Vinanmeldelser

2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.

Domænet blev etableret i 1953, men har siden 1999 været drevet af Gilles Ferran, som er 3. generation af Ferran familien på stedet.

Navnet Escaravaille stammer fra det provencalske ord for “bille”. Logoet for stedet er da også en stor, fed og sort skarnbasse. Navnet har været knyttet til stedet siden 1600-tallet, hvor stedet ejedes af en præst fra Avignon, der altid bar en sort kappe og derfor fik øgenavnet Escaravay.

Gilles Ferran er uddannet ønolog fra Montpellier og havde assisteret faderen Daniel Ferran på domænet i 10 år, før han overtog domænet. Gilles Ferran var studiekammerat med ønologen Philippe Cambie og arbejder tæt sammen med ham i dag.

Blandt andet laver Ferran vinen Domaine de Calendal, Plan de Dieu fra Cambies egne vinmarker. Og den har vi jo tidligere smagt og skrevet om her på bloggen. Og Philippe Cambie har i øvrigt også for et par år siden “liket” min lille blog … så på den måde er det jo en lille verden.

Domaine des Escaravailles har i dag i alt 65 hektar vinmarker, hvoraf de 40 hektar er beliggende i Rasteau, og de resterende 25 hektar er fordelt ud over Cairanne, Villedieu og Saint Roman.

En af de store fordele for dette vinhus er at markerne ligger højt (250 m) med stejle skråninger i slugterne, så vinstokkene er sikret en god eksponering i forhold til solen og en effektiv dræning af jorden, og i højden er druerne grundet det relativt kølige klima i stand til at give en friskere og mere aromatisk most.

Gilles arbejder hårdt for at hæve sig til den absolutte top i området, og derfor har han hyret netop Philippe Cambie, som er meget kendt for sin indsats i Châteauneuf-du-Pape, hvor han i dag konsulterer mange tophuse. Dette samarbejde har – udover tiltag som lavere udbytte, senere høst og strengere selektering – medført, at man hvert år på domainet deklassificerer en stor del af høsten for at sælge den som bulkvin til en del af Rhônedalens mest anerkendte négocianter.

Høsten foregår med håndkraft, og der bliver foretaget både sortering ved høsten og igen i kælderen inden produktionen kan begynde – så kun det bedste er godt nok for Ferran. Druerne afstilkes helt, vinificeres og lagres i kældrene, som ligger halvt under jorden i højderne ved Rasteau.

I dag laver vingården omkring 150.000 flasker, fordelt på en række forskellige appellationer og cuvéer.

Druerne til La Ponce kommer fra vinmarker i 150-200 meters højde i Rasteau. Jordbunden hovedsagligt består af rødt og gult ler. Vinen er lavet med 80% Grenache fra 80 år gamle stokke samt 20% Syrah fra 35 år gamle stokke. Høstudbyttet ligger på omkring 38 hektoliter pr. hektar. Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en meget streng sortering, hvorefter de afstilkes helt. Gæringen finder sted over 30 dage ved 28 grader, hvorefter vinen lagres separat. En mindre del lagres i barriques i omkring et år.

Duftmæssigt er her klassiske Rhône dyder med Rhône/Provence krydderier, blæk, solbær, mørke kirsebær, chokolade og lidt sødme. Smagen er fyldig, med solbær, peber, blæk og god balance. Virkelig en dejlig vin.

Forhandles af The Wine Company, pris 125 kr., og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Viña Cobos, Cobos Malbec, Mondoza, Argentina

Skriv en kommentar

Byggemødets topvin blev denne Cobos Malbec, som er vinhuset Viña Cobos’ top Malbec. Den laves kun i ekstraordinært gode årgange og laves på de bedste druer fra 60-80 år gamle stokke. Efterspørgslen på de unikke dråber er meget stor, så denne topvin fra Viña Cobos er ikke blot én af de bedste, men samtidig én de mest sjældne og eksklusive vine fra Sydamerika.

Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede.

Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Nå, men tilbage til denne topvin Cobos Malbec, hvor druerne kommer fra én af Mendozas bedste vinmarker, nemlig Marchiori, som er på 52 hektar og beplantet med vinstokke, som er op til 80-90 år gamle, primært med Malbec, men på marken er der også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade.

Efter høst gærer vinen i store 8 tons lukkede rustfrie ståltanke. Først 4-5 dages kold maceration … og en samlet macerationsperiode på hele 31 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i tønder i 8 måneder, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på franske Taransaud eg og sluttelig flaskes ufiltreret.

I glasset en virkelig sort og fed satan … hold da op. Næsen er kakao, chokolade, blommer, engelsk lakrids, blomster, blyanter … virkelig saft og kraft. I smagen er der også smæk for skillingerne, men pakket ind i fløjl. Den er cremet, blød og i flot balance med eg, cigarkasser, svampe, krydderurter, solbærmarmelade. Den bliver trods høj power og fedme aldrig for meget … der er en nærmest fin harmoni i vinen. Hmmm, smager fremragende.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 1.269,95 kr. for en flaske, men “kun” 999,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte mit eksemplar i Tyskland, hvor prisen var lidt mindre.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Domaine les Bruyéres, Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes fra Domaine les Bruyéres … en vin, som jeg har smagt et par gange før, blot i årgang 2008. Hvorfor så ikke nuppe den i en årgang 2009?

Domaine les Bruyéres er også lig med David Reynaud, og det er en lille biodynamisk vinbonde, som holder til ved byen Beaumont-Monteux omkring 5-6 kilometer nord for Valence.

Vingården har sin oprindelige tilbage til 1700-tallet, men historien om vinproduktionen starter først i slutningen af 1800-tallet, hvor parret Auguste Serret og Adélaïde Marron opdyrker jorden.

Herefter overtages gården af sønnen Joseph Serret, som driver gården med sin hustru Gabrielle Ronjat.

Efter anden verdenskrig gifter deres datter Josette Serret sig med Georges Reynaud, og det er ham, som får gang i en større produktion på gårdens 7 hektar vinmarker. Vinen laves imidlertid ikke på gården, idet alle druerne bliver solgt til det lokale vinkooperativ Cave de Tain l’Hermitage, som den dag i dag fortsat er den største producent i området.

I 1988 overtages driften af Georges datter Marceline, og under hendes ledelse begynder man egenproduktion og udvider vinmarker til samlet 12 hektar. Siden år 2000 har det imidlertid været Marcelines søn David Reynaud, som har forestået driften og produktionen af vinene fra Domaine les Bruyéres.

David er uddannet ønolog og har siden overtagelsen i år 2000 virkelig vendt op og ned på produktionen. Ved overtagelsen blev udbyttet straks sænket og produktionsmetoderne omlagt for at skabe mere intense og karakterfulde vine med tydeligt terroir. I første ombæring blev hele fremstillingsprocessen omlagt til økologisk produktion, men siden 2005 er Domaine les Bruyères gået et skridt videre og er blevet 100% biodynamisk.

Han har også købt yderligere jordlodder, således Domaine les Bruyéres i dag ejer 20 hektar vinmarker, hvoraf hele 14,5 hektar er AOC Crozes-Hermitage. Derudover får David også druer fra 8 hektar vinmarker tilhørende hans barndomsven Max Mathais.

Der laves i alt 11 forskellige vine på Domaine les Bruyéres, bl.a. én Cornas samt 3 forskellige røde Crozes-Hermitages, nemlig Entre Ciel et Terre, Georges Reynaud (opkaldt efter bedstefaderen) samt denne Crozes-Hermitage Les Croix Vieilles Vignes, som dermed er én af husets flagskibe. Cuvée les Croix kommer fra nogle få terrasser, hvor jordbunden består af ler og sten … en sammensætning, som holder udbyttet fra de cirka 50 år gamle vinstokke nede på 25 – 30 hektoliter pr. hektar.

Fremstillet med traditionel vinificering i cementtanke. 50% af vinen kommer i 1-2 år gamle egetræsfade, og 50% kommer i 3 år gamle fade. Vinen lagrer 12 – 14 måneder, før den aftappes uden nogen form for filtrering.

I næsen lidt samme noter som 2008’eren, bl.a. samme rustikke, landlige duft sammen med lidt flæsk, bacon, røg, peber, yoghurt og mejeri blandet med lidt krydderier. I munden også en lækker vin, cremet, fyldig og blød med solbær … i det hele taget godt med frugt, intensitet og fortsat en elegant kølighed. Der er også lidt peber, blæk, lakrids og grønne noter. Klasse.

Købt hos Vinspecialisten til 225 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2012 Bodegas Ego, Gorú Organic, Jumilla, Spanien

Skriv en kommentar

Næste vin i rækken blev denne Gorú Organic fra Bodegas Ego. Jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at stoppe denne vin ind mellem de andre … og lidt dyrere vine. Og så har den også en sjov etikette … søstervinen Gorú smager godt, har fået gode anmeldelser, så denne Gorú Organic skulle da prøves af på byggesjakket.

Bodegaen er grundlagt af Santos Ortiz, og ligger få kilometer udenfor den historiske by Jumilla i appellationen af samme navn (D.O. Jumilla) i regionen Murcia. Jumila ligger i den sydøstlige del af Spanien og det er et indtil videre relativt ukendte vinområde, som ikke desto mindre krediteres for at være først i udviklingen af den moderne vindyrkning i Sydspanien.

Regnmængden i området er kun på 300 mm om året, og sommertemperaturen ligger generelt over 40 grader i skyggen. Området er begunstiget af ikke mindre end 3.000 solskinstimer hvert år, hvilket er med til at gøre det til et af de tørreste områder i Spanien. Udbyttet har hidtil været ekstremt lavt, helt ned til 12-15 hl/ha, hvilket ikke har været rentabelt, men nye podede vinstokke og kunstvanding har lysnet problemet og åbnet mulighederne for spansk vin fra dette område.

Hos Ego Bodegas er har man selv beskrevet vingårdens grundlag beskrevet med tre ord; Ego, Talento, Infinito.

Ego, at man er bevidst om egne evner, Talento … ja, det giver vel sig selv … og sluttelig Infinito, de ubegrænsede muligheder. Og hvad er så mere naturligt end at kalde vingården for Ego Bodegas? Målet er at lave vine, som er lavet til at blive drukket med det samme … altså ingen gemmevine her.

Vingården har 25 hektar vinmarker med druesorterne Tempranillo, Syrah, Monastrell Pie Franco … alle omkring 50 år gamle. Lidt usædvanligt for Spanien, så er det imidlertid Monastrell, som fylder mest hos Ego, idet denne sort udgør omkring 80% af alle markerne.

I løbet af årene er der opstået et samarbejde med omkring liggende vinbønder, som også leverer druer til Bodegas Ego, og det har også betydet, at kapaciteten på vingården er vokset, således kapacitet i dag er på mere 500.000 liter.

Vinmageren hos Bodegas Ego hedder Antonio Arraez, og det er ham, som sammen med Santos Ortiz, står bag alle vinene fra gården. De laver i alt 8 forskellige vine, nemlig Infinito, Gorú, denne Gorú Organic, Fuerza, Clos Lagoru, Marionette, Talento By Ego samt Talento By Ego Organic. Jeg har tidligere smagt både Gorú samt Marionette fra vinhuset.

Denne Gorú Organic er selvfølgelig lavet på økologisk dyrkede druer, 100% Monastrell … eller Mourvédre, som druen også kendes under. Vinstokkene er 25 år gamle og ekstremt rige på druer, som alle høstet ved håndkraft. Efter vinficering lagrer vinen to måneder på amerikansk eg.

Duftmæssigt er her mørke bær, godt med frugt, lidt peber, krydderier og urter, lidt grønne noter samt et strejf af vanilje. Smagen domineres af solbær og en lidt tør, støvet smag. De grønne noter går igen i smagen med spidskommen, kanel, koriander. Meget venlig … måske lidt enstrenget, men der var tilfredshed med vinen rundt om bordet. Fornuftig vin.

Købt hos Gourmondo i en smagekasse “Spanische Weinauslese Entdecker” med 6 flasker for 29,90€ og det giver en gennemsnitspris pr. flaske vin på kun 37 kr. Skal du købe vinen alene samme sted er prisen 7,90€ … eller ca. 59 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2009 Weingut Am Stein, Montonia Frühburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

På en bakke i udkanten af byen Würzburg – ved den mest berømte vinmark i hele Franken, Würzburger Stein, finder vi Weingut Am Stein … eller Weingut Knoll Am Stein, som er berømmet for sine mineralske vine. Én af disse vine er denne Montonia Frühburgunder.

For et par somre siden besøgte hustruen og jeg vinhuset i Würzburg på vej hjem fra en ferie … desværre for os på et dårligt tidspunkt, da både vingården, vinoteket og den tilhørende restaurant Reisers Am Stein var lukket.

Man var nemlig i gang med at gøre klar til en stor vin & jazzfestival. Der var opsat borde og bænke overalt … selv mellem vinstokkene … men desværre kunne vi ikke blive til festivalen. Konen og jeg har dog efterfølgende lovet hinanden, at den festival skal vi deltage i … en skønne dag.

Men indtil denne skønne dag kommer, hvad er så bedre end at smage én af de vine, som vi dengang for år tilbage blev snydt for?

Vinhuset Am Stein kaldes også Weingut Ludwig Knoll Am Stein, da det drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”, som er en af de bedste vinmarker i området. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling, Spätburgunder og Frühburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården herudover også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste.

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Og fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker. Herudover laves der vine i serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke samt serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998.

Inspirationen til Montonia vinene kommer fra Ludwig Knolls datter Antonia. Hun er simpelthen muse og inspiration til nogle af de bedste burgunder vine fra vingården. For der laves nemlig alene tre vine i Montonia serien, nemlig på Weißer Burgunder, Spätburgunder og Frühburgunder. Det er vine med lav høstudbytte, og lagring i egetræsfade. Sanselige vine, mener Ludwig Knoll.

Her har vi husets Montonia Frühburgunder, som Ludwig Knoll har sat sit fingeraftryk på … også sådan helt bogstaveligt. Ovenover etiketten er der nemlig et lille mærkat med den gode vinmagers fingeraftryk. Så bliver det ikke mere personligt.

Og hvilket herligt glas vin. I næsen kommer noget af den mineralitet frem, som vinhuset er kendt for. Næsen er animalsk … skønt. Der er lade, stald, stål, jern, jod, krudt og søde krydderier. Dufter ganske herligt. Smagen har god kompleksitet, godt med kraft, kirsebær, tanniner … lidt alkohol fornemmes også. Der er godt med muskler i vinen … trods Frühburgunderens lethed.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 19€ … eller omkring 142 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2012 Weingut Richard Friedrich-Bauer, Schwarzriesling Trocken, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Byggemødets første rigtige rødvin blev denne … en Schwarzriesling Trocken fra Weingut Richard Friedrich-Bauer, et vinhus ejet af vinhuset Weingut Willi Haag, som ligger i byen Brauneberg i Mosel. Og en vin, som der var delte meninger om ved bordet.

Haag familien er kendt i Brauneberg og kan dateres tilbage til 1605. Dengang hed byen ikke Brauneberg, men Dusermond … hvilket kan oversætte til “den søde bakke”, men ændrede altså navnet i 1925.

Oprindelig hed vinhuset Weingut Ferdinand Haag Estate, men blev i starten af 1960’erne delt mellem de to brødre Willi og Fritz. Jeg har tidligere smagt vine fra Fritz Haag, bl.a. husets 2013 Brauneberger Juffer Riesling Trocken GG.

Fritz Haag er nok det mest berømte af de to vinhuse, og samtidig også det største med i alt 12,2 hektar vinmarker.

Weingut Willi Haag har alene 6 hektar stejle vinmarker i og omkring Brauneberg. Alle markerne bl.a. Brauneberger Juffer og  Juffer-Sonnenuhr ligger med sydvendte skrænter og den legendariske skifer jordbund, som er velkendt fra Mosel.

Weingut Willi Haag har siden 1995 været drevet af Markus Haag med hjælp fra moderen Inga.

Og udover egne vine under navnet Willi Haag, ja så driver Markus også vinhuset Richard Friedrich-Bauer fra hjemmet i Brauneberg. Ud fra etiketten på vinen, så ejer Markus Haag Weingut Richard Friedrich-Bauer … der står i hvert fald Inh … Inhaber. På nettet er det dog meget sparsomt med oplysninger om Weingut Richard Friedrich-Bauer.

Nå, men her har vi hvert fald en Schwarzriesling Trocken, lavet af Inhaber og vinmager Markus Haag. Druen Schwartzriesling støder vi ikke så ofte på, men den kendes også under navnet Müllerrebe i Tyskland eller Pinot Meunier i Frankrig. I Frankrig indgår den ofte én af de 3 druer, som anvendes i produktion af champagne.

Navnet Schwarzriesling kunne give anledning til at tro, at druen er beslægtet med Riesling, men det er slet ikke tilfældet.

Nå, men lad os smage vinen. I glasset kan vinen godt give associationer til Pinot Noir … transparent og klar saft, let og rubinrød. Næsen er lidt uhhhh med stramme træk, som næsten virker helt kemiske. Der er kirsebær, hindbær og våde egefade samt grønne blade. Smagen er varm, sød og krydret … kirsebær og hindbær.

Én nævnte, at der var lidt portvin i smagen. Det er måske lige i overkanten, men forstår godt sammenligningen, da den har et varmt og sødkrydret udtryk. Og godt kan virke lidt underlig. Jeg synes, at den er sjov at prøve … og til prisen et spændende glas. Men enig … stor vin er det ikke.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er beskedne 5,90€ … eller omkring 44 kr.

Rating 3/7  

Byggesjakket

Byggemøde 14. februar 2015

Skriv en kommentar

Lørdag den 14. februar … første byggemøde i 2015, og jeg havde værtsrollen. Byggesjakket var udvidet, så udover besætningen fra sidste møde, bestående af bygherre, sjakbajs, kuli, arbejdsdreng og nabo … så omfattede det nu også en barmhjertig samaritaner samt en maler, henholdsvis Mikkel Coco, aka. byens grimmeste sygeplejerske samt HP, aka. HC HP.

Jeg havde glædet mig til dagen og startede den med 21K i benene … i øvrigt andet halvmaraton denne uge. Sådan Houlberg! Så var der da plads til lidt kalorier og lidt alkohol. Ellers skulle dagen bruges på at fremstille en lille menu, nemlig lidt appetizers samt 4 spændende retter … og herudover finde vinene frem og få nogle af dem dekanteret. Da sjakket var større end sædvanligt, så havde jeg valgt ikke mindre end 14 vine ud, hvoraf jeg tidligere havde smagt halvdelen.

Menuen var jeg tyvstartet på dagen forinden, idet hovedretten var Chili Con Oksehaler … en opskrift fra seneste eksemplar af Michael Poulsens kogebog Vinpusheren III. Oksehalerne var om fredagen brunet af i ovnen, så de fik fin karamelliseret overflade og havde derefter simret i støbejerngryden i 5 stive timer.

Vinmæssigt havde jeg valgt lidt forskellige vine … sjove, anderledes vine samt vine, som jeg mente ville falde i byggesjakkets smag.

Det skulle også blive en test for Brix, aka. Tånums svar på Lyngvild, aka. snakkechatollet, aka. The Spanish Conquistador, som ved sidste byggemøde ganske overraskende vandt vores vindyst om at gætte druer og land på de smagte vine. Som vi skrev sidst, så tilskrev vi den præstation en pæn portion held. Og det skulle Lyngvild også ha’ med, hvis han denne gang skulle løbe med sejren.

Her er mit valgt af forskellige vine fra aftenen:

Jeg har – as usual – linket til alle vinene og beskrivelserne af disse.

Her aftenens menu:

Menuen byggemøde 14 februar 2015

Bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven

Bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven
Vi startede som vanligt i havestuen med første glas. Som appetizers havde jeg lavet lidt bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven samt et par dadler med bluecheese og seranoskinke.

Tunpuk med chili, kikærtepuré samt arkistokcreme

Tunpuk med chili, kikærtepuré samt arkistokcreme
Sjov lille ret … firsttimer … ligner lidt en karbonade, men er lavet af tun, som er blandet med kikærtemos, brødterninger, chili, hvidløg, løg m.m. Servede den med lidt artiskokcreme, og det fungerede ganske okay. Drysset med lidt dild og nødder. Tunpukken ser måske lidt kedelig ud, men et fint alternativ til en bøf.

Lasagne med torsk, søde kartofler, rødbeder & sennepsauce i cocotte

Lasagne med torsk, søde kartofler, rødbeder & sennepsauce i cocotte
En ret, som jeg er blevet ganske glad for, her i en udgave med både torsk og lidt rejer. Havde også lavet en lille brød, som var bagt i cocotterne forinden. Lasagnepladerne består af tyndskårne, kogte rødbeder og søde kartofler.

Chili Con Oksehaler

Chili Con Oksehaler

Oksehalerne placeres ovenpå rodfrugter   Brunede oksehaler
Mandemand … BIG TIME. Stor sort gryde med oksehaler, som dagen forinden er ristet af i ovnen og har simret en halv dag. Derefter pillet og brugt i en god gang Chili Con Carne … blot med oksehaler i stedet for. Kogt yderligere ind med bønner af forskellig slags, chili (selvfølgelig), spidskommen, stænger kanel, hvidløg, chokolade og rødvin. Virkelig vintermad.

Ingen tilbehør … ægte mandstil, udover lidt brød. Her er hjemmebagt brød med lidt tomater, bacon, oliven og forskellige krydderurter.

Drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas

Drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas
Desserten her har jeg tidligere fået ude hos Steffen. Opskriften kommer også fra Michael Poulsens kogebog Vinpusheren III, og det er en drømmekage, ricotta, citron og syltet ananas. Ricottaen røres med lidt citron og vanilje og toppes med smeltet smør, brun farin og kokos. Hertil ananas, som er kogt ind med hvidvin, sukker, ingefær, kardemomme og kanel.

Det som – som vanligt – en fornøjelig aften. Vinmæssigt blev byggesjakket trukket igennem en række både sjove og anderledes vine, bl.a. Schwartzriesling, Blanc de Noir Spätburgunder samt Frühburgunder fra Tyskland og Nebbiolo fra Mexico. Aftenen bød også på nogle fyldige og elegante Rhônevine samt et par volumiøse mastodonter.

Den helt store oplevelse var aftenens topvin Cobos Malbec fra Viña Cobos … en vin til over 1.000 kroner, men også billigere vine, som fx vinen Gorú Organic fra Bodegas Ego i det forholdsvis ukendte område Jumilla i Spanien høstede pæne ord fra sjakket. Og den vin koster alene 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Tankevækkende, at man kan få 21 flasker Gorú Organic for samme pris som Cobos Malbec !!!

De nye sjakmedarbejdere sugede viden til sig, og klarede sig endda ganske pænt i vores indbyrdes dyst. Mikkel kom på 3. pladsen med hæderlige 6 point, mens HP høstede 5 point. Jesper vandt dysten med 8 point efter omkamp med Keeper.

Vores alles ammens hurtigsnakker … Heises offspring aka. Lyngvild endte næstsidst med 4 point … og bekræftede dermed det faktum, at det alene skyldes Fru Fornuna … eller en god omgang snyd … at han vandt sidste gang. Flemming endte sidst med 3 point.

Omregnes point til rigtige svarprocenter, så ser resultatet sådan ud: Jesper og Keeper 28%, Mikkel 21%, HP 17%, Lyngvild 14% og Flemming 10%.

Drenge … tak for hyggelig aften, dårlig vittigheder, gamle løgnhistorier … men først og fremmest godt humør og stor drikfældighed.

Vinanmeldelser

2013 Weingut Jean Stodden, Blanc de Noir Spätburgunder, Ahr, Tyskland

Skriv en kommentar

Byggesjakket skulle udfordres, så i den lange række af vine havde jeg også valgt denne Blanc de Noir Spätburgunder fra Weingut Jean Stodden … altså en hvidvin lavet på røde druer, og vinificeret fuldstændig som en hvidvin.

Jean Stodden har jeg skrevet om tidligere. Han laver nogle fabelagtige Spätburgundere og kalder sig da også  Rotweingut … og altså ikke bare Weingut. Han vingård ligger endda også på Rotweinstraße i byen Rech i det nordlige område Ahr.

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på 4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Denne Blanc de Noir er lavet via blid presning af druerne og ellers vinifikation på rustfrie tanke. Ikke lagret på eg, idet man ønsker mest mulig frisk frugt.

Duftmæssigt går vinen stille med dørene. Ikke voldsomme aromaer, men sagte dufte af hindbær, papkasser, babybræk og lidt støv eller aske. I munden er vinen frisk, syrlig og sådan meget stringent. Der er grønne blade, meget frugtrig … næsten som en frugtis … hindbæris på en varm sommerdag. Der var delte meninger om vinen rundt om bordet, men jeg kunne rigtig godt li’ den.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, pris 219,95 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2010 Kühling-Gillot, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag … Spätburgunder … glæde og en tilfreds hustru. Rolig nu … det er alene Spätburgunderens skyld. Vi har fat en Spätburgunder Trocken fra Weingut Kühling-Gillot, som holder til i byen Bodenheim i Rheinhessen.

I denne lille byen har familierne Kühling og Gillot dyrket vin i over 200 år, og vinhuset også ejer 11 hektar af nogle af de bedste vinmarker i Rheinhessen, bl.a. Sackträger, Pettenthal, Ölberg og topmarken Nackenheimer Rotenberg … i det som er kendt som det såkaldte “Rote Hang”.

Og Kühling-Gillot er absolut fantastisk til at lave Riesling. Jeg smagte i 2012 husets 2008 Riesling GG Pettenthal  … helt fabelagtig Riesling. Klassevin. Gav den også 6 Thumbs Up.

Udover de nævnte Rieslingmarker besidder Kühling-Gillot to fabelagtige marker for Spätburgunder, nemlig markerne Oppenheimer Kreuz og Bodenheimer Burgweg. Begge har givet spændende vine i de seneste år, men vinene forventes at blive endnu bedre i de kommende år.

I generationer har kvinderne kørt Kühling-Gillot, og denne tradition gælder fortsat, idet vingården siden 2002 har været ledet af Carolin Spanier-Gillot. Carolin tog styringen af forældrenes vingård og har hvert år løftet vinenes kvalitet og udtryk.

Carolin er medstifter af Message in a Bottle, en forening af unge vinavlere og hun er aktivt medlem af foreningen Vinissima, Carolin er en dynamisk vinproducent, som er fuld af kreativitet og energi.

Hvis navnet Spanier i Carolin Spanier-Gillot ringer en klokke, som skyldes det at Carolin i 2006 blev gift med Hans-Oliver Spanier fra vinhuset BattenfeldSpanier. Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot.

Ligesom BattenfeldSpanier arbejdes også hos Kühling-Gillot økologisk. Arbejdet i vinmarkerne og i vinifikationen er tilsvarende fokuseret på maksimal kvalitet. Filosofien kan udtrykkes som “kontrolleret gøren ingenting”. Vinene får derfor lov at lave sig selv i store træfade og får dertil den tid, de har brug for, inden de tappes meget sent. Traditionelle teknikker bruges dermed til at opnå den højest mulige kvalitet og autensitet.

Denne Spätburgunder Trocken er én af husets Gutsweine … altså entry-level vine, som også har lagret på barriques … hvor lang tid kan jeg dog ikke se.

I glasset er vinen transparent … ikke voldsomt og ikke så lys, som de fleste Spätburgundere. Næsen er let animalsk, ikke meget … og i stedet er der en lidt syrlig note, næsten balsamisk med kaffe, kirsebær, træ, appelsiner samt en smule champignon eller jord.

Smagen er også til den syrlige side med jern, rust og mineraler. Ikke så imødekommende, og holder et fast og syrligt bid hele vejen igennem. Eftersmagen slutter end smule krydret … hmmm, skal vist lige tænke over denne vin.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 3,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Tesch, Riesling 1 Liter, Nahe, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag … lidt Riesling inden aftenens Spätburgunder. Undskyldningen for lidt at åbne lidt Riesling er, at der skal lidt hvidvin i maden. Forbereder lidt mad til byggemøde i morgen, bl.a. lidt oksehaler, som lige skal brunes og karamellisere i ovnen med lidt hvidvin og rodfrugter inden 5 timers simren i den sorte gryde.

Og igen én af disse herrens store Riesling flasker, nemlig en 1 Liter Riesling fra Weingut Tesch, som ligger i den lille by Langenlonsheim i Nahe.

Weingut Tesch er et lille familieforetagende, som stammer tilbage fra 1723. Siden 1996 har det været den unge Martin Tesch, som har drevet vingården i de bakkede områder omkring Langenlonshiem, som Martin selv betegner som et mini-Rheingau.

De 16 hektar vinmarker er fordelt på seks forskellige marker, nemlig markerne Rothenberg, Löhrer Berg, Krone, Karthäuser, Köningsschild og St. Remigiuesberg. Disse marker er et skolebogseksempel på hvordan beliggenhed, dyrkning og eksponering i forhold til floden Nahe bør tage sig ud.

Martin er doktor … som de fleste tyskere. Men her betyder doktortitlen dog en universitetsmæssig tilgang til vinfremstilling, i dette tilfælde fra det verdensberømte Geisenheim forskningsinstitut i Rheingau. Af uddannelse er han mikrobiolog, men af hjertet er han helt og aldeles vinbonde.

Da Martin Tesch overtog den fædrene vingård som 29 årig i 1996, startede han straks motorsaven, skar stor set alt væk der ikke var Riesling, og påbegyndte dermed mest fundamentale oplægninger i Nahe, siden tempelriddere etablerede vinproduktion i regionen for mere end 700 år siden.

Tesch senior Hartmut havde som så mange andre tyske producenter sine marker tilplantet med det vanlige udvalg af druesorter. Foruden Riesling var der blandt andet Müller-Thurgau, Silvaner, Rivaner, Scheurebe, Gewürztraminer, Weissburgunder og Spätburgunder.

Læg dertil en lang række prædikater, og det samlede antal vine mærmede sig 50 forskellige. Nok er vanens magt stor, men det burde sige sig selv, at det både er komplekst og uøkonomisk at drive en vingård på disse vilkår.

Disse dårlige vaner Martin ville gøre op med, da han startede motorsaven, og med egne ord lagde grunden til en punkrock vingård, hvor der skulle rådes bod på fortidens synder, og hvor kvaliteterne skulle forbedres markant – primært ved hjælp fra Riesling-druen, men udelukkende via tørre vine.

Det første som skete, var, at omsætningen faldt med 40% på bare seks måneder. Dette kombineret med en øredøvende kritik fra tyske vinskribenter over, at Martin havde forbrudt sig mod traditionerne og ødelagt sin fædrene arv. Martin Tesch sad dog kritikken overhørig, og havde modet til at forsætte ad den selvafstukne sti. Ifølge ham selv har Riesling-druen rygrad, og er ikke en behagesyg druesort med sødme og ferskennoter. Tradition eller ej.

Støt, men sikkert, tilsluttede flere og flere sig Martin Teschs nyfortolkning af Riesling – ikke mindst uden for Tysklands grænser. Vinene var blevet strammet gevaldigt op, og etiketterne på flaskerne blev lettere at afkode for menigmand.

Successen var efter et par år ikke blot en åbenlys kendsgerning, men hele opgøret med forældregenerationens vinfremstillingstraditioner blev også det mindset, som flere unge håbefulde vinproducenter tilsluttede sig. Det kom endda så vidt, at Martins innovative løsningsproces blev til et casestudy på London School of Economics.

I dag er det eneste uforanderlige ved Weingut Tesch, Martins tipoldefar, der stirrer bebrejdende fra den øverste del af alle etikkerne, som han nu har gjort det i 150 år. Dr. Martin Tesch har opnået velfortjent hæder, og har fået indlemmet Weingut Tesch i det prestigiøse VDP (Verband Deutscher Prätijats und Qualitätsweingüter), der tæller ca. 200 hæderkronede vinproducenter, der alle stræber efter den højest mulige kvalitet.

Her har vi Teschs entry level Riesling … og så nævnt en hel liter. Tesch kalder den selv Family Pack-Size. Ellers ikke de store oplysninger om fremstillingen af vinen, så vi springer fluks til smagsindtrykkene.

Duftmæssigt er her grønne æbler … syrlige grønne æbler, ikke helt modne, stikkelsbær samt let citrus. Smagen også til den syrlige side … ikke helt imødekommende med svagt krydret finish. Denne her er måske den svageste af de 1 liters Riesling, som jeg har smagt på det seneste, altså i sammenligning med vinene fra Markus Schneider, Hesel og Clüsserath-Eifel.

Men er dog noget overrasket over kvaliteten af disse billige Riesling vine. Der er sgu smæk for the bucks.

Købt i Tyskland hos weine.de, pris 6,50€ … eller omkring 48 kr.

Rating 3/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger