Baron von Maydell er et discount mærke fra vinhuset Siegbert Bimmerle i Renchen-Erlach i Baden. De har ikke – som der står på etiketten – lavet vin siden 1693, for Weingut & Privatkellerei Bimmerle er selv grundlagt tilbage i 1936 af Josef Bimmerle. Nå, men vi smager her deres Spätburgunder.
Vinhuset drives i dag af den 3. generation i form af Siegbert Gerold Josef Bimmerle, som dog får hjælp af næste generation, nemlig sønnen Benedikt. De har selv 130 hektar vinmarker, men arbejder derudover sammen med 40 vinavlere, som de har langtidskontrakter med,
De laver over 1 million flasker vin om året … og disse sælges både under eget navn og som fx Baron von Maydell. Det sidstnævnte er et prisbilligt mærke, som bl.a. afsættes gennem Lidl kæden. Men det betyder også, at der aldrig har eksisteret en vingård, der hedder Weingut Baron von Maydell, men vinene sælges fra et særskilt selskab, der hedder Baron von Maydell GmbH.
Jeg har dermed heller ikke kunnet finde oplysninger om produktionen af denne Spätburgunder, men kan dog se, at vinen har 4,6 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt er der godt med nelliker, virker lidt bondsk eller rustik, frugten lidt mørk, varm og ufokuseret, mest kirsebær suppleret med en lidt grøn og urtet note. I munden er vinen efter min smag alt for sød, klart til den fede, tunge, maskuline, varme side og mangler simpelthen Pinot Noir’ens elegance og syre.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Tyskland kan vinen købes i Lidl for 5,35€ … svarende til 40 kr.
Vinbloggeren var forledes til en lille Pinot Noir smagning, hvor vi startede med en lille tår af denne Non Vintage Crémant d’Alsace Rosé Brut fra vinhuset Domaine Viticole de la Ville de Colmar, der jo ligger midt i smukke Colmar by.
Jeg sidder lige og rålytter For Seasons to Come med Ginne Marker – nok et af de bedste softjazz albums i år – og nyder samtidig et sidste glas Langhe Giàrborina fra Elio Altare … en beskeden rest, som jeg frækt snuppede med hjem fra vores traditionelle tirsdagsmagning på jobbet … kunne mærke, at jeg bare overhovedet ikke var færdig med den vin.
Så er vi atter hos én af Juan Gil Bodegas Familiares vingårde og det er Bodegas Shaya, der ligger udenfor den lille by Aldeanueva del Codonal i Segovia provinsen i vinområdet Rueda i Spanien … nu med deres Shaya Verdejo.
Det er vist helt tilbage i 2014, at jeg sidst smagte Monterey Pinot Noir fra Carmel Road Winery. Dengang var det en årgang 2012, men nu smager jeg den igen … blot i en nyere årgang 2017.
Jeg har tidligere smagt en 
Ripasso – Amaronens lillebror – er en vin, som rigtigt mange i vor lille land elsker. Og Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som også mange har fået øje på og måske endda også besøgt på ferie ved Gardasøen, og nu har jeg netop Valpolicella Ripasso Superiore fra Zeni i mit store altomfavnende vinglas.
På Restaurant Østergade 1 fik jeg – som altid – lækker mad, som fik følge af lidt US Pinot, nemlig en 2016 Hyde Vineyard Pinot Noir Carneros fra det lille vinhus Patz & Hall.
Chardonnay er en drue, der er elsket og hadet, men når man så smager denne 2018 Wine Thief Chardonnay fra Sacred Hill Vineyards, så kan man ikke undgå at knuselske druen.
Næste vin er skam også fra kooperativet Rhonéa Vignobles i det sydlige Rhône, for det er nemlig deres 2018 Vaison la Romaine Les Contreforts Côtes du Rhône Villages.