Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Vi er i Vacqueras, en appellation, som er egentlig er forholdsvis ny. I 1990 blev den opløftet fra Côtes du Rhône-Villages til sin egen selvstændige appellation. Mere end halvdelen af det forholdsvis store område, domineres af et kooperativ. Vacqueyras ligger kun nogle få kilometer syd for Gigondas og vinene fra de to områder ligner da også hinanden på mange måder. Vacqueyras har dog ikke den samme frugtsødme og renhed som der kan findes i Gigondas. Derimod er vinene fra Vacqueyras ofte robuste og lidt grove i det.
Det er i høj grad Grenache druen der danner rygrad for vinene og størstedelen er rødvin, selvom hvid og rosé og fremstilles. Vinene har fuld krop, er kraftfulde og rustikke. Provennæse af røde og mørke bær, urter og oliven.
Vinmarkerne ligger 100 til 400 moh., hvor dem fra højderne er i bedst balance. Men ellers er området ganske homogen uden de store udsving, så gå efter producenten.
La Bastide Saint Vincent er et lille familiedrevet vinbrug med blot 18 hektar marker, mange med oldgamle vinstokke og flere hektar i den berømte Garriques-del af Vacqueras!
Vingården ligger i byen Violes, ca. 10-12 øst for Orange og er ejet af Guy Daniel, men det er primært sønnen Laurent, som står for driften. Far og søn håndplukker alle druer (formentlig med lidt hjælp), og holder et meget lavt hektarudbytte på omkring 30 hl/ha.
Vinene bliver alle vinificeret traditionelt og omhyggeligt. Gæringen foregår således i emaljerede ståltanke med temperatur kontrol, så gæringen kan ske så langsomt som muligt. Lagring sker på enten stål eller fad afhængig af vintypen.
La Bastide Saint Vincent er Rhônevine, som de har været i århundreder: Ingen smarte tricks, ingen leflen for moderne genveje, ingen kunstigt høje priser. Blot personlige vine lavet med omtanke og kærlighed.
Druesammensætningen i denne vin er 75% Grenache 10% Syrah og 15% Mourvedre.
Duften afslører med det samme, at der er tale om Rhône vin, og der er lavendel, urter, en jordagtig duft, blomster, sorte oliven, blommer, grafit.
Smagsmæssigt fylde, men også en dejlig stram klassisk smag med grønne noter og mineralitet. Kan godt nikke genkendende til, at en Vacqueyras er lidt mere robust og grov, men det kan jeg rigtigt godt lide. Fin vin.
Købt hos Randers Vinhus, pris ca. omkring 130 kr.
Lidt sjovt, så var Jans finalenummer også en vin fra Argentina … et land, som vi normalt ikke drikker så mange vine fra. Og som Cobos har denne vinmager også tidligere samarbejdet med Catena. Vi er med aftenens sidste vin hos vinmager François Lurton.
Næste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.
Aftenens kultvin blev denne Barolo Runcot Riserva fra Elio Grasso.
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
Næste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.
Så blev det Jans tur, og herfra fik vi en flot Bourgogne fra Bouchard Père et Fils.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.
Så et lille smut til Italien, nærmere bestemt området Roero i Piemonte, hvor vi i byen Montà d’Alba finder vinhuset Giovanni Almondo, som er etableret i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin. Giovanni Almondo, Domenico far, ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt (ferskner, jordbær, æbler) og husdyr. Han solgte druer og en lille mængde af vin i løs vægt, men Domenico besluttede, at nu skal der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera.