Tag-arkiv: 5½

2011 Weingut Trockene Schmitts, Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Fra 2 x Rosacker til 1 x Randersacker … et navn, som kan glæde enhver Randrusianer, men Randersacker ligger imidlertid ikke midt i det kronjyske Danmark, men derimod et par kilometer syd for Würzburg og lidt nord for Ochsenfurt i Franken.

Og lige dér – i de gamle gyder, i byens centrum mellem romantiske, gamle, tyske huse – finder vi Weingut Trockene Schmitts, som står bag denne spændende vin med det lange navn Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken … en fantastisk spændende vin.

Schmitt er et kendt vinnavn i Randersacker, for faktisk findes der flere vingårde i Randersacker med navnet Schmitt, bl.a. Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Das Weingit im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts.

Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Denne Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken … puha … fortsat et langt navn, er lavet af druer fra marken Sonnenstuhl. Det er én af de bedste vinmarker i Randersacker, og voldsom stejl … nogle steder med en stigning på 50% … og med en undergrund med kalksten, som gør at vinstokkene stikker rødderne ned i 10 meters dybde og er med til at give vinene godt med mineraler.

Vinen er lavet på Frühburgunder, som er en mutation af Spätburgunder. I Frankrig findes druen faktisk også, nemlig under navnet Pinot Precoce Noir. Den minder på alle måder om Spätburgunder, specielt i glasset. Den skiller sig primært ud ved, at dens mostvægt er højere end hos Spätburgunder, mens syretallet ligger lavere … og så er den ikke så modtagelig over for sygdomme. Frühburgunder modnes herudover – som navnet også indikerer – tidligt.

Og hold da op … fin næse, klar tysk Spätburgunder … ja, altså næsten, for her er sød kostald, hindbær, jordbær sammen med lidt kalk, mineraler … meget indbydende. Smagen er præget af fin syre, sødme, elegance … performer ganske præcist … fandme godt … og der er også godt med tanniner,  en god lang eftersmag, meget vedvarende. Overraskende god … elsker sgu den vin.

Købt på vingården, hvor denne flaske koster 13,90€ eller lige over 100 kr. Fin pris for denne vin.

Rating 5,5/7 

2009 Weingut Martin Waßmer, Schlatter Maltesergarten Spätburgunder, Baden, Tyskland

Efter 4 x Riesling i streg mente Gert, at der skulle lidt rødt i glasset … og det blev denne Schlatter Maltesergarten Spätburgunder fra Weingut Martin Waßmer, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig hans 2008 Markgräflerland Spätburgunder, som er en lillesøster til denne Schlatter Maltesergarten.

Weingut Martin Waßmer holder til i den lille by Schlatt mindre end 1 kilometer fra byen Bad Krozingen og få kilometer syd for Freiburg – i det tyskerne kalder Markgräflerland i Baden. Markgräflerland er beliggende mellem Schwarzwald og Rhinen, et historisk område for vindyrkning i Tyskland … og tyskerne kalder endda området for Tysklands Toscana.

Området er specielt velkendt for produktionen af burgunder druerne, dvs. der Blaue Spätburgunder (Pinot Noir), der Weiße Burgunder (Pinot Blanc) og der Graue Burgunder (Pinot Gris). Derudover dyrkes den lokale Gutedel, som jeg ikke kender ret meget til, men som også findes i Frankrig og Schweiz under navnet Chasselas.

Faktisk kaldes Markgräflerland nogle gange “die Heimat des Gutedel” … så den drue skal vi vist smage en gang. Herudover dyrker Martin Waßmer også lidt Chardonnay, Muskatel og Gewürztraminer.

I området har der været dyrkes vin siden 1298, men Martin Waßmer begyndte først at lave vin i 1999. Han var egentlig uddannet kok, og hans kone Sabine dyrkede asparges, men da Martin opdagede, at han rent faktisk kunne lave vin, så gik vinproduktionen i gang.

Og det er gået rigtigt godt for Martin Waßmer, bl.a. kom han i 2011 på Eichelmann liste over de bedste producenter i Tyskland, og har generelt fået en del priser siden opstarten, herunder “Weingut des Jahres 2013″ fra et anerkendt tysk magasin.

I øvrigt er hans broder Fritz Waßmer også vinproducent i Markgräflerland.

Her har vi Martin Waßmers Schlatter Maltesergarten Spätburgunder, en af hans utallige Spätburgundere, og sådan cirka midt i feltet af hans røde vine.

Hans eksklusive Spätburgundere har en rød etikette og betegnelsen “GC” med store bogstaver printet på flasken. Disse koster omkring 47-58€ på vingården, mens denne Schlatter Maltesergarten Spätburgunder fås til under 14,50€ på gården. Alle de røde Spätburgundere ligger på eg … denne alene på store, ældre fade … mens de dyre lagrer på små barriques.

Og det er sgu ganske fantastisk dette her. I næsen sød kostald … typisk tysk Spätburgunder. Men herudover er det blæk, yoghurt, søde kirsebær, jordbær, ristede noter, lidt læder … dufter helt himmelsk. Smagen er præget af god tørhed … faktisk ganske tør. Der er syrlige kirsebær, et krydret touch og godt med tanniner. God balance og fandme en fantastisk vin til prisen. Big Thumbs Up.

Forhandles på vingården til 14,50€ … eller ca. 108 kr.

Rating 5,5/7 

2008 Weingut Joh. Jos Prüm, Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Videre i vores lørdags-eftermiddags-Riesling-raid … og næste Riesling i rækken er denne Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett fra vinhuset Weingut Joh. Jos. Prüm, som ligger i byen Bernkastel-Wehlen ved Mosel … et vinhus som i mere end hundrede år har været anerkendt som et af Mosels absolutte top vinhuse.

Weingut Joh. Jos Prüms vine er berømte for deres elegance, komplekse karakter og for deres holdbarhed.

Prüm familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende i forskellige landsbyer som Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset, som nogle også kendes som J. J. Prüm, blev grundlagt i 1911, da Johann Josef Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han Joh. Jos. Prüm … en nem forkortelse af hans eget navn, og det drev han sammen med hustruen Franziska Prüm.

Johanns broder Sebastian Alois Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Weingut S. A. Prüm, som ligger i Bernkastel-Kues. Sjovt nok smagte jeg i sidste uge også en 2008 Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett … bare fra det andet familie vinbrug S. A. Prüm … altså deres tilsvarende vin fra samme mark og samme årgang.

De andre søskende til Johann Josef og Sebastian Alois grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

For at gøre det endnu mere indviklet, så navngav Johann Josef og Franziska Prüm deres ældste dreng Sebastian Alois Prüm – ligesom onkelen – og da Sebastian Alois Prüm overtog driften af Weingut Joh. Jos Prüm, så ændrede Sebastian sit navn til Sebastian Alois Prüm-Erz for at undgå forviklinger eller misforståelser mellem de to vinhuse.

I dag drives Weingut Joh. Jos Prüm af de næste generationer, nemlig Dr. Manfred & hans datter Dr. Katharina Prüm. Manfred er søn af Sebastian Alois Prüm-Erz. Sammen ejer far og datter i alt 14 hektar vinmarker fordelt på så fornemme parceller som f.eks. Wehlener Sonnenuhr, Zeltinger Sonnenuhr, Bernkasteler Badstube og Graacher Himmelreich.

Her har vi en Wehlener Sonnenuhr Riesling Kabinett, hvor druerne netop kommer fra den berømte mark Wehlener Sonnenuhr. Den har navnet Sonnenuhr efter det solur, som er bygget på toppen af vinbjerget. I dette tilfælde er soluret faktisk bygget af én af Prüm forfædrene, nemlig den gamle Mathias Prüms bror Jodocus Prüm, som i 1842 byggede et solur i hver af de bedste vinmarker i Wehlen og Zeltingen, således vinavlerne kunne se, hvad klokken var. Deraf fik vinmarkerne også navne Wehlener Sonnenuhr og Zeltingen Sonnenuhr.

Her har jeg lige fundet et foto af det kendte solur:

Wehlener Sonnenuhr

Netop Wehlener Sonnenuhr er meget berømt for sine vine. Marken ligger på en stejl bakke med optimale solskinsforhold, hvilket giver nogle af de bedste vine i Wehlen. Jordbunden er rig på skifer og mineraler. Desuden løber der små, underjordiske vandløb under marken, hvorfra stokkene henter deres vand via et dybt rodnet. Dette stresser vinstokkene, og får dem til at producere færre druer, som til gengæld har en høj koncentration af frugt, og således en højere kvalitet.

Og næsen i denne Riesling slår nok de øvrige denne eftermiddag. Her er kvæde, tydelig petroleum, abrikoser, pærer, modne æbler og våde sten … eller stor mineralitet. Smagen er elegant og frisk med stor sødme … men alligevel blød, blid og cremet med nødder, melon, honning og citrus. Nam nam … smager bare super dejlig … også selvom det er en sødere vin.

Herhjemme forhandles Joh. Jos Prüms vine af Theis Vine, men denne har de kun i en magnum i årgang 2011. I Tyskland kan denne findes til ca. 19,90€ … eller ca. 150 kr., hvilket ikke er galt for en sådan bandit.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2004 La Perla Del Priorat, Clos Les Fites Crianza, Priorat, Spanien

Fuld af indtryk fra årets Food Festival på Tangkrogen i Århus, mæt efter østers, smagsprøver, hapsere, Skarø is og en lille tallerken af smagsoplevelser kreeret af stjernekokkene Kenneth Hansen, Thomas Pasfall, Francis Cardenau og Jesper Koch samt mødet med en række spændende personer, så bød Jan på et lille glas vin efter hjemturen … nemlig et glas Clos Les Fites Crianza fra vinhuset med det charmerende navn La Perla Del Priorat.

La Perla Del Priorat er en af Priorats ældste vingårde. Tilbage i det 15. århundrede byggede karteusermunke fra Scala Dei nemlig vingården, som dengang blev kaldt Mas Dels Frares, hvilket kan oversættes med munkenes hus.  Allerede i det 12. århundrede havde munkene bosat sig i den lille landsby Scala Dei ca. 28 kilometer nord for La Perla del Priorat, og det var et ønske om at udnytte den sydlige del af Priorat, der fik munkene til at plante vin, oliven, mandler samt diverse frugter og grøntsager.

Og det blev en stor vingård, for munkene plantede ikke mindre end 90.000 vinstokke, og de fandt hurtigt ud af at dette område var særlig frugtbart. Det betød også, at vinene fra Mas Dels Frares blev gennem årene blev berømt, så i 1700-tallet blev navnet på vingården ændret til La Perla Del Priorat, altså Priorats perle.

På tærsklen til det 20. århundrede forsvandt munkene fra området og ligeledes stoppede landmændene i regionen deres dyrkning af jorden. I stedet begyndte de at arbejde i sølvminerne.

Næsten hundrede år senere, nemlig i 1998, blev vingården købt af greven Yves Henri Pirenne med 102 hektar jord, og han grundlagde dermed igen vingården La Perla Del Priorat SL. Der var imidlertid kun 1.000 vinstokke … 25 årige Cabernet Sauvignon, så man gik igen i gang med at plante vinstokke, ca. 70.000 styk på omkring 23 hektar. I dag har man markerne med sorterne Garnatxa (Grenache), Cariñena, Cabernet Sauvignon samt de hvide druer Pedro Jiménez og Garnatxa Blanca.

Der produceres 4 forskellige vine på La Perla Del Priora, nemlig Comte Pirenne Reserva, Noster, Clos Les Fites Blanc og denne Clos Les Fites Crianza, som er lavet på 55% Garnacha, 30% Cariñena og 15% Cabernet Sauvignon fra 11 til 40 år gamle vinstokke fra La Perla Del Priorats vinmark finca del Mas Dels Frares. Maceration varer ca. 20 til 30 dage, afhængigt af hver sort, og lagring er sket 14 måneder på nye franske Allier egetrætønder af 300 liter.

Navnet Clos Les Fites kommer i øvrigt fra de “fites”, som omgiver denne vinmark. Fites er – hvad jeg kan finde frem til – en slags pæle, som munkene i Scala Dei byggede omkring marken i 1100-tallet. Så er den del også sat på plads.

Yves Henri Pirenne søn Charles Pirenne var gennem mange af årene husets vinmager, men Charles døde desværre alt for tidligt i 2010 blot 28 år gammel. I dag produceres husets vine af vinmageren Montse Cereceda, der har været en del af vinhuset siden 2004, og Miquel Sabaté, der er ekspert inden for dyrkning og pleje af vinplanter.

Duftmæssigt ganske indbydende næse med kold kælder, godt med frugt … blåbær som det dominerende, blæk, tørret kød, kakao, toast, tobak … meget landlig og rustik … dufter ganske fantastisk. Smagsmæssigt ganske klar Priorat med masser af power kombineret med blid balance og ganske elegant. Meget rank med grønne noter, blide .. næsten silkebløde tanniner. Fylde og elegance på én gang … det er lige mig.

Forhandles af D’Wine, hvor prisen er 269 kr.

Rating 5,5/7  

Og et par fotos fra Food Festival skal I da ikke snydes for:

Flot fiskebord

Østers

2007 F. E. Trimbach, Riesling Cuvée Frédéric Emile, Alsace, Frankrig

Den anden Alsace Riesling skulle selvfølgelig komme fra det legendariske hus F. E. Trimbach, som ligger i Ribeauvillé, den idylliske 800 år gamle landsby i hjertet af Alsace. Vinen er oven i købet én af husets topvine, nemlig denne Riesling Cuvée Frédéric Emile, hmmmm meget, meget lovende.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene.

Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel.

Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.

Denne Riesling Cuvée Frédéric Emile anses for at være én af verdens bedste. Druerne hertil vokser udelukkende på de bedste jordlodder på hældningerne ved Ribeauvillé på Grand Cru-markerne Geisberg og Osterberg. Alderen på vinstokkene er gennemsnitligt ca. 40 år, så udbyttet er derfor begrænset.  Jordbunden er meget ler og kalkholdig, og Rieslingdruen opnår derfor en enorm mineralrigdom fra disse små parceller.

Duftmæssigt godt med babybræk, plaster og petroleum i skøn forening … godt blandet med citrus, græs og hø, våde sten, marcipan og æbler. Det kan måske lyde som en sjov kombo, men en ganske speciel og ganske skøn duft. I munden er vinen meget tæt, let krydret med en enorm intensitet. Eftersmagen er voldsomt laaaaaannnng og slutter med et syrligt bid. Flot. Generelt er vinen mere krydret end fx vinen fra Fritz Haag … hvad man er mest til må være en smagssag … men ingen tvivl om, at dette er en flot vin.

Jeg havner på 5½ Thumbs Up … måske lidt fedtet … men havde det lidt svært med smagerækkefølgen, hvor der skiftevis kom tørre og lidt søde vine.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 315 kr.

Rating 5,5/7 

2003 Gerardo Cesari, Il Bosco Amarone Classico, Veneto, Italien

Byggemødets næstsidste vin blev sgu en Amarone … det gættede de fleste vist … undtagen sygeplejersken. Og en ganske skøn en af slagsen, nemlig denne Il Bosco Amarone Classico fra vinhuset Azienda Gerardo Cesari, som er et stolt familieforetagende, som er beliggende i to store domiciler, hvoraf det gamle ligger i S. Pietro, mens det nye ligger i Cavaion Veronese i Veneto.

På sidste byggemøde hos Brix – ja vel næsten nøjagtigt for ét år siden – smagte vi faktisk også en vin fra Gerardo Cesari, nemlig hvidvinen Fiorile Pinot Grigio delle Venezie IGT, som jeg selvfølgelig også skrev lidt om her på bloggen. Den var jeg nu ikke synderlig begejstret for, men det er jeg bestemt for denne Amarone.

Azienda Gerardo Cesari er grundlagt i 1936 af Gerardo Cesari, men det var nu sønnen Franco Cesari, som gjorde vinhuset internationalt kendt, bl.a. ved at være et af de første huse i Veneto, som i 1970’erne erobrede eksportmarkederne, og blev ét af de første italienske huse, som eksporterede deres vine til alle fem kontinenter … og derfor hurtigt gjorde Cesari navnet synonym med Amarone verden rundt.

I dag hjælper Francos børn Gerardo og Deborah faderen med driften af gården, og de har bl.a. været med til at indføre nyskabende teknologi i deres to state-of-the-art kældre i ejendommene i S. Pietro og Cavaion Veronese.

I dag ejer de selv 100 hektar vinmarker og der bruges både druer fra egne marker samt druer fra andre lokale vinbønder, som udelukkende har solgt til Cesari siden 1960′erne, og herudover har de også en langvarig leje af yderligere 10 hektar vinmarker rundt om i Veneto.

Huset laver klassiske Veneto vine som fx Amarone, Valpolicella, Bardolino og Soave, men der laves i dag også vine på eksempelvis Pinot Grigio, Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Her har vi husets Il Bosco Amarone della Valpolicella Classico DOC, lavet på 80% Corvina og 20% Rondinella. Druerne kommer fra “Il Bosco” vinmarken, som ligger sydøst for Castelrotto i Valpolicella. Vinmarken er samlet på 5 hektar, har en eksponering med syd-øst og vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 20 år. Jorden er kalkholdig med røde kalksten og ler.

Vinen laves på ejendommen i Cavaion og lagrer i franske barriques og store egetønder af slovensk eg, hvilket efterfølges af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt omkring Slavonian eg), finde sted. Før udgivelsen af produktet, er vinen overladt til at modne for en anden 8 måneder i flaskerne. Der laves årligt omkring 27.000-33.000 flasker af vinen, som i øvrigt alle nummereres. Denne har nummer 30.580. Ikke at det betyder det store.

2003-årgangen er i øvrigt en af de svageste i flere år fra Cesari, i hvert fald ifølge anmelderne, og således har Wine Spectator giver den 85 point. Seneste årgang 2007 har Parker derimod giver 95 point.

Duftmæssigt godt med solbær, blommer, tobak, lakrids, tjære, mørk kælder, kakao og rosin, mens smagen er sødme, blommer, søde våde krydderier og flot, flot intensitet. Godt frugt … og selv ikke normal Amarone-rosin-vammel, men har faktisk en tydelig syre og godt med tanniner, om end i en sød, blid udgave. Skøn vin.

Forhandles af Salling, hvor prisen for årgang 2006 ligger på 369,95 kr.

Rating 5,5/7  

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Balthasar Ress, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, Rheingau, TysklandNæste vin i rækken blev denne sindssygt spændende Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder fra Weingut Balthasar Ress, som er grundlagt i 1870  og har til huse i byen Hattenheim, lige op af Rhinen og tæt på byen Wiesbaden.

Familien Ress er en gammel, veletableret familie i Hattenheim og var oprindeligt slagtere. Ja, faktisk har familien fortsat i dag slagterforretningen Metzgerei Ress i byen. I 1870 udvidede familien forretningen med restauranten Gasthof Ress på hovedgaden Hattenheim og det blev grundlaget for en virksomheden indenfor gastronomi, herunder vinproduktion og -handel.

De første vine tilbage i 1870’erne blev kaldt for “Von Unserm”, og det navnet bruges i dag fortsat på nogle af vinene fra Weingut Balthasar Ress. Til aktiviteterne blev også i 1880 lagt en naboejendom, som blev opbygget til “Hotel Ress”, og det er i dag et af de førende gastronomi huse i Rheingau og kendt under navnet “Hotel Kronenschlösschen”.

Vinmager i dag er Stefen Ress, som er 4. generation, og næste generation er også på plads, idet sønnen Christian Ress også er gået i “cheflære”, så han på længere sigt kan overtage vinhuset. Alle metoderne indenfor dyrkning af druer og vinfremstilling er gået i arv fra generation til generation, så det høje kvalitetsniveau er bibeholdt samtidig med, at naturen behandles med yderste respekt.

Weingut Balthasar Ress ejer ca. 45 hektar vinmarker, hvoraf ca. 90% er fordelt på de bedste marker omkring Hattenheim og Rüdesheim. Husets stolthed er Schloß Reichartshausen, som man overtog i 1978. Vinene herfra er i den typiske Balthasar Ress-stil, men de er specielt kendte for at være næsten overvældende overdådige med masser af elegance.

Siden 1989 har Balthasar Ress været medlem af VDP (Prädikat Wine Estates), Tysklands vinelite, som man nemt genkender på ørnen på flasketoppen. Weingut Balthasar Ress er også medlem af Charta-sammenslutningen i Rheingau, – en eksklusiv forsamling af de dygtigste og mest prestigefyldte vinhuse, der har valgt at stå sammen for at vise vejen, når man vil kombinere/udnytte vinens kvaliteter til gastronomi. Husets samlede vinproduktion udgør knapt 25.000 kasser fordelt på forskellige kvaliteter.

I 2009 føjede vinhuset en yderligere aktivitet til deres forretning, nemlig wineBANK, som ligger under husets herregård. I denne gamle kælder er der 223 aflåste fag, hvor man kan leje plads til opbevaring af ens vine. Man får adgang via et chipkort, så man til enhver tid har tilgængelighed til ens egne vine i kælderen. Samlet er der plads til 35.332 flasker vin i kælderen.

Her har vi husets Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder, hvor druerne selvfølgelig kommer fra vinmarken Assmannshäuser Höllenberg. Det er en stejl, skifferholdig bakke på samlet 37 hektar, men Weingut Balthasar Ress har alene 0,1 hektar af denne mark … ja, det svarer til sølle 1.000 kvm. eller cirka samme størrelse som min lille parcelhusgrund. Det er ikke en Erste Lage mark, men det som Ress betegner som Klassifizierte Lage og den er specielt egnet til Pinot Noir/Spätburgunder.

Såvel første som andengæringen finder sted på ståltanke. Vinen lægges efterfølgende på 1-3 år gamle egetræsfade, hvor den får lov til at lagre, indtil den klares og tappes på flaske.

Og sikke en duft … ganske wunderschön med olierede tvistklude, dieselolie, maskinrum, ristede toner, modne kirsebær og brombær, kridt, røg, bacon og grønne blade. Duften bliver dog lidt mere rund efter lidt tid i glasset. Smagen er ren, umiddelbar frugt, mineraler eller lidt stenet udtryk, let sødme, lethed … smager rigtigt, rigtigt godt, og en fabelagtig duft gør denne vin en ganske skøn oplevelse.

Fået i gave af Gert, købt på Vinexus til ca. 230 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, Italien

2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, ItalienMed efternavnet “Ein Audi” kunne man forledes til at tro, at næste indslag var tysk … men dette er ingenlunde tilfældet, for vinen er en ægte Barolo fra vinhuset Poderi Luigi Einaudi, og grundlæggeren Luigi Einaudi var endda særdeles kendt, idet han nemlig i 1948 blev Italiens første præsident.

Luigi Einaudi var født i Cuneo i 1874 og allerede som 23 årig købte han en 16 hektar stor vingård i Dogliani, San Giacomo, med fokus på Dolcetto produktionen. Luigi havde øgenavnet “professoren” og var højt kvalificerede som politiker og økonom, og trods sit travle politiske liv og store indsats for at få Italiens økonomi på fode efter 2. verdenskrig, så forsømte han aldrig vingården.

Allerede i 1920’erne aftappede man selv vinen på flasker og havde salg af egen produktion, og det har man gjort lige siden i takt med at vingården blev udvidet. Luigis motto var “Innovation med respekt for tradition” og det er lige præcis hvordan vinene er. Det er klassiske piemontesiske vine med med et moderne snit.

I dag råder vingården over 104 hektar, hvoraf 52 hektar er vinmarker. Markerne er spredt på 11 små vingårde i Dogliani, La Morra og Barolo og selvom den største produktion er Dolcetto, så er Einaudi blevet berømt for sine Baroloer, ikke mindst enkeltmark Baroloerne Costa Grimaldi og Cannubi.

Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Flere andre berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone.

Allerede i 1950’erne forsøgte Luigi Einaudi at købe en del af denne mark , men da sælger hørte, at det var den italienske præsident, der var køber, så steg prisen. Det lykkedes først langt senere end Luigi Einaudis død, nemlig i 1997 at få den eftertragtede mark.  Einaudis del af marken er på 2,25 hektar i hjertet af Cannubi med en gammel vingård på toppen af marken.

Barolo Costa Grimaldi er frugten af Einaudis bedste marker i Barolo, hvor druerne stammer fra Sydøstvendte marker på i alt 1,6 hektar beliggende 310 m over havets overflade. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle. Indtil købet af Cannubi marken, var Costa Grimaldi Einaudis mest berømte vin og er vingårdens specialitet.

Vingården blev totalt renoveret i 1993 og ledes i dag af Matteo Sardegna. Der produceres årligt et sted mellem 240.000 og 270.000 flasker vin årligt.

Einaudi har 1 stjerne i Gambero Rosso, den italienske vinbibel, dvs. har vingården har fået de eftertragtede 3 glas ikke færre end 10 gange! Begge husets top single vinyeards Cannubi og Costa Grimaldi har fået op til 94 Parker point og op til 96 point i Wine Spectator.

Her har vi netop husets Barolo Costa Grimaldi, hvor produktionen sker med gæring i ståltanke under streng temperaturkontrol. Maceration på hele 20-22 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques i 30 måneder efterfulgt af lagring på flaske i yderligere 12 måneder inden frigivelse. Det betyder også … med lidt let hovedregning … at vinen i denne årgang 2010 næsten lige er landet på markedet. Der laves 7.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er her lidt mint … var min første indskydelse, mentol, sure kirsebær, krydderier og smagen er ren, frugtrig med syrlige bær, mirabeller, læder og helt vild tørhed og stramhed fra Nebbiolo druerne. Min indskydelse … for anden gang denne aften … er, at vi endnu er for ung, og kræver udvikling i flasken i minimum 3-4 år endnu. Babymord nr. 2. Lige nu er den stram … fantastisk, men stram. Er helt sikker på, at rating vil stige yderligere én Thumbs Up om nogle år.

Jeg har selv 3 stykker liggende af lige præcis denne vin, så de skal vist blot gemmes og glemmes … i et stykke tid.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 639,95 pr. flaske, men kun 499,95 kr. hvis du køber 12 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, Italien

2007 Tommaso Bussola, Valpolicella Classico Superiore TB, Veneto, ItalienTommaso Bussola kaldes Kongen af Amarone … eller i hvert fald har han sammen med Dal Forno og Quintarelli været én af kongerne af Amarone gennem de seneste år. Jeg kunne selvfølgelig også fristes til at tilføje Ernesto Ruffo til denne kategori, men det er en helt anden snak. Her har vi en mørk fætter fra netop Tommaso Bussola … ikke en Amarone, men hans Valpolicella Superiore TB.

Den ultimative Amarone konge Giuseppe Quintarelli blev for nogle år siden selv spurgt, hvem han mente ville blive den næste superstjerne i Veneto, og han svarende prompte uden tøven; Tommaso Bussola. Så med andre ord er vi hos et af de bedste Amarone huse … overhovedet.

Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over er heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine. Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

Tommaso begyndte i 1977 med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Han var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

I 1983 lavede han selv sin første vin, og efter et par år overtog Tommaso onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar. I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, Tommaso har lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej.

Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger. Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det.

For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine var efterspurgte og næsten verdensberømt for deres utrolige intensitet af frugt.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onklen Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

Her er det som sagt hans Valpolicella Classico Superiore TB. TB-serien regnes i dag for Bussolas topserie. Hvor Bussolas ”almindelige” Valpolicella Classico er lys i farven og let i stilen, er TB-versionen langt mørkere, mere muskuløs og magtfuld, men skulle stadig have en helt klar og frisk frugt og en stor saftighed.

Vinen er lavet på 50% Corvina, og Corvinone, 40% Rondinella samt 10% Molinara og andre sorter. Vinen laves efter ripasso-metoden, og gennemgår altså en andengæring på Amarone-kvaset, hvilket efterfølges af en 18 måneder lang lagring på barriques og 3 måneders lagring på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det med frugten spot on … denne vin emmer nærmest af frisk frugt … så meget, at det egentlig overrasker en, og er svær lige at sluge i første mundfuld … so to speak. Duften er solbær, kirsebær, brombær, blommer … ja meget mørke bær sammen med grønne blade. Læg dertil lidt mug, kælder, eg, vanilje, marcipan, syrlighed samt en let sødme, så har du indtrykket af duften.

Smagen domineret af den friske frugt … men her er bærerne mere syrlige, bider, viser tænder sammen med stramme tanniner. Smagen er slet ikke så mørk, som man normalt vil forvente af en Valpolicella Classico eller som duften måske indikerede. Der er virkelighed rygrad, intensitet og dybde i vinen, men jeg tænker også, at det måske endda er babymord at drikke den på nuværende tidspunkt … måske den skulle ha’ haft et par år mere i kælderen.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine, hvor prisen ligger på 300 kr. Kan nogle gange findes til omkring 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7