Næste vin … er rigtig guf, og lige min stil. Jeg har tidligere anmeldt 2 vine fra Alvaro Palacios, nemlig hans Petalos del Bierzo og La Vendimia, så jeg vil ikke skrive ret meget om denne charmerende og dygtige vinmager fra Spanien, men i stedet koncentrere mig om denne vin, Les Terrasses fra Priorat vinområdet i Catalonien.
Les Terrasses er et blend af 60% Carignan, 30% Grenache Noir, 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller i de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar.
Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen. Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hl. pr. ha., og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hl. pr. ha., og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hl. pr. ha.
Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke.
Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.
Jeg har tidligere smagt vinen to gange tidligere, blot i årgang 2005 … der var det også en oplevelse. 2007’eren er ligeledes en fabelagtig vin. Næsen er kirsebær (helt klart) og så en meget tydelig duft af blyanter, grafit eller blæk og så en slags muldjord, sådan lidt “muldet/jordslået”, lidt i stil med den duft, som ofte findes i en god Bordeaux. Det dufter bare himmelsk.
Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig. Smager virkelig godt, og en vin jeg bestemt vil anbefale alle at prøve. Elegancen i vinen kunne godt lede én hen på Bourgogne, selvom den selvfølgelig i smag og kraft ligger et stykke herfra. Eneste svaghed er måske, at den er lidt for letdrikkelig … men det er vel egentlig til at leve med.
Prisen er 215 kr. hos Vinspecialisten i Randers, og det er en fair pris for denne vinoplevelse.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Så var det Pauls tur … og han opfordrede os kækt til … udover at skulle gætte vinlandet … også at skulle gætte druen. Det var en klar “Mission Impossible”, da vinen Petalos del Bierzo er lavet af 100% Mencia, som er den traditionelle rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.
Første vin til maden blev denne hvidvin fra Rueda i Spanien. En frisk fætter, som kommer fra et nyere vinhus, som hedder Vinedos de Nieva … en del af Familia Martúe, der også ejer Seis Quintas Martue.
Anden vin denne tirsdag blev en spanioler, nemlig fra den unge, charmerende Alvaro Palacio på Bodegas Palacios Remondo. Han er efterhånden blevet ét af de store navne i Spanien. I stedet for at overtage den fædrende vingård i Rioja, så rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog på Château Pétrus.
Fredag bød på denne vin fra et af mine ynglings vinområder, nemlig denne gamle kending, Condado de Haza fra Ribera del Duero i Spanien. Et vin, som jeg har fået mange gange, og som faktisk stadig holder.
Aftenens blev vinmæssigt afsluttet med manér, nemlig med denne Resalte 2005, som blev den øverste placerede spanske vin på WINE SPECTATOR TOP-100 i 2010.
Et kendt vinhus på vore vinsmagningsaften, idet Steffen tidligere har haft nogle fra Bodegas Arzuaga Navarro med. Denne gang var det Paul, som medbragte en dejlig Ribera Del Duero vin, og ihhhh hvor kan de egentlig bare lave god vin. Rund og fyldig, og en superdejlig vin.
Endnu en gang tempranillo, dælme en dejlig drue, her fra Bodegas y Viñedos Artadi i Rioja området, men ikke et gammeldags egetræksmonster, men en en mere ungdommelig og mineralsk vin, som virkelig er godt håndværk.