À l’analyse il ressortirait, Que je suis pas d’équerre siger teksten på etiketten af næste vin, som kommer fra Frédéric Agneray … en økologisk og biodynamisk naturvinsfreak fra den lille by Sabran i Gard nær Bagnols-sur-Cèze … sådan vel nærmest lige mellem Rhône og Languedoc.
Teksten er taget fra sangen Volontaire af den afdøde sanger, sangskriver og skuespiller Alain Baschung og teksten betyder – med bedste Google translate – vistnok noget i retning af; ved analyse ville komme frem, at jeg ikke er firkantet. Og så må vi jo vurdere om vinen er kantet eller firkantet? Mere om det senere.
Det var egentlig en vintjener på den økologiske vinbar La Cave des Papilles i 14. arrondissement midt i Paris, som oprindelig vækkede Frédéric Agnerays lidenskab for vin, mens han passede sine studier og i sidste ende medførte beslutningen om at blive vinbonde.
Men inden Frédéric Agneray grundlagde sit vinhus i 2014, så tilbragte han 5 års læretid hos både Foucault brødrene på Foucault Clos Rougeard, på La Grange aux Belles i Loire og Clos Rougeard i Loire, hos Georges Vernay i Rhône samt Mas de Libian i Ardèche … alle vinerier, der er kendt som både økologiske eller biodynamiske.
Derefter startede han sit eget projekt på en vingård i Margelet i Gard lige nord-vest for Tavel med 3 hektar nordvendte marker med kalkholdigt sand afsondret fra nærliggende vinmarker af en egeskov, hvor der vrimler med dyreliv. I 2018 købte han så yderligere en 7 hektar økologisk ejendom i Sabran kun 20 kilometer nord for Margelet tæt på Bagnols-sur-Cèze.
Dér har Frédéric i dag sit vineri, som ganske vist ligger i stueetagen, mens Frédéric selv bor ovenpå med familien. Selvfølgelig driver han sit domæne fuldstændig øko og biodynamisk. Han anvender slet ikke noget som helt skidt i vinene og det gælder også sulfitter aka svovl. Intet.
Inspirationen til vinene er klart fra Loire området … rene og klare naturvine. Han passer markerne ene mand og sætter for hver årgang kæmpe aftryk på sine naturvine, som alle laves med lidt sjove og anderledes etiketter.
Denne d’Équerre er lavet på 2/3 dele Grenache og en 1/3 del Roussanne. Men det er ikke fed og mørk Grenache … tværtimod, for farven er næsten lys som en rosé og alkoholprocenten nede på 11,5%. Men ellers er der ret beskedne oplysninger om produktionen. Lad os smage.
I glasset er det en let, lys og fin transparent vin, blot her lidt smågrumset og uklar og – gud forbyde det – næsten helt roséfarvet. Det er klart naturvin, men næsen stikker på ingen måder af, men har en fin, sart, lys aroma med både rabarber, hindbær, ribs, tør lerjord, lyse blomster, solcreme, fennikel, bladselleri og nogle røde, syrlige små bolsjer … vildt lækker duft.
Smagsmæssigt er det også interessant. Vinen har en meget spinkel, benet næsten anoreksi undervægtig krop, utrolig let med en masser af lys syre, citronsyre, jernagtige noter og fortyndet saftevandagtig, let feminin tyngde. Skal man komme med en anke, så mangler vinen måske blot en smule nosser eller bundtræk, men for pokker hvor er det frisk, letdrikkeligt og letfordøjeligt. Lad os få lidt sol og varme, hvor jeg så drikke spandevis af denne vin på min terrasse … eller indenfor … eller i kælderen eller på loftet … til enhver tid.
Vinen har jeg fået fra Extra Brut Vinimport … men prisen kender jeg ikke.
Juan Gil Bodegas Familiares, den spanske Gil familie med de mange vinerier, er hyppig gæst her på Houlbergs Vinblog og det er nu tilfældet igen, men denne gang med en vin, der bare hedder Bruto.
Fra projektet Château Saint-Roch mellem franske Jean-Marc Lafage og den amerikanske Eric Solomon smager Houlberg nu en rigtig vintervin … nemlig vinen Aspicata.
Man får ofte sindssyge gode vine for pengene i det store Rheinhessen og næste vin er netop derfra. For i den idylliske by Sieferheim finder vi Weingut Wagner Stempel, hvorfra vi nu smager hans 2019 Gutsriesling.
Vi nupper endnu en vin fra samarbejdet mellem Jean-Marc Pottiez og Romain Duvernay på Newrhône Millésimes og denne gang med vinen 2017 Romain Duvernay Côtes du Rhône Villages Séguret.
Vi skal da smage endnu en vin fra Smoking Loon serie hos Don Sebastiani & Sons og nu er det en 2018 Smoking Loon Pinot Noir.
Lad os endelig få lidt hvidvin i glasset og det blev elegant løst med en 2018 Romain Duvernay Côtes du Rhône Blanc fra huset kaldt Newrhône Millésimes, der ligger ved 
Af alle vinene fra det sydafrikanske vinhus De Grendel havde jeg mest glædet mig til denne Op die Berg Pinot Noir, for netop med denne drue er jeg på hjemmebane og kan nemt bedømme, om vinhuset virkelig kan lave Pinot med europæiske snit.
Så er vi atter på vingården, der ligger på skråningerne af bjerget Tygerberg ved naturreservatet, altså De Grendel og nu er det med to rødvine i streg, hvor den første er denne Merlot.
Mit køkkenprojekt er ufrivilligt blev forsinket på grund af flere fejlafleveringer. Suk. Men derfor kan jeg da godt tyvstarte brugen og nyde et glas iskoldt hvidvin i det halvfærdige køkken og det blev en Viognier fra De Grendel … det sydafrikanske vinhus, som jeg har skrevet om et par gange tidligere.