Den venlige ekspedient i Skjold-Burne anbefalede mig denne Grande Alberone Rosso … tilsyneladende fordi vinen var på tilbud til 69,95 kr. og normalt kostede 99,95 kr.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om den nedsatte pris var årsagen til anbefalingen, eller om årsagen måske var de to medaljer, som vinen angiveligt har fået, og som flot er indbygget i etiketten … eller om ekspedienten virkelig havde smagt vinen og derfor nu anbefalede den af et oprigtigt hjerte.
Jeg ved ikke, om jeg var en smule naiv eller måske blot havde travlt, for første advarsel er egentlig rimelig nem at spotte … der er nemlig intet årstal for, hvilket år denne vin er fra. Det kan dermed være alt … en 1972’er, en 1999’er eller en 2011’er.
Dit bud er lige så godt som mit. Dermed årsagen til N.V. (non vintage) i overskriften. Med andre ord er der – ud fra dette – formentlig tale om en vin, som er masseproduceret, ellers ganske uambitiøst hvis man vil lave god og seriøs vin.
Næste advarsel; producenten fremgår heller ikke af vinen. Det tager jeg nu som en udfordring, og importøren har da også været så venlig at ligge et lille spor i form af et lille pænt vedhæng, hvorpå der er en hilsen fra vinmageren Benedetto Lorusso. Hilsenen er nu bare en oversættelse af teksten, som fremgår på italiensk på forsiden af etiketten.
Derudover indikerer vedhænget, at vinen er lavet på druer fra store dele af Italien, nemlig Teroldego fra Trentino, Merlot og Cabernet Sauvignon fra Veneto, Primotivo fra Apulien samt Nero d’Avola fra Sicilien, dvs. et stort skønt blend fra et ukendt vinhus i et 5. område. Det kan da kaldes et kludetæppe.
Få søgninger på nettet afslører også, at tilbuddet måske ikke er så godt endda, for flere steder står vinen til 59 kr. ved køb af 6 stk., og flere steder i Europa forhandles vinen også af Aldi til omkring knap 8€. Klasse.
Benedetto Lorusso er uddannet ønolog, og har sin base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso i deres firma Progetto Vino di Lorusso Michele & CO SAS med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.
De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien.
Alt kunne dermed tale for, at vinen kom fra et af disse firmaer … hvis det ikke lige er fordi, at vinen kommer fra Lombardiet.
Selve producenten er dog det store vinfirma Provinco Italia, som formentlig har hyret Benedetto til at lave vinen og udnytte sit store netværk til vinbønder rundt i det italienske land. Provinco Italia ligger i den nordlige del af Italien i den lille by Rovereto, som ligger omkring 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona.
Firmaet har specialiseret sig i at lave billige vine til supermarkeder, og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.
Og Grande Alberone laves i 2 forskellige eksemplarer, denne almindelige Grande Alberone Case Aged samt en Grande Alberone Platinum Collection på ren Zinfandel. Sidstnævnte bærer en sort etiket. Og ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen og produktionen af den.
Duftmæssigt er der frugtsødme, en anelse kanel, men er også besynderlig flad i duften. Smagsmæssigt meget let tilgængelig … med en lille anelse Amerone-fylde (måske derfor de har kaldt vinen Alberone) og overmodne blommer. Der er en lidt off eftersmag, men bestemt en drikkelig vin, som jeg dog vil kalde kedelig. Mangler syre, kant og eftersmag. Moster Oda vil sikkert være lykkelig, hvis hun fik denne vin anbefalet, og den vil passe fint til en bællefest. Som anbefaling overfor en vinkender … PAZZZZ … der skal ambitionsniveauet være højere.
Pris som sagt 69,95 hos Skjold-Burne … og det er ikke en billig pris.
Lige et sanseindtryk fra weekenden, denne spændende italiener, Querciabella, Mongrana Maremma IGT fra Toscana i Italien.
Med næste vin tog vi et lille spring fra Frankrig til nabolandet Italien, eller helt præcist til Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.
Onsdag … fortsat varmt, og igen grill på terrassen. Burde måske havde fundet en kold hvid, men valget faldt i stedet på denne klassiske bordeaux fra Château Larose-Trintaudon.
Et kup … sådan betegner Phillipson Wine denne vin, købt til 99,95 kr, pr. flaske – ved køb af 12 stk. naturligvis – og en førpris på 499,95 kr., altså en besparelse på ikke mindre end 400 kr. pr. flaske … se det er noget, som vi danskere kan li’.
Tirsdag bød bl.a. på denne Rhône vin på et Merlot blend, bestående af 55% merlot, 25% syrah, 10% grenache og 10% cabernet sauvignon, hvorfor vinen også er klassificeret som en “Vin de Pays”.
Min anden medbragte vin blev en Toscaner, lavet på 100% merlot, og fra det store vinhus Frescobaldi.
Næste vin var meget italiensk, og Steffen havde da også medbragt vinen fra en ferietur til Italien. Det er altid spændende, når der kommer små perler, som er fundet et lille sted under ferierejsen.
Minsandten om der ikke kom én mere … Château Julia Merlot fra samme vinhus Domaine Costa Lazaridi i Grækenland, og også en vin, som vi tidligere har fået (det var endda mig, der havde den med tidligere).
Også en af de svære, selvom den lange slanke flaske burde have bragt os på sporet. Den smager dog slet ikke af tysk vin, nærmere af noget fransk, måske lidt Bordeaux i stilen. Den er da også lavet på cabernet sauvignon, cabernet franc og merlot … hvor anti-tysk. Jeg gættede selv på Italien pga. en smule sødme, men boy hvor blev vi snydt. En rigtig spændende vin, men måske lidt sværrere tilgængelig end hovedparten af de øvrige vine denne aften.