Vinanmeldelser

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, Spanien

Skriv en kommentar

2009 Clos Pons, Alges Tinto, Catalonien, SpanienVidere til en vin med charme, nemlig endnu en vin fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vine fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco og deres 2009 Clos Pons, Roc Nu Tinto.

Denne gang er det deres 2009 Alges, som jeg skal smage … og forventningerne er allerede store, for jeg har været meget fascineret af de to andre vine fra dette vinhus.

Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Denne Alges er lavet på druerne Tempranillo, Garnacha og Syrah, alle fra marken L’Albagés, som ligger i 500 meters højde. Vinen har ligget 9 måneder på eg, 80% franske og 20% amerikanske … og fordelt på nye og ét år gamle fade.

Duften er sgu ret lækker … lidt mælkeprodukter, mejeri samt blommer, solbær, kirsebær på én gang, søde krydderier, grønne noter og lakrids. Smagen er fyldig og varm … peberen brænder lidt på tungen og er ret gennemgående. Derudover sødme, stilke, syre. Frisk, varm og fyldig på én gang. Skøn spansk vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 119 kr. og på bud ved køb af 6 stk., så kan du få den til 89 kr. Det er billigt. Parker har i øvrigt givet den 90 point … but who cares?

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienOkay vin … men ganske uden charme. Sådan kan jeg vist bedst betegne denne vin, som er en masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Italien specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; DA61098828 DK … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine, som er den danske importør.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Det er der sgu ikke meget vinromantik over, og ligeledes er det svært at skrive en helt masse om vinen og vingården bag. Skjold Burne kalder selv vinen en rigtig charmetrold … hmmm det har jeg svært ved at se.

Imidlertid er vinen rost flere steder, bl.a. i Ekstra Bladet, Vinavisen samt i bladet Penge & Privatøkonomi, som skriver; “Vurderet til at koste 153,00 kr., og stilen er moderne med lagring på små egetræsfade. Normalt koster vinen 130 kroner, og det er den rigeligt værd. Til den aktuelle tilbudspris er det et decideret fund”.

Skjold Burne skriver selv om vinen; Fiorino er fremstillet 100% på Sangiovese-druen, der også lægger rygrad til berømte vine som Brunello og Chianti Classico. Druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet, og vinifikationen er traditionel. Fiorino er lagret 6 måneder på egetræsfade.

Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen tør med dufte af olivenbuske, Sangiovese med hindkær, kirsebær, sødme og en smule syre, let animalsk. Smagen er mere fyldig med solbær, godt med sødme, tannin og igen en stor tørhed. Ganske okay i det hele taget.

Forhandles af Skjold Burne, hvor normalpris er 129,75 kr., men findes ofte på tilbud til 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7  
Vinanmeldelser

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, Italien

Skriv en kommentar

2011 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Piccolo, Sicilien, ItalienSå kom der en italiener mere …. men med et dansk islæt, da vinen er lavet af den danske vinmager Peter Vinding-Diers … I ved, onklen til Peter Sisseck. Her er vi helt nede i Siclilien, hvor vi finder vingården Montecarrubo.

Susie og Peter Vinding-Diers overtog Montecarrubo i marts 2005 efter mere end ét års forhandling med ejerinden, frk. Pandolfini fra Melilli, hvor de boede. En ældre stramtandet dame, datter af en tidligere borgmester og tæt på sine penge. Gården var et vildnis med gamle upassede oliventræer, lasede mandeltræer og halvdelen af en gammel stald mod gærdet til naboen.

Montecarrubo er et stykke af en vulkan, som er gået ud for mere end to millioner år siden. Ved overtagelsen så halvdelen af jorden umiddelbart godt ud, mens den anden halvdel var fyldt, dels med store klippestykker og sten, dels med gamle græsgange. Men beliggenheden er helt speciel: Skrånende ned mod det Ioniske Hav med en konstant kølig brise, den såkaldte ”Gregale”, fordi den kommer fra Grækenland med oprindelse i Sibirien.

Selv på de varmeste dage i slutningen af juli og august blæser den sin kølige luft ind over markerne. Og jorden er også speciel: Loess (udvasket vulkansk ler), kalksten og sand, og helt oppe på det højeste punkt (150 m) ligger resterne af et koralrev.

For to millioner år siden lå vulkanen i havet, midt i en tropisk zone, men vulkanen var en ferskvands vulkan. PH ligger i dag på 7,5, og Peter Vinding-Diers måtte bore 160 meter ned for at få vand – 2 liter i sekundet, rent og lige til at drikke.

En god ven lånte Peter sin bulldozer, så de kunne rippe de store klippeblokke op af jorden. Til sidst fik de ryddet halvanden hektar – og jorden, som var kommet frem i dagens lys, var ca. 1 meter dyb, fyldt med humus og porøs med masser af ilt. Ideelt at plante vinstokke i!

Peter Vinding-Diers havde bestemt sig for at plante Syrah – mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at Nero d’Avola først kunne høstes midt i oktober, men regnen kom allerede i september. Peter bad en af sine venner, Pierre Marie Guillaume i Frankrig, om at finde en god multiklon af særligt udvalgte stokke – et valg, de ikke siden har fortrudt! De plantede 5.000 stokke pr. ha – 1,40 x 1,40 meter, så de kunne køre gennem markerne og rense ud på kryds og tværs. De valgte også at arbejde med busk vine (mere arbejde og mindre udbytte!) for at få så høj en kvalitet som muligt. Det har de heller ikke fortrudt!

Gården er certificeret biologisk og køres efter de biodynamiske principper – med de resultater, som nu for alvor dukker op, hvor folk har respekt for deres jord, er det vanskeligt at gøre noget andet. Stokkene bliver mere resistente overfor sygdomme – sejere og stærkere end naboens, der sprøjter for alverdens ting, og hvor kunstgødning giver enorme, men uinteressante høstresultater.

Topvinen på Montecarrubo hedder Montecarrubo Rosso di Sicilia IGT. Denne Il Piccolo er husets andenvin, men også lavet på Syrah-druen. Druerne til Il Piccolo kommer fra en anden vingård, nær Ispica på den sydlige spids af øen. Her har Peter Vinding-Diers forpagtet et par hektar hos en god ven, som får en skare folk fra Pachino til at komme og håndplukke druerne specielt til ham. Gæring sker på cement, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces. Efterfølgende lægges vinen på Troncais egetræsfade, hvor den gennemfører den malolaktiske gæring og lagrer i 9 måneder, inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt fik jeg noteret; lidt hengemt kælder, hindbær, brombær, grønne blade og godt med syre. Smagen har godt med frugt, hindbær …. der er godt med tannin, og der er også et lidt krydret udtryk som sammen med syren og en smule sødme holder vinen godt sammen. Sjovt nok, så er der ikke megen peber fra Syrah … det kan jeg rigtigt godt lide. Flot vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia, Priorat, Spanien

Skriv en kommentar

1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia, Priorat, SpanienEndnu en vin fra onsdag, en 1999 Bodegas Bordalás Garcia, Gueta-Lupia. Vinhuset hedder normalt bare Bodegas B.G., men disse initialer står altså for Bordalás Garcia og dækker over ægteparret Rafael Bordalás Martinez og Encarnacion Sanchez Garcia, som omkring 1969-1970 grundlagde vingården ved opkøb og tilplantning af gamle, forfaldne vinmarker.

Ægteparret solgte dog alene deres druer til det lokale kooperativ, som videresolgte druemosten i ” Bocois”, store 500-1.000 liters egefade, til kooperativets medlemmer eller andre, som bare satte pris på god vin. Det var først i 1997, at Bodegas Bordalás Garcia reelt opstår, da ægteparrets to sønner Arturo og Rafael Bordalás Garcia foreslår at oprette deres egen vingård og begynde at lave egne vine.

Begge brødre havde forinden studeret ønologi og vindyrkning, og havde også arbejdet på vingårde rundt om i Spanien og andre lande.

Vingården ligger ved byen Gratallops i Priorat, hvor familien har 15 hektar i det vilde, men naturskønne bjerglandskab, som Priorat udgøres af. Sammen med deres forældre laver Arturo og Rafael Bordalás Garcia alt arbejdet i markerne, som for de flestes vedkommende er så utilgængelige og stejle at der kun arbejdes med håndkraft. Ligeledes er det kun disse fire personer der høster.

De 15 hektar vinmarker er fordelt på 7 marker beliggende forskellige steder rundt om byen Gratallops, nemlig Los Bebos, La Capella, El Llop, El Molí, El Olivar, Mas d’en Piqué samt Mas d’en Claret. De ældste vinstokke er omkring 90-100 år, og på grund af den til vindyrkning helt specielle topografi sammenholdt med jordbundsforholdene, er udbyttet relativt lavt.

De lokale blå druer er Garnacha Tinta (Grenache) og Cariñena (Carignan). Især omkring Gratallops er det Cabernet, Syrah, Pinot Noir, Garnacha og Cariñena. Herudover dyrker de også Garnacha Blanca, Viura og Macabeu. De tre sidstnævnte druesorter anvendes til deres helt vidunderlige hvidvin, som de desværre kun laver 1.000 flasker af om året. Den årlige produktion hos brødrene Bordalás Garcia er 10-12.000 flasker fordelt på tre vine, hvidvinen El Si Del Molí samt rød- og andenvinen Fra Fort samt denne topvin Gueta-Lupia.

Gueta-Lupia er lavet af 55% Grenache, 35% Carignan, 5% Merlot og 5% Cabernet Sauvignon … og fra nogle af de ældste vinstokke på gården. Vinen lagrer på 225 liter franske og amerikanske egetræsfade i 14-16 måneder. Der laves beskedne 5.000 flasker af vinen årligt. Denne 1999 er således også én af de første årgange fra gården, hvilket jo er lidt sjovt.

Duftmæssigt mærkes alderen med det samme. I næsen er vin lidt oxyderet, der er lidt indelukket kælder og generelt er duften lidt “way off”, men smagen overrasker helt vildt, for vinen er frugtrig, der er et stærk tanninbid, men også en dejlig blidhed og blødhed. Meget flot, og dejlig frugtdrevet smag. Godt valg.

Bodegas Bordalás Garcia forhandles hos Compagniet, som ligger i Solrød. Prisen for denne vin (i en årgang 2002) er 160 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2008 Johner Estate, Pinot Noir, Wairarapa, New Zealand

Skriv en kommentar

2008 Johner Estate, Pinot Noir, Wairarapa, New ZealandOnsdagens næste vin var en gammel kending, nemlig Weingut Karl Heinz Johner som laver vine i Kaiserstuhl i Tyskland samt i New Zealand … her kaldes det bare Johner Estate. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om flere af vinene, bl.a. hans 2008 Pinot Noir Gladstone, hans 2009 Blauer Spätburgunder fra Baden og en 2011 Weisser Burgunder & Chardonnay også fra Baden.

Vingården i Tyskland er grundlagt i 1985, hvor Karl Heinz Johner og konen Irene slog sig ned efter ti år i udlandet. Årsagen til, at det lige blev i Bischoffingen i Kaiserstuhl skyldes, at det var Irenes hjemby, så hvad var mere naturligt end at slå sig ned der? Karl Heinz havde en idé om at lave vine i stil med Borgogne, fulde af magt og alligevel med enestående elegance, og det man ikke er langt fra Framkrig, så gik han i gang. I dag er Johner én af de mest berømte vingårde i Tyskland og Karl Heinz en af de mest respekterede vinmagere.

Johner ejer 17 hektar vinmarker, alle i og omkring Bischoffingen. Vinmarker tilplantet med mange forskellige sorter afhængig af jordbunden og placeringen. Ejer Steinbuck og Enselberg markerne. Johner producere sine druer og vine på en meget professionel måde. Alle Johners vinstokke i Tyskland gror i vulkans jordbund og er over 30 år gamle. Intens optimering af vinplanterne inklusiv reduktion af blade og grøn høst giver druer af høj kvalitet. Til alle røde druesorter benyttes små træfade. Der produceres 80.000 flasker årligt.

I 1998 er Karl Heniz Johner også begyndt at arbejde i Wairarapa regionen i New Zealand. Oprindeligt var det i et partnerskab med tredie partner, men pga. uoverensstemmelse trak Karl Heinz og sønnen sig ud og begyndte igen i 2000 med Johner Estate, baseret på 12 hektar vinmarker i Gladstone sub-regionen i Wairarapa, heraf er de 8 hektar pinot noir, hvilket også fortæller lidt om Johners primære interesse. Første udgivelse var 2002.

I dag passer Karl Heniz Johner primært vingården i New Zealand, mens Patrick Johner driver den tyske del.

På Johner Estate i New Zealand laves der forskellige Pinot Noir, og denne Pinot Noir Wairarapa er Johners entry level Pinot Noir fra New Zealand, mens Pinot Noir Gladstone er storesøsteren.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk … nærmest hestestald eller kostald, og derudover er der hindbær, mere sødme end sidste vin, hvilket passer meget godt med New Zealand (jeg gættede da også både land og drue) samt sluttelig lidt svag kanel. Smagen lidt i samme boldgade, fin, blød, hindbær, blide syre og en smule mere rund end den tyske. Slutter af med svage grønne noter. Skøn vin … knap så intens som jeg husker Johners Gladstone.

Forhandles hos Vinbutikken.dk, hvor prisen pt. er 80,10 kr., og det er en god pris for en skøn vin.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2007 Weingut Kurt Hain, Spätburgunder No. 1, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

2007 Weingut Kurt Hain, Spätburgunder No. 1, Mosel, TysklandTysk Pinot … Spätburgunder … her er jeg på hjemmebane, så at gætte drue og land var ingen problem, for vi er i Tyskland, helt præcis i den lille by Piesport i Mosel, hvor vi finder den lille producent Kurt Hain.

Hain familien har lavet vine siden det 17. århundrede, og vingården er beliggende i Piesport’s bedste område i Goldtröpfchen og Domherr. Han besidder en stor del af den legendariske Goldtröpchen-mark, hvorfra han laver både Auslese, Spätlese samt tørre vine. Også fra Domherr-marken laver han fantastisk Auslese og Trocken.

I dag drives vingården, hotellet “Piesporter Goldtröpfchen” samt tilhørende restaurant af nyeste generation af Hain’erne, nemlig Gernot Hain og hustruen Susanne. Gernot overtog driften i 1988 og har med sin unikke passion og kompetence skaffet sig den internationale kræsne vinpresses opmærksomhed.

Vinskribenten Hugh Johnson beskriver Hain som “The most talented young wine producer on the Mosel.” Hain er også en traditionel producent med høj kvalitetsstandard. Hain blev fx vinder af ”Riesling Grand Prix” i 2006.

Det er primært de hvide vine, som præger produktionen. Der laves selvfølgelig masser af Riesling i alle afskygninger fra Trocken, Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese, ja selv Eiswein, men herudover laver Hain også Rivaner, Weißer Burgunder samt en Sekt på Riesling. For nylig er Gernot Hain også begyndt at lave rødvin på Spätburgunder … nemlig denne No. 1. Nummer Eins, så lad os smage, om den også er en éner.

Duftmæssigt dejlig animalsk kostald, den lidt søde af slagsen, som straks indikerer den tyske oprindelse, og herudover hindbær, gazebind, grønne blade og svagt krydret. Smagen er også let krydret med hindbær, blide tanniner, grønne toner og god syre. Det smager godt … også selv om det alene er onsdag … og ikke fredag. Dejlig vin fra en spændende producent.

Hain forhandles herhjemme af Fionia Vin, som umiddelbart kun fører Riesling vinene. I Tyskland koster vinen ca. 13,60€.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2012 Weingut Georg Zang, Rivaner Kabinett Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2012 Weingut Georg Zang, Rivaner Kabinett Trocken, Franken, TysklandOnsdag bød på denne dejlige vin fra Weingut Georg Zang, et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach, omkring 15-20 km. øst for Würzburg … og lidt skråt op. Faktisk byder byen på to vingårde med navnet Zang, denne Weingut Georg Zang og så Weingut Otmar Zang … de er sikkert i familie.

Nå, men vinen er lavet på den lokale Rivaner drue, som også kaldes Müller-Thurgau, er en krydsning mellem Riesling og Gutedel, og druen er skabt i 1882 og opkaldt efter Professor Müller fra Thurgau i Schweitz. Druen modner tidligt og giver store udbytter, men er til gengæld meget sårbar over for vinskimmel og andre sygdomme. Müller-Thurgau har et lavt syreindhold og er blød og rund. Det er en af de mest dyrkede druesorter i Tyskland.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn.

Parret laver en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken. Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Denne Rivaner hører selvfølgelig til blandt “Junges Franken” vinene, og duftmæssigt har denne vin lidt svag petroleum, sødme/syre, pærer, grønne æbler … og ved mere tid i glasset kommer der også lidt mere aromatiske dufte. Smagen er mineralitet og frisk, der er sten og god syre.

Købt i Franken, på gården koster vinen 4,90€ … et fund for denne vin. Thums Up big time for kvalitet i forhold til pris.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Byggesjakket

Byggemøde 26. oktober 2013

Skriv en kommentar

Enten er det alderens trykken … ellers også går tiden bare hurtigt, specielt når man er i godt selskab. Lørdag den 26. oktober var det allerede tid til nyt byggemøde, og endda årets sidste. Synes ellers ikke, at det var ret lang tid siden, at vi nød gode vine hos Lyngvild-Brix mens sommeren samtidig så småt gik på hæld.

Men igen var det gode selskab sammen, nemlig hele byggesjakket som foruden mig selv (sagde hunden) jo også tæller Lyngvild-Brix, arbejdsdreng Falk, områdefordeler Kenneth K (for Keeper, og dermed ikke i familie med Susan K … mig bekendt) og ikke mindst aftenens vært Flemming, som for anden gang skulle påklæde sig denne rolle. Nu var vejret blot skiftet … efterårsstormene lurede og vinteren truede med at sætte ind.

Og Flemming var sgu dagens mand … havde både forberedt en flot, fabelagtig menu … og havde indkøbt en røvfuld lækre vine. Og når jeg siger røvfuld, så er der noget om snakken, for vi skulle igennem et sandt maraton … en ren vinstafet af gode og spændende vine … alle behørigt indpakket i stanniol, således de muntre svende kunne dyste i viden om druer og vinlande. Faktisk skulle vi igennem hele 12 vine, nemlig følgende:

Som sidst er der links til beskrivelserne. For de to italienske vine er links til tidligere beskrivelser, da jeg har smagt disse tidligere. Samlet et flot felt, mens rækkefølgen var sådan lidt “hulter til bulter”, men det har jo også sin charme … og blot stiller krav til nyderen … i dette tilfælde et byggesjak af gamle oldboys spillere.

Menuen skal I da heller ikke snydes for:

  • Snack inden maden; Grillede løgringe og bacon
  • Forret; Karrysuppe med ananas, rejer og andet godt
  • Hovedret; En stor, grillet mande-mørbrad m/bagt kartoffel m.m.
  • Dessert; Hjemmelavet islagkage

Her fotos af den gode mad … undtagen islagkagen. Den var så god, at jeg totalt glemt at tage et foto.

Snack inden maden; Grillede løgringe og bacon

Grillede løgringe og bacon

Forret; Karrysuppe med ananas, rejer og andet godt

Karrysuppe med ananas, rejer og andet godt

Hovedret; En stor, grillet mande-mørbrad m/bagt kartoffel m.m.

En stor, grillet mande-mørbrad m/bagt kartoffel m.m.

Konkurrencen om at gætte druer og lande endte vel som forventet … Brix på sidstepladsen og Kenneth K som vinder. Smagsnotaterne blev – som aftenen skred frem – noget utydelige, men fortsat fyldt med smagsindtryk fra en fornøjelig aften. Jeg skulle – åbenbart – havde det sædvanlige korte power-nap, Brix sludrede som vanligt og sådan er disse aftener fyldt med traditioner.

Næste gang er jeg vært … glæder mig allerede.

Vinanmeldelser

2007 Domaine Laleure-Piot, Pernand-Vergelesses 1er Cru Les Vergelesses, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Domaine Laleure-Piot, Pernand-Vergelesses 1er Cru Les Vergelesses, Bourgogne, FrankrigLørdagens sidste vin, igen Bourgogne … vinhuset Domaine Laleure-Piot og en Premier Cru vin, Pernand-Vergelesses. Domaine Laleure-Piot ligger i Beaune, men har deres kældre i Pernand-Vergelesses, som er en appellation, der ligger i den nordlige del af Côte de Beaune i Bourgogne.

Jorden består af en blanding af kalksten og mergel ler over en hård kalksten base. I denne appellation produceres der både rød og hvid vin. Rødvinene i Pernand-Vergelesses er stærke og full-bodied med røde bær og brombær smag og hints af krydderier og en pænt grad af kompleksitet.

Familien Laleure-Piot har dyrket vin her i mere end 300 år, og det er nu 5. generation Frédéric Laleure, der ejer det meget velplejede domaine. Der er godt 10 hektar, og ikke mindre end 15 forskellige appellationer. Markernes gennemsitsalder er 30 år og al høst sker manuelt.

Efter høsten sorteres druerne omhyggeligt. Efter nogle få dages kold maceration, der sikrer det bedste af frugt og friskhed begynder den langsommere rolige gæring, der fuldender arbejdet og skaber den dybe farve. Herefter fyldes denne nektar til modning i 12 måneder på udvalgte fade fra det centrale Frankrig og Nevers. 35% af fadene skiftes hvert år.

Der findes alene én Grand Cru vinmark i Pernand-Vergelesses og det er Corton-Charlemagne, hvorfra der alene laves hvidvin. Derudover findes der 10 Premier Cru vinmarker til rød-og hvidvin i Pernand-Vergelesses, og Les Vergelesses – som leverer druerne til denne vin – er én af markerne.

Duftmæssigt er her lade, kostald … godt animalsk udtryk … hmmmm, der er syre, hindbær, jern og mineraler. Smagen er meget frugtrig, mineralsk med ristede mandler, grus … men også meget blød og klar/ren i udtrykket.

Købt hos Jysk Vin, pris 299 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2006 Mathilde et Yves Gangloff, Côte-Rôtie La Sereine Noire, Rhône, FrankrigMed næste vin røg vi til et fabelagtigt, lille vinhus i Rhòne, nemlig Domaine Mathilde et Yves Gangloff, som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980’erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Gangloffs La Sereine Noir kommer fra forskellige parceller med gamle vinstokke: Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke ny eg under den ca. 18 måneder lange lagring, og han iblander 5-10% Viognier. Den svulstige etikette er selvfølgelig er malet af hans bror.

Duftmæssigt er vinen lidt mere feminin end Rhône vinene generelt, men der er fortsat røget bacon, en meget ren og klar frugt, lidt lakrids og jord. Virker ikke svulstig i næsen på nogen måder, og i smagen er Syrah’en gemt godt væk … ikke den store peberkværn, men derimod meget frugtrenhed, og en meget blød vin … smager sindssygt godt … selv på dette tidspunkt … godt langt inde i smagningen, hvor alkoholprocenterne begynder at have deres virkning. Hvor jeg dog bare elsker klassisk, godt håndværk.

Købt hos Jysk Vin, pris 695 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger