Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.
Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres “Grand Old Man”, Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin. Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien. Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.
Argianos vinmarker vokser på meget forskelligartet jordbund (terroir) og det giver nye muligheder for en innovativ winemaker. Således blev de franske druer til Solengi plantet af Noémia og Giacomo Tachis fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe en elangante Supertoscaner. Hans Vinding-Diers så tidligt at der var mulighed for at perfektionere nogle af de bedste Sangiovese Grosso druer og lave Suolo, ligesom Hans er manden bag Single Vineyard Brunelloen Orcaia, hvis druer vokser ikke på en, men 2 vinmarker med terroir af tufsten og limsten, vinen udtrykker således en særlig mineralitet i forholdt til Argianos “almindelige” Brunello.
Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog “The World’s Greatest Wine Estates”. Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.
Supertoscaneren Non Confunditur så dagens lys for første gang i 2002. Vinens latinske navn kan oversættes til “Du skal ikke forveksle”. Ordene indgik i våbenskjoldet som tilhørte den magtfulde Gaetani d’Aragona-slægt, som residerede i landsbyen Argiano i middelalderen. Påbudet signalerede, at man ikke skulle forveksle slægtens ætlinge med andre adelige – en Gaetani d’Aragona var nemlig af en særlig støbning. Det er det samme signal, Grevinde Noemi vil sende; Non Confunditur er ikke “bare” en supertoscaner, det er en vin af en bemærkelsesværdig kvalitet. Non Confunditur laves på 40% Sangiovese, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 10% Syrah, og er fadlagret 12 måneder.
Lad os smage vinen. Duftmæssigt skosværte, eg, harpiks, kaffe og modne bær, og generelt en meget speciel duft. Smagen er fast, jernholdig, stramme tanniner, mørke bær og lidt peber. Flot vin, og en god rødvin som indledning til aftenens ræs.
Hvem medbragte vinen: Steffen
Vinen kan købes hos Philipson til 149,95 kr. for én flaske, 109,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk.
Næste vin La Croix de Fournel kom også fra Bordeaux, og skulle det være svært at finde oplysninger om den forrige vin, så er det nærmest umuligt med denne vin. Dette er for mig lidt bekymrende, idet dette normalt betyder, at vinen er en konsumvin, som er lavet i meget store mængder, alternativt at vinbonden er så lille, at der ikke findes oplysninger tilgængeligt. Nogle mener, at vinen La Croix de Fournel kommer fra det store kooperativ Union de Producteurs de Saint-Emilion, men det kan jeg ikke finde oplysninger om.
Med næste vin røg vi til Bordeaux, her med Château Moulin Delille fra Saint-Estephe.
Efter de flotte … og dyre … 1. cru vine, så synes Bernt, at der lige skulle et ekstranummer til, nemlig en vin fra Rothchilds vingård i Chile Viña Almaviva. Imidlertid hører den heller ikke til i den billige ende, men herom senere.
Aftenens sidste Mouton Rothschild, men vi slutter bestemt af med manér. Den gode Robert Parker har givet denne vin de magiske 100 point, og udtalt, at denne vin er én af legenderne fra Bordeaux. Parker skriver videre, at dette er en stor, stadig ungdommelig vin, og han med denne vin forstår hierarkiet af Bordeaux slottene, når han ser den kompleksitet og glans, som denne vin har. Ja, store ord.
Den næste vin fra Château Mouton Rothchild er denne årgang 1989.
Efter 1997 skulle vi selvfølgelig også smage 1992’eren. Når jeg siger selvfølgelig, så er det naturligvis fordi, at årgang 1992 har et dansk islæt, idet etiketten på vinen er lavet af den danske maler Per Kirkeby.
Videre til næste Mouton Rothchild … lyder godt, ikk’ … videre til næste Château Mouton Rothschild. Her begynder vi også at få lidt alder på, nemlig hele 15 år med denne årgang 1997.
Så kom den første Château Mouton Rothschild på bordet.
Så begyndte indflyvningen til 1. cru Château Mouton Rothschild vinene, og vi starter med slottets andenvin, her i den fremragende årgang 2009. Vinen hedder Le Petit Mouton de Mouton Rothschild, og blev første gang fremstillet i 1993, hvor den fik navnet “Le Second de Mouton Rothschild”. Det var imidlertid ulovligt ifølge fransk lovgivning, så i 1994 fik vinen sit nuværende navn Le Petit Mouton de Mouton Rothschild.