Tag-arkiv: Tyskland

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.

Weingut G.H. von Mumm ligger i Johannisberg … som vel nærmest kan betegnes som den nordligste del af byen Geisenheim i Rheingau, omkring 1 kilometers penge fra byens centrum, med det velkendte vinhus Schloss Johannisberg som nabo og heller ikke langt fra Chat Sauvage, som vi også tidligere er stødt på her på bloggen.

Johannisberg er nok også den mest berømte del af Geisenheim, da det er her Spätlese vinene reelt er opfundet. Geisenheim er virkelig et vinøs centrum i Tyskland og har bl.a. også siden 1872 huset skolen/universitetet for uddannelse af ønologer, nemlig Forschungsanstalt Geisenheim für Wein- und Gartenbau, som i dag kendes som Hochschule Geisenheim University.

Weingut G.H. von Mumms historie hænger sammen med det velkendte Schloss Johannisberg, som Napoleon under sit togt mod Preussen i 1806 havde taget i sin besiddelse. Han overdrog slottet til marskallen Kellermann, der også var hertug af Valmy, som tak for hans militære tjeneste.

Kellerman overlod driften af Schloss Johannisberg – herunder vinproduktionen – til Adelaide Marco, og hun lavede også en fin vin i den efterfølgende årgang 1807. Men i de efterfølgende år fra 1808 til 1810 svigtede høsten på Schloss Johannisberg og det pressede det velrenommerede slot.

Det udnyttede den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm, som i begyndelse af 1811 var kommet til byen. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler. Han var så dristig, at han købte næsten hele 1811 høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Vinene fra Weingut G.H. von Mumm er opdelt helt traditionelt i Guts-, Lagenwein og Erste Gewächse. Denne Spätburgunder er en Gutsweine, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen. Derfor springer vi da også bare lige direkte på mine smagsnoter.

I glasset er denne Spätburgunder klart mørkere end gennemsnittet. Næsen byder desværre heller ikke på nogle af de aromaer, som gør med varmblodig, når der er Spätburgunder i glasset. Der er i stedet lidt tyggegummi, salt, kirsebær og mørkere bær … brombær, egenoter og virker lidt kantet og tør. Den har nærmest en duft som en kedelig og billig vin over sig.

Og så er duften endda bedre end smagen, hvor syren er første sanseindtryk og virker krydret, kantet og lidt for dominerende. Frugten er småbitter, og det hænger ikke helt sammen for mig. Uhhhh. No go desværre … men hustruen er sgu ganske vild med den. Hun får gavmildt resten af flasken, mens jeg vist lige skal i vinkøleskabet efter noget andet.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 9,70€ … hvilket svarer til 72 kr. Den køber jeg ikke igen.

Vinanmeldelse 3/7 

2015 Weingut Alexander Laible, Weißer Burgunder Trocken ★★, Baden, Tyskland

2015 Weingut Alexander Laible, Weißer Burgunder Trocken **, Baden, TysklandZweite Weinstube i søndags blev min hamburgske stamvinbar NEUMANNs | Bistro & Weinbar i Rotherbaum kvarteret. De har ganske vist ikke Spätburgunder på vinkortet – og sådan en unode bør de selvfølgelig omgående få rettet – men så nuppede vi blot denne Weißer Burgunder fra Weingut Alexander Laible.

Ham er vi stødt på et par gange tidligere her på bloggen, men primært med nogle af hans vine på Spätburgunder. Laible holder til ved den lille by Unterweiler nær Durbach lidt nord for Kaiserstuhl i Baden.

Alexander kommer selv fra en stolt familie af vinproducenter. Laible familien har været vinbønder i 13 generationer siden 1672, så det var oplagt, at Alexander og hans bror Andreas også skulle være vinproducenter, men det blev Andreas, der overtog driften af familiens vingård.

Alexander måtte selv ud at købe en vingård og vinmarker. Heldigvis hjalp grandfætteren Eugen Schlindwein med de første marker, idet han i 2007 solgte Alexander nogle af hans marker i det nordlige Ortenau omkring Sinzheim Baden-Baden … og det blev grundstenen til Weingut Alexander Laible.

Der skulle imidlertid også købes en ejendom til produktion af vinene, så Alexanders og hustruen Corinnas købte i 2007 også en gammel ejendom sammen med yderligere jord, og det er netop ejendommen ved Unterweiler … faktisk ikke mere end få hundrede meter fra bror Andreas’ vingård … den fædrene gård.

Og den købte vingård er en charmerende gammel ejendom, nænsomt restaureret og indeholder en 160 år gammel mølle. Efter købet blev alt ombygget og renoveret bl.a. med støtte fra det evangeliske broderskab Kecharismai auf der Schwäbischen Alb. Munkene lever efter benediktiner regler, og de kendte Alexander fra barndommen og ville gerne hjælpe ham med at bygge sin vingård. Måske hjalp det også, at munkene er vinelskere.

Til hjælp med produktionen fik Alexander de første år hjælp af grandfætteren Eugen Schlindwein, som jo også havde hjulpet med købet af de første marker, og derudover vinmageren Iris Mauch og freelance vinmageren Manfred Enderle.

Manfred er vi tidligere stødt på her på bloggen, idet han er venner med de herlige Enderle & Moll … men er dog ikke i familie med Sven Enderle trods det fælles efternavn. I dag er Manfred dog ikke længere tilknyttet Weingut Alexander Laible, hvorfor det i dag alene er Eugen Schlindwein og Iris Mauch, som fortsat hjælper med produktionen.

Men Alexander havde selv havde også en vis erfaring, dels fra faderens vingård og dels fra Alexanders uddannelse til vinavlsteknikker på forskninginstituttet i Weinsberg suppleret med arbejde i Mosel. Og siden opstarten er Weingut Alexander Laible stormet frem.

I 2006/2007 blev han af DLG (Deutsche Landwirtschaft Gesellschaft) tildelt titlen Tysklands bedste unge vinproducent i konkurrence med 650 vinproducenter. Vinguiden Gault Millau tildelte ham allerede i 2009 prisen for dygtige vinmagere, og han blev samtidig udnævnt til den bedste unge vinmager i Europa.

Corinna og Alexander har i dag 11,5 hektar vinmarker og de bedste marker er Durbacher Plauelrain og Sinzheimer Sätzlerund Frühmessler. Halvdelen af vinstokkene er den traditionelle Ortenau Riesling og derudover dyrkes Pinot Blanc, Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir og Lemberger.

Alexander bruger meget tid i markerne og formindsker udbyttet med beskæring i vinteren og reduktion igennem hele vækstsæsonen. En del af vinstokkene er 58 år gamle. Der benyttes ikke pesticider eller kunstgødning i produktionen. Resultatet er altid små aromatiske druer, der giver karakteristiske vine med intens aroma og elegant balance.

Konen Corinna er – siger Alexander i hvert fald selv – hjertet og sjælen i vingården og hun står for salget, kundepleje og bistår ellers Alexander, når vinene skal tilsmages. Svigerinden Diana Fischer hjælper med salget og står for forsendelsen af vinene, mens svigerfaren Manfred Huber hjælper med emballage, pakning, mærkning og levering af vin.

Og det med kvalitet forsøger vinhuset selv at definere med stjernerne på vinene. Der køres efter et princip med 1 til 3 stjerner, hvor 1 stjerne betyder, at der er tale om en hverdagsvin, som afspejler det lokale terroir og aldrig skuffer … som de selv så smukt skriver på vinhusets hjemmeside.

Denne Weißer Burgunder Trocken har 2 stjerner, og det betyder, at det er vin af særlig kvalitet, hvor der ikke høstes mere end 65 hektoliter pr. hektar, mens det øverste niveau med 3 stjerner betyder, at det er vine fra de bedste vinmarker, vine med intens mineralitet og udstråling, hvor udbyttet ligger under 50 hektoliter pr. hektar og hvor vinene hører til nationale og internationale topkvaliteter. Det er i hvert fald målet.

Denne Weißer Burgunder Trocken ★★ er der ikke de store oplysninger om, udover at den både har gæret og er lagret på ståltanke, med andre ord ingen lagring eller anden kontakt med egefade.

Og det faktisk en rigtig lille charmetrold af en vin, som i næsen byder på modne pærer, fersken, svag citrus … og der fornemmes en form for fylde, fedme og sødme. I smagen rammes du først af en smule sødme sammen med fedme, saftighed, gode modne pærer og lidt bitter grape i slutfasen. Trods sødme og saftigheden er der en fin og lækker syre … ikke stringent og syrlig, men en blød syre, selvom konen siger, at den renser hendes tunge. Balancen er helt fin og vinen er svær ikke at kunne li’.

På vinbaren kostede vinen 31€ … men i tyske forretninger omkring 9,80€ … og det er sgu meget fornuftigt.

Rating 5/7 

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, Tyskland

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, TysklandPå Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.

Det frankiske vinhus holder til i den lille by Frickenhausen am Main lidt syd for Würzburg … længere nede end både Randersacker og Sommerhausen. Det er historisk en by, hvor fyrstebiskopperne fra Würzburg tilbragte deres somre.

Weingut Meintzinger drives af familien Meintzinger, som har drevet både vinhus og hotel i byen siden 1790.

I dag er det med 8. generation i form af Jochen og Michaela Meintzinger ved roret, og de har siden 2005 passet hotellet med dets 29 værelser, wellnessafdeling samt vinproduktionen fra omkring 26 hektar vinmarker, hvor de dyrker alle de normale sorter i Franken.

weingut-meintzinger-bag

Det er Jochen Meintzinger, der som kældermester står for produktionen af vinene sammen med Volker Pfaff. Udbyttet ligger i gennemsnit på 78 hektoliter pr. hektar og det giver basis for en produktion på omkring 180.000 flasker vin om året. Husets bedste mark er Frickenhäuser Kapellenberg, hvorfra netop druerne til denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken kommer.

Marken er en klassisk og historisk mark med en 60% hældning og en smuk udsigt over det vigtige og smalle stykke af dalen mod syd. Midt i marken ligger der en lille kapel, som også har givet navn til marken. Det er Valentinus kapellet, som blev bygget tilbage i 1699 som en del af kuren for Frickenhaus’ borgmester Valentin Zang, som var blevet ramt af lammelse og dermed bundet til hans seng. Det siges, at kapellet havde den ønskede virkning, for ifølge sagnet blev borgmesteren mirakuløst helbredt fra sin lidelse efter et par år.

Novemberlese II er husets røde topvin, hvad de hos vinhuset kalder en Großes Franken. Den er lavet på sent høstede druer … og det er jo sikkert deraf navnet Novemberlese kommer. Vinen er lagret på egetræstønder, men hvor lang tid fremgår imidlertid ikke, så vi springer i stedet hovedkuls ind i mine smagsnoter.

I glasset er vinen transparent … ikke markant, men nok til at far trækker lidt på smilebåndet; Spätburgunder. Næsen er meget kirsebær domineret med peber, røg, marcipan, lidt ristede noter og vanilje. I munden er vinen nærmest lidt parfumeret i smagen sammen med friske bær, syrlige kirsebær, lidt mørkere bær, tranebær, stram syre og godt med kraft … på den måde en rigtig Franken Spätburgunder. Har sådan en lidt markant  svag frugtsødme, men bestemt en ganske habil Spätburgunder … dog til den dyre side.

Vinen koster 29€ på vingården, og det virker umiddelbart i den høje ende. Måske jeg bare var træt efter de 42 kilometer?

Rating 4,5/7   

2012 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Markus Molitor, Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, Mosel, TysklandTil desserten serverede Gert mere Molitor, nemlig denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinett, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2011. Og en meget anderledes vin end hans Riesling Alte Reben Saar Trocken.

Marken Wehlener Klosterberg er kernen i vinhusets vinmarker, og den strækker sig op de stejle skrænter omkring selve vingården. Den ligger i en dal lige overfor Zeltingen og vender næsten stik mod syd.

Marken har en tung stenet jordbund af opløste skifer med en høj andel af jern, hvilket er med til at give mineralske vine med sart, elegant frugt. Udover Riesling dyrker Molitor også Pinot Blanc … Weißburgunder på Wehlener Klosterberg.

Denne Riesling Wehlener Klosterberg Kabinet er en tør vin, hvilket man nemt kan se på flasken, idet alle tørre vine fra Markus Molitor har hvid kapsel … eller top, for der er selvfølgelig almindelig prop i vinen. Denne udgave fra Wehlener Klosterberg er høstet med Kabinett sødme i druerne, men gæret ud til en tør vin. Vinen er lavet på ren stål … har ikke ligget på fad overhovedet.

I glasset er vinen langt mindre gul end den på de gamle stokke ved Saar … her mere almindelig lys, klar gul. I næsen er der en ganske lille smule petroleum, men ellers lidt tropiske frugter, gammel kælder, modne æbler, grapefrugt, nødder, mineraler, sødme … sådan fugtig i udtrykket og duften er ganske fantastisk.

I munden er vinen mere syrlig end forventet … meget ren, stålagtig syre med mineraler, grønlige noter. Virkelig frisk, sprød og syrerig med elegance, citrus, lidt pærer og fin lang sød-krydret eftersmag. Har ikke helt samme fornemmelse af fyldighed i smagen, som med 2011’eren, men måske er det bare mig. Balancerer lige mellem 4½ og 5 tommelfingre. Fortsat en voldsom lækker vin.

Gert havde købt vinen på vingården til 12,50€ … hvilket svarer til 93 kr.

Rating 5/7 

2013 Weingut Markus Molitor, Riesling Alte Reben Saar Trocken, Mosel, Tyskland

2013 Weingut Markus Molitor, Riesling Alte Reben Saar Trocken, Mosel, TysklandLige en vinøs update fra weekenden, som bød på besøg hos buddy Gert mit frau … og det er altid lig med god vin. Vi startede med én af vinene fra sommerens besøg i Mosel, nemlig denne Riesling Alte Reben Saar Trocken fra Weingut Markus Molitor.

Weingut Markus Molitor holder til i en imponerende flot ejendom, som  kaldes Haus Klosterberg. Den ligger udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues og altså på Kues siden.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog driften af familieejendommen i 1984 – i en alder af blot 20 år – og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7,5 hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling.

Ved Mosel floden har Molitor parceller på 15 forskellige marker, nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Denne Riesling Alte Reben Saar Trocken kommer ikke fra området omkring Bernkastel-Kues, men fra en parcel på marken Saarburger Rausch, som ligger ved Saar floden – en biflod til Mosel – omkring 40-45 kilometer sydvest for Bernkastel-Kues. Saar løber sammen med Mosel flosen ved byen Konz. Da vinene således kommer fra skråninger ved Saar, så har vinen selvfølgelig også betegnelsen Alte Reben Saar Trocken … en tør vin på gamle stokke fra Saar.

Normalvis laves vinen af druer fra flere forskellige vinmarker ved Saar floden, hvor Molitor siden 2001 har købt flere marker, bl.a. denne Saarburger Rausch, Niedermenniger Herrenberg længere mod nord og Ockfener Bockstein, som vel nærmest ligger mellem de to første. I 2013 årgangen er vinen dog udelukkende lavet med druer fra Saarburger Rausch.

Saarburger Rausch marken er samlet 12 hektar stor, en 30-60% stejl mark, hvor andre producenter som fx Weingut Dr. Wagner og
Weingut Forstmeister Geltz-Zilliken også har parceller. Det er en Erste Lage mark og vinstokkene er der 50-60 år gamle, selvom man egentlig godt må kalde vinen for Alte Reben blot stokkene er over 25 år. Jorden på marken er præget af den lidt røde skifer.

Vinen er lavet i store egetræsfade med spontangæring og der er i denne årgang 2013 alene lavet 3.000 flasker af vinen.

Og hvor er det bare god Riesling. I glasset er der godt med farve … nærmest pisgul … pardon my french. Næsen er ganske aromatisk, dyb og intens med hyld, kvæde, mango, honningmelon … meget modne frugter, sødme, lidt nødder, våd vaskeklud, svag grape og godt med mineraler. Virker moden, fyldig og aromatisk. En næse, som man kan blive helt høj af.

Smagen er – hold nu kæft – præget af sødme, meget cremet … nærmest som en Großes Gewächs. Samtidig er der helt klart mineralsk islæt, syre, bitterhed fra grape. Syren er blød, men klar og fast. Det er virkelig god Riesling, og virker moden, selvom vinen fortsat er ung og fx uden petroleum i næsen. Kan med fordel gennem nogle år … virkelig høj kvalitet.

Gert havde købt vinen på vingården til 16,90€ … hvilket svarer til 126 kr. Fuck, det er billigt.

Rating 6/7 

2012 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, Tyskland

2012 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, TysklandMan kortslutter nærmest af nydelse, når man får fabelagtig Spätburgunder, og denne Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs fra tophuset Weingut Bercher i Kaiserstuhl er bare spitzenklassen af 1. grad.

Jeg har én gang tidligere smagt denne vin – blot i årgang 2008 – og der var jeg også ved at kortslutte, så det er en vin, som man bør prøve én gang i livet … mindst! Jeg fik vinen blindt og gættede Spätburgunder fra Baden. Ikke helt affældig trods kortslutningen.

Nå, men Weingut Bercher holder til ved byen Burkheim i Kaiserstuhl tæt på grænsen til Frankrig i et område, som nærmest eksploderer af gode producenter af specielt Spätburgunder. Nærmest hellig Houlberg territorium … selvom jeg desværre ikke har besøgt området … endnu.

Bercher er et lille familiedrevet vinhus, og familien kan spores helt tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl. I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie.

I 1756 bygge Franz-Michael Bercher herregården, som stadig den dag i dag er sæde for vinfirmaet. Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, og de bedste marker er markerne Burkheimer Feuerberg, Burkheimer Schloßgarten, Jechtinger Eichert og Sasbacher Limburg. Der dyrker familien sorter som Spätburgunder, Grauer Burgunder, Weißer Burgunder, Muskateller, Riesling, Scheurebe, Chenin Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Lemberger.

I dag er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.

Vinen her er familiens top Spätburgunder og er selvfølgelig en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke på marken Burkheimer Feuerberg. Marken har sit navn – ildbjerget – på grund af undergrunden med vulkansk oprindelse.

Den mørke vulkanske sten – som på tysk hedder noget så smukt som vulkanverwitterungsboden – sikrer nemlig vinstokkene en optimal varmeisolering, som er specielt god for fx Pinot Noir druerne, og som samtidig giver vinene et højt indhold af mineraler. Efter høst gærer druerne på skind i 14 dage, hvorefter vinen modnes i barriques midst 18 måneder.

I glasset herlig lys, transparent teglfarvet vin, som opsender en karakteristisk animalsk note af stald, våde hunde og lyse bær, hindbær, jordbær, kirsebær, lidt chokolade, tobak, vanilje, fennikel, røg, timian og svage mineralske noter, selvom det samlede indtryk i næsen er, at vinen er både blød og rund.

Men i munden er der nærmere referencer til Bourgogne, en meget præcis og mineralske syre med jordbær, hindbær, røg, mint, citronsyre og salte mineraler. Det bliver blandet med let peber … syren går igennem i hele smagsspektret og sikrer, at vinen bliver på skinnerne. Det er fortsat ungt og stringent, men også med lethed, blødhed og finesse … og hold op, hvor smager det godt.

Crimewine har 2008’eren på lager til 399 kr., men ser ikke til at have denne 2012’er, som på vingården koster 39€.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, Tyskland

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, TysklandPå min geburtstag i november sidste år drak jeg selvfølgelig lidt Spätburgunder, nemlig denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S fra den fremragende Weingut Horst Sauer i Franken … og nu dukker vinen såmænd op igen, blot i en nyere årgang 2012.

Weingut Horst Sauer bor på Bocksbeutelstraße 14 … hovedgaden i den lille by Escherndorf … mere frankisk kan det næsten ikke blive … Bocksbeutelstraße. Men denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S kommer imidlertid ikke i en bocksbeutel, men derimod en almindelig Bourgogne flaske.

Vingården er grundlagt i 1977 af Horst Sauer, og drives fortsat af Horst, men i dag i samarbejde med datteren Sandra. Vingården ligger nedenfor Lump marken – én af de varmeste og måske bedst eksponerede skråninger i Franken.

Samlet har Weingut Horst Sauer i alt 18,5 hektar vinmarker, og de bedste marker er netop Escherndorf am Lumpen, Escherndorfer Lump samt Escherndorfer Fürstenberg. På markerne består jorden af kalksten samt løs sten- og lerjord.

På markerne dyrker de typiske frankiske druesorter Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Bacchus, Scheurebe, Spätburgunder, Domina samt Weißburgunder.

Og vinene er opdelt helt klassisk efter VDP’s opskrift Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Große Lage. Derudover også lidt Erste Lage Edelsüße Weine. Samlet produktion ligger årligt på omkring 156.000 flasker vin.

Sauer har bygget sin vinkælder i 4 etager, hvis det så ellers kan kaldes en vinkælder. Men det betyder, at druematerialet, mosten og vinen ikke bliver pumpet, men transporteret ved hjælp af tyngdekraften fra presse, til gæringstank og slutteligt til fadene. Det giver en meget skånsom produktionsproces.

Horst Sauer formulerer sin passion for vin med ordene;

“Hvad smager lykken af? Kan en vin rumme minder – ord og billeder fra fortiden – eller forventninger til fremtiden?

Vin er et perfekt medie til at formidle historier. Nogen gange bliver det en lille historie, andre gange bliver historien overvældende, og en sjælden gang bliver historien også melankolsk – alt afhængig af situationen og af hvordan, du har det i nuet. Dette har skabt min passion for vin.

Dertil kommer kommunikationen med de mennesker, som nyder disse historier, og bruger vores vine til at frigøre deres fantasi i forsøg på at fastholde vinens flygtige øjeblikke. Dette er drivkraften i mine daglige bestræbelser på at skabe en god vin. Dette … og mine diskussioner om de mere tekniske aspekter med min datter Sandra, som nu er en integreret del af mit arbejde.”

Horst Sauer blev nomineret til årets vinbonde 2005 og kåret som årets hvidvinsproducent ved “Winechallenge London” 2004. Ratingen er 4 klaser i Gault Millau og 5 stjerner i Eichelmann.

Denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S er én af Horsts Erste Lage vine. Druerne kommer selvfølgelig fra marken Escherndorfer Fürstenberg, og er høstet manuelt. Vinen er lagret på barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Akkurat som sidst er farven en smule mørkere end Spätburgunder traditionelt er … fortsat fin, teglfarvet transparent … bare ikke sådan voldsom lys. I næsen er vinen heller ikke med den velkendte søde og animalske stald samt våde hunde, men mere en dyb, grøn og krydret næse med kirsebær, stikkelsbær, mynte, godt med røg, egetræ og masser af syre. Typisk frankisk Spätburgunder, som sjældent bliver særligt søde, men lidt mere kantede og anmassende.

Smagen er i samme boldgade som duften. Der er modne kirsebær, men ellers en fin lethed med syrlig frugt, mineralitet og en stram syre,  som klæder de modne frugter og den friske frugt generelt. Syren er meget vedholdende og vinen ender i en lang og syrlig eftersmag med den typiske frankiske stramhed. Lidt maskulin Spätburgunder.

Jeg har tidligere købt vinen i Tyskland på weine.de, hvor prisen var 15,40€ … svarende til 115 kr.

Rating 5/7 

2014 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, Tyskland

2014 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG, Mosel, TysklandMed næste vin rykker vi længere mod vest, nemlig til de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg i det centrale Mosel, hvor vi finder ejendommen Dusermonder Hof. Der bor én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag, som står bag denne Riesling fra Großes Gewächs marken Brauneberger Juffer.

Familien Haag kan dateres tilbage til 1605, hvor familieejendommen Dusermonder Hof i Brauneberg blev anskaffet. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925. Det var imidlertid først omkring 1937, at Fritz Haag grundlagde det succesfulde vinhus.

I 1957 afbrød den 20 årige Wilhelm Haag sine udlandsstudier for at hjælpe sin syge far Fritz med høsten. Wilhelm blev hjemme og overtog gradvis ansvaret. Det stod dog hurtigt klart, at Wilhelm ej blot videreførte familieforetagendet i samme stil som faderen.

Fokus blev nemlig nu i endnu højere grad lagt på kvalitet – hvilket i høj grad skete gennem en strengere udvælgelse af parceller samt lavere hektarudbytter. Wilhelms kvalitetsfokus bar frugt og med gode årgange op gennem 50-, 60-, 70-, 80-, og 90’erne blev Wilhelm i 1994 udråbt til ”Årets vinmager i Tyskland”.

I 2005 overtog Wilhelms søn Oliver og fruen Jessica driften. Forinden havde Oliver studeret ønologi i Geisenheim sideløbende med, at der blev arbejdet hos kapaciteter som Dönnhof i Nahe og Karthäuserhof i Ruwer. Efter ønologieksamen fik Oliver Haag ansættelse hos Mont de Toit i Sydafrika, efterfulgt af 5 år hos Wegeler i Rheingau. Herefter returnerede Oliver til familieejendommen, hvor vinene i dag laves med største omhu.

Og kronjuvelerne hos Haag er de to Grosse Lage marker Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som begge ligger på den venstre bred af Mosel overfor landsbyen Brauneberg. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på omkring 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Her opnår Riesling druerne optimale vækstforhold. Skråningerne er domineret af mørk skifer, og undergrunden er meget jernholdig. Forhold der bidrager til høj mineralitet og et fantastisk lagringspotentiale. Mosel er Riesling-land, hvilket Fritz Haag da også anerkender til fulde, her arbejdes kun med Riesling.

Brauneberger fik tilnavnet Juffer i begyndelsen af 1700-tallet. Juffer betyder “pebermø” og navnet opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, som efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Braunerberg, alle valgte at trodse deres fars ønsker om arrangeret ægteskab og i stedet viede deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forbrev frøkerner … eller pebermøer.

Her har vi husets tørre topvin Brauneberger Juffer Riesling Trocken Großes Gewächs, hvor druerne kommer fra meget gamle vinstokke på Brauneberger Juffer. Og det er sgu bare klassevin. Det er en vin, som jeg sidst smagte i august 2014 … men der var det i årgang 2013. Dengang var jeg – som nu – også meget begejstret.

Der er et snert af petroleum, lidt fersken, citron, let sødme, svag babybræk (på den helt fede måde), gule blomster, intensitet og gennemgående mineralitet. Næsen er helt fantastisk. I munden er vinen fortsat ung, frisk og rank. Som i 2013’eren er der først lidt fedme i starten af smagen, men det afløses hurtigt af en rank renhed med friskhed, spændstighed og stor mineralitet. Det er lidt blomster, æbler, hyld, lime … lidt grøn og ung, men flot vin. Forestil dig, hvordan den vil kunne udvikle sig de næste 5-10 år. Uha.

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen ligger omkring 180 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Weingut Rudolf Fürst, Spätburgunder Tradition, Franken, Tyskland

2014 Weingut Rudolf Fürst, Spätburgunder Tradition, Franken, TysklandFredag er muslimernes hellige ugedag. Derudover er dagen opkaldt efter gudinden Frigg, som var Odins hustru. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa og fredag hedder netop på oldhøjtysk frīatag. Men alt dette er jo fuldstændig ligegyldigt … for det vigtigste ved fredag er, at det er Spätburgunderdag.

Dermed er fredag selvfølgelig også lidt en hellig dag … hvilket jeres flittige vinblogger a.k.a. Houlberg har løst med denne Spätburgunder Tradition fra et af de bedste vinhuse i Franken, nemlig Weingut Rudolf Fürst.

Fürst holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main, som ligger i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene. Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da hans far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den “almindelige” mark Karthäuser i Volkach. Deres moderne vineri ligger midt i vinmarkerne og er bygget i 1979.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa. Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Fürst laver nogle af Tysklands mest spektakulære vine og hans top Spätburgundere koster også nemt omkring 100€. Vinene laves med minimal intervention i vinmarkernes cyklus, stærkt reducerede udbytter, nænsom vinifikation og lang lagring på træfade. Der anvendes gamle tyske kloner til husets basis Spätburgunder, mens der i de store cuvéer indgår Spätburgunder fra Dijon kloner.

Fürst er nok sammen med Weingut Stadt Klingenberg topproducenterne i Churfranken. Generelt får Fürst altid stor ros af vinanmeldere, bl.a. har Master of Wine Jancis Robinson i Financial Times kaldt Rudolf Fürst for en anerkendt Pinot Noir tryllekunstner i Tyskland … ikke kun med Spätburgunder, men også med den tidligere modnende Frühburgunder.

Fürst til vinbloggens fyrste
Fyrstelige dråber fra Fürst til vinbloggernes mørke fyrste … belønning på terrassen efter at ha’ slæbt havemøblerne ud på en solbeskinnet forårsdag.

Denne Spätburgunder Tradition er netop husets entry-level – basis – Spätburgunder, en rigtig Gutswein, hvor druerne kommer fra forskellige marker i Churfranken, klassisk Buntsandstein undergrund. Høstudbyttet ligger mellem 45-55 hektoliter pr. hektar. Vinen er lagret på 80% brugte barriques og den resterende del i større egefade i mindst 12 måneder. Vinen flaskes ufiltreret.

I glasset den sædvanlige transparente teglfarve … og så alligevel. Farven er måske en tand mørkere end normalt, men det er ikke meget. Som med andre Franken Spätburgundere, så er der ikke den søde animalske kostald i næsen, men mere en rustik næse med grannåle, grønne vinblade, mellemrøde bær … lidt maskulin og hårdtpumpet i udtrykket, hvid peber og friskfældede egetræer.

I munden er der noget typisk Franken Spätburgunder over vinen. Sådan mere anmassende … som Spätburgunder ofte er i Franken. Dér bliver vinene sjældent særligt søde, men byder i stedet på modne kirsebær, ribs, stramme tanniner og fyldig syre med lidt peber, kalk og andre gode mineraler. Maskulin, tæt og syrlig … men også en smule kantet i udtrykket. Meget mineralsk. Hmmmm.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI var måske begyndt at tvivle på, om der i det hele taget var Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem i fredags? Men der er ingen grund til at ringe efter den mentale vagtlæge, for selvfølgelig var der Spätburgunder på bordet, nemlig denne Spätburgunder Tradition fra Weingut Philipp Kuhn.

Vinhuset ligger i byen Laumersheim omkring 10 km. nordøst for byen med der herlige navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker.

Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter. De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hektoliter pr. hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han “Der Philipp”, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et “ungt talent” i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter og ved at modtage Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5 år i streg én af det store tyske vinpriser.

Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser. Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter. Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Vinene er opdelt i serierne Gutsweine, hvor flaskerne har blå hætte, Ortsweine, hvor farven er sølv og endelig Große Gewächse, hvor toppen af flaskerne er guldfarvet.

Denne Spätburgunder Tradition har en blå turban på hovedet og er således Kuhns entry-level Spätburgunder … en Gutswein, som dog har lagret hele 16 på barriques efter omkring 1-2 ugers maceration. Druerne til vinen kommer fra husets marker i Laumersheim og Großkarlbach, hvor jorden består af løs ler og fin kalksten.

Første anbefaling er klart, at du giver denne vin godt med luft … da duften ændrer sig en del, når den har fået le Grand Tour i luftgyngen. Før iltningen var der lidt halvt fordærvet kød, eucalyptus, kaktuspiller, urter, krydderier samt hindbær, kirsebær, grønne blade og en omgang røg. Efter nogle timers luft er der mere klassisk sød kostald, stadig lidt fersk kød, men nu er de lette lyse bær … jordbær og hindbær … mere udtalte sammen med røg, svag lakrids, bolsjer og blomster. Efter iltningen er duften markant bedre. Giv den eventuelt gerne natten over i køleskabet.

Smagen er sådan meget varmkrydret, stærk med en stram syre. Virker fyldig, tanninrig og det krydrede smagsindtryk fylder meget. Nogle timers iltningen ændrer ikke smagen så meget, som det ændrer duften. Smagen ligger stadig lidt samme sted … lidt bitterhed, peber, måske lidt mere omgængelig, selvom det krydrede fortsat fylder en del. Det bliver aldrig helt stort for mig.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 12,30€ … eller omkring 92 kr.

Rating 4/7