplive med både respekt for traditionerne og moderne, avancerede teknologier til vinfremstilling.

Denne Le Plantier de Méric er en specialvin og er i denne årgang 2016 lavet på 52% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 15% Petit Verdot fra Château Mérics bedste parceller med god veldrænet og varmeabsorberende grusjord.

Vinen er lavet i temperaturregulerede ståltanke med gæring og maceration i 3-4 uger for at give særligt udtræk af farve, smag og tannin. Vinen tilføjes ekstra kompleksitet, struktur og krydderi via 18 måneder lagring på 400 liters franske egetræsfade

Klassisk Bordeaux næse med solbær, kirsebær, blåbær, fantastisk stor dybde og mange af de klassiske dyder, muldjord, cigarkasser, tør jord, violer, masser af lakridspoletter, tydelig fadpræg med vanilje, kanel, tobak, mørk chokolade samt en lille grøn kant med mynte.

I munden er der en syrlig, stringent, rank og stoisk Bordeaux, hvor dybden måske ikke er stor, men i stedet afløst af en syre, masser af frisk frugt, hindbær, kirsebær, pænt med syrlige tanniner, cedertræ, lakridsrod, røg, en vis bitterhed … og så oveni en pæn lang, frisk og frugtsyreagtig eftersmag.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2018 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Sottimano, Pairolero Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienSidst jeg smagte Pairolero Barbera d’Alba Superiore fra Azienda Agricola Sottimano var det i årgang 2016. Nu smager jeg vinen igen, blot i en nyere årgang 2018.

Sottimanos Pairolero Barbera d’Alba Superiore er lavet med druer fra to forskellige marker i Neive og det er Basarin og San Cristoforo på samlet 2,5 hektar. Vinen er lavet med gæring og maceration på skindet i 25 dage udelukkende med druernes naturlige gærceller. Efter maceration og alkoholisk gæring, så er der sket malolaktisk gæring i franske egefade fra Francois Frères i Bourgogne.

Vinen lagrer derefter i fadene i 15-16 måneder og halvdelen af tiden sur lie, altså på bærmen, mens 15% af de burgundiske barriques er nye, mens de øvrige har været brugt 4 gange tidligere. Sluttelig er vinen så flasket uden filtrering.

I glasset er vinen forholdsvis lys af en Barbera at være og så er duften meget indbydende med røg, lidt gæret frugt, kirsebær, ribs, blommer, pottemuld, violer, blomster, medicinskab, blæk, grafit, tobak samt en balsamisk og typisk italiensk, stram syre.

Smagsmæssigt hænger det vildt godt sammen og det er på ingen måder en fed, bombastisk Barbera, men en fin, elegant en af slagsen med næsten drys fra barolovinenes nerve. Frugten virker derfor som værende mere lys og let, men samtidig med Barbera saftighed, lidt krydderier, peber, mineraler og lidt svag sødme. Man siger normalt, at Barbera ikke rigtigt har tanniner, men det har denne, om end de selvfølgelig ikke er som ved Nebbiolo vine. Syren er formiddabel. Det er en fin og monsterlækker Barbera d’Alba … bare WAUW.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Montepeloso, Alpha, Toscana, Italien

2013 Montepeloso, Alpha, Toscana, ItalienFra den karismatiske, dygtige, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio fra sit vinhus Montepeloso smager Houlberg nu vinen Alpha … en lille IGT Costa Toscana.

Det er ikke så lang tid siden, at jeg smagte vinen Eneo fra Fabio, som oprindelig stammer  fra Schweiz, men købte vingården Montepeloso i 1999 med en doktorgrad i historie med i bagagen, en totalt urokkelig beslutsomhed, en stor portion perfektionisme og et mål om at lave terroirtro og friske vine på franske og italienske druer, men samtidig med samme fylde og varme som i Bordeaux.

Mens de fleste af Maremmas producenter gerne dyrker i dalen, så laver Fabio vin op ad skråningerne, hvor vinene får mere mineralitet, nerve og liv på et helt andet niveau. Markerne med undergrund af ler og fossil kalk er perfekt til hans valgte druesorter.

Da han i 1999 købte Montepeloso af Willi og Doris Neukom, var vingården allerede etableret som en af Toscanas mest spændende ejendomme, men Fabio var overbevist om, at vinene ikke fik områdets terroir og potentiale frem.

Fabio Chiarelotto gik sine egne veje og ville ikke lytte til kloge ønologer. Han var besat af at lave vinene efter sit eget hoved og faktisk sket ikke interesseret i, hvad andre syntes om han eller hans vine. Han gik derfor i gang med at omlægge markerne, udskiftede flere tusinder vinstokke og accepterede et drastisk reduktion af udbyttet for at skabe større vin.

I kælderen arbejdede Chiarelotto på at gøre tanninerne i vinene blødere, forfine aromaerne og bedre integrationen af egefadene, og det gav pote. I dag betegnes Fabio som en virkelig en upcoming star i området og hans vine er stadig regulære kup i forhold til nabogården Tua Ritas 100-points vine.

I 2007 fik Fabio den schweiziske iværksætter Silvio Denz med som en investor i Montepeloso. Silvo er indehaver af adskillige Bordeaux-slotte, nemlig Château Péby-Faugères, Château Faugères, Château Rocheyron i Saint Emilion, Château Lafaurie-Peyraguey i Sauternes – og så er han også – sammen med Peter Sisseck – medejer af Clos d’Agon i Priorat og så ejer han også Lalique … den berømte glasproducent i Alsace.

Han bragte med sine penge til nye investeringer og frisk energi både fart og synergier til Montepeloso. Han har samtidig flair og erfaring i den internationale vinbranche, har samme lidenskab for enestående vine som Fabio og er dermed en perfekt samarbejdspartner.

Samlet har Montepeloso 30 hektar jord, men heraf er kun 14 hektar vinmarker med Montepulciano, Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Alicante, Marselan, Malvasia Nera og Alicante Bouschet.

Chiarelotto holder sig til sent modnende sorter og det er netop årsagen til at han aldrig har plantet Merlot ligesom næsten samtlige naboer i Val di Cornia og Bolgheri længere mod nord.

Her er det så hans Alpha vin med en grim etiket, men det skal du imidlertid ikke lade dig snyde af. Vinen er en Costa Toscana, der er en relativ ny IGT betegnelse oprettet i 2010  og spænder over hele Toscanas kyststrækning fra Grosseto i syd til La Spezia i nord.

Alpha er lavet på et blend af 40% Sangiovese, 40% Montepulciano, 10% Alicante og 10% Malvasia Nera. Druerne kommer fra de yngste  stokke på mellem 8 og 20 år og vinen er lavet med maceration over 8-15 dage, hvorefter vinen gennemgår malolaktiske gæring på franske fade, hvorefter den lagres i 12 måneder på fadene og efterfølgende 12 måneder på flaske.

I næsen er det blommer, kirsebær, tranebær,  tørt træ, en lidt skarp og meget dominerende syre med mynte, jod, medicinkasse, grønne grene samt en meget svag sødme. Der er noget meget tørt, woody, træagtigt over duften, som giver vinen kant. Der er røg, sur tobak samt måske endda lidt eukalyptus.

Smagen er – som duften – ufattelig tør som sammen med stramme, seje og stærke tanniner tører mundhulen totalt ud. Frugten virker lidt mere mørk og moden end duften indikerede, men suppleres af kamfer, stjerneanis, nelliker, bitter mørk chokolade, sort te og en streng italiensk syre.

Når den lige er ude af glasset, er den et bæst … giv den rigeligt med luft, så bliver bæstet mere tæmmet … en fabelagtig vin … rustik bevares, men med masser af lækker karakter.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, Italien

2017 Grifalco, Aglianico del Vulture Gricos, Basilicata, ItalienHvis man skal ha’ vin fra det sydlige Italien – uden det bliver alt for voluminøs – så kunne det fx være vin fra appellationen Aglianico del Vulture DOC i  Basilicata, der vel nærmest ligger som svangen i foden på den italienske støvle. Vi smager her netop en 2017 Aglianico del Vulture Gricos fra Azienda Agricola Grifalco.

Det er måske ikke så tit, at vi herhjemme smager vin fra den mere ukendte vinregion Basilicata, der ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte fx Aglianico druer til at blande i deres egne vine.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da appellationen Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere.

Aglianico del Vulture er opkaldt efter vulkanen Monte Vulture. De bedste vinmarker ligger på vulkanen, højt oppe på den østvendte skråning. Vinmarkerne er ganske vist meget sydlig i Italien, men højden gør, at vinene ikke bliver overmodne.

Imidlertid har vinene fra området ikke helt vundet den respekt, de rettelig fortjener, for når Aglianico druen dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, så kan det faktisk give langt bedre og mere interessante vine end fx i Puglia og nogle kalder endda vinene herfra for Sydens Barolo.

Azienda Agricola Grifalco er grundlagt i 2004 af Fabrizio og Cecilia Piccin, der efter 20 års produktion af Nobile di Montepulciano i det smukke Toscana, besluttede at starte projektet i Basilicata med produktion af vine på Aglianico.

Vingården ligger lidt øst for den lille by Venosa i den østligste del af Basilicata næsten ovre mod Apulien og  drives vingården i dag af Fabrizio og Cecilia Piccins to børn Lorenzo og Andrea, som sammenlagt har 16 hektar vinmarker.

Vinmarkerne ligger i kommunerne Maschito, Forenza, Ginestra og Venosa og har  10 og 80 år gamle vinstokke … og alt drives økologisk, uden brug af kulturgær, ingen filtrering og i et naturventileret vineri efter gamle principper.

Lorenzo er uddannet vinmager fra universitet i Alba og han står for vinproduktionen, men Andrea tager sig af det kommercielle og hele markedsføringen. Samlet producerer de 70.000 flasker årligt og alene fordelt på 4 forskellige Aglianico del Vulture vine.

Og én af disse af denne Aglianico del Vulture Gricos, hvor Aglianico druerne kommer fra forskellige økologisk dyrjede marker i Venosa, Maschito og Forenza fra 10-30 år gamle stokke.

Efter høsten afstilkes druerne og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader. Derefter presses druerne og vinen lagrer 6-12 måneder sur lie i egefade … brugte amerikanske barriques og brugte franske tonneau inden den kommer retur til ståltankene inden aftapning på flaske og yderligere 4 måneders lagring.

Der er klart skrald på frugten, mørk, kraftig, blåbær, brombær, kirsebær og blommer, masser af lakridsale noter, tjære, røg, tobak, chokoladesødme, parfumerede blomster og samtidig en direkte fed balsamisk syre, som giver godt med krop og tonstung fylde.

I munden er hele herligheden langt mere elegant, syrerig og spændende end forventet. Syren styrer og nogle stramme, tørre,  tanniner støtter dens lederrolle suppleret en en frisk og mørk frugt med kirsebær samt brombær, tør engelsk lakrids, nogle bitterhed og sluttelig nogle stenede mineraler.

Jeg vil sige, som jeg gjorde sidst, at jeg smagte en Aglianico del Vulture … at skal du drikke vin fra den nederste del af støvlen, så er dette et godt bud på en god vin … overraskende god med nogle af de kvaliteter, som vi kender fra det nordligere Italien. Klassegodkendt og dermed lige 4,5-5 houlbergske fingre.

Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, Italien

2015 Voltumna, Querciolo, Toscana, ItalienVinhuset Voltumna ligger i Dicomano i Mugello dalen nord for Firenze … en bred grøn dal afgrænset af Appeninerne mod nord og Monte Giove mod syd og med floden Sieve løbende på kryds og tværs i dalen. Det er derfra, at jeg nu smager denne lille genistreg Querciolo.

Voltumna drives af Marzia Politi og hustruen Valeria. De overtog vingården i 2012 sammen med et andet ægtepar, der i forvejen allerede arbejdede på vingården. Ved købet oprettede de sammen et andelsselskab, hvorefter de navngav projektet Voltumna efter den etruskiske gudinde for jorden og underverdenen, men også det italienske ord for held … la fortuna.

Allerede efter overtagelse blev driften omlagt til biodymamisk produktion, hvilket i starten skete med vejledning fra vinmageren Michele Lorenzetti, men siden 2013 har Leonello Anello været brugt som konsulent til fremstillingen af vinene på Voltumna.

De har samlet 5 hektar vinmarker og de fleste vinstokke er plantet tilbage i år 2000, men har enkelte parceller med Sangiovse stokke, der stammer tilbage fra 1980’erne. Ud af de 5 hektar marker er der 1,8 hektar med Sangiovese fordelt på 5 forskellige parceller og de resterende marker er med Pinot Noir, Pinot Gris og så nogle parceller med et mix af forskellige druer.

Denne Querciolo er lavet på ren Sangiovese, der netop kommer fra nogle af husets marker i 300 meters højde, hvor stokkene er plantet i år 2000. Som nævnt sker arbejdet i vinmarken ud fra biodynamisk tilgang, hvor man tilstræber at skabe en bred biodiversitet omkring selve vinstokken uden brug af sprøjtemidler og pesticider.

Vindruerne omgives hver morgen af en tæt tåge, som indhyller hele vinmarken. Dette skaber perfekte betingelser for at udvikle botrytis i druerne, hvilket jo ellers mest ses fra søde dessertvine, som fx i vine som Sauternes fra Bordeaux eller søde vine på Riesling.

Botrytis er en ædelråd, som tilfører druerne ekstra sødme, da indholdet af vand i druerne formindskes, mens sukkerindholdet forbliver intakt. Det vil man normalt gerne udgå i rødvine, da de pga. af bl.a. højere PH-værdi øger risikoen for, at vinen kommer til at udvikle yderligere og uønsket bakteriel infektioner.

Derfor er dette fænomen sjældent anvendt i rødvine, men det gør Voltumna med denne Querciolo og det giver vinen lige noget rundt, men det vender jeg tilbage til lige om lidt. Vinen er lavet efter en filosofi om, at selve vinificeringen skal ske så naturligt so muligt.

Det betyder i praksis at man anvender spontangæring på druernes egne gærceller og alene en smule svovl under selve vinificeringen, men dig i meget små mængder … beskedne 13 mg. pr. liter i denne vine. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på små egefade og der laves årligt kun 1.350 flasker af denne vin.

Der er en snert biosvedig landlighed, gammel stald, masser af læder, garvet læder samt en gammel tegnebog, en forholdsvis lys, vild og ren frugt, lidt kirsebær, ribs, violer, afbarkede grene, grankogler, en fin luftighed eller lethed, svag krydret sødme, tør tobak og svagt lidt mint. Der er sgu ret fornuftigt og den pirrer din nysgerrighed om, hvordan pokker den smager.

Og der må jeg bare sige … skidtgodt, faktisk overraskende godt, for vinen er blød, rund og vildt venlig, men uden det bliver uinteressant, for der er fortsat en gennemgående grønlig syre med lys frugt, ribs, kirsebær, fin tørhed og nogle tanniner. Det er rasende godt for en sådan Toscana IGT vin .. nærmest en lille genistreg til prisen.

Fohandles af Italux, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, Spanien

2019 Bodegas Forjas del Salnés, Leirana, Rías Baixas, SpanienJeg smagte i starten af året første gang denne Albariño baserede Leirana fra Bodegas Forjas del Salnés i Rías Baixas i en årgang 2018. Nu smager jeg den igen … blot i en årgang nyere.

Dengang skrev jeg en masse om selve vinhuset og vinmageren Rodrigo Rodri Méndez, som første gange lavede denne Leirana i 2005.

Han har opkaldt den efter sin bedstemor Leirana María Luisa Lázaro og vinen er lavet på Albariño druer fra 40-50 år gamle vinstokke fra veldrænende vinmarker omkring Salnés.

Druerne fra hver parcel er vinificeret separat, druerne afstilkes inden presning, gæring sker spontant over 20 dage med druernes naturlige gærceller og så er vinen lavet uden malolaktisk gæring samt lagret 60% stål og 40% fade af ældre dato.

Sjovt nok er denne 2019 Leirana slet ikke så gul i glasset som 2018’eren, men passer farvemæssigt mere til normale Albariño vine, men duften har samme kalkede mineralitet, nogen fylde, meget sart og med lidt varm frugt, melon, syltede citroner, tørrede abrikoser og en lille krydret sødme. Det virker umiddelbart ikke som en streng, sur eller stram Albariño, men meget indbydende og venlig.

I munden er det en fyldig Albariño med ananas, grillede citroner og samtidig noget mer’ syrlig end 2018’eren. Der er grønne æbler, klart bitter grape, røgede elementer, urhed og en stenet mineralitet. Det gør vinen utrolig frisk, hvilket spiller godt sammen med en fyldig eller måske nærmere svag olieret fornemmelse. Yammy det er frydefuld lækker hvidvin.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 143 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, Frankrig

2019 Frédéric Agneray, Gare du Nord, Rhône, FrankrigDet skete sidste efterår, da svalerne fløj … til deres vinter paradis. Jeg tog et tilfældigt tog, ned til Madrid, til solen åh så varm og blid. Hun stod på ved Gare du Nord og jeg slog blikket ned, er det hvad man kalder kærlighed?

Gasolin sangen kender vi alle vist, men få kender den lette rødvin Gard du Nord fra bio- og naturvinsgutten i Gard Frédéric Agneray. Vi fortsætter nemlig med endnu en vin fra ham og denne gang har han blot opkaldt den efter området Gard i den nordlige del af Sydfrankrig.

Igen skulle det – så vidt jeg kan se – være Grenache baseret vin fra vinstokke, som er over 30 år gamle, men her skulle der være tilsat 15% Syrah i mixet. Vinen er lavet med en mellemlang macération på 10 dage i rustfrie ståltake. Frédéric havde egentlig planlagt at bruge neutrale egefade i kælderen, men indtil videre foretrækker han rustfrie ståltanke og en stil præget af høj syre og lys frugt.

I glasset er Gard du Nord også pænt transparent, men slet ikke så meget som den foregående. Her er der klart mere farve, mere mørk og det er næsen sådan set også. Der kommer først lys og frugtagtig sødme, men frugten er bitre kirsebær og hyben. Det dufter virkelig frisk og samtidig med en utrolig lethed. Der er et støvet element, svagt en smule lakridsale elementer og krydderier.

I munden er vinen også lige lidt mere skarp, med jernagtig syre, mineralitet og lyse, men absolut markante tanniner. Det er slet ikke så ubekymret som d’Équerre, selvom det fortsat er en let, luftig og imødekommende vin. Der er fennikel, æbler, hindbær, ribs og jeg indrømmer igen, at jeg er begejstret. Det er ikke bedre end d’Équerre, men bare lidt anderledes … et nyt kapital.

Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7