Artikler

Houlberg i Montefalco – part 6: Øvrige indtryk fra Montefalco og en form for en konklusion

Så er vi kommet til part 6 … sidste afsnit i min lille artikelserie om besøget i Montefalco. Her har jeg – totalt rodet – samlet de øvrige indtryk fra Anteprima Sagrantino 2013. I får dem som en serie af fotos med mine kommentarer.

Det er delt op i følgende afsnit

  1. Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013 – blot lige et par fotos fra åbningen med et par tilknyttede kommentarer.
  2. Det store “tasting table with service provided by sommeliers”, hvor vinjournalisterne frit kunne droppe ind og smage en lang række vine, møde nogle af producenterne og få lidt frokost.
  3. Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag, der blev afholdt på anteprimaens første aften. Flot og skøn aften med masser af prøver fra Umbriens køkken og selvfølgelig igen service fra de mange sommeliers … vi kunne bestille, hvad vi havde lyst til.
  4. Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo. På anteprimaens anden og sidste aften var middagen henlagt til den hyppede restaurant, som drives af den store Giorgione.
  5. Konklusion på en fantastisk tur

Officiel åbning med præsentation af producenter, 2016 høsten og den frigivne årgang 2013

På førstedagen af Anteprima Sagrantino 2013 var jeg med til åbningsceremonien, hvilket fandt sted i Complesso Museale San Francesco … den tidligere gamle middelalderkirke.


På podiet sidder bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti samt borgmesteren Donatella Tesei.

Der var hundekoldt i kirken, men ceremonien varede dog alene en times penge og der var lejlighed til at se alle producenterne tilknyttet konsortiet. Jeg har sat navn på nogle af dem, som jeg besøgte, selvom det kan være lidt svært at læse på det lille foto.

Tasting table with service provided by sommeliers

I Chiostro Sant’ Agostina – samme sted som kokkekonkurrencen fandt sted var der ligeledes mulighed for at smage et stort udvalg af vine fra konsortiets producenter … altså ikke kun 2013 Montefalco Sagrantino, men mange forskellige vine og fra forskellige årgange.

Det var et sted, hvor man bare kunne droppe ind, smage, snakke med vinproducenter og ellers hygge sig.

Vinene blev også der skænket af det store hold af sommeliers og dér smagte jeg vine fra en håndfuld producenter, som jeg ikke skulle besøge under mit ophold i Montefalco.

Der var fri frokost – som i øvrigt var leveret af den italienske stjerne- og TV-kok Giorgione fra Il Ristorante Alla Via di Mezzo, som vi i øvrigt besøgte en aften.


Italiensk buffet når det er bedst


Masser af italiensk charcuteri

Logge del Mercato coperto di Palazzo Consoli … den store gallamiddag


Gallamiddagen fandt sted i byen Bevagna i Palazzo dei Consoli … som det fremgår på billedet et virkelig imponerende sted. Vi blev placeret ved forskellige borde og jeg kom til at sidde til bords med den franske vinjournalist Fabien Laine samt producenter Tabbarini samt Rocca di Fabbri. Nedenunder får I sgu da også lige menuen fra gallamiddagen.

Antipasti

Prosciutto al coltello + Stracciatella di mozzarella + Piccola degustazione di formaggi + Carpaccio dello chef con melograno

Strapazzo al tartufo

Primi

Capellaccio con crema de grana e tartufo

Taglierino con concassé e porchini

Secondo

Disosso di faraona con pistacchi e tartufo + Insalatina fresca con frutta di stagione

Dolce

Tortino al cioccolato fondente con crema chantilly e granella di nocciola

Light buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo


Buffet dinner på Il Ristorante Alla Via di Mezzo … en virkelig hyppet restaurant, hvor der normalt er 3 måneders ventetid på et få et bord, men denne aften var hele restauranten forholdt Consorzio Tutela Vini Montefalco … vinjournalisterne og vinproducenterne. Rolf Madsen og jeg sad til bords med 3 vinproducenter, Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli, to fyre – den ene hed Alessandro Mariani – fra Tenuta Alzature aka Cecchi samt Danilo og Sandra Antonelli fra Vandangius.


Maden på Il Ristorante Alla Via di Mezzo var nogenlunde som frokosten … altså stor buffet med charcuteri, oste og en masse spændende retter fra Umbrien. Senere selvfølgelig også lidt pasta. På billedet har den store Giorgione sat sig ved siden af Iacopo Pambuffetti fra Scacciadiavoli.

Giorgione er Italiens svar på Jamie Oliver, da han er verdensberømt i Italien som TV-kok på den landsdækkende SKY channel. Han er virkelig en personlighed … og så er han endda halv størrelse af, hvad han tidligere har været.

Konklusion på en fantastisk tur

Som I måske allerede har fornemmet er Montefalco i Umbrien virkelig et fantastisk sted. Byen emmer af historie og ligger smukt som Umbriens balkon. Vinproducenterne ligger i forholdsvis kort afstand, så det er nemt at besøge vingårdene, smage deres vine og snakke med vinmagerne.

Lidt ufortjent er turiststrømmen gået ned af bakke efter jordskælvene i området, men det er ufortjent. Området virker både sikkert, idyllisk … og bestemt et besøg værd. Jeg savner allerede Montefalco og håber at vende tilbage en skønne dag.

I den kommende periode vil jeg skrive om mine besøg på nogle af vingårdene … og selvfølgelig også deres vine.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Vinanmeldelser

2015 Weingut Landgraf, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er jo som bekendt Spätburgunder dag på den houlbergske blog … altså når det er muligt. Denne fredag er jeg dog både forment alkohol og udøvelse af sport i en uge pga. penicillinkur efter dagens voldsomme rodbehandling grundet en mega tandpine med tonsvis af betændelse. Yak.

Så er det vel godt, at jeg for et par uger siden drak denne Spätburgunder, som kommer fra Weingut Landgraf, der holder til i byen Saulheim, vel nærmest 10-12 kilometer vest for Nierstein og omkring 20 kilometer sydvest for Mainz?

Familien Landgraf har været beskæftiget inden for vinavl og landbrug siden 1752, men det var først i 1970, at vingården blev grundlagt i sin nuværende form af Bernd Landgraf sammen med hustruen Johanna. De besluttede selv af producere, flaske og sælge vin.

I dag er det næste generation i form af yngste søn André Landgraf, som har overtaget driften med hjælp fra hustruen Katrin. Ja, det er parret, som vi ser på øverste billede. Andre Landgraf er uddannet vinmager i 2001 og har derudover arbejdet hos vinproducenter i Sydafrika.

Landgraf familien driver i dag samlet 17,5 hektar vinmarker med en årlig produktion på 120.000 flasker vin. De bedste marker er Saulheimer Hölle samt Saulheimer Schlossberg. Siden 2007 har markerne været drevet helt økologisk.

Produktionen er helt klassisk delt op i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine samt Edelsüße Weine og Sekt/Secco. Denne Spätburgunder er en af Landgrafs Gutswine. Jeg har ikke de store oplysninger om selve vinen, men på bagsideetiketten står der, at vinen har 5,5 gram restsukker pr. liter og er halvsød … hvilket strider imod forsideetiketten. Men jo … den er halvsød. Desværre.

Der er ingen tysk, animalsk næse … ingen hestestald og vinen virker faktisk heller ikke særlig let i næsen. Det er ikke lys frugt, hindbær og jordbær, men bærerne virker noget mørkere sammen med nogle sjove urter og en metallisk note. Derudover er der også en lidt sjov og mærkelig duft, som jeg ikke kan definere.

Smagen er meget sød … virkelig easygoing og ligger et langt stykke fra de elegante Spätburgundere, som tyskerne ellers er så gode til. Der er for megen sødme og vinen virker også ubalanceret.

Købt i Irma for vistnok 79,95 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2012 Domaine de la Vallée des Grives, Côtes du Rhône Villages Valréas, Rhône, Frankrig

Så er vi atter i Rhône, denne gang med denne Côtes du Rhône Villages Valréas fra et lille vinhus, som kaldes Domaine de Vallée des Grives … domænet i droslernes dal.

Det er et lille vinhus og oplysninger om vinhuset er sparsomme. Det drives dog af Cyril Payon, som i 2006 overtog driften af gården, der i flere årtier har været i familiens eje. Cyril Payon er ikke ubekendt med vin, da han – udover driften af Domaine de la Vallée des Grives til daglig er formand for de franske ønologer.

Omkring 70% af produktionen fra den lille vingård eksporteres og alle vinene har selvfølgelig en lille drossel på etiktterne.

Cyril Payon har i kraft af sit arbejde for de franske ønologer modtaget den franske ærespris Chevalier de la Commanderie des Côtes du Rhône.

Om denne Côtes du Rhône Villages Valréas har jeg ikke de store oplysninger udover, at den er lavet på 60% Grenache, 30% Mourvedre og 10% Carignan.

Næsen er godt moden … lidt blåbær, kirsebær og overmodne blommer, lakrids, grønne vinblade, lækker syre … en smule aromatisk og har også en duft, nærmest som risengrød, men måske er det alene lidt kanel.

I munden en ren og rund frugt, blød, cremet med nogle jernagtige elementer samt en god, frisk og venlig frugtsyre. God Rhônevin til fornuftige penge.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 129,95 kr. for en flaske, men mere fordelagtige 59,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Fongoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi fortsætter hos Azienda Fongoli Società Agricola og denne gang med deres Sagrantino vin … eller mere korrekt deres klassiske Montefalco Sagrantino, da huset laver flere vine på den tykskindet drue.

Faktisk laver de også en Montefalco Sagrantino, som lagrer på store amphora krukker og dermed tilsyneladende ikke opfylder appellationens regulativer om minimum 1 år på egefade, men den vin skal jeg nok vende tilbage til.

Denne Montefalco Sagrantino er lavet helt traditionelt, bl.a. med en maceration i 10 dage, alene brug af druerne naturlige gær, en lagring i 30 måneder på store egefade, som er mellem 5 til 70 år gamle. Efter flaskning lagrer vinen yderligere 6 måneder inden frigivelse. I denne årgang 2011 trækker vinen en alkoholprocent på 15%.

Og den har en tæt frugtnæse, balsamisk, syre og nærmest nogle småkagekrydderier, solbær og syrlige kirsebær.

I munden egentlig en rigtig god balance og syren er fint kontrolleret og integreret med frugten, som igen er nærmest tørrede solbær og kirsebær. Tanninerne er fortsat vilde, stramme, men egentlig tøjlet fint i denne dejlige Montefalco Sagrantino. Måske årene allerede har rundet tanninerne en smule af.

Forhandles tilsyneladende herhjemme af Ello Food/Supermarco i København, hvor prisen på sådan en fætter er 183 kr.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2015 Fongoli, Laetitia Trebbiano Spoletino, Umbrien, Italien

Måske vi også skulle starte på nogle af de vine, som jeg smagte under besøget i Montefalco … og lad os starte med et af de vinhuse, som jeg ikke besøgte under opholdet, nemlig Fongoli eller Azienda Fongoli Società Agricola og deres bud på en vin på Trebbiano Spoletino.

Fongoli ligger knap et par kilometer vest for Montefalco og drives af Angelo Fongoli, som er 3. generation på vingården. Han overtog driften efter sin far Decio Fongoli, men det var bedstefaderen Angelo Fongoli, som i 1935 købte ejendommen og dermed grundlagde vinhuset.

Azienda Fongoli Società Agricola har samlet 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker. På resten af jorden er det primært oliventræer. Angelo dyrker sorterne Sangiovese, Sagrantino, Montepulciano, Merlot, Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Omkring 9 hektar af vinmarker er udelukkende dedikeret til Sagrantino druen og endda er en lille parcel på 1,5 hektar med 40 år gamle Sagrantino vinstokke, som anvendes til husets topvin, en speciel selection, der hedder Sospiri.

Hele produktionen er økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder, hvorved der alene anvendes en smule kobber og svovl. Der anvendes alene de naturlig gær fra druerne.

Det var egentlig Mark fra Gusto Wine Tours, som anbefalede jeg smagte vinene fra Fongoli. Tilsyneladende arbejder Mark sammen med denne vingård i hans arbejde med at planlægge og afholde vinture for turister i området.

Her er det husets Laetitia Trebbiano Spoletino, som også alene er lavet med den naturlige gær fra druerne. Har haft maceration i 24 timer inden presning og gæring uden styring af temperatur omkring 15 dage. Efter flaskningen lagrer vinen 3 måneder inden frigivelse.

Næsen er godt syrlig og frisk, nærmest grønne blade og en smule røget i næsen. Der er lidt eksotiske frugter, men meget let, feminint og med en svag antydning af noget mineralsk. I smagen er der et mere klart og syrligt udtryk. Der er lille og svag fedme, som blander sig med citron- og grapesyre og eftersmagen en ganske lang.

Der er flere importører herhjemme, men denne vin har jeg ikke fundet hos nogle af dem. Jeg kender heller ikke prisen i Italien, men mon ikke den ligger et sted omkring 10-14€?

Rating 4,5/7  

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 4: Så blev man da lige dommer i Sagrantino Nel Piatto

På mit tætpakkede press tour skema stod der ved klokkeslættet 12 pm på Anteprima Sagrantinoens første dag; Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto” … WTF?

Jeg havde – forespurgt af den søde Angela Pietronigro – i et øjebliks letsindighed indvilget i at være en af dommerne ved den nationale kokkekonkurrence , hvor 6 gourmetkokke skulle konkurrere om bedste ret … selvfølgelig med vinen Montefalci di Sagrantino anvendt i retterne.

Konkurrencen fandt sted i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina, der i løbet af de næste dage også husede en større vinsmagning af nogle af områdets vine, selvfølgelig skænket med hjælp fra en lang række sommeliers.


Her et fotos af klostergården i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina … og herligt vejr med 15-16 grader og fuld sol.

Chiostro Sant’ Agostina lå kun få meter fra mit hotel Degli Affreschi, så turen dertil var mildest talt overkommelig. Jeg fik mig hurtigt placeret … og fik heldigvis hurtigt følgeskab af den yndige Giusy Moretti, som jeg havde mødt dagen forinden under besøget på hendes families vingård Azienda Agraria Moretti Omero.

Rart med et “kendt” ansigt for en dansk vinblogger på udebane.

Giusy har et utroligt smittende smil, er ganske imødekommende og sød som Passito vinene … og hun var behjælpelig med at oversætte, hvad jeg egentlig skulle spise og hvordan jeg skulle bedømme. Tak for det Giusy. Jeg skal nok senere skrive lidt om om Giusy og hendes vine, når jeg kommer til blogindlægget om Azienda Agraria Moretti Omero.

Der er gjort klar til dommerne til årets Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto”

Der duftede allerede himmelsk i salen og første kok – Luca Bartolotto – var allerede i gang med at forberede sin ret. Til at følge retterne på vej, så kunne vi blot kalde på en sommelier, som så ville finde den vin, som vi synes skulle følge retten til dørs.

Der skulle dystes i 2 kategorier, nemlig Primi e Secondi samt Antipasti e Dolci. Vi skulle bedømme retterne på flere punkter, nemlig præsentation, smag, sammenhæng i retten og hvordan Sagrantino druen var anvendt og passede i retten.


Der kokkeres på livet løs

Det blev et over 2 timer land tour-de-force i fantastiske retter, så jeg fortrød ikke et øjeblik min deltagelse. Efter hver ret kom næste kok på podiet og forberedelsen og retten blev gennemgået af konkurrencens konferencier.

Det meste foregik på italiensk, men han tog også hensyn til mig og en anden vinjournalist, som ikke snakkede italiensk og fortalte også en del på engelsk. Resten blev suppleret af Guisy Moretti.

Da jeg sad ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini, så kom vi selvfølgelig til at smage Sagrantino vine fra de to vinhuse og ellers blev det bare lidt blandet efter råd fra vintjenerne.


Giusy Moretti var tolk for mig

Jeg skal ikke trætte jer en hel masse med retterne … specielt da jeg ikke noterede så meget om maden. Jeg nød vist bare det hele, god vin, god mad og en sindssygt fed oplevelse.

Derfor får I også blot lige fotos og ganske kort bemærkning om retterne.

Ret nummer 1

Lumache con Sagrantino di montefalco DOCG e passito (secco e dolce), chip di roveja, bruciato lardo, fette di tartufo nero e crema di funghi e prezzemolo – chef Luca Bartolotto

Ja vi startede sgu flot med Snegle med Sagrantino di Montefalco DOCG – både den tørre og den søde Passito, bacon, skiver af sort trøffel samt en champignon og persille suppe.

Ret nummer 2

Terrina di fegatini di pollo con pistacchi e pera e montefalco sagrantino DOCG salsa – chef Pasqualino Titta

Min favorit af alle retterne, selvom retten måske er mere fransk end italiensk. Det er en kyllingelever terrine med pistacie og pære samt en sauce indkogt på Montefalco di Sagrantino DOCG.

Ret nummer 3


Tarte tatin di oipolla, rossa di cannara al sagrantinio in diverse – chef ?

En slags løg, som var indkogt eller bagt med Montefaldo di Sagrantino ovenpå en slags tarte tatin, men var meget sej. Ovenpå en slags italiensk pølse. Selvom det måske godt, så var konsistensen lidt underlig. Også lidt af et sjovt valg af præsentation … på en paptallerken.

Ret nummer 4


Il ricordo del baccalá alla brace con riduzione di passito

Grillet torsk med en reduktion – indkogt sauce – af Passito vin, sprødt skind og en slags aske … lyder måske underligt, men retten smagte helt fantastisk, Også en af favoritterne.

Ret nummer 5

Ravioli ripieno di brasato (sfilacciato a mano) di coda di vitello al Montefalco Sagrantion DOCG servito su crema di parmigiona reggiano riversa 40 mesi con polvere di more, foglie di crescione e riduzione derivante dalla brasatura coda  con il vina – chef Filippo Vassallo

En ganske stor ravioli, som var fyldt med braiseret kalvehale i bedste pulled pork stil og hertil et par saucer, en – lidt stivnet – rød på Montefalco di Sagrantino DOCG  og en hvid på parmigiona flødeost. Også en ganske flot ret med nogle få fejl.

Ret nummer 6


Variazione di piccione; Il petto brasato con cranberries e sagrantino, coscetta con panatura al sagrantino e pate di fegatini con panbrioche e gel al sagrantino – chef Simone Pesci

Vi sluttede med 3 variationer af due … et lille bryst med en kompot af tranebær og Montefalco di Sagrantino, et lille paneret lår samt en lille leverpaté igen med vinen ovenpå en panbrioche. Retten blev serveret på en rustik tallerken af brændt lertøj … måske ikke så elegant, da det blev lidt brunt på brunt. Giusy – der er uddannet arkitekt – var heller ikke vild med tallerkenen.

Efter sidste ret – og behørig aflevering af sidste pointskema for ret nummer 6 – var det tid til at kåre en vinder.

Indenfor kategorien Primi e Secondi vandt min favorit Pasqualino Titta med hans kyllingelever terrine. Men jeg kan desværre ikke huske, hvem der vandt den anden kategori, da jeg skulle ile ud af døren til dagens første besøg på vingården Di Filippo.

Men jeg slutter da lige med lidt flere fotos fra den herlige oplevelse.


Her et view udover dommerne i konkurrencen … i forgrunden med de to søstre – fra venstre – Giulia og Sara Goretti fra Cantine Goretti aka Fattoria le Mura Saracene. Ved siden Sara sidder den utroligt rare fyr fra det lille vinhus Colle del Saraceno.


Næste kok er på podiet … og der er også linet lidt vino op


Jeg kom til at sidde godt ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini – hustru til den herligt skøre Giampaolo Tabarrini. Den søde/passito Giusy hjalp med at oversætte noget af det italienske for mig. I baggrunden med det grå/hvide hår ses i øvrigt Amilcare Pambuffetti , formanden for Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Vinanmeldelser

2014 Dezzani, Miliasso Toscana Rosso, Toscana, Italien

Igen tester af et par vine … bl.a. denne Miliasso Toscana Rosso, der – trods sparsomme oplysninger på etiketten – kommer fra vinhuset Dezzani, der dog ikke ligger i det skønne Toscana, men derimod i byen Cocconato i Asti provinsen i Piemonte.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1934 af Luigi Dezzani, som startede med produktion af en enkelte tønde med 700 liter vin, men er i dag en langt større historie, som i dag drives af Luigi Dezzani, som er 3. generation og selvfølgelig opkaldt efter bedstefaderen.

Og vinene laves både under navnet Dezzani og Miliasso, hvor sidstnævnte serie af vine er opkaldt efter Luigis tipoldefar Giovanni Miliasso.

Produktionen af vinene sker i dag i et samarbejde med det italienske vinfirma Angelo Rocca & Figli, et stort vinhus der årligt producerer omkring 4,5 millioner flasker vin, samt kooperativet Villa Rivalta, der laver vine fra en stort areal vinmarker tilhørende kooperativets medlemmer.

Dezzani har selv alene omkring 40 hektar vinmarker i Monferrato og Langhe området, så druerne til denne Miliasso Toscana Rosso kommer således ikke fra egne marker. Måske kommer de fra en af deres samarbejdspartnere … eller måske er druerne blot opkøbt for at lave vinen.

Hans Vinding-Diers anbefaler denne vin … og han har tidligere arbejdet sammen med Angelo Rocca & Figli, bl.a, med produktionen af vinen Donna Y Salento Rosso IGT, så mon ikke, at Angelo Rocca & Figli har haft noget at gøre med denne Miliasso Toscana Rosso. Men det er selvfølgelig kun et gæt.

Jeg har dog ikke mange oplysninger om produktionen … men det er jo en IGT vin, så der er formentlig med Sangiovese druer fra flere områder i Toscana og måske tilsat en smule andre druer.

Næsen er ganske moden med lidt svedsker, kirsebær, tobak … noget sødme, en smule eg, let røg og lidt vanilje. I munden er vinen ganske rund og lidt af en bællevin, som næsten er halvsød og lidt af en pleaser. Der er ikke vild megen syre trods det italienske ophav og eftersmagen er også beskeden. Men drikkevenlig er den sgu.

Forhandles af Megavin.dk, hvor prisen er 99,95 kr. ved køb af en flaske, men 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 2: Historien om vin i Montefalco

Montefalcos vinhistorie går rigtig lang tid tilbage i tiden, i hvert til det 13. århundrede, og formentlig også tidligere, da der er vidnesbyrd om vinmarker i Montefalco i år 1088.

Og Sagrantino druen er en væsentlig del af Montefalcos vinhistorie. I de gamle dokumenter og helleristninger i kirken San Bartolomeo fra middelalderen fremgår det, at Sagrantino  druen allerede dengang spillede en vigtig rolle.

I disse gamle dage bestod produktionen dog primært af den søde vin Sagrantino Passito, som de gamle munke tilsyneladende elskede, hvilket sådan set er forståeligt nok. Druen har sit navn Sagrantino efter ordet Sacramenti, en religiøs gudstjeneste, hvor vinen formentligt er anvendt.

Det menes da også, at det var franciskanermunke, som oprindeligt bragte druen med fra Lilleasien, mens andre mener, at druen er medbragt fra Spanien af saracenerne. Hvad det er rigtigt, må dog stå hen i det uvisse.

I den gamle kirke San Francesco, som i dag rummer Il Complesso museale di San Francesco, er der under kirkegulvet en gammel vinkælder, som byen i øjeblikket er ved at renovere, således den kan åbnes for turisterne. Men dernede gik de gamle munke altså rundt og producerede deres søde Passito vine.

Der er også senere vidnesbyrd om produktion af Sagrantino vine i Montefalco, bl.a. malede den kendte Firenze maler Benozzo Gozzoli i 1451 et maleri med en flaske Sagrantino rødvin og senere i renæssancen skrev Cipriano Piccolpasso i en kendt rapport til paven, at … Montefalco ligger på toppen af en bakke og er omgivet af smukke og fantastiske vinmarker, der giver delikate vine.

Allerede dengang var vindyrkning en alvorlig sag … ja faktisk så alvorlig, at kardinalen Boncompagni udstedte et dekret om dødsstraf til dem, som blev opdaget i at rykke vinstokke op.

Til trods for berømmelsen tilbage i tiden, så var Sagrantino druen imidlertid næsten helt forsvundet i 1960’erne. Den blev dog reddet af nogle få modige vinproducenter, som begyndte at satse på druen ved at også at lave tørre og tanninrige rødvine udover den søde Sagrantino Passito.

De fik endvidere formået at få godkendt en Montefalco DOC appellation i 1979, efterfulgt af den mere eftertragtede Montefalco Sagrantino DOCG i 1992. Appellationerne omfatter områderne ved byerne Montefalco, Bevagna, Castel Ritaldi, Foligno, Giano dell’Umbria, Gualdo Cattaneo og Trevi.

Etableringen af appellationerne har betydet et sandt boom for vinindustrien i Montefalco. Vinturismen i byen er steget markant, således Montefalco i 2016 havde ikke mindre end 170.000 besøgende. Der er endda lavet en vinrute … Strada del Sagrantino og derudover er arealet af vinmarker også udvidet ganske pænt.

Bare fra år 2000 og frem til i dag er området af Montefalco Sagrantino DOCG gået fra 122 til 610 hektar vinmarker. Derudover er der i dag omkring 410 hektar DOC Montefalco.

Det betyder også, at produktionen af vine fra Montefalco i er ganske stor og samlet udgør 16,7% af hele vinproduktionen i Umbrien, fordelt med 6,3% til DOCG Montefalco Sagrantino og 10,4% DOC Montefalco. Den kvikke læser vil så allerede ha’ regnet ud, at høstudbyttet på DOC vinene er langt større end på Sagrantino vinene. Bingo.

Der er etableret over 30 nye vinhuse i Montefalco i løbet af samme periode, hvor produktionen også er steget fra 660.000 flasker vin årligt til i dag at ligge på omkring 2 millioner flasker. Mange store vinhuse fra andre områder har investeret i vingårde og produktion i Montefalco.

Under de to appellationer laves der følgende Montefalco vine:

Montefalco Bianco DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 50% af den lokale drue Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer.

Montefalco Grechetto DOC
En hvidvin, som mindst skal indeholde 85% Grechetto

Montefalco Rosso DOC
Findes også i en Riserva og laves primært på Sangiovese, 60-70% Sangiovese, 10-15% Sagrantino og 15-30% andre druer. Det typiske blend synes for mange producenter at være 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Merlot.

Montefalco Sagrantino DOCG
Selvfølgelig 100% Sagrantino. Skal lagre mindst 37 måneder inden frigivelse, heraf mindst 12 måneder på egefade.

Montefalco Sagrantino Passito DOCG
Den søde Passito vine er selvfølgelig også lavet på 100% Sagrantino druer, men er lavet på druer, som typisk er høstet lidt tidligere også nogle gange også fra de yngre stokke, idet druerne tørrer i mindst 2 måneder inden produktionen.

Derudover findes der også en anden interessant DOC appellation i området, nemlig:

Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC
Appellationen er etableret i 2011 og er en del af Spoleto DOC. Den består af mindst 85% Trebbiano Spoletino, en drue som i øvrigt intet har tilfælles med de mere kendte Trebbiano Toscano og Trebbiano di Lugana.

I kommende blogindlæg om mit besøg i Montefalco … Part 3: Lidt om de lokale druer og mine betragtninger, vil jeg komme lidt mere ind på de forskellige druesorter, selvfølgelig specielt Sagrantino, men også Trebbiano Spoletino, som jeg blev hovedkulds forelsket i.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger