2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2004 Château Desmirail, Margaux 3. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigFor en måned siden drak jeg en 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé og fortalte historien om, at slottet udsprang fra det gamle Château Rauzan. Og det gør Château Desmirail såmænd også … og det er netop næste vin, en 2004 Château Desmirail fra Margaux … altså nu på venstrebreden, Medoc-halvøen.

Da Château Rauzan blev opdelt i 4 vinslotte midt i 1700-tallet, så var det Demoiselle Rausan du Ribail som fik slottet. Det fik – naturligvis – navnet Château Desmirail efter hendes mand Jean Desmirail, som var advokat i Bordeauxs Parlament.

Château Desmirail tilhørte derefter familien Desmirail til lige før 1855 klassificeringen, hvor det blev købt af Monsieur Sipière, som inden da arbejdede som ejendomsadministrator på Château Margaux. Det var under hans ejerskab at Desmirail blev klassificeret som et 3. Cru Classé slot.

I begyndelsen af det 20-århundrede var Château Desmirail kortvarigt ejet af Robert de Mendelssohn, som var en nevø af den berømte komponist. Derefter var slottet ejet af Martial Michel, som var en handskemager fra den nordlige del af Frankrig, men han solgte igen slottet lige før 2. verdenskrig til ejerkredsen bag Château Palmer … et andet 3. Cru Classé slot i Margaux.

Ejerkredsen bestod af et syndikat af familierne Sichel, Ginestet, Mialhe og Mähler-Besse, som grundlagde Société Civile de Château Palmer. De drev i mange år begge slotte … og solgt i 1963 faktisk vine fra Château Palmer som værende vine fra Château Desmirail.

I 1980 blev Château Desmirail solgt til Lurton familien, nemlig Lucien Lurton, en ikonisk figur i Bordeaux … fra en stor, stor vinfamilie i Bordeaux.

Historien om Lurton familien startede reelt i 1923, hvor François Lurton giftede sig med Denise Récapet. Begge kom fra Bordeaux … François var søn af en lokal advokat og Denise født i en rig vinfamilie, da hendes far Léonce Récapet ejede vinslottene Châteaux Brane-Cantenac, Issan og Lagrange. På et tidspunkt ejede han faktisk også Château Margaux, men byttede aktierne i dette for slottet Clos Fourtet i Saint-Emilion.

Da han døde i 1943 overtog François Lurton og hustruen således hele vinimperiet. Denises ene søster døde ved fødslen og broderen i 1. verdenskrig. François Lurton og Denise fik 4 børn, herunder Lucien Lurton. Og alle børnene fik hver et vinslot, da arvesølvet skulle fordeles. André fik Château Bonnet, Simone fik Franquinotte og Montremblant, Dominique fik Château Reynier og Lucien fik Château Brane-Cantenac.

Så da Lucien i 1954 havde overtaget Château Brane-Cantenac, så flyttede han hurtigt ind på slottet sammen med sin hustru Marie-Jeanne Duvoisin og startede sit eget vinimperium. Over de næste 30 år opkøbte Lucien Lurton nemlig et stort antal vinslotte i Bordeaux, herunder altså Château Desmirail i 1980.

Lucien og konen fik ikke mindre end 10 børn, så da Lucien i 1992 overgav stafetten til børnene, så fik de – ligesom han havde fået – et vinslot hver.

Denis fik Château Desmirail, Henri has Château Brane-Cantenac, Marie-Laure fik Château Villegeorge, Château Duplessis og Château La Tour de Bessan, Sophie Château Bouscaut og Château Lamothe-Bouscaut, Gonzague fik Château Durfort-Vivens, Château Domeyne og Domaine de Trinity i California, Thierry fik Château Camarsac og endelig fik Bérénice Château Climens.

Denis er en af de ældste af børnene. Ved siden af driften af Château Desmirail arbejde Denis også som advokat.

Château Desmirail har omkring 34 hektar vinmarker, hvor 70% er Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og den sidste procent Petit Verdot. udover denne 1. vin, så laves der yderligere 5 forskellige vine på slottet, nemlig 2. vinen Initial de Desmirail samt vinene Château Fontarney, Origine de Desmirail, Haut-Médoc de Desmirail og rosévinen Le Rosé de Desmirail.

Margaux 3. Cru Classé er i denne årgang 2004 på 60% Cabernet Sauvignon, 39% Merlot og 1% Petit Verdot. Gæringen foregår på en kombination af store egetræstanke og rustfrie ståltanke i 3 forskellige vinkældre. Derefter lagrer vinen 12-18 måneder på barriques, heraf 40% nye fade.

Uha … det blev en lang historie. Lad os i stedet smage vinen. Duften er nærmest klassisk Bordeaux med solbær, jord, godt med træ, læder, svage urter, champignon og grafit. Smagsmæssigt også mørke bær, solbær, jern, langt flere tanniner end foregående vin og virker måske endda lidt kantet i udtrykket.

Forhandles herhjemme bl.a. af Vinhit i Ebeltoft, hvor en årgang 2003 koster 300 kr. og årgang 2005 koster 350 kr.

Rating 4,5/7 

1997 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, Frankrig

1997 Château Nénin, Fugue de Nénin Pomerol, Bordeaux, FrankrigFor de Bordeauxfile er der en bølge på vej … i hvert fald her på bloggen. Nærmest en lille mørkerød bølge i form af 10 franske Bordeaux vine fra næsten lige så mange områder i Bordeaux. En rundfart. Og vi starter på højre bred med denne Fugue de Nénin, som er 2. vinen på Château Nénin i Pomerol.

Slottet stammer tilbage fra 1800-tallet og har faktisk været ejet af Despujol familien siden 1847. Det blev imidlertid i 1997 – i øvrigt samme år som denne flaske er fra – solgt til fætteren Jean-Hubert Delon, som i forvejen ejer de andre vinslotte Château Léoville-Las Cases og Château Potensac.

Efter købet er der investeret massivt i slottet. Alle processer i produktionen er gennemgået og ændret. Man har drænet markerne, en del vinstokke er genplantet eller revet op, vinkælder og udstyr er moderniseret, kældrene udvidet og forsynet med aircondition og smagelokalet har også gennemgået en større renovering.

Og til at hjælpe med vinproduktionen har Delon familien også hyret den velkendte flyvende vinmager og ønolog Michel Rolland.

Château Nénin har samlet 32 hektar vinmarker og er dermed én af de største ejendonmme i Pomerol. Vinstokkene er op mod 40 år gamle, og der dyrkes omkring 70% Merlot, mens 20% er Cabernet Franc og de sidste 10% Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på 12.000 kasser.

Der laves to vine på Château Nénin … 1. vinen selvfølgelig og så denne Fugue de Nénin, som vel betyder noget i retning af Nénins fuga … en musikalsk satstype i musikken, som er specielt kendt i musikken fra baroktiden. Noget med en gentagelse af hovedtemaet, hvilket vel er et passende navn til en 2. vin.

Fugue de Nénin er første gang produceret i netop 1997 … så denne vin er simpelthen første udgave af Fugue de Nénin. Det er da meget sjovt. Den er lavet af druer fra nogle sandede og lerholdige marker øst for slottet samt fra druer fra de yngste vinstokke af slottets marker.

Vinen er primært lavet på Merlot … omkring 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc. Denne 2. vin siges at være blødere end 1. vinen og kan også nydes tidligere. Vinen er lagret 18 måneder på egetræsfade inden den tappes på flasker.

Duftmæssigt er det solbær, lette blommer, træ, tobak, let mentol … bare en anelse, lidt røg og svag, svag muldjord. I munden er vinen fin blød, rund og behagelig. Det mærkes ikke, at vinen næsten er 20 år gammel og ifølge anbefalinger bedst drikkes omkring år 2005. Der er masser af frugt tilbage, solbær, hindbær, ler, tobak … en smule sødme og tanninerne er der stadig, men er meget bløde. Smager herligt.

Herhjemme forhandles vinen bl.a. af Greenwood Fine Wine, hvor en årgang 2009 kan fås for 349 kr.

Rating 5/7  

N.V. Schenk, Veuve Durand Réserve Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Schenk, Veuve Durand Réserve Brut, Champagne, FrankrigDenne Veuve Durand Réserve Brut er ikke en rigtig, rigtig champagne … altså fra et stort og fint champagnehus i Champagne eller endsige fra et lille og uundsegeligt et af slagsen. Den er ganske vist lavet af druer fra Champagne, men på en industriel fabrik i Tyskland.

Den kommer nemlig fra firmaet Schenk GmbH … der Wein Expert, som ligger i byen Baden-Baden i Tyskland. Det tyske GmbH er dog kun en lille del af Der Schenk Gruppe, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Den schweiziske koncern er grundlagt tibage i 1893 af Arnold Schenk, som med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land, bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag selskaberne, Schenk Italia i Bozen i det nordlige Italien og Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et bredt produktsortiment. I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen … og altså også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få. Denne Veuve Durand Rèserve Brut er ikke engang i deres katalog, men er formentlig produceret direkte til den danske marked. Den er lavet på druerne Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay … og altså på anlægget i Baden-Baden, men ellers har jeg ikke yderligere oplysninger om champagnen.

Men den smager såmænd udmærket … duften sådan lidt kvæde, nødder, honning, tyggegummi og måske lidt indelukket. Det er ikke oxyderende noter, men noget der-hen-af. Smagen er præget af blide bobler, meget blød og rund med en vis sødme. Der mangler måske en smule stram op samt en portion mineraler, men på terrassen smagte den ganske okay.

Forhandles i Aldi, hvor prisen er 100 kr.

Rating 3,5/7  

2014 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, Frankrig

2014 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape Blanc, Rhône, FrankrigHva’ fanden tænkte jeg, da jeg så smageprogrammet til Perrin smagningen … en hvidvin til sidst. Men det giver total god mening, når man smager Beaucastels Châteauneuf-du-Pape Blanc, som nærmest kan udgøre en dessert i sig selv. Så når folk skriver, at de hvide neuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, så giver det totalt mening.

Matthieu Perrin fortalte, at én af hemmelighederne ved deres hvide Châteauneuf-du-Pape er, at der anvendes 80% Roussanne, som kommer fra 80 år gamle vinstokke.

Og netop alderen betyder afsindigt meget, når vi snakker Roussanne, fortalte Matthieu videre. Roussanne er udelukkende interessant, hvis der er godt med alder og et lavt høstudbytte.

Og Beaucastel har alene 7 hektar i AOC Châteauneuf-du-Pape med de hvide druer. Og det betyder en forholdsvis lille produktion i sammenligning med de røde neuf’er. Det giver basis for to vine, nemlig denne “almindelige” hvide Châteauneuf-du-Pape Blanc og storesøsteren Châteauneuf-du-Pape Blanc Roussanne Vieilles Vignes, som laves på 100% Roussanne fra de ældste stokke.

I denne almindelige – men ganske eksklusive Châteauneuf-du-Pape Blanc – er der udover Rousanne også 20% af druerne Grenache Blanc, Piquepoul, Picardan, Bourboulenc og Clairette. Hver enkelt druesort har sine egne karakteristika, og på Château de Beaucastel er man af den overbevisning, at ingen kan undværes.

Således har man altid en stor palette at arbejde med, når vinen skal sammensættes. De enkelte druesorter vinificeres og lagres hver for sig. Vinen lagrer sammenlagt 8 måneder, heraf 30% på egefade og 70% i rustfrie ståltanke.

Og det blev sgu et festfyrværkeri af en afslutning på vores Rhôneaften på Fusion. Duftmæssigt virkelig en kraftfuld vin og godt med hvid frugt, aromatisk hvid frugt, fersken, blomster, orkideer, nødder, sukkersødme, nybagt brød, fugtige fade, mineraler, lidt lakrids samt en smule røgede noter. En monstrøs stor næse, selvom 2014’eren endda siges at være en af de ringere årgange af vinen.

I munden også en kraftig vin, som virkelig tager dig om n……. Det er kraft og saft, blid sødme, god fylde, pærer, nektariner, karameller, svag bitterhed, lidt salt, men virkelig intens. Den smager da bare sindssygt godt. Imponerende afslutning, og så er jeg fuldstændig ligeglad med, at det er en lidt voluminøs vin … det smager bare godt. Men okay … det er også dyre dråber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 600 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom den ægte Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel i glasset … en vin, som jeg sidst smagte tilbage i 2011 og det er jo efterhånden et par dage siden. Dengang var det den store 2007 årgang, men her i en af de nyeste årgange, nemlig 2013.

Generelt siges det, at 2013 ikke var det bedste år … og ikke lever op til de 4 foregående år,  men mere er på niveau med fx 2008. Men hos gode producenter som Château de Beaucastel betyder årgangen imidlertid mindre. Deres Châteauneuf-du-Paper er altid fremragende.

Druerne til vinen kommer jo fra de omkring 70 hektar vinmarker på en single plot, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen. Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964.

I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80 grader i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, så smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Dermed skabes nogle af verdens bedste Châteauneuf-du-Paper.

At Perrin familien hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at de er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er de i fint selskab med Mouton Rothschild, Egon Müller, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori  samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring, værne om de traditioner og værdier, som familieejede vinhuse står for samt sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Beaucastels Châteauneuf-du-Pape er lavet på alle de 13 tilladte druesorter. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. I blendet udgør både Mourvèdre og Grenache hver omkring 30% af druesorterne. Druerne høstes manuelt, hvorefter Mourvèdre og Syrah druerne gærer i store egefade, mens de øvrige druer gærer i store betontanke – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på foudres i et år inden vinen flaskes, som derefter også lagrer et år.

Lad os smage på vinen, som i næsen har mejeri, kærnemælk, hængt kød samt et herlig grønt stik. Virker intens, tæt med mørke bær, boysenbær, solbær og måske endda lidt hindbær … ganske saftig, rund, sød og kødfuld. Der er pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter. Hmmm, virker kompleks, men fortsat ung.

Fornemmelsen af en ung vin går igen i smagen. Det er dejligt rundt, blødt, fyldigt … fint med power. Frugten er stadig voldsom frisk … slet ikke nogen Châteauneuf-du-Pape tyngde eller fedme … højest lidt hvalpefedt. Virkelig præget af let, ren frugt … direkte in your face. Tanninerne strammer en smule af ungdommelig kækhed, men bestemt ikke markant. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 550 kr.

Rating 6/7 

2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, FrankrigDe 3 sidste vine, som Matthieu Perrin præsenterede var selvfølgelig fra Château de Beaucastel, og vi startede helt naturligt med den vin, som kommer fra de marker, som lige præcis ligger udenfor AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen … altså reelt blot AOC Côtes du Rhône.

Men det nu er næsten så tæt på Châteauneuf-du-Pape, som du overhovedet kan komme. Coudoulet vinmarken ligger blot på den forkerte side af motorvejen A7 … blot 100 meter fra AOC Châteauneuf-du-Pape. Og vinen hedder selvfølgelig passende nok Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet marken er dog langt fra ordinær. På samme måde som på den anden side af motorvejen er jorden på Coudoulet også præget af de runde Galets sten. Og hos Beaucastel dyrker man denne mark på samme måde som Châteauneuf-du-Pape markerne.

Coudoulet de Beaucastel kaldes derfor også ofte for en Baby-Châteauneuf, men sandheden er, at den kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet af mange rigtige Châteauneuf vine. Der produceres både en hvid og en rød Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper. Produktionen sker – som med de fleste af Perrins vine – på Château du Grand Prébois lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Denne vin lagres også der … men de rigtige Châteauneuf-du-Paper lagres i kældrene på Beaucastel.

Her i årgang 2013 er vinen lavet på 40% Grenache, 30% Mourvèdre, 20% Syrah samt 10% Cinsault. Perrin siger selv, at Mourvèdre druerne er helt perfekt til denne … at den nordlige placering gør druerne helt optimale. Hver druesort er vinificeret separat med maceration i cementtanke i 12 dage. Efter blanding/sammenstikningen lagrer vinen på foudres i 6 måneder.

Duften er knap så hård som Gigondas’en … her er det rigtig klassisk Rhône med mere Rhône krydderier, lavendel, solbær, kirsebær samt lidt sødme og fylde. Som da jeg for nogle år siden smagte vinen i en årgang 2009 er den meget ren og frugtrig i næsen, selvom der fortsat er både animalske og mineralske noter.

Smagen er flot blød med en blid … men præcis syre, sødme, grønne noter og en spand kul. Smagen er sådan meget vedvarende … holder ved i hele smagsspektret og der er fin og frisk, syrlig frugt i eftersmagen. Dejlig vin … og jeg havner faktisk på nøjagtig samme rating, som ved 2009’eren, nemlig 5,5 fede tommelfingre op.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 190 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Famille Perrin, Gigondas La Gille, Rhône, Frankrig

2013 Famille Perrin, Gigondas La Gille, Rhône, FrankrigMatthieu Perrin præsenterede dernæst husets Gigondas La Gille, som kommer fra den 10,5 hektar store vinmark La Gille, som familien har lejet lige syd for byen. Marken ligger i øvrigt tæt på familiens egne marker i Gigondas, nemlig de 9 hektar fra Domaine du Clos des Tourelles, som de i 2008 købte af Roger Cuillerat.

Som du måske allerede fornemmer, så er Perrin familien en betydelig vinproducent i Rhône … og vinene fra Perrin familien hører til nogle af de allerbedste i Rhône. Specielt vinene fra Château de Beaucastel er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er er altid blandt områdets bedste. De hvide Châteauneuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, her er man fuldstændig uden konkurrence.

Men det Beaucastel er også et vinhus med en lang historie. Vinhuset er reelt grundlagt i 1909, da da Gabriel Tramier købte Château Beaucastel. Selve ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1549, hvor Noble Pierre de Beaucastel købte en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Han opførte senere en hovedbygning … den som vi i dag kender som Château de Beaucastel.

Familien Beaucastel blev en anerkendt familie i byen … og i 1687 blev en efterkommer Pierre de Beaucastel, som anerkendelse for sin konvertering til katolicismen, udnævnt af Ludvig den 14. til Capitaine de la Ville de Courthézon.

Under phylloxera-katastrofen ejedes stedet af Elie Dussaud, der var kompagnon til Ferdinand de Lesseps, der konstruerede Suezkanalen. På dette tidspunkt gik vinproduktionen helt i stå, så det var først da Gabriel Tramier i 1909 købte Château Beaucastel, at man begyndte en genplantning af vinmarkerne og startede en vinproduktion.

Tramier overdrog vingården til sin svigersøn Pierre Perrin, som udviklede samt udvidede vinhuset og fik stor succes. Hans søn Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. Senere overtog brødrene Jean-Pierre og François Perrin driften og de viderefører fortsat i dag ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.

De får dog hjælp af deres børn – 5. generation – nemlig Marc, Pierre, Thomas, Cécile, Charles, César og Matthieu. Og de udvikler fortsat vinhuset, hvilket det nye joint venture med Miraval også vidner om.  Med Perrin & Fils – eller Famille Perrin som det nu kaldes – fokuserer familien også på områdets forskellige appellationer samt glemte, gamle parceller. Ønsket er dels, at levere en billigere vin i form af salgssuccessen La Vieille Ferme, dels at lave spændende vine, der afspejler den sydlige Rhônedals store potentiale og variationsbredde.

Således er det efterhånden blevet et pænt stort vinhus. Château de Beaucastel har samlet 130 hektar vinmarker, hvoraf 20-30 hektar dog ikke indgår ikke i produktionen, idet der hvert år nyplantes 2-3 hektar. De nyplantede marker medtages først i produktionen 10 år efter plantningen. Omkring 75% af jorden ligger i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen, mens de sidste ligger under AOC Côtes du Rhône.

Hvor mange hektar Famille Perrin derudover ejer, er faktisk lidt svært at se. I Gigondas er det samlet omkring 10 hektar, i Vinsobres omkring 60 hektar, i Cairanne omkring 14 hektar og ved Le Grand Prébois – hvor de i dag producerer vinene – har de yderligere 30 hektar Côtes du Rhône og 10 hektar Vin de Pays marker. Derudover opkøber familien også druer og forpagter ligeledes en række marker, hvor vinene sælges under eget navn eller La Vieille Ferme.

Derudover ejer Perrin familien også en restaurant i Gigondas, nemlig l’Oustalet. Den ligger lidt midt på torvet i byen og er købt i 2009 fra negociantfirmaet Gabriel Meffre. Der kan man helt sikkert nyde et glas Gigondas fra Perrin.

I Gigondas laver Perrin nemlig samlet 3 forskellige vine … denne Gigondas La Gille fra den lejede mark, vinen Domaine du Clos des Tourelles fra de 9 hektar, som blev købt af Roger Cuillerat og endelig vinen Sélections Parcellaires Gigondas L’Argnée Vieilles Vignes, som kommer fra en gammel mark, som knap er 1 hektar stor og har vinstokke, som er omkring 100 år gamle og har overlevet phylloxera katastrofen. Den laves der også kun 1.500 flasker af årligt.

Denne Gigondas La Gille er lavet på Grenache og Syrah. Markerne er her langt mere sandet end fx ved foregående vin fra Vinsobres. Druerne er afstilket, og vinifikationen sker både i egefade samt i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer vinen i henholdsvis foudres samt barriques. Hvor lang tid fremgår ikke, men mener, at det er omkring 15 måneder.

Matthieu fortalte dog, at de generelt ikke bruger meget eg … specielt ikke frisk eg, idet de mener, at det ofte giver ketchup-vine, som han udtrykte det.

Men der er bestemt ikke ketchup i denne vin, som i næsen er langt mere mørk og dyb end foregående vin. Det er fortsat mejeri, kød … men nu også med granit, kul og langt mere tydelige krydderier. Det er mørk frugt, modne kirsebær, en smule blommer … fyldig, kraft og fed. I munden peber, stramme tanniner, strenghed, jern … slet ikke rund, men viser virkelig tænder. Kraftig vin med stor tørhed.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 195 kr.

Rating 5/7 

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, Frankrig

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, FrankrigEfter vinene fra Miraval projektet skulle vi smage Perrin familiens egne vine, og vi startede med denne Vinsobres Les Cornuds, hvor druerne kommer en stor mark tæt ved byen Vinsobres, som ligger omkring 40 kilometer nord for Châteauneuf-du-Pape nær Vaison la Romaine.

Der ejer familien nemlig den 60 hektar stor vinmark Les Cornuds … opkaldt efter vejen med samme navn. Marken ligger i 300 meters højde omkring 1 kilometers penge svagt nordøst for Vinsobres og er tilplantet med både Syrah samt Grenache vinstokke.

Marken i Vinsobres er købt af flere omgange, bl.a. fra nu ophørte producenter som fx Domaine de la Biscarelle samt Domaine Gramenon. Matthieu Perring fortalte, at marken i Vinsobres hører til de koldeste og nordligste marker i Sydrhône, hvilket er perfekt for Syrah druerne.

Blandingen er 50/50 … altså halvdelen Syrah og halvdelen Grenache. Alle druerne afstilkes efter høst, hvorefter Syrah druerne vinificeres i store egetræsfade, hvorimod Grenache druerne vinificeres i store rustfrie ståltanke. Syrah mosten lagrer 1 år gamle egefade og efter den melolaktiske gæring blandes vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelsen.

Vinificeringen finder sted i familiens vinificeringsanlæg længere mod syd, nemlig lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Familien kalder stedet for Château du Grand Prébois. Der produceres hovedparten af familiens vine i dag, mens de bedste vine dog fortsat lagrer i de gamle kældre under Château de Beaucastel. Men det er en helt anden historie … og den skal jeg nok vende tilbage til, når vi kommer til Beaucastel vinene.

Og det er en rigtig charmerende vildbasse … med en fabelagtig næse. Det er lige mig, mens min sidemand Jørgen la Cour-Harbo fandt den en tand for voluminøs og lidt for meget. Duftmæssigt snakker vi mejeri, kærnemælk, stald, herlig rustik med hængt kød, frisk og mørk frugt, næsten lidt blommer, sorte oliven, lakrids, blomster og hvid peber. Sådan skal den skæres.

I munden finder jeg en god kompleksitet, frisk frugtsyre, krydderier … som dog aldrig bliver dominerende. Der er godt med frugt, og tanninerne er blide. Der er lidt peber og volumen i vinen. Den er måske lidt kantet i smagen, men det gør ikke så meget … for næsen opvejer det uden problemer. Til prisen en klart no-brainer.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr. – det er sgu billigt.

Rating 5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, FrankrigVelkomstvinen på Restaurant Fusion blev denne Miraval Blanc Coteaux Varois … Angelina Jolie og Brad Pitts egen vin … der kommer i små, sexede og buttede flasker, som denne aften var smukt nedkølet i sommervarmen i et stort sølvfad fyldt med isterninger, så duggen perlede frem på alle flaskerne. Sådan!

Château Miraval ligger i sin egen lille dal tæt ved den gamle by Correns 5-6 kilometer nord for Brignoles. Miraval blev nok mest kendt, da Angelina Jolie og Brad Pitt i 2008 lejede slottet med en forkøbsret.

De havde bestemt, at deres kommende tvillinger skulle fødes i Frankrig, så de lejede en helikopter for at lede efter en passende ejendom … og det fandt de med Château Miraval. I dag ejer de slottet og er blev endda i 2014 gift i slottets lille kapel.

Det er ellers et slot med en spændende historie. Château Miraval ligger malerisk ved foden af den gamle romerske vej Via Aurelia. Det er et sted, som har været beboet siden den præ-romerske tid. Det er et rigtigt slot omgivet af en voldgrav. Det har ikke mindre end 35 værelser, stort springvand, gamle akvædukter, en dam, et kapel og selvfølgelig vineri.

En af de tidligere ejer … den franske jazzpianist og producer Jacques Loussier … købte slottet i 1970. Han installerede et komplet lydstudie, hvor kendte kunstnere som Sting, Cranberries, Pink Floyd, Sade og Gypsy Kings har indspillet albums. Ja faktisk er det legendariske værk The Wall med Pink Floyd indspillet på Miraval i 1979.

Det var dog den senere ejer amerikaneren Tom Bove, som købte slottet i 1993, som fik sat vinproduktionen i system på stedet, hvorved man startede med at producere en almindelig Vin de Pays. Det var også Tom Bove, som udvidede slottet med spa, to gymnastiksale samt en stor indendørs swimmingpool.

Château Miraval har samlet 500 hektar jord, som omfatter skove, oliventræer samt vinmarker. Vinmarkerne udgør omkring 30 hektar og omfatter appellationerne Côtes de Provence samt Coteaux Varois en Provence. Vinmarkerne ligger på et terroir bestående af ler, kalk og limsten og er delvis beplantet i terrasser 350 m over havets overflade.

Vinproduktionen er lagt i hænderne på Famille Perrin, og de laver 3 forskellige vine fra Miraval, en Rosé Côtes de Provence, en Blanc Côtes de Provence samt denne Blanc Coteaux Varois.

Miraval Blanc Blanc Coteaux Varois er lavet på druerne 95% Rolle og 5% Grenache Blanc. Druerne er plukket i 35 kg. kasser, sorteres og presses skånsomt. 90% af vinen er lavet i rustfri tanke, mens de sidste 10% er lavet i egetønder med batonnage … løbende omrøring.

Rolle druen kender vi mest fra Italien, hvor den hedder Vermentino. Det er en meget aromatisk grøn drue, der i Italien specielt bruges på Sardinien og i Ligurien. Benyttes også i Piemonte under navnet Favorita. Druen ses også tit i Frankrig, fx i Roussillon-Languedoc eller som her i Provence. Druen bruges primært i hvidvine, hvor den giver livlige og karakterfulde vine.

Duftmæssigt er her frisk fersken, en svag nøddearoma, blomster, svag citrus og lidt mineraler. Smagen er lidt grøn i det … lidt sjov krydret smag med lidt bitterhed, lemon … syren er sådan lidt speciel. Der er også lidt bitterhed i eftersmagen. Måske lidt skuffende i forhold til mine forventninger og specielt i forhold til prisen.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 175 kr.

Rating 4/7 

Miraval

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger