Jeg fortsatte mig med at mæske mig i gode Barolo vine. Næste i rækken blev denne 2013 Barolo Serradenari fra vinhuset Giulia Negri.
Giulia Negri er en ung, køn og fremadstormende kvinde og vinmager, der driver vingården Serradenari Società Agricola en en kilometers penge sydvest for La Morra by. Hun overtog som 24-årig i 2014 driften af hendes fars vingård Serradeneri og går lokalt under navnet Barologirl. Hun er en sej kvinde, som allerede inden hendes overtagelse af vingården havde været på tur til Bourgogne som inspiration og motivation til hendes mål.
Inden hun overtog driften af vingården i det konservative og historiske vindistrikt domineret af veletablerede fyre, så havde hun også afsluttet sine studier i ledelse og biologi. Inden hun helt overtog driften af Serradenari, så havde hun dog lavet et par små mikro-batches i hendes eget navn.
Efter overtagelsen ændrede hun en del, for den beskedne kælder var fyldt med små barriques fra Bourgogne, men Giulia havde efter flere studier fundet ud af, at hun skulle anvende store fade for at bevare Nebbiolo druens reneste udtryk, nerve og energi.
Hun begyndte derfor straks en gradvis udskiftning fra barriques til botti grandi aka store fade med det mål for øje at maksimere et ærligt udtryk og en mere terroir-drevet stil.
Hendes håndværksmæssige tilgang og anvendelse af traditionelle produktionsmetoder strækker sig desuden til bæredygtig dyrkning og Giulia har også været økologisk certificeret siden årgang 2016 og derudover anvender hun ingen brug af gær og tilsætningsstoffer, men alene manuel høst, spontangæring, ingen filtrering og lang, skånsom maceration i kælderen.
Samlet har Giulia 6,5 hektar vinmarker, og vinene laver hun i en gammel kælder, hvorfra hun laver 7 forskellige vine, heraf alene en enkelt hvidvin, en Pinot Noir – som skulle være ret fantastisk – og bl.a. også denne Barolo Serradenari, hvor druerne kommer fra parceller ved Serradenari … det øverste punkt i La Morra.
Vinen er lavet med spontangæring i store 60 hektoliters fade og med 40 dages maceration. Herefter lagrer vinen i 30 måneder på 25 hektoliter store, slavonske og koniske egefade.
I glasset er vinen meget lys og transparent, vildt lækker næse med kamfer, blomster, lyse bær, ribs, hindbær, jordbær, grønne urter, tør jord, violer, sten, eg, vanilje og egentlig meget tilgængelig, selvom vinen fortsat er meget ung.
Smagsmæssigt er det også en frisk og ung Barolo med tonsvis af tanniner, en ætsende god syre, letbenet på en livlig måde, syrlig med en lille sødme, flot balance og eftersmag med godt med mineraler. Det er virkelig lys, feminin, let og elegant Barolo.
Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 499 kr.
Ordet læske stammer fra det fra middelnedertyske leschen, som betyder slukke aka slukke tørst. Men der kommer vitterlig noget ekstravagant over ordet, når man – som denne vinblogger – læsker sig i fine italienske vine, som fx denne 2013 Barolo Cerequio fra vinhuset Michele Chiarlo. Det er på alle måder en meget ekstravagant vin.
Vi bliver i området omkring Montalcino med næste vin, idet vi lidt sydøst for byen finder det lille familiejede vinhus Azienda Agricola San Polino di Fabbro Luigi. Og det er netop derfra, at vinbloggeren smager en 2014 Brunello di Montalcino Helichrysum.
Efter 2014’eren nuppede jeg så et glas Brunello di Montalcino Il Marroneto i årgang 2015 … vildt luksus sådan at vælte sig i gode vine på en grå mandag.
Den første Castellare di Castellina smagte så godt, at jeg besluttede mig for at kigge på flere fugle, så jeg kiggede lidt på carduelis spinus aka grønsisken … en spurvefugl i finkefamilien, som tronede fint på etiketten af husets ikoniske Toscana Rosso I Sodi di San Niccolò.
Weingut Dr. Heger er velkendt her på Houlbergs Vinblog. Jeg har skrevet om ham flere gange, bl.a. har jeg besøgt vingården og anmeldt mange vine fra Heger. Nu smager jeg atter en vin fra vingården i Ihringen, nemlig hans Ihringer Winklerberg Chardonnay.
Det var Jan, som til en vinaften tilbage i 2016 havde taget det røde bordeauxfile krydsermissil Cuvée X fra Weingut Knipser med, og nu havde han igen fire år senere en specialvin med fra samme vinhus, nemlig Knipsers 2012 Syrah Réserve.
Denne 2015 Walporzheimer Gärkammer Spätburgunder fra Weingut Adeneuer er ren gudesaft. Denne er dog ikke en Großes Gewächs, som den årgang 2016 jeg smagte tilbage i august måned, da jeg besøgte vingården.
Som ved min sidste Kjellerup smagning var aftenens vin helt klart Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus … og denne 2017 årgang af vinen trak også aftenens vinderkort.
Nu skruer vi lige et notch, nøk og mulehår op for knappen til sødmevolumen med næste lille Riesling fra Weingut Reverchon, nemlig den top-notch labre Ockfener Bockstein Riesling Auslese.