Rend mig i de vinøse juletraditioner

Kan du ikke lave et opslag om den perfekte vin til juleaften? Sådan lød spørgsmålet i sidste uge fra en af de faste læsere af den houlbergske vinblog. Ja … jeg forestiller mig i hvert fald indbildsk, at afsenderen er en fast læser. Bloggere elsker jo faste læsere og på den måde er jeg ligeså forfængelig som Mascha Vang foran en flok ugebladsfotografer ved en realityfest for fejring af kloge citater.

Og det er et spørgsmål, som jeg dybest set hader, men grundlæggende forstår fuldt ud. Jeg hader det af flere årsager;

  1. Det er nærmest umuligt at finde en vin, som knivskarpt rammer de mange elementer, som julemaden byder på, men det skal jeg nok vende tilbage til.
  2. Derudover så drukner julevinen – billedligt talt også ofte i al virakken på en sådan en juleaften, hvor der netop ikke er tid til fordybelse, selvom de fleste har ofret en skilling mere på vinen end normalt. Vi vil jo gøre det åh så godt. Gode hjerter fejler sgu ikke noget.
  3. Samtidig er smag og behag jo også en kende forskelligt … nogle foretrækker klassiske vine, nogle vine med prestigefulde navne, nogle syrlige vine, nogle funky biofætre, nogle søde vine og andre oversøiske marmeladevine, så kan man tilfredsstille alles forskellige forventninger til en perfekt vin?
  4. Sidst – men ikke mindst – så er anbefalinger af vin til juleaften et fortærsket emne, hvor åhh-så-kyndige vineksperter i vid udstrækning anbefaler alskens kraftige vine, lige fra Amarone, Primitivo, Zinfandel, Châteauneuf, australsk Shiraz og udtaler, at der skal godt med kraft, sødme og alkohol i vinen, så den kan spille op til den fede mad og styre fedtet. Hold nu kæft … hvis der skal godt med alkohol i julevinen, så er det sgu fordi man gerne have en lille skid på, så hele juleræset og de gaveskrigende unger (eller svigermor) bliver en kende mere tålelige. Og når jeg nu selv – her og nu – skriver og forsøger at gøre mig klog på vin til julemaden, så placerer jeg jo samtidig mig selv blandt de vineksperter, som jeg dybest set helst ikke vil hyle i kor med. Lidt et dilemma, men FUCK … det skal jeg ikke holde mig for fin til.

Jeg forstår jo nemlig godt, at man gerne vil lave en perfekt aften, og at vinen ikke skal ødelægge den gode oplevelse. Som jeg sagde, så fejler gode hjerter ikke noget. FUCK man har jo i forvejen brugt tonsvis af pengesedler på gaver, som skal glæde familiemedlemmerne, overtrukket kontoen, købt økologisk bæredygtigt juletræ, en and … fersk fra slagteren selvfølgelig og måske endda lavet Blomsterberg inspirerede marcipangrise med millimeterskarp akkuratesse samt bagt småkager, klejner og fedtebrød, som man ved ikke bliver spist selvom man med vold og magt opfordrer gæsterne til at tage lidt hjemmebag ovenpå en ordentlig røvfuld fed julemad.

Alle blade og aviser bugner også af både inspiration – og sagde man let forventningspres? – til, hvordan en perfekt jul skal se ud i et moderne hjem anno 2016, hvis man ellers skal være in, hip med de hippe eller i det hele taget bare signalere, at man har da har styr på julen. Forretningerne elsker det … ikke på noget andet tidspunkt på året bruger vi så mange penge. Vinhandlen omsætter vel også omkring halvdelen af deres årsomsætning i december?

Derfor vil jeg også gerne hjælpe og give dig lidt om mine holdninger til valg af vin på sådan en aften samt mit bud på, hvad jeg forestiller mig, at jeg vil drikke juleaften og ikke mindst hvorfor.

Men lad os endelig starte med nogle af de generelle råd, som vineksperter – ofte fra vinhandlerne – lufter, når vi hvert år med nervøse trækninger i fjæset nærmer os den efterhånden stærkt kommercielle højtid.

Udfordringen er jo, at julemaden – og her går jeg ud fra, at de fleste på en højhellig juleaften spiser and, måske kombineret med en flæskesteg, kartofler … både almindelige og brunede, fed sovs samt rødkål og måske lidt asier – er både fed, salt, kraftig med sødt og surt. Allerede der er vi sat på lidt af en opgave.

De klogeste af eksperter siger vel egentligt meget fornuftigt, at vinen skal ha’ syre samt garvesyre aka. tanniner, der giver et modspil til madens fedme, at vinen skal have en vis fylde aka krop og frugtintensitet til at matche den lidt tunge mad og endelig, at der også bør være en vis sødme i vinen, som også passer med flere af de søde elementer i både anden og de brunede kartofler i julemiddagen.

Og så foreslår de – altså de kloge eksperter – rask væk tyktflydende svedske Amarone, oversøiske bulderbasser, aussi-Shirazzzzz eller måske mere fornuftigt lidt Rhône, ofte Châteauneuf-du-Pape. Så vil du følge mængden, ikke skille dig ud, vise at du har styr på julen, har det rigtige julepynt og at dine Bo Bedre også ligger i en pæn stak, så skal du selvfølgelig blot følge de råd. Og du får ganske givet en rigtig dejlig juleaften og anerkendelser for dit valg af vin.

Jeg vil ikke selv vælge hverken Amarone, US-Cab, aussi-Shirazzzz eller andre oversøiske fede marmeladebomber. No way … been there, done that. Jeg synes simpelthen, at det bliver alt for voldsomt med fed mad og fed vin. I min optik har de færreste Amaroner den syre, som eksperterne selv nævner som en vigtig ingrediens. Rosin- og svedskesaft går sgu skidt sammen med den fede mad.

Julen er en skør tid … gør den ikke mere skør, men vælg en vin, som du kan li’ … men tag ikke fra den øverste hylde. Vælg en fornuftig vin … undgå måske Bordeaux og Barolo, som måske bliver for syrerige eller drik dem i stedet, mens du laver maden. Eller FUCK traditionerne og ta’ dem sammen med julemaden, hvis det gør dig lykkelig, men bliv ikke ærgerlig, hvis gæsterne denne dag ikke går op i syreniveauer, tanniner, hestestald og smagsnuancer.

I det houlbergske hjem er julevinen endnu ikke valgt … og bliver det måske endda først i løbet af den 24. december, for jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg har lyst til at drikke om … FUCK allerede 10 dage. Men et par tanker har jeg da gjort mig. Da jeg også har et godt hjerte, så finder jeg også et par bedre vine frem fra vinkøleskabet, selvom de måske drukner lidt i julehøjtidens virak, hygge og forventningspres. Men hellere ofte et par kroner for meget end for lidt … samme devise, som alle andre i det ganske land.

Jeg elsker jo Spätburgunder … så mon ikke, at der kommer en flaske af det på bordet? Og det er egentligt også et fornuftigt valg, idet Spätburgunder har syre, ofte pænt med sødme og en lethed, som modspil til den fede and. Måske endda en flaske Huff Alte Reben Spätburgunder for blot at drille min svoger, som blev lidt skidtmads sidst vi drak masser af Huff sammen. Måske også en flaske Spätburgunder fra Johner, da vinene fra det varme Kaiserstuhl jo – udover pinotsk syre og lethed – også har fint med glinsende fitnessmuskler.

Det kunne selvfølgelig også være fristende at udfordre med lidt god bourgogne, selvom en amerikansk Pinot Noir nok vil være bedre med mere fylde, varme og sødme.

Måske drikker jeg lidt Brunello, mens jeg forbereder julemaden og måske kunne jeg også finde på at smide en supplerende flaske med lidt Rhône på bordet til maden … måske neuf eller en flaske spansk Sommos Premium. Tror jeg til maden vil vælge vine, som jeg tidligere har smagt, således jeg – for en gang skyld – ikke skal nørde med mine smagsnoter denne højhellige familieaften. Hvis pigerne insisterer på, at der skal lidt hvidvin på bordet, så klart lidt Riesling og helst med lidt sødme, hvis den skal fange andrikken.

Mit bedste råd er nok … find en vin, som du har lyst til … og rend mig i de vinøse juletraditioner. Vin er nydelse, så det er lysten der skal drive værket. Åben og drik. Ingen dikkedarer. Er du erfaren nok i smagning af vin – og vægter som mig duften/aromaen mere end smagen – så kan du svimle over god vin uanset hvilken mad, som der kommer på bordet, selvom det selvfølgelig er bedst, når det hele går op i en sammensmeltet symbiose.

Men lad os for alt i verden ikke gøre nydelse af vin til en akademisk mission eller kaste strenge Emma Gadske regler ned over, hvad vi må, skal og bør. Living on the edge, som Mick Øgendahl vil sige det … vov og vind. Sagt på den bedste hundeagtige måde.

Dessertvinen til risalamanden er eneste vin, som jeg med klippefast sikkerhed har bestemt mig for, nemlig kirsebærvinen Prunus Nigra fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Der sejrer både lokalpatriotismen samt den gode smag i smuk forening … og det skal mine gæster også sande.

Og ja … måske napper jeg en flaske fra øverste hylde, når julefreden har sænket sig, gaverne åbnet og alle igen trækker vejret forholdsvis normalt. Men den har jeg heller ikke besluttet mig for endnu, ubeslutsom som jeg er. Måske er der slet ikke lyst til mere vin, men derimod en rar kop kaffe og en sjus. Who knows?

Med andre ord … ikke den store hjælp herfra … udover ønsket om et rigtig glædelig jul til alle derude.

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

Det er under to uger siden, at jeg smagte en vin fra Domaine le Clos du Caillou, nemlig vinen Côtes du Rhône Les Quartz i en årgang 2014. Her er det imidlertid lillesøsteren Le Caillou Côtes du Rhône … deres almindelig Côtes du Rhône og samtidig i en årgang nyere.

Fra samme his har jeg også smagt deres gode Châteauneuf-du-Pape Tradition i flere årgange samt deres flotte Côtes du Rhône Reserve og selvfølgelig skrevet om huset flere gange. Det skal jeg – som sidst – spare jer for én gang til.  Det kan I læse de tidligere blogindlæg.

Denne Le Caillou Côtes du Rhône er en vin, som er lavet på Domaine le Clos du Caillou siden 1978. Den er i denne årgang 2015 lavet på 90% Grenache, mens de sidste 10% består af Syrah, Mourvèdre og Counoise. Druerne kommer fra gamle vinstokke, faktisk med en gennemsnitsalder på 60 år, hvilket egentligt er ganske uhørt for sådan en almindelig Côtes du Rhône.

Den er imidlertid nu heller ikke helt almindelig. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, og derefter vinificeret i store betontanke med en macerationsperiode på 21 dage. Vinen er derefter alene lagret 2 måneder i henholdsvis betontanke og store foudres.

I glasset overraskes du af farven på vinen, som er utrolig lys, let og transparent. Det ligner sgu ikke almindelig fuldfed Côtes du Rhône, men leder mere tanker hen på en Pinot Noir eller en vin på druer med tyndere skind end Grenache, Syrah og Mourvèdre.

Næsen har imidlertid nogle genkendelige elementer fra Rhône … der er mejeri, råt kød, brombær, jordbær og måske endda lidt blåbær, mentol eller eucalyptus samt en omgang blomster og godt med lavendler. Dufter virkelig godt … har måske endda svage animalske elementer.

I  munden er vinen rund, blød med lyserøde frugter … virkelig frisk frugt med god strenghed og syre. Derudover er der nogle mineralske elementer … nærmest med jern, flint og en lidt sur, engelsk lakrids. Kan i første omgang virke nærmest syrlig, stram og skarp, men åbner sig forholdsvis hurtigt.

Købt hos Vinspecialisten, pris 130 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Domaine de Veilloux, Cheverny Les Veilleurs, Loire, Frankrig

2014 Domaine de Veilloux, Cheverny Les Veilleurs, Loire, FrankrigAppellationen AOC Cheverny er en del af Touraine området i Loir-et-Cher i Loire og derfra kommer denne røde Les Veilleurs fra et lille vinhus, som hedder Domaine de Veilloux.

Domaine de Veilloux ligger ved den lille by Fougères-sur-Bièvre omkring 10 kilometer syd for Blois, og har været drevet af Quinioux familien i 5 generationer siden omkring 1800 og før den tid, var vingården en del af Château de Fougères. I starten bestod driften på gården af både vinavl, andre afgrøde, kvæg og andre dyr.

I dag ejes Domaine de Veilloux af Michel og Silviane Quenioux, og de driver stedet sammen med sønnen Arnaud, som også langsomt er begyndt at overtage meget af driften.

Michel er en forsigtig, blid og meget flink mand, der altid er klar til at fortælle om sin vin og de tanker, han har gjort sig i den forbindelse. Hans kone er ligesådan, så de passer perfekt sammen.

Familien har samlet 25 hektar, som oprindeligt blev dyrket biodynamisk, men familiemæssige omstændigheder betød en reduceret arbejdsstyrke, så Michel var nødsaget til at skifte til traditionel økologisk produktion. Jorden er præget af ler, sand og flint, som giver vinene under appellationen deres helt eget terroir.

De dyrker meget de lokalt udbredte druesorter, dvs. Menu Pineau, Sauvignon Blanc, Arbois, Pineau Blanc de la Loire, Gamay, Pinot Noir, Cabernet Franc og Côt.

Under AOC Cheverny appellationen laves hvidvine typisk på 60-80% Sauvignon Blanc blandet med Arbois, Chardonnay eller Pineau Blanc de la Loire, mens de røde indeholder 40-65% Gamay blandet med Pinot Noir og derudover maksimalt op til 15% Cabernet Franc og Côt (Malbec).

Denne Cheverny Les Veilleurs er lavet på 65% Pinot Noir, 30% Gamay samt 5% Côt og fra vinstokke med en alder på 20-30 år. Druerne er høstet med et udbytte på beskedne 20-35 hektoliter pr. hektar og er lavet med en afstilkning, udblødning i 5 uger, malolaktisk gæring på kvas via lagring 10-12 måneder på gamle træfade med kvaset. Flasket uden filtrering.

I glasset er vinen slet ikke så transparent, som man måske ville forvente med den megen Pinot Noir og Gamay … så den lille andel af Côt formår virkelig at give farve til vinen, som i glasset vel nærmest ligner en lidt mellemtynd Bordeaux.

Når flasken lige er åbnet er der virkelig skrald på drengen … vi snakker virkelig en biofætter, som har en næse med kål, måske endda surkål, svag krudt,  jordbær, stikkelsbær, syrlig ensilage, en smule blæk, men faktisk ingen karakteristiske Pinot Noir elementer. Med lidt luft og tid svinder de øko/biodynamiske elementer og næsen bliver mere frugtren.

I munden godt med tørhed, frugtrig syre, virkelig frisk med jernholdige elementer, peber, egenoter og syrlig bolsjesødme, hvis det ellers giver mening? Vinen er sådan set meget blød og behagelig i udtrykket, men har hele tiden denne syrlige og jernholdige kant, som nogle måske vil synes er en tand for meget. Jeg kan sgu godt li’ den.

Købt i Vinimperiet, hvor prisen er ganske fornuftige 105 kr.

Rating 4,5/7  

2015 Cantine Settesoli, Vino Rosso, Sicilien, Italien

2015 Cantine Settesoli, Vino Rosso, Sicilien, ItalienHoulberg har timet det optimalt, idet jeg fredag drak et enkelt glas af denne Vino Rosso – selected & blended by Peter Vinding-Diers – netop som den danske vinmager udgav bogen “En håndfuld oliven og et glas vin”, som handler om hans spændende liv i vinens verden.

Imidlertid kommer vinen Vino Rosso ikke fra Peter Vinding-Diers egen vingård Montecarrubo på Silicilien, men derimod fra det store kooperativ Cantine Settesoli, der ligger midt i byen Menfi i den sydvestlige del af Sicilien omkring 25-30 kilometer øst for Marsala.

Det er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1958 af en flok forudseende vinbønder og siden er vokset gevaldigt. I dag omfatter kooperativet ikke mindre end 2.000 vinavlere på Sicilien med over 6.500 hektar vinmarker.

Det er således en større historie, og kooperativet producerer da også årligt knap 25 millioner flasker vin og har en årsomsætning på ikke mindre end omkring 420 millioner kroner. Der er 39 fastsatte medarbejdere og i højsæsonen over 200 ansatte. Kooperativet eksporterer omkring 70% af deres produktion.

Vinene fra kooperativet sælges under forskellige brands, selvfølgelig først og fremmest Cantine Settesoli, men også under navne som Mandrarosso samt Inycon. Men denne Vino Rosso er imidlertid helt udenfor nummer, da den er udvalgt og blended af vores danske vinmager … the grand old man Peter Vinding-Diers.

Vinen er lavet efter en aftale med HJ Hansen Vin og Peter Vinding-Diers. Og han har fået vinen lavet hos Cantine Settesoli, som han kender fra vinbranchen på Sicilien.

Hos Cantina Settesoli bliver alle vinbønderne betalt for kvaliteten af druerne og ikke mængderne. Cantine Settesolis egne vitikulturister rådgiver og besøger de mange små vinbønder for at sikre, at arbejdet i marken foregår med allerstørst omhu.

Omfattende investeringer i avanceret vinfremstillingsudstyr – samt ekspertisen fra de hele fem ønologer – giver sikkerhed for kvalitet. Derfor valgte Peter Vinding-Diers netop Cantine Settesoli som partner til denne vin.

Og vinen er lavet på 100% Syrah fra forskellige områder på Sicilien. Alt bliver håndhøstet og sorteret grundigt, inden de føres til vineriet. Vinen gæres på rustfrie ståltanke ved omkring 25 grader, men der er ingen oplysninger om lagringen.

Næsen er multo speciale … vi snakker modellervoks, blåbær, brombær, støvet og tør jord, dyb blæk, engelsk lakrids, tørre karklude eller i hvert fald en smule indelukket med nogle mælkesyrlige noter.

Smagen er rund, sød og krydret … bondsk, kantet og måske lidt ensidet med tørre tanniner, syrlige og bitre elementer, kirsebær, blåbær, men først og fremmest godt med bitterhed.

Købt hos Vinspecialisten, hvor vinen koster 100 kr. Vinspecialisten forhandles i øvrigt også Peter Vinding-Diers bog med masser af anekdoter fra et langt liv i vinens verden.

Rating 3,5/7 

2013 Weingut Bercher, Sasbacher Limburg Spätburgunder, Baden, Tyskland

Hold nu kæft, hvor er denne Spätburgunder lækker og sexet, lidt ligesom Ditte Ylva Olsens stemme. Man bliver totalt forført. Fredagens obligatoriske Spätburgunder – som åbenlys er SÅ sexet – er denne Sasbacher Limburg Spätburgunder fra Weingut Bercher og altså en souvenir fra sensommerens roadtrip til Kaiserstuhl.

Men egentlig er fredag også en oversættelse fra det latinske udtryk Veneris dies … som betyder Venus’ dag, og det giver jo totalt mening, når vi snakker om Ditte Ylva Olsen. Venus er jo kærlighedens gudinde i den romerske mytologi. Selv etiketten er lidt ru og sexet at røre ved.

Jeg har tidligere skrevet om fantastiske Weingut Bercher, bl.a. det længere blogindlæg Besøg hos Weingut Bercher i Burkheim … et i øvrigt helt fantastisk besøg. Denne Sasbacher Limburg Spätburgunder var en af de vine, som vi faldt pladask på under vort besøg … i hvert fald, hvis vi – danske fattigrøve – også skulle tage priserne med i betragtningen.

Og det er såmænd endda en enkeltmarksvin … fra Erste Lage marken Sasbacher Limburg, en mark primært Bercher ejer parceller på … dog sammen med kooperativet Winzergenossenschaft Sasbach am Kaiserstuhl. Det er en mark med dyb og mørk, vulkansk undergrund og rødbrune sten, helt perfekt grobund for Spätburgunder.

Vinen er lavet helt traditionelt og har lagret på barriques i 18 måneder. Er helt igennem tør og har alene 1,5 gram restsukker pr. liter, så ikke megen sødme i den retning.

Men hold nu kæft for en næse … virkelig intens og dufter sindssygt godt. Det er animalsk hestestald, så slip for fanden bare hestene løs på en mark med køer, lamaer og et gedekid. Derudover er der hindbær og kirsebær i skøn forening, svag vanilje, svedsker, syrlig mineralitet, svag lakrids og lidt florale elementer … ja, det betyder blomster.

Smagen er let, stringent og syrlig … som et Brio tog på skinner, hvor egen smitter en smule af. Herlig, legesyg, dyb og med tonsvis af frugt, kirsebær, svag hindbær, men også nogle mørkere bær, svag og søde krydderier samt en herlig intensitet. Fuck, det smager sgu da bare for godt og bekræfter bare, at Weingut Bercher er et af de bedste huse i Kaiserstuhl.

Købt på vingården til 22,00€ … eller omkring 164 kr.

Rating 6/7   

2011 Weingut Hans & Christine Nittnaus, The Pinot Puzzle, Burgenland, Østrig

The Pinot Puzzle hedder næste vin, som kommer fra Weingut Hans & Christine Nittnaus … eller måske mere præcis fra Young Nittnaus Experience, som er Hans & Christines to sønner Andreas og Hans Michael Nittnaus.

Weingut Hans & Christine Nittnaus – og sønner – holder til på den nedre hovedgade midt i byen Gols … et par kilometer øst for den nordlige del af Neusiedler See i det frodige og frugtbare Burgenland, det største vinområde i Østrig.

I dette skønne landskab har familien Nittnaus været vinbønder i over 300 år, idet vingården blev grundlagt i 1683. Siden 1983 har det været Hans og Christine Nittnaus, som har drevet det traditionsrige vinhus.

Familien har sammenlagt 57 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 70 forskellige parceller omkring Gols samt op til den østlige bred af Neusiedler See. De bedste marker er bl.a. Luckenwald, Salzberg, Gabarinza, Edelgrund, Neuberg og Ungerberg.

De fleste af markerne – omkring 2/3-dele – er tilplantet med røde druesorter, selvfølgelig masser af Zweigelt og Blaufränkisch, men også de mere internationale sorter såsom Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Pinot Noir. Alle marker passes efter økologiske principper, selvom vinhuset ikke er certificeret økologisk.

Vinhuset laver 11 forskellige hvidvine, en enkelt rosé og så 15 forskellige rødvine … samt lidt søde vine og en enkelt mousserende vin. Men derudover laver de to sønner Andreas og Hans Michael Nittnaus også en række vine under navnet Young Nittnaus Experience, bl.a. denne The Pinot Puzzle. På disse vine er etiketterne inspireret af Sex Pistols … WTF.

Lad os se, om vinen kan give lidt Anarchy in the UK. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men de fleste af husets rødvine har lagret minimum 12 måneder på barriques … så mon ikke, at det også er tilfældet med denne vin? Men lad os i stedet smage på vinen.

I glasset er vinen en tak mørkere end både tysk eller burgundisk Pinot Noir … og derudover er vinen lidt brun i kanterne og afslører dermed, at alderen begynder at vise de første rynker.

Duften er lidt støvet med modne kirsebær, nærmest lidt ameretto, spidskommen, peber, eg, gips, gazebind eller medicin samt nogle elementer af mørkere bær og dermed næsten lidt oversøisk i udtrykket. Der er en svag Pino-sødme, som pirrer næsebordene en smule.

Smagen er fyldig, krydret og pebret … fyldig med nogle bitre noter, nærmest som citron- eller grapeskal, granatæbler, ribs, bitre kirsebær, mirabeller, røg, peber, godt med krydderier, men specielt peberen træder virkelig i karakter. Det er lidt rustik og kantet …. mangler lidt lethed og elegance, men smager ganske fornuftigt.

Købt i Meny, pris 129,95 kr.

Rating 4/7 

2014 San Giusto a Rentennano, Chianti Classico, Toscana, Italien

2014 San Giusto a Rentennano, Chianti Classico, Toscana, Italien Jobbet – eller i hvert fald tirsdagsvinklubben – bød i dag på en dejlig, ren Chianti Classico og den kom fra vinhuset Fattoria San Giusto a Rentennano, som ligger i et gammelt kloster af etruskisk oprindelse i byen Gaiole In Chianti omkring 20 kilometer syd for Firenze.

Det gamle middelalderkloster er over 1.000 år og blev oprindelig kaldt San Giusto alle Monache. Klosteret var også i 1204 fæstning for florentinerne, der efter en fredstraktat brugte det som deres grænse mod Siena, men i dag laver San Giusto a Rentennano altså vin i de gamle bygninger.

I dag står der kun rester tilbage af den gamle befæstning, bl.a. brystværnet, nogle massive stenvægge og en massiv underjordisk kælder, hvor vinhuset i dag – under de imponerende hvælvinger – lagrer deres vine.

Siden 1914 har den gamle middelalderejendom været ejet af familien Martini di Cigala og fra 1957 med Enrico Martini di Cigala i spidsen, som reelt står bag grundlæggelsen af vinhuset San Giusto a Rentennano.

Han fik 9 børn, men i dag er det dog alene 6 af børnene, nemlig Anna, Lucia, Elisabetta, Francesco, Alessandro og Luca Martini di Cigalapa, som ejer vinhuset, mens alene Elisabetta, Francesco og Luca står for driften.

Børnene overtog driften i 1992, men for at øge kvaliteten og forbedre vinene, så hyrede de i 1999 ønologen Attilio Pagli som konsulent og i 2007 også agronomen Ruggero Mazzilli til at hjælpe. Målet var at fremstille rene, præcise vine, der nøje udtrykker deres terroir.

Fattoria San Giusto a Rentennano har i alt 160 hektar jord, men kun 30,5 hektar er vinmarker, hvor de dyrker sorterne Sangiovese, Canaiolo, Merlot, Malvasia og Trebbiano.

Der fremstilles omkring 55.000 flasker vin årligt, fordelt på 5 forskellige vine, nemlig denne Chianti Classico, en Chianti Classico Riserva Le Baroncole, Percarlo, La Ricolma – som jeg tidligere har skrevet om – og den søde Vin San Giusto. Derudover produceres der selvfølgelig også lidt olivenolie.

Denne Chianti Classico er en blanding af 95% Sangiovese og 5% Canaiolo druer, håndplukket og håndselekteret. Den er gæret i rustfri ståltanke og beton i omkring 14 dage. Vinen lagres på mellemstore Tonneaux egefade i omkring 10-12 måneder. Inden frigivelse lagres vinen i yderligere mindst seks måneder på flaske.

Duftmæssigt er der noget dyrisk og animalsk med gamle læderstøvler, virkelig god dybde, balsamiske noter, lette blommer, kirsebær, ribs, granatæbler, blæk, svampe, tør lerjord og godt med egenoter.

I munden er vinen virkelig tør med stramme og virkelig markante tanniner, meget rank, stringent og præcis frugt. Der er godt med syre, tobak, syrlig lakrids, citroner, salt og syrlige, lyserøde drops samt nogle mineralske elementer, nærmest flint og jern. Virkelig flot, flot Chianti.

Købt hos Vinspecialisten i Randers, pris 155 kr.

Rating 5/7  

2011 Weingut Gesellmann, Blaufränkisch Creitzer Reserve, Burgenland, Østrig

2011 Weingut Gesellmann, Blaufränkisch Creitzer Reserve, Burgenland, ØstrigFredag er – som de trofaste læsere af den houlbergske vinblog bekendt – Spätburgunderdag … og min højre hånd havde da også fat i en af slagsen, da jeg fik øje på denne Blaufränkisch Creitzer Reserve. Helligbrøde vil nogle sikkert sige, og jeg må så bøje mig ærbødigt og samstemmigt. Men det blev den østrigske vin fra Weingut Gesellmann, som fulgte højre hånd ud af vinkøleskabet.

Weingut Gesellmann ligger i den østlige del af Østrig midt i byen Deutschkreutz omkring 10-15 kilometer syd for Neusiedler See i Burgenland området.

Familien Gesellmann kan spores helt tilbage til 1767 og har de seneste generationer været vinbønder i Deutschkreutz, hvor vingården i dag sammenlagt har 40 hektar vinmarker i et kuperet terræn med leret og gruset jordbundsforhold.

Det var dog Engelbert Gesellman, der i 1980’erne fik sat vinhuset på det internationale landkort og blev én af rødvinspionererne i Østrig og rødvinene fylder da også mest … således er 90% af markerne tilplantet med rødvinssorter. Engelbert var blandt de første, der plantede de internationale sorter og begyndte at anvende små franske egefade.

I dag er det sønnen Albert Gesellman, som driver stedet … efter uddannelse til vinmager og ophold hos vinproducenter i både Californien og Sydafrika. Han hjalp dog allerede faderen i 1998, da de fik stor succes med rødvinen Opus Eximium, som er et blend af Blaufränkisch, St. Laurent, Pinot Noir og Cabernet Sauvignon.

Her er det imidlertid en ren 100% Blaufränkisch baseret vin, hvor druerne kommer fra ældre vinstokke, som er mellem 38 og 54 år gamle. Vinen har navnet Creitzer, som er den lokale betegnelse for folk fra Deutschkreutz.

Vinen er lavet med traditionel gæring i ståltanke, hvor mosten pumpes op 2 til 4 gange om dagen. Derefter er vinen lagret på brugte barriques af slovensk eg i 16 måneder efterfulgt af yderligere 2 måneders lagring på store egefade. 

Og WAUW en dyb, mærk og nærmest oversøisk, fed næse … den havde jeg ikke lige set komme. Der er tung solbær, brombær og overmodne kirsebær, nelliker, svag appelsin samt noget landligt, svagt animalsk, våde fade, tobak, urter, kanel … men også en eller anden form for mineralitet og spændstighed.

Smagsmæssigt er det en kraftig sag, godt med mærk og tætpakket frugt, lakrids … men der er noget rankt over vinen med mineraler, jern og stål, en frisk syre, nogle bitre noter, men sammenlagt læskende og saftig. Det hænger sgu meget godt sammen.

Købt hos SuperVin, men prisen kan jeg ikke huske. Laudrup Vin forhandler den også … og der koster en flaske 271 kr., men lidt mindre ved køb af 12 flasker, nemlig 199,50 kr.

Rating 5,5/7  

2015 Weingut Bercher, Cuveé Franz Michael Trocken, Baden, Tyskland

2015 Weingut Bercher, Cuveé Franz Michael Trocken, Baden, TysklandWeingut Berchers hvidvinscuveé med navnet Franz Michael er oprindelig lavet for at fejre 250-års jubilæet for Franz-Michael Berchers grundlæggelse af vinhuset og opførelsen af den historiske ejendom i Burkheim.

Vinen fik vi gratis med, da vi besøgte vinhuset i sensommeren med ordre om at drikke den om aftenen. Det fik vi imidlertid ikke gjort, men det har jeres flittige vinblogger nu rådet bod på, selvfølgelig som vanligt godt hjulpet af min dejlige viv, som elsker hvidvin.

Jeg har tidligere skrevet om det fantastiske vinhus, bl.a. det længere blogindlæg Besøg hos Weingut Bercher i Burkheim … et i øvrigt helt fantastisk besøg.

Og efter et nærmest obligatorisk køb af lidt Spätburgunder, så fik vi denne  Cuveé Franz Michael Trocken med … måske grundet vores store interesse for stedet. Generelt blev vinbønderne jo lidt stolte over, at vi alene var kørt til Kaiserstuhl for at smage deres vine … det tager sgu kegler.

Denne Cuveé Franz Michael Trocken er – såfremt historien med 250-års jubilæet er sandt – første gang være lavet i en årgang 2006, men kan ikke finde ret mange oplysninger om vinen … i det hele taget. Kan dog se, at den i hvert fald er lavet de seneste 3 år, altså 2013, 2014 og 2015.

Bercher skriver ikke selv, hvilke druer denne cuveé er lavet på, men hoveddruen skulle efter sigende være Silvaner suppleret med lidt Chardonnay og enten Muskateller eller Riesling … afhængig af årgangen. Flere sammenligner vinen med Dr. Hegers Cuvée Fidelius, som består af Weissburgunder, Silvaner, Sauvignon Blanc og Muskateller.

Og det er måske virkelig mest af alt en rigtig sommervin med en næse, som består af blomster, syrlige æbler, meget tør, krydderier … timian og måske endda lidt oregano, en smule lakridskonfekt samt et snert af en grapefrugt. Der er egentlig en fin balance mellem syre og sødme i smagen … måske ikke den vilde dybde. Der er pærer, syre, citron og vinen virker tør og tæt.

Prisen på vingården er 7,00€ … eller omkring 52 kr.

Rating 4/7 

2015 Cold Hand Winery, Prunus Nigra Kirsebærvin, Jylland, Danmark

2015 Cold Hand Winery, Prunus Nigra Kirsebærvin, Jylland, DanmarkPrunus betyder kirsebær, mens Prunus Nigra er navnet på et mørkt kirsebær … en sort, der på udenbys kaldes black cherry plum. Prunus Nigra er derfor også meget passende navnet på denne kirsebærvin, som er kuren mod kommende julestress og -trængsel samt svaret på, hvad du skal drikke til din risalamande. Fuck portvinen.

Og ja … denne Prunus Nigra Kirsebærvin kommer fra det lokale Cold Hand Winery, der ligger lige udenfor Randers. Og ja … det er for dårligt, at jeg ikke har fået besøgt dette spændende frugtvineri, som endda netop har indviet et helt nyt vineri efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere.

Jeg skrev sidst om Cold Hand Winery, da jeg smagte deres Crispa Boblende Stikkelsbær, men historien om stedet er bestemt værd at gentage, for det er sgu en lille dansk succeshistorie … og de er værd at fremhæve.

Cold Hand Winery er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenterer for at finde præcis de toner og noter, som kan blive basis for verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer og hyldeblomster laves der vine på.

Grundsubstansen i alle produkterne fra Cold Hand Winery er en æblevin, som netop giver de kolde hænder. Straks efter høst presses frugterne og derefter fryser mosten. Herefter optøs isblokkene stille og roligt, og da frugtsukkeret ikke kan fryse, er det koncentreret sødme, syre og aroma, der tappes først. Tilbage bliver iskrystallerne, som smides ud.

På nuværende tidspunkt har Cold Hand Winery sendt 37 frugtvine på markedet. Alle flasker er blevet solgt, og de fleste er blevet overordentligt godt modtaget af både vinanmeldere, restauranter og forbrugere.

Hvor er det fedt med en dansk succes på vinfronten … og så lokalt i Randers. Cold Hand Winery har fået overskrifter som fx danskernes vin – et frugteventyr, ædle dråber af frugt og bær og en drik til det nordiske køkken, blot for at nævne nogle få. De seneste tre år har vinene fra det lille danske vinhus i alt modtaget 33 medaljer, hvoraf de ni var af guld!

Medaljerne viser, at potentialet er til stede, og at kursen mod verdensklasse i høj grad er sat.

Her er det husets kirsebærvin i seneste årgang 2015, som jeg har smagt … meget passende med julehøjtiden for døren. Det er en dessertvin, som er lavet på danske sorte kirsebær af Stevnsbær-typen. Stevnsbær er et lille og mørkt surkirsebær. Kødet er mørkerødt og fast og har et højt syreindhold.

Bærret er kendt for at være af den bedste kvalitet, og egnet sig til at sylte, lave most eller kirsebærvin af. Frugtforskerne – ja, sådanne nogle findes der tilsyneladende – kalder bærret for nordens drue og Stevnsbærret er da berømt over det meste af kloden og er plantet flere steder i Europa. Bærret indeholder dobbelt så meget sukker som søde kirsebær, tonsvis af dybe kirsebær-aromaer, en utrolig syre og masser af tanniner.

Hos Cold Hand Winery laver de deres Prunus Nigra som en forstærket vin efter portvins-forbillede. Vinen bliver bl.a. også fadlagret på barriques i et år. Den trækker 18% alkohol og kommer – som mange af vineriet andre frugtvine – i en sød, lille 0,5 liter flaske.

Og hold nu op for en aroma, som denne lille atombombe af en dessertvin kan levere … ren kirsebær på epo med mintpastiller. Det er virkelig dyb, mørk og intens kirsebær med noget mint eller mentol, som virkelig pirrer næseborene. Der fornemmes også klart en nærmest eliksiragtig sødme i vinen.

Det kan også smages … for Cold Hand Winerys Prunus Nigra Kirsebærvin har nærmest en sirupsagtig intensitet med modne, måske endda syltede kirsebær, igen lidt mint og herlig sødme. Det virker som om, at kirsebærrene nærmest er gærede … men det er de vel egentlig også. Den skal jeg bestemt ha’ juleaften til min risalamande. Et sødt kys af bedste danske skuffe.

Forhandles bl.a. af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.

Rating 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger