Besøg hos Weingut Dr. Heger i Ihringen

Weingut Dr. Heger stod højt på vores ønskeseddel over producenter, som vi gerne ville besøge, så efter Bercher satte vi kursen fra Burkheim mod Ihringen.

Vingården med den store produktionshal bagved ligger vel nærmest midt i Ihringen. Vi fik strategisk parkeret i skyggen, da temperaturen denne dag efter nåede godt over 35 grader.

Efter at ha’ ringet på døren, så åbnede Birgit Schillinger – som passer Vinotheket slash smagelokalet slash salget – og bød os hjertelig velkommen. Hun havde travlt med mange besøgende, men efter vi havde bænket os, så kom der hurtigt lidt vin på bordet.

Vi efterspurgte at smage lidt Riesling samt Spätburgunder, og startede selvfølgelig med de hvide. Da der var travlt, så overlod Frau Schillinger os med 4 flasker Riesling, som vi selv kunne skænke fra, og vi fik derefter også lov at smage lidt ældre sager, bl.a. en herlig 2007 Achkarrer Schlossberg Riesling GG.

dr-heger-i-smagelokalet
Travlhed i smagelokalet … nok at se til for Birgit Schillinger

Weingut Dr. Hegers er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger. Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften.

Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

dr-heger-gode-vine
Nogle af de smukke Riesling’er, som vi smagte

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Dermed har Heger i alt omkring 26 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her. Årsproduktionen ligger på omkring 150.000 flasker vin.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Joachim Heger blev også i 2013 tildelt titlen Winzer des Jahres af Gault Millau og chefredaktøren Joel Payne skrev om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

dr-heger-vi-laver-noter
Vi fik også noteret, hvad vi bedst kunne li’ – og bestilte også lidt

Efter de hvide Riesling’er smagte vi næsten alle husets Spätburgundere, bl.a. også både en Frühburgunder samt Spätburgunder fra Weingut Fischer og selvfølgelig den flotte Mimus og de ganske imponerende Grosses Gewächs, bl.a. deres topvin Ihringer Winklerberg  Spätburgunder GG i flere årgange.

dr-heger-reolen
Lageret bagved butikken med vine klar til salg

Vi købte begge lidt forskelligt, både Riesling og godt med Spätburgunder … så Frau Schillinger fik godt travlt, da hun både passede smagelokalet, skulle forestå fakturering og derefter både finde og pakke vinene ude bagved. Vi tilbød dog fluks vores assistance og hjalp med at pakke vores vine i kasser … og det blev kvitteret med en flaske Grauburgunder, som hun mente, at vi kunne nyde om aftenen.

Vi fik ikke set kælderen eller produktionslokalerne, men ville heller ikke spørge den travle dame, som havde rigeligt at se til. Alligevel et herligt besøg … hvor kvaliteten af vinene bare er outstanding.

dr-heger-kasser
Weingut Dr. Heger

2015 Domaine Giraud, Côtes du Rhône Les Sables d’Arène, Rhône, Frankrig

2015 Domaine Giraud, Côtes du Rhône Les Sables d’Arène, Rhône, FrankrigHvorfor ikke nuppe mer’ Rhône? Vinen hedder Côtes du Rhône Les Sables d’Arène og kommer fra vinhuset Domaine Giraud, som ligger i udkanten af Châteauneuf-du-Pape by.

Vinhuset er grundlagt i 1974, da Pierre Giraud slog pjalterne sammen med Mireille Buou, blev gift og lejede 4 hektar vinmarker.

Pierre kom fra en familie, som havde været vinavlere i mere end 600 år og Mireilles familie ejede et destilleri, som Pierre og Mireille samtidig overtog. De opkøbte i løbet af de kommende år flere vinmarker og i 1981 skiftede de destillationsapparaterne ud med store betontanke og foudres.

Derefter startede de reelt vinproduktionen med årgang 1981 som domænets første officielle vin. Man debuterede med to cuvéer, den bedste kaldt Les Gallimardes efter navnet på det lieu-dit, hvor de gamle Grenache stokke voksede.

Domain Giraud drives i dag af Pierre og Mireilles to børn Marie og François. Marie er uddannet ønolog og har i dag ansvaret for kælderen og selve vinfremstillingen, mens François har ansvaret for markerne. I forbindelse med generationsskiftet byggede familie også en mere moderne og tidssvarende vinkælder til produktionen.

I forbindelse med generationsskiftet blev der også indledt et samarbejde med den nu så anerkendte vinkonsulent Philippe Cambie, som også har været med til at højne kvaliteten af vinene fra Domaine Giraud.

Familien ejer i dag omkring 30 hektar, hvoraf 8 hektar er samlet på omkring Gallimades og huset har i dag også parceller på de berømte marker Pignan og La Crau. Hovedparten af vinstokkene i Domaine Giraud er mere end 100 år gamle, og de nurses efter alle kunstens regler.

I meget gode årgange fremstiller de en special cuvée, der hedder Les Grenache de Pierre, som udelukkende er fremstillet af druer fra 100 år gamle Grenache-stokke fra den sandholdige del af La Crau.

Markerne har været certificeret agriculture biologique … altså økologiske siden 2011. Søskendeparret vinificerer druesorterne hver for sig, afstikler hele høsten og lagrer Grenache samt Mourvedre i tanke, mens Syrah lagres i barriques.

Vinenes kvalitet har resulteret i flotte bedømmelser fra bl.a. Robert Parker (op til 99 points og citat “Domaine Giraud is one of the up-and-coming superstars of the appellation”), Wine Spectator (op til 98 points) samt The Rhone Report (op til 100 points). Men også det førende franske vintidsskrift La Revue du Vin de France har fået øjnene op for Domaine Girauds vine.

Denne Côtes du Rhône Les Sables d’Aréne er vel nærmest en søstervin til vinen Côtes du Rhône Les Grenaches de Sixte, som har samme designede etikette, men kommer fra vinmarken Sixte, som en af de bedste vinmarker i Lirac. Denne kommer – som navnet indikerer – fra marken Les Sables d’Arène … som frit oversat betyder “sandet i arenaen” med reference til den sandrige vinmark.

Vinen er – som søstervinen – fra 60-årige vinstokke, men hvor Côtes du Rhône Les Grenaches de Sixte er på ren Grenache, så er denne vin lavet på et blend af Grenache, Syrah, Mourvedre og Cinsault. Der er ikke mange oplysninger om fremstillingen eller fordelingen mellem de forskellige druesorter, men vinen fra Syrah druerne er lagret på eg … de øvrige i betontanke.

Duftmæssigt er der Rhône for alle skillingerne … kødfuld med peber, grønne urter, mentol, røde peberfrugter, lakrids, mørke bær, svag blomme og en dyb kælderskakt. I munden er der peber, solbær, mørke kirsebær, gærede mørke bær, kraft og saft, let sødme sammen med urter og lavendel. Ganske habil Rhônevin.

Købt hos The Wine Company, hvor prisen er 125 kr. ved køb af 1 flaske og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  half_thumb

2009 A. Clape, Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2009 A. Clape, Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigMidt i alt det tyske geil … skal I også lige ha’ lidt andet at varme jer på og hvad er så bedre end klassisk Rhônevin og her endda fra af de bedste producenter i det nordlige Rhône … A. Clape?

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første i Cornas, der begyndte at lave vin i eget navn.

Dengang ejede familien nogle af de bedste skråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne stejle med hældning på op over 60 grader. Clapes parceller i Cornas fordeler sig på Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og for længst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord, fortæller Olivier Clape.

Her er det dog ikke en vin fra Nordrhône, men netop fra Clapes 1 hektar mark under AOC Côtes du Rhône. Men det er fortsat ren Syrah fra 50 år gamle stokke, fermenteret med alle stilkene og lagret i 11 måneder i både betontanke samt de store, gamle foudres … ligesom de andre vine hos Clape.

Og hvor er der bare dybde i Clape … det er netop velhængt kød, mejeri og læder. Virkelig animalsk med råt kød, engelsk lakrids, gazebind, kærnemælk, peber, roser, nogle mørke bær, næsten blommer …. uhhhhhh, det dufter godt. Klasse fornægter sig sgu ikke.

I munden er der saft og kraft, peber, mørke bær … meget mere “juice” i forhold til dens storesøstre, men fortsat med nerve, kraft, blod, lakrids, røg og snustobak. Hvor er Clape bare altid godt.

Mener, at jeg købte vinen for en del år siden hos Bichel Vine til 193,25 kr. I dag koster den sgu nok en del mere.

Rating 5,5/7 half_thumb

2012 Weingut Freiherr von Gleichenstein, Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, Baden, Tyskland

2012 Weingut Freiherr von Gleichenstein, Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, Baden, TysklandFra vort germanske togt lige én af de mange smagte vine … en Oberbergener Bassgeige Spätburgunder fra Weingut Freiherr von Gleichenstein, som vi passerede i Oberrotweil, men ikke besøgte.

Weingut Freiherr von Gleichenstein holder som nævnt til midt i Oberrotweil … ikke langt fra Salwey i en imponerende bygning med en tilhørende kæmpe park omkranset af en lang mur. Vinotheket/vinbutikken ligger i en gammel lade ud til hovedvejen.

Vingårdens historie går helt tilbage til 1490, hvor klosteret St. Blasien byggede vingården, som en af deres mange vingårde. Siden 1634 har vingården været i familien von Gleichensteins eje.

Og familien von Gleichenstein har titlen Freiherr … en slags adelstitel, som vel nærmest svarer til baroner. I Tyskland er det den næstlaveste rangerede adelstitel … over Ritter (en slags ridder), men under fx Graf of Herzog … greve og hertug.

I dag drives vingården af Freiherr Johannes og Freifrau – ja det hedder det sgu – Christina von Gleichenstein. De overtog i 2002 driften efter Johannes far Freiherr Hans Joachim von Gleichenstein. Fra at være et landbrug med forskellig avl, så producerer familien i dag udelukkende vin.

Weingut Freiherr von Gleichenstein har samlet 50 hektar vinmarker, og de ligger lidt spredt i Kaiserstuhl. Det er bl.a. markerne Oberrotweiler Henkenberg, Ihringer Winklerberg, Achkarrer Schlossberg og så Oberbergener Bassgeige. Det er netop sidstnævnte, som har leveret druerne til denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder.

Bassgeige betyder i øvrigt kontrabas og er bogstaveligt symbol for byen Oberbergen. Navnet skyldes, at marken – set fra oven – ligner en kontrabas og derfor har den simpelthen fået dette navn. Kontrabassen kan ses ved indgangen til byen – smukt udsmykket med blomster – og ved det lokale kooperativ Winzergenossenschaft
Oberbergen, som også har kontrabassen som deres logo.

bassgeige
Her lige en blomsterdekoreret kontrabas på vej ind i Oberbergen

På de 50 hektar dyrker vinhuset druesorterne Spät-, Grau- og Weißburgunder samt Muskateller, Chardonnay og Müller-Thurgau.

Denne Oberbergener Bassgeige Spätburgunder har lagret 15 måneder på barriques, som tidligere er brugt to gange tidligere. Den er godt tør … i hvert fald er der alene 0,8 grad restsukker pr. liter.

I glasset virker vinen knap så transparent som de andre Spätburgundere, som vi smagte i Kaiserstuhl. Næsen er klar Spätburgunder … lidt landlig og sødmefuld stald, men også lidt kaktus, sæbe, en dyb syre, eg, blåbær, granatæbler og krydrede elementer med nelliker og et lidt støvet udtryk.

I smagen en god omgang peber, fin lethed egentlig, lidt ribs … meget easygoing og nem. Syren bliver dog en spids for anstrengt og det hele lidt for pebret, stramt og der savnes lidt blødhed til at binde det hele sammen.

Pris på vingården er 15,00€ … eller 112 kr.

Rating 3,5/7 half_thumb

Besøg hos Weingut Bercher i Burkheim

Efter enhver weinfest kommer der endnu en dag … her skønt suppleret med svag og selvforskyldt hovedpine. Selv en tidlig løbetur op i vinmarkerne over Oberbergen – med et betagende view over byen – kunne ikke helt kurere den infame banken … men dann haben Wir doch anderes Metoden … nemlig flere besøg hos vinproducenter.

Vi havde alene kunnet få 2 overnatninger på Scwarzer Adler – full besetzt – så vi skulle desværre flytte hotel og havde valgt Kreutz-Post i Burkheim til vores sidste overnatning. Derfor var det selvfølgelig helt naturligt at starte dagens besøgsrække med Weingut Bercher, som ligger smukt lige centralt midt i Burkheim.

Weingut Bercher er et lille familiedrevet vinhus, som kan spores helt tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien Bercher fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl.

I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie og siden 1756 har familien haft til huse i den historiske ejendom, hvor man næsten kan mærke historiens vingesus.

bercher-den-gamle-vingaard
Den gamle ejendom tilhørende Weingut Bercher

Franz-Michael Bercher byggede den flotte og imponerende ejendom i 1756 og den er fortsat i dag hovedsæde for vinhuset og familien i flere generationer. Den indeholder bl.a. en imponerende stor vinkælder, hvor alle husets vine bliver produceret og lagret … og den ligger lige under hovedejendommen og er ganske imponerende med virkelig højt til det hvælvede loft.

Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, og de bedste marker er markerne Burkheimer Feuerberg, Burkheimer Schloßgarten, Jechtinger Eichert og Sasbacher Limburg. Der dyrker familien sorter som Spätburgunder, Grauer Burgunder, Weißer Burgunder, Muskateller, Riesling, Scheurebe, Chenin Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Lemberger.

bercher-et-kig-ind-i-gaarden
Et kig ind til gården bag ejendommen

I dag er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.

bercher-inde-i-smagelokaletDet ene smagelokale hos Bercher

Vi ringede på udenfor hoveddøren og blev vist ind i et af husets gamle smagerum … solid, ældre tysk stil med masser af træmøbler fra en svunden tid. Da gårsdagens vinfest stadig boblede i kroppen, så holdt vi os til smagning af husets Spätburgundere.

Vor vært præsentere os ganske kort for vinene – en efter en – men da den værste travlhed var taget af, så satte han sig ned ved vort bord og gav sig god tid til at fortælle om vinene.  Det viste sig, at det netop var Martin Bercher … en af husets ejere.

Da han fandt ud af, at vi havde taget den lange vej fra Danmark til Kaiserstuhl alene for at smage deres vine, så åbnede han virkelig op og vi fik et herligt indblik i vinene og produktionen hos Bercher. Vi var specielt betaget af deres Spätburgunder Sasbacher Limburg … en Erste Lage vin, som vi købte en kasse af.

bercher-gg
Her nogle af de herlige sager, som vi smagte

Da temperaturen igen nærmede sig de 35 grader anbefalede Martin, at vi skulle leje et par cykler og alene bevæbnet med badeshort og et håndklæde cykle en tur til Burkheimer Baggersee for et kold dukkert … et sted, hvor de lokale tyskere valfarter til om sommeren.

Et godt råd … men vi havde nu i stedet planer om flere besøg hos vinproducenter, selvom en kold dukkert lød som frelse for både de høje temperaturer og det fortsat værkende hoved.

Vi fik efter smagningen en stor rundvisning i kælderen … både det imponerende rum til lagring af vinen på store, gamle egefade og nye barriques samt produktionslokalerne længere inde i kælderen. Specielt det store lagringsrum med 5-6 meter til det hvælvede loft er helt fantastisk … og en total overraskelse, når man går ned af den stejle trappe under ejendommen.

bercher-gamle-fade-og-nye-barriques
Gamle egefade og nye barriques i kælderen

Efter rundvisningen fandt Martin vores vin … og en ekstra flaske vin som gave … en Weissburgunder, som han mente, at vi skulle drikke om aftenen.

bercher-martin-fortaeller
Martin Bercher fortæller om produktionen

Sammenlagt et helt fantastisk besøg … og stor tak til Martin Bercher for at give sig tid til at fortælle om vinene og vise ejendommen frem for os. Vi slutter selvfølgelig lige med et par turistbilleder fra kælderen.

bercher-to-danskere-i-den-store-kaelder
Her får man lidt fornemmelsen af størrelse af vinkælderen

bercher-houlberg-og-martin-bercherMartin Bercher og Houlberg

bercher-i-kaelderenEndnu et view fra kælderen

Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg i Breisach-am-Rhein

Efter 2 x vinbesøg hos henholdsvis Weingut Franz Keller Schwarzer Adler samt Weingut Salwey havde feststemningen ramt de to randrusianere i Oberbergen … og hvad er så mere naturligt at feste videre til en vaskeægte sydtysk vinfest?

Vi havde inden vores ankomst til Kaiserstuhl kort snakket om, at der i weekenden 26.-29. august blev afholdt den årlige Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg i Breisach-am-Rhein … men blot som én mulighed ud af mange.

Men nu virkede et besøg på vinfestivalen som det mest naturlige i verdenen og så var der ikke langt fra tanke til handling. Vi sprang på en af de mange busser, som fragtede vinglade tyskere og andet godtfolk til Breisach … og vi to var således dermed en officiel del af dette godtfolk af anden herkomst, to skandinaviske vikinger i Rheinland til vinfest.

weinfest-pladsen
En stor og hyggelig plads – Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg

Det var mit første besøg på en vinfestival, som bød på en lang række boder med fortrinsvis vin, men også alskinds mad som currywurts, flammkuchen, Jägerschnitzel mit Spätzle samt specialiteter fra Baden området. Et rent slaraffenland for vinelskere, gourmeter og godtfolk. Og vinfesten er da også et rent tilløbsstykke.

Det er primært kooperativer, som viser deres vine frem på Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg, bl.a. kooperativer som Winzergenossenschaft
Oberbergen, som vi havde passeret tidligere på dagen på vej til Salwey, Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, som jeg for et knap et par år siden stødte på i kælderen på Nimb, da jeg smagte deres lille undseelig Blauer Spätburgunder Riserva, som jeg fandt ganske spændende.

Samlet var der omkring 16 store vinkooperativer samt 8 private, selvstændige vinproducenter, nemlig Weingut Abril, Weingut Bercher-Schmidt, Weingut Peter Briem, Weingut Engist, Friedrich Kiefer, Weingut Hiss, Staatsweingut Freiburg og Weingut Rudolf Zimmerlin … eller sagt på en anden måde … rigtig stor mulighed for at smage vin fra Kaiserstuhl og omegn.

Og da hvert vinhus vel havde omkring 20-25 forskellige vine, som kunne købes by-the-glass til mellem 1,50-5,00 €, så bød vinfesten således på ikke mindre end rundt regnet 400-500 forskellige vine … lidt af en opgave at komme igennem.

Vi gjorde dog et hæderligt forsøg. Først skulle vi købe det obligatoriske vinglas og så var det ellers bare at gå i gang. Og folk var i god stemning, glade og meget imødekommende.

weinfest-hornmusik-ii
Die Bremer Stadtmusikanten

Der var underholdning i form af hornorkesteret Die Bremer Stadtmusikanten samt dans til et ældre, bedaget med stadig fungerende populærorkester kaldet Big Daddies. En sand folkefest … og vi var midt i orkanens øje. Herligt. Man havde også kåret en lokal Weinprinzessin, men hende så vi nu ikke, da kåringen sket, mens vi sad i bussen på vej til vinfesten.

frei0095
Her får I dog et foto af årets weinprinzessin

frei0114
Okay, så et mere … og prinsessen har naturligvis et glas vin i hånden

Big Daddies
Og selvfølgelig også et foto af Big Daddies

weinfest-hornmusik
Hornmusik for fuld udblæsning

Vi fik smagt meget forskelligt og der var bestemt rigtigt mange gode vine blandt dem, som vi valgte ud. Vi skiftedes til at købe to glas for derefter at udfordre hinanden på, hvilken druesort vinene var lavet på. Vi fik smagt os igennem nogle druesorter.

Underligt nok var en del af de røde Spätburgunder vine ikke kolde i mange boder, hvilket var lidt en skam. Alligevel imponerede en Spätburgunder Oberbergener Baßgeige Edition Terrior fra netop kooperativet Winzergenossenschaft Oberbergen samt en Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Vini Grande fra Burkheimer Winzer.

Da temperaturerne imidlertid lå lige under 30 grader, så holdt vi os dog mest til de kølige hvidvine, dvs. masser af Weisser Burgunder, Grauer Burgunder, men også andre druesorter som Scheurebe, Chardonnay, Riesling, Rivaner fik vi smagt.

weinfest-striebeleStriebele – en specialitet i Baden

Også de fristende madboder blev besøgt, bl.a. fik vi en Striebele … en specialitet fra Baden. Det er slags vaffel, hvor dejen langtsomt hældes i frituren, således den danner en sjov kugle, som serveres med puddersukker ovenpå.

weinfest-nat
Masser af mennesker til vinfesten

Vi havde egentlig snakket om at tage første bus hjem … men hyggede os, så vi snuppede en langt senere bus, da fyrværkeriet for længst havde oplyst nathimmelen til alle store tilfredshed. Er man til fest, så er man til fest.

Vejret var fantastisk, og da vi ankom til hotellet ved 01.30-tiden var der fortsat 28 grader. Vi kunne lige nå et sidste glas Spätburgunder … og det blev et glas Franz Anton Selection, som vi nød på bænken udenfor hotellet.

2015 Domaine Kumpf et Meyer, Muscat Westerberg, Alsace, Frankrig

2015 Domaine Kumpf et Meyer, Muscat Westerberg, Alsace, FrankrigSå er vi retur hos den unge unge Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som tidligere har fascineret og betaget mig med deres vine. Denne gang er det med vinen Muscat Westerberg.

Jeg skal ikke skrive en helt masse om vinhuse, men der blot henvise til tidligere indlæg på vinene Riesling Grand Cru Bruderthal og den lille Restons Nature Pétillant Naturel.

Muscat Westerberg er jo ren Muscat … ikke en drue, som ofte finder vej til min blog. Muscat er en lidt sart sort, der ikke kan gro i al slags vejr og klima. Syreindholdet er lavt og det gør, at den ofte bruges i mousserende vine samt dessertvine.

Her har vi dog en tør udgave, hvor druerne selvfølgelig kommer marken Westerberg, som dog ikke er en Grand Cru mark … men en almindelig 42 hektar stor mark mellem Rosheim og Rosenwiller.

På Westerberg er der primært plantet Sylvaner, Gewurztraminer, Riesling og Pinot Noir, men Kumpf et Meyer har altså lidt Muscat på deres parcel. Lavet ved, at vinen gærer helt ud … ingen tilsætningsstoffer og flasket inden filtrering.

Duftmæssigt er der lidt permanentvæske, muskatnødder, spidskommen, koriander, hyld samt en omgang rustik mødding … den skal jeg lige tænke over … men Muscat druen er egentlig meget karakteristisk.

Smagen er sådan lidt afdæmpet, nærmest svag i udtrykket med en lidt nøddet smag samt både lidt metallisk og grøn note. Syreindholdet er lavt, og dermed mangler jeg lidt nerve i vinen. Men ellers en dejlig vin … men slet ikke på niveau med husets Riesling Grand Cru Bruderthal. Måske er jeg blot ikke en Muscatmand.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 110 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Collective Z, Spektakel, Pfalz, Tyskland

2015 Collective Z, Spektakel, Pfalz, TysklandCollective Z hedder et lille vinbrug, som ligger ved byen Leistadt omkring et par kilometer nord for Bad Dürkheim i Pfalz vinregionen. Det er lige i udkanten af en af de store skove i Pflaz, hvor jorden er kalkholdig med kalksten og småsten.

Vinhuset er – som navnet indikerer – et kollektiv bestående af Christoph, Helmut, Alex, Marie, Simon og Elisabeth. Det er dog Christoph Ziegler, som udadtil tegner det lille kollektiv, som laver vin fra økologisk drevne vinmarker med gamle vinstokke. Og endda nærmest efter biodynamiske principper, bl.a. sørger Elisabeth for de heste, som bruges i markerne … sammen med den røde traktor på billedet ovenover.

Collective Z har alene små parceller, som enten er for små eller for gamle for de fleste andre vinproducenter, men det passer de vilde unge i Collective Z fint, for så kan de lave lige præcis de vine, som de synes er spændende og endda fra vinstokke, som ofte er mellem 25-50 år og et naturligt lavt udbytte.

Alle druerne håndplukkes og vinene fermenteres spontant og gæres helt ud. Denne Spektakel er lavet på ren Dornfelder, som jo faktisk er Tysklands næstmest plantede druesort. Vinen er gæret 7 måneder på stål og 2 måneder på gamle fade. Er blevet sikret med en knivspids svovl inden ufiltreret flaskning.

I næsen er det en frisk og ung vin … godt med jordbær, ja faktisk masser af jordbær og meget let i udtrykket. Slet ingen mørk og tanninrig Dornfelder, men en let, næsten tynd og legende sommervin. Har lidt landligt eller animalsk præg, rabarber, grønne noter, lavendel, timian og svag kanel.

Smagsmæssigt virkelig let … Martin fra Extra Brut siger selv bællevin, og det giver god mening. Let, syrlig med bolsjesødme og ganske easygoing. Lige til at holde af.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 135 kr.

Rating 4,5/7  half_thumb

2006 G.D. Vajra, Barolo Albe, Piemonte, Italien

2006 G.D. Vajra, Barolo Albe, Piemonte, ItalienOg hvorfor ikke oss’ tage samme Barolo Albe i en ældre årgang? Her har vi Azienda Agricola G.D. Vajras Barolo Albe i årgang 2006 … 10 år gammel Nebbiolo nektar.

Den havde jeg – tilfældigvis – nydt ved vores lille tirsdagsklub på jobbet ugen før Selection smagningen af vinene fra G.D. Vajra hos Vinspecialisten. Dermed en ganske oplagt mulighed for at vurdere forskellen mellem en ny, ung 2012’er og denne ældre 2006’er.

Selvfølgelig lavet med druer fra de 3 Barolo marker Fosatti, Coste de Vergne og La Volta, som ganske vist ikke hører til blandt de mest kendte marker i Barolo. Husets top Barolo kommer da også fra en helt anden mark, nemlig Bricco delle Viole.

Vinen er lavet helt traditionel med 20 dages maceration og gæring ved mindre end 32 grader, efterfulgt af 42 måneders lagring på 25-50 hektoliter fade af slovensk egetræ.

I glasset er vinen en anelse mere transparent end 2012’eren, men viser svage tegn begyndende ældning, hvilket dog ikke er tilfældet med næsen, som præges af syrlighed, animalske noter, stramhed, violer, en smule blyantstifter, mentol, mynte eller kampfer, bark, lakridsbolsjer, hindbær, ribs og lette noter af roser og blomster.

Smagsmæssigt en flot, flot styring af syren i et blødt bid med frugt, hindbær, ribs, grafit og urolig tørhed. Tanninerne er fortsat markante … endda mere end i 2012’eren og vinen nærmest sætter sig insisterende på fortænderne. Herligt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2012 G.D. Vajra, Barolo Albe, Piemonte, Italien

2012 G.D. Vajra, Barolo Albe, Piemonte, ItalienSelection smagningen sluttede med Barolo … ganske vist ikke en enkeltmarksvin, men denne Barolo Albe fra G.D. Vajra, hvor druerne kommer fra flere forskellige marker.

Druerne til Barolo Albe kommer nemlig fra de tre vinmarker Fossati, Coste di Vergne og La Volta, der alle ligger i 400 til 440 meters højde med en beplantningstæthed mellem 4.000-4.400 planter pr. hektar.

Vinen er lavet helt traditionel med 20 dages maceration og gæring ved mindre end 32 grader, efterfulgt af 42 måneders lagring på 25-50 hektoliter fade af slovensk egetræ.

Og man mærker allerede i næsen, at denne er langt mere både elegant og kompleks. Det er ganske animalsk med champignon, rødder af en eller anden slags, jordbær, violer, blomster, rosenblade og en smule cigaræsker.

I munden er det elegant, rund … faktisk overraskende rund og virker slet ikke så syrlig, som man ellers kunne forvente at sådan en ung Barolo. Det er blødt og syren utroligt tøjret, selvom den fortsat ligger lige under tungen og insisterer … på en blød måde. Utroligt, at dette er en 2012’er.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger