Arneis druen er tidligere blevet kaldt Barolo Bianco og er en ret fantastisk drue. Her smager vi så netop en vin på druen … 2020 Roero Arneis Anterisio fra Cascina Chicco.
Det er et vinhus grundlagt tilbage i 1950’erne af Ernesto Faccenda, som oprindelig var slagtet med speciale i tørrede skinker. Han så et potentiale for vin, købte derfor et par hektar marker tæt ved Canale i hjertet af Roero og startede med at producere Nebbiolo og Barbera d’Alba vine, som han solgte i store demijohns eller bulk … ved siden af sine tørrede skinker og hjemmedyrkede ferskner.
Det bliver dog Ernestos søn Federico Faccenda, som – selvom han også primært driver familiens slagerforretning videre – begynder at flaske vinene og sælge dem under Cascina Chicco navnet med hjælp fra sin hustru Maddalena.
Siden 1980’erne har vingården dog været drevet af Enrico og Marco, Federico og Maddalenas to sønner, som begge er uddannet ønologer fra vinskolen i Alba. De har siden overtagelsen opkøbt en række marker i Vezza d’Alba, Castellinaldo og Castagnito, nemlig marker som Valmaggiore, Granera Alta, Bric Loira samt senere Ginestra og Rocche di Castelletto i Monforte d’Alba.
De har også i 2014 bygget et helt nyt vinieri, hvorfra de nu laver vinene fra deres i alt 44 hektar vinmarker.
Denne Roero Arneis Anterisio, som er lavet på 100% Arneis, som kommer fra marker i delområdet Anterisio … et af de måske bedst egnede områder til dyrkning af Arnies på grund af en leret og kalkholdig jord.
Arnies druerne er høstet med et udbytte på 65 hektoliter pr. hektar og efter høsten nedkøles perforeres druerne og hvilker køligt ved 0-2 grader inden næste morgen, hvor druerne så får lov til at gære med skindet i en kryomaceration. Så er alt presses og vinen har lagret 6 måneder i ståltankene.
Vinen har en dejlig luftig, blomstret aroma med meloner, fersken, hyld, kaktuspiller, ganske sødkrydret og har nærmest lakridskonfekt, cedertræ samt grønne urter. Elsker sgu de lyse, lette og luftige noter, som Arneis giver, når den behandles helt perfekt.
I munden har vinen også en livlig, dejlig og ligeud syre, meget frisk med stor frugtrigdom, fersken, lemon, citroner samtidig med saltet mineralitet samt lidt røgede noter … og jeg rammer 90 fine point.
Forhandles af Noer Wines, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker … men i øjeblikket på tilbud til 109 kr. ved 6 flasker.
Den sidste Lugana vin ved vores velkomstaften på Il ristorante La Lepre var også lavet af Alberto Zenato himself, for det var en 2018 Lugana Riserva Sergio.
Her kommer alle druerne fra én enkelt mark, Massoni marken, der også er den ældste af husets marker og beliggende tæt på Peschiera. Igen er det 100% Trebbiano di Lugana aka Turbiana og vinstokkene er omkring 50 år gamle.
Vinifikationen foregår delvis i store 50 hektoliter egetræstønder, 300 liter Tonneaux fade og ståltanke med en gæring over 15 dage. Derefter er vinen lagret 18 måneder i samme fade og tanke inden aftapning på flaske og yderligere 6 måneders lagring. Dermed er kravet om 24 måneders lagring for en Riserva opfyldt.
Vinen er selvfølgelig opkaldt efter Sergio Zenato og kommer i nummererede flasker.
I næsen er fadpræget også tydelig, men det gør samtidig vinen en tak mere kompleks, tæt, dyb og koncentreret, for WAUW hvor er duften næsten afgrundsdyb, fed, svulstig og igen med lidt voks og blomsterpollen. Der er pærer, fersken, mælkechokolade samt vaniljestænger.
Hvor smager den også godt, fyldig, cremet og alligevel med bid, nærmest et svagt saltet, mineralsk og let bittert bid. Der er slet ikke så megen grape og citroner som hos de foregående, men mere lidt grønne æbler, som giver vinen lidt syre og rank ryg.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 279 kr.
Selvfølgelig skulle vi også smage en vin fra Ettore Nicolettos eget vinhus Bertani og det blev 2020 Lugana Le Quaiare.
Det store, gamle, klassiske og legendariske vinhus Bertani ligger smukt på skråningerne i Valpantena dalen. Det er helt præcis i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona.
Bertani er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena. På det tidspunkt var Gaetano allerede en meget dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.
Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.
Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA … ja stort set over hele verdenen.
Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kroningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.
I 1952 købte familien den vildt smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana.
Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 havde begyndt byggeriet af villaen … nærmest ovenpå en vinkælder fra det 16. århundrede. Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil.
Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid … men det er en helt anden historie.
I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en imidlertid en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Det blev dog overtaget af det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, som omkring 1933 anvendte villaen som hovedsæde og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.
Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.
I dag har Bertani familien omdøbt den berømte ejendom til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.
Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område.
Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker, der ligger i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena, men derudover har de altså også marker i Soave samt i Lugana på Lombardiet siden.
Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.
Hele produktionen er de senere år optimeret, men vinene laves fortsat laves efter de klassiske forskrifter … blot med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk.
Siden 2020 har Ettore Nicoletto som CEO været ansvarlig for hele Bertani Domains, der udover Bertani, også omfatter vinhuse som Puiatti, Val di Suga, Trerose, San Leonino og Fazi Battaglia.
Denne 2020 Lugana Le Quaiare er også lavet på ren Trebbiano di Lugana aka Turbiana, som kommer fra marker i Lombardiet. Det er noget rod med, at Lugana dækker to vinområder og jeg i overskrift på vinene skriver, hvorfra druerne kommer. Nå, men sådan er det jo.
Vinen er lavet alene i rustfrie ståltanke, hvor vinen så også efter endt fermentering har lagret i 3 måneder sur lie.
Duftmæssigt en ren og slank Lugana vin, men har dog en moden, småaromatisk duft, en rund frugt med pærer, fersken og abrikos og lidt blomster.
I munden er vinen lidt federe og har samtidig denne lidt saltede note, men klart slankere og mere salt end foregående Zenato. Den bløde frugt med pærer, fersken er her også suppleret af lidt grape og citroner og smager klart også mere krydret, men samlet er balancen faktisk rigtig fin.
Ikke fundet herhjemme, mens prisen i Italien er 11,99€ … svarende til 89 kr.
Næste Lugana vin på den lækre restaurant La Lepre var også fra Alberto Zenato, for det var hans 2020 Lugana San Benedetto.
Det er husets basis Lugana vin og selvfølgelig igen lavet på ren 100% Trebbiano di Lugana aka Turbiana, fra forskellige marker og vinstokke, der gennemsnitlig er 25-30 år gamle.
Det er ikke så meget at sige om produktionen, for den er jo helt straight med først presning og så gæring i rustfrie ståltanke ved 16-18 grader og efterfølgende lagring i tankene 4-5 måneder og efter aftapning på flaske yderligere 2-3 måneder inden frigivelse.
Duftmæssigt er vinen fyldig og aromatisk, nærmest med lidt harpiks, stikkelsbær, pærer, lemon, grønne blade, spidskommen, citroner og salt … virker næsten en smule vokset og har derudover lidt hvide blomster.
I munden virker vinen også en smule tung og røget med fed frugt, eksotisk frugt og nærmest olieret med fersken, saftige pærer, syltet grape og salte mineraler.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 145 kr.
Vi startede selvfølgelig med bobler første aften til vores Lugana Welcome Dinner på Il ristorante La Lepre i Desenzano di Garda og det blev helt passende en 2018 Lugana Metodo Classico Brut fra Zenato.
Zenato vinhuset er vi tidligere stødt på her på vinbloggen, men der ligger lige ved bunden af Gardasøen i San Benedetto, lidt udenfor Peschiera. Vinhuset er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden … ikke kommercielt, men specielt omkring innovation og kvalitet.
Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse som er ganske betydeligt, målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.
Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er netop i Lugana, som er vinhuset primære område. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.
Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.
Samlet ejer Zenato omkring 95 hektar vinmarker, og huset drives i dag af Sergio Zenato og hustruen Carlas to børn Alberto and Nadia.
Børnene har i dag overtaget driften og fortsætter med samme ildhu som Sergio. Nadia håndterer markedsføring og de salgsfremmende aktiviteter for huset, mens Alberto er ansvarlig for alle aspekter af produktionen, fra dyrkning af vinstokke til afslutningen af aftapningen.
På Il ristorante La Lepre fortalte Alberto, at denne Lugana Metodo Classico Brut er lavet på 100% Trebbiano di Lugana aka Turbiana og først er druerne presset inden gæring på rustfrie ståltanke ved 16 grader. Derefter er vinen flasket og andengæring er sket i omkring 33 måneder, da vinen er degorgeret i juli 2021.
Pænt frisk brus i næsen, lidt animalsk og landligt suppleret med nødder, peanuts, grønne meloner, fersken, pærer, æbler, citroner og egentlig god intensitet med en lidt gæret note.
I munden er bruset og højt, frisk med grape, grønne æbler og citroner, men ellers har vinen en vis fyldighed, krop og en blød samt balanceret syre. Et fornøjelig glas bobler … og så var vi i gang.
Zenato forhandles flere steder herhjemme, men denne mousserende vin er ikke fundet. Koster i hjemlandet 17,90€ … svarende til 133 kr.
Som start på den lille Lugana International Press Tour, så bød Consorzio Tutela Lugana DOC inden de næste 3 dages intense program på en velkomstmiddag den første aften. Her skulle vi lige hilse hinanden i holdet af vinjournalister samt konsortiets præsident Ettore Nicoletto og vicepræsidenten Alberto Zenato.
Den lille Welcome Dinner blev afholdt på restauranten La Lepre længere nede i Desenzano by, så efter vi i lobbyen på hotellet lige fik hilst på hinanden samt Francesca Goffi og Ambra Berardi, så gik vi samlet ned mod restauranten, mens solen stille gik med ned.
Il ristorante La Lepre har ganske vist ikke Michelin stjerner, men er anbefalet i Michelin guiden, som et fabelagtigt sted med moderne og innovativt køkken med fokus på bl.a. fisk og økologi. Og da vi ankom fik vi os placeret rundt om bordet, mens vi ventede på de sidste … både Ettore Nicoletto og Alberto Zenato.
De kom flyvende i høj fart til middagen … først Marco, som vistnok var en slags teknisk assistent i konsortiet, så Alberto Zenato og så til sidst Ettore Nicoletto … og så var vi klar til en middag samt masser af snak om Lugana, vinene fra området … og selvfølgelig mad.
Menuen lå allerede fremme på bordet …
Appetizers; Bread is gold m/extra virgin olive oil fra vinhuset Frantoio Montecrose og små overraskelser fra køkkenet
Og lad os da bare starte med at se lidt nærmere på maden, som ganske enkelt var helt fantastisk. Vi startede med lidt appetizers, som var nogle små bidder … hvad det var, fandt jeg ikke helt ud af. Dertil lidt god virgin olivenolie og bagt brød, som jeg dog ikke fik taget foto af.
Der var også nogle sjove lange dimser … bag dem kan I se JC, den canadiske vinjournalist, som i dag er bosiddende i Verona. Vores lille start blev suppleret med et glas mousserende Lugana … en 2018 Lugana Metodo Classico Brut fra Zenato huset.
Mediterranean Fish Carpaccio m/cherry tomatojus and beans salad
Sikke en start … lækker tunagtig fisk, der var råmarineret og lagt ovenpå en bund af salat lavet af hvide bønner. Det lyder måske lidt anderledes, men smagte helt fantastisk. Og til fisken fik vi så en frisk 2020 Lugana San Benedetto … også fra Zenato.
Risotto & Parsley m/Sicilian red Prawns and lemon peel
Herlighederne fortsatte med næste ret … en risotto lavet med persille, men slet ikke overfed risotto, men lavet til perfektion. Den blev serveret med nogle vist råmarinerede rejer oven på … fuck, det smagte godt og blev fint suppleret med en 2020 Lugana Le Quaiare fra Bertani.
Selv Ettore Nicoletto var vild med retten, men han jo kendte vinen, da han udover at være præsident for Consorzio Tutela Lugana DOC også er CEO for Bertani Domains, der udover Bertani, også omfatter vinhuse som Puiatti, Val di Suga, Trerose, San Leonino og Fazi Battaglia.
Roasted Apulian Squid m/stuffed courgette flower and spiced tomato sauce
Men aftenens bedste ret blev – i mine øjne … eller rettere smagsløg – denne lille blæksprutte med fyldt courgetteblomst og lidt sauce, der vist var lavet med både tomat og blæk fra sprutten. Det smagte bare herregodt og blev serveret sammen med den sidste vin … en 2020 Lugana Riserva Sergio fra Zenato.
Dermed var Alberto Zenato på hjemmebane, da han jo – ved siden af jobbet som vicepræsident for Consorzio Tutela Lugana DOC – også driver sit 95 hektar store vinhus Zenato Azienda Vitivinicola sammen med sin søster Nadia.
Palvova m/red currant sorbet and Lugana wine gel
Vi sluttede selvfølgelig sidst … en lidt moderne udgave af en palvova med lidt solbærsorbet og Lugana vingelé.
Caress, sweet bites
Til sidst var der også lidt sødt.
Vinene
Her lige et view på vinene, som vi smagte i løbet af aftenen:
Der er selvfølgelig links til anmeldelserne ovenover.
En fornøjelig aften
Det blev en god start på vor lille Lugana International Press Tour, hvor jeg både fik lejlighed til at snakke med nogle af de andre fra vort lille hold af vinjournalister, men også fik den første indflyvning til Lugana området fra både Ettore Nicoletto, Alberto Zenato.
Der kom hurtigt gang i snakken og selvom jeg var en smule træt ovenpå en rejsedag og al bøvlet med igen at skulle bruge mundbind, så steg humøret i takt med den gode mad og vinene i glasset.
Jeg fik også en snak med Ettore, som sad ved siden af mig ved bordet og jeg fik også en selfie med Bertani formanden, som jeg fluks sendte til Falken, som jo Bertani-elsker big time.
På den anden side af bordet sad Daniela, som virkelig er så sød og mild. Hun er en østrigsk weinautorin aka vinskribent, bosiddende i Wien og har lavet masser af artikler om vin og skrevet bogen 111 Weine aus Österreich, die man getrunken haben muss.
Derudover er den skønne kvinde nu i gang med at skrive endnu en bog om 111 mousserende vine, som man absolut bør smage. Hun er bare så sød, mild og dejlig at besøge vingårde med.
Jeg slutter blot lige med lidt flere stemningsbilleder for en flot velkomstaften. Ettore Nicoletto skulle hurtigt videre, da han havde et møde i Milano, mens vi blev hængende et eller to glas tid endnu, men snart luskede tilbage til hotellet i den lune aften … vi vidste, at der ventede en travl dag næste morgen.
I tirsdagsvinklubben på job smagte vi forleden denne 2013 Viña Pomal Reserva fra vinhuset Bodegas Bilbaínas beliggende i den lille by Hora.
Huset ligger faktisk i Haros legendariske stationskvarter med vinhuse som Compañía Vinícola del Norte de España, Bodegas La Rioja Alta samt Muga som naboer.
Bodegas Bibaínas historie går tilbage til 1859, hvor vinfirmaet Savignon Frères & Cie slog sig ned i Haro på flugt fra phylloxera, der påvirkede vinmarkerne i Galicien.
Det var dog egentlig i 1901, at vingården Bodegas Bibaínas blev dannet, da en gruppe Bilbao forretningsmænd købte ejendommen og bl.a. startede med at lave Viña Pomal vinene. Det var vinhusets første leder og medstifter Don Santiago de Ugarte, der stod bag den vin, som første gang blev lavet i 1904, som i øvrigt også var en fremragende årgang.
Samme år lavede man også Castle Pomal vinene, som blev udbredt på det engelske marked og endda solgt til det spanske kongehus, så dermed blev Bodegas Bibaínas officielt kongelig hofleverandør.
I 1997 blev Bodegas Bilbaínas dog solgt til Codorniu gruppen, som siden har startet en omlægning af vinmarkerne med flere vinstokke per hektar for at stresse vinstokkene til at yde det maksimale og der er også plantet mere Tempranillo på bekostning af Graciano og Mazuelo.
Samlet har Bodegas Bilbaínas i dag 250 hektar vinmarker, der ligger omkring byerne Haro og Villabella i Rioja Alta, som jo er den største af de 3 subzoner i Rioja. Og det er fra de 250 hektar, at huset laver en række vine … og alle alene fra egne marker.
Bodegas Bilbaínas koncentrerer sig om at fremstille Crianza, Reserva og Gran Reserva vine på bekostning af unge vine og har siden salget til Codorniu gennemgået en stilændring af vinene, bl.a. har de ny produktionsteknikker givet mere rene, frugtagtige vine men stadig med en tydelig markering af tannin og fadlagring.
Her smager vi så Bodegas Bilbaínas’ 2013 Viña Pomal Reserva, der er lavet af husets ønolog Mayte Calvo de la Banda. Det er 100% ren Tempranillo og lavet temmelig traditionelt med først afstilkning og knusning af druer, gæring og macerationer over moderat tid, hvilket så er efterfulgt af malolaktisk gæring og klaring.
Vinen har tilbragt 18 måneder på amerikanske fade hvoraf 20 % er nye fade. Efter aftapningen lager vine minimum 2 år på flaske inden den frigives til salg.
I næsen er der godt med kraft, ganske fyldig næse med blommer, solbær, jernbanesveller, lakrids, ristede kaffebønder,, egetræ og i det hele taget et tydeligt fadpræg med lidt vanilje … men heldigvis også med lidt frisk kirsebær og en snert mynte.
Smagen er saftig og lidt til den søde side … godt med moden mørk frugt, tranebær, solbær, blommer, medium syre, engelsk lakrids og lakridsrod, røg … absolut venlig, fyldig og nem. Har en fin lille tørhed i slutfasen sammen med kanel, vanilje og den runde frugt. Ligger sådan lige mellem 4,5 og 5 fingre.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske (årgang 2015) koster 169 kr.
Den anden rødvin fra den talentfulde Rabea Trautman fra Weingut Schloss Schönberg er et niveau op, for det er nemlig en 2018 Auerbacher Höllberg Spätburgunder.
Det er en enkeltmarksvin med druer fra Auerbacher Höllberg marken og endda fra den del af marken, som er kaldt Bubberg … et højt og vestligt beliggende plateau, hvor der går en dyb granitåre i undergrunden.
Efter høst har druerne først gennemgået 5 dages kold maceration inden temperaturen har fået lov at stige i gæringskarret. Med den stigende temperatur begynder de naturlige gærceller at arbejde. Efter endt gæring er vinen overført til nye franske barriques, hvor den har tilbragt 24 måneder.
Auerbacher Höllberg Spätburgunder minder på mange måder om lillesøsteren … lys, let og transparent teglfarvet væske i glasset og en duft to die for. Igen finder du sådan et sart og delikat balance mellem en lys frugt med søde jordbær, tranebær og søde kirsebær, blomster samt et yderst let fadpræg … blot med en fin vaniljesødme, italienske mandelbiscotti og endda en syre, som virker lettere italiensk og balsamisk.
Igen har vinen smagsmæssigt en lidt rank side … men her bundet klart mere kompleks sammen og knap så skinger. Derfor laver jeg heller ikke kyssemund … men får blot et bredt smil over fjæset. Der er hindbær, ribs, rabarber og bitre kirsebær med en drilsk, frisk syre, syrlige røde drops, salte mineraler og vild frisk frugt … den giver de mest behagelige frugtknopper på tungen, syrlig ringen for ørerne samt øjeblikkelig frydefuld henrykkelse.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 349 kr.
Den unge, vilde Rabea Trautmann på Weingut Schloss Schönberg er vi stødt på tidligere her på Houlbergs Vinblog. Fra sit vinhus i byen Bensheim i Hessiche Bergstraße syd for Frankfurt am Main laver hun de mest fantastiske vine … og nu smager jeg to røde fra hende, hvor denne Auerbacher Spätburgunder er første.
Weingut Schloss Schönberg et det nyeste vinhus i det lille vinområde Hessische Bergstraße … det lille område med kun 439 hektar vinmarker og dermed et af de mindste af Tysklands 13 vinområder. Schloss Schönberg er grundlagt i 2016 af Rabea Trautman og hun er oprindelig fra Paderborn.
Rabea var egentlig i gang med en uddannelse til landskabsarkitekt, da hun pludselig skiftede spor og besluttede at blive winzerin og selv producere vine. Hun driver hendes lille vinhus fra en flot, gammel ejendom, hvor sekthuset Griesel & Compagnie også holder til.
Ejendommen er fra 1904, og har tidligere tilhørt Hessischen Staatsweingüter, men er nu base for Griesel & Compagnie, som den unge Rabea Trautmann har indledt et tæt samarbejde med.
Udover vinkælderen i ejendommen, så deler de også vilde gærkulturer samt druer fra nogle af de to vinhuses vinstokke på markerne omkring Auerbacher og Schönberger.
Weingut Schloss Schönberg har i dag 14 hektar vinmarker, og de fleste placeret i det område, hvor fyrsterne Erbach-Schönberg på slottet Schloss Schönberg i århundrede producerede vin. Det er bl.a. markerne Schönberger Herrwingert, Auerbacher Fürstenlager, Auerbacher Höllberg, Zwingenberger Steingeröll og Alsbacher Schöntal.
Rabea er meget økologisk bevidst, gærer på naturgær, forstår at bruge sit egetræsfad, så det underbygger og ikke dominerer. Hun laver samlet omkring 20 forskellige vine og herunder altså også denne Auerbacher Spätburgunder, som er lavet af druer fra vinmarkerne Fürstenlager og Höllberg.
Markerne ligger direkte sydvendt med en jordbund af löss aka silt samt granitsten. Spätburgunder stokkene er gamle tyske … blanding af Freiburger-kloner, en lokal Auer-klon og 20-25 år gamle. Der er gået 40% hele klaser med i gæringskarret.
Gæringen er startet spontant og efter endt fermentering er vinen fyldt på 225 liters nye og brugte franske barriques. Her har vinen hvilet 16 måneder og gennemgået malolaktisk gæring og herefter tappet ufiltreret.
Christ for en lækker duft … mit hjerte hamrer hurtigt afsted. For fanden frøken Trautmann. Udover vinen i glasset er smukt, fræk og lys transparent, så er duften ligeledes let, lys med alt doseret smukt, perfekt og afdæmpet. Der er søde jordbær, hindbær, lyse karameller, vanilje og skumgummifidusser, men så afdæmpet, forsigtigt, sart og skrøbeligt. Det dufter så vidunderligt, at man bare dufter, dufter og dufter, men helt glemmer at smage på vinen.
Jeg får taget mig sammen og tager en slurk … men så bliver livremmen sgu spændt, for lige så let og svævende som dufter er, så er smagen anderledes stringent, stram, frisk og strunk. Det bliver et lille, fint og rent syrebid, syrligsaftig … ribs, tranebær, rabarber, som nærmest er presset direkte i dit glas. Syren får mig til at lave spids trutmund efter Rabea i både måben, respekt og ærefrygt … og prismæssigt er det et røverkøb for denne vilde oplevelse.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 3 flasker.
I sommers smagte jeg 4 vine fra Weingut Steitz … og nu smider jeg igen lidt lækker Steitz Riesling i glasset, nemlig en Riesling Feinherb 2020.
Da jeg i sommers smagte Christian Steitz’ knastørre Gutsriesling, så skrev jeg også en del om vinhuset, men lad os denne gang blot koncentrere os om denne sødere 2020 Riesling Feinherb … altså også en Gutsriesling.
Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke og gæret med Christians specielle gær, derefter lagret sur lie på ståltankene en periode og har 16,7 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt en sødlig frugt, fersken, modne pærer, kvæde samt lidt mango klart med nogle kalkagtige elementer. Selvom det er en sødlig vin, så slipper den godt afsted med en let, lun og delikat aroma, der har lidt småbrændte nødder og en snert karamel.
I munden har vinen mere tæthed … sådan lidt sød/syrlig moden frugt, røget og saltet abrikos, modne æbler, lemon og citron, men det leveres egentlig cremet og blødt med en lidt mørk, kraftig syre, som lige prikker lidt på tungen sammen med saltede mineraler. Selvom vi sødmemæssigt er på Feinherb niveauet, så er sødmen slet ikke spor dominerende … den rolle har den kraftige syre og fyldige frugt.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen er 95 kr. ved køb af 6 flasker.