Tag-arkiv: Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Rosé, Languedoc, Frankrig

I tirsdagsvinklubens franske korstog af vine fra den store vinbonde Gérard Bertrand smagte vi i går denne Rosé fra Bertrands slot Château La Sauvageonne. Var på nippet til at skrive i perlerækken af vine fra Bertrand, men det kræver jo en perle … og det synes jeg ikke, at denne vin er.

Sjovt nok … for søstervinen, den røde Château La Sauvageonne Cuvée Pica Broca, som jeg smagte for 14 dage siden, er netop en lille perle. Og en vin, som jeg anbefalede kraftigt.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes rødvine som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver deres tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Denne Rosé er lavet på druerne Grenache Noir, Syrah og Cinsault, men blandingsforholdet kender jeg ikke, og det fremgår heller ikke fra Bertrands hjemmeside.

Vinen er lavet ved, at druerne afkøles til 8 grader, hvorefter de presses ved et champagneprogram i en pneumatisk presse. Mosten ligger med skindkontakt i 24–48 timer, afhængig af phenol indholdet. Efterfølgende hæves temperaturen, og mosten gæres ud over to til fire uger, inden den lagres seks måneder med bærmekontakt på 225 liters brugte egetræsfade.

Vinen kender Gérard Bertrand også for Wild Woman … den vilde kvinde, da det er oversættelsen af La Sauvageonne. Navnet referencer til den utæmmede natur i området, med de betagende pyrenæiske terrasser med vulkansk jordbund, som kan har udsigt over fra slottet. En vild kvinde. I sammenhæng med utæmmet, så giver det vel god mening ;o)

Vinen kommer ikke med prop eller skruelåg, men derimod en kæk lille glasprop. En løsning, som jeg sidst stødte på Gerhard Mäurers Freidenker hvidvin.

I glasset meget fesen lyserød, en sted mellem hvid og lyserød. I næsen er der godt med fersken og jordbær, men virker ellers lidt neutral. Smagen er præget af jern, rust, tørhed samt en ikke særlig imødekommende syre. Hvis det er en vild kvinde, så en lidt sjov én af slagsen … og ikke lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 2,5/7  

2012 Gérard Bertrand, Naturalys Syrah, Languedoc-Roussillon, Frankrig

På jobbet kører vi i øjeblikket et Gérard Bertrand trip … i hvert fald har vores tirsdagsvin de sidste mange uger været fra den tidligere professionelle rugbyspiller, som efter faderens død overtog familiens vingård og nu har opbygget et større vin-imperium i det sydfranske.

Vinen i denne uge var Bertrands Naturalys Syrah, en fuldstændig økologisk vin … deraf også navnet på vinen Naturalys … naturlig. Nauralys er en serie, som omfatter 10 forskellige vine, bl.a. en Naturalys Crémant de Limoux, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2009.

Gérard Bertrands Naturalys serie er blevet anerkendt med en ECOCERT certificering, som er en garanti for økologisk produktion. Det betyder bl.a., at vinen er lavet i et bæredygtigt landbrug, hvor miljøbelastningen også er lav. Således sker produktionen tæt på markerne, og herudover anvendes der miljøvenlig emballage til vinkasserne.

Ja, selv etiketterne til vinen er fremstillet af genbrugspapir, mens propperne også er en type med lav miljøbelastning.

Druerne til udvælges fra forskellige, pålidelige økologiske drueproducenter i Languedoc-Roussillon. Druerne høstes i hånden, hvorefter de presses og udblødes på den traditionelle måde 10-15 dage i temperaturstyrede rustfrie kar. Herefter lagrer vinen også på rustfrie tanke, og den samlede proces medfører godt med frisk frugt i vinen samt silkebløde og fine tanniner.

I næsen en fantastisk aromatisk duft med mødding … det kan han sgu, ham Bertrand. Den er rustik, landlig … som om, at gyllesprederen lige har været forbi, men ikke på den normalt ubehagelige måde. Der er sådan lidt hønsegødning, urter, rød bær og en smule lak eller våd maling. Lyder som en sjov kombo, men næsen fejler sgu ikke noget på denne vin.

I munden er der god tørhed, tanninerne mærkes, men det bliver ikke for voldsomt. Meget frisk frugt, og slet ingen peber, hvilket overrasker mig en del, da vinen er 100% Syrah. Meget omgængelig og fin lille vin, som jeg er lidt overrasket over.

Købt i Vinspecialisten, pris 95 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Château Deyrem Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

Sidst jeg smagte denne vin – blot i en årgang 2007 – smagte jeg den også blindt og gættede, at det var Bordeaux. Det gjorde jeg ikke denne gang. Vinen er Château Deyrem Valentins Margaux Cru Bourgeois, en lidt kraftig og ganske flot Bordeauxvin.

Château Deyrem-Valentin vinslottet er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge. Det fremgår også nederst på etiketten; Vignobles Jean Sorge

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabernet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Og det er ganske rigtigt en kraftig Bordeaux, som i næsen viser våde fade, eg, vanilje, solbær, brombær, blæk og grafit samt lidt tørrede krydderier. I munden godt med fylde, let peber, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner og syrlig grønne noter.

Købt hos dk Wine Import, pris 175 kr.

Rating 5/7 

2003 Le Vieux Donjon, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Næste vin … fedt lille fund fra Gert, nemlig en lille kultproducent i Châteauneuf-du-Pape. Producent er Domaine Le Vieux Donjon og huset laver to forskellige vine … en hvid og en rød. Det er den røde, som vi her har i glasset og i en efterhånden ældre årgang 2003 … et i øvrigt ganske hæderligt år i området.

Vinhuset er grundlagt af Marcel Michel i starten af 1960’erne og den første aftapning på stedet fandt sted i 1966. I perioden fra 1979-2011 var det imidlertid Marcels søn Lucien Michel, som sammen med hustruen Marie José drev vingården. I dag er det parrets datter Claire Michel, som har overtaget ansvaret for vinfremstillingen.

Claire Michel er uddannet ønolog og har bl.a. erfaring fra det lille kultdomæne Harlan Estate i Californiens Napa. Derudover er hun også gift med en anden vinproducent, nemlig Adrien Fabre fra Domaine la Florane i Visan, så der er godt med vin i den familie, selvom ægteparrets domæner drives helt uafhængigt af hinanden.

Le Vieux Donjon ligger midt i Châteauneuf-du-Pape, mens kældrene ligger lidt uden for byen. Men der er intet skilt foran domænet, vingårdens navn står ikke på gadedøren, og domænet hverken reklamerer eller udstiller … og ønsker heller ikke besøg. For man har alligevel ingen vin at sælge!

De to vine fra Le Vieux Donjon er nemlig både ægte kultvine samt nogle af Frankrigs helt store vine. De kan være svære at finde, men højt skattet af de få, der får lejlighed til at smage vinene.

Vinhuset har i alt 14 hektar vinmarker, heraf 12 hektar på stenet plateau nord for byen i området ved Mont Redon og Cabrieres. Omkring 1 hektar består af grønne druer, og ellers har Le Vieux Donjon godt med gamle vinstokke på markerne, som drives organisk uden kunstgødning og insektgifte. Faktisk er omkring 75% af vinstokke over 90 år gamle.

Udover de gamle vinstokke, så er hemmeligheden bag husets efterspurgte vine bl.a. en sen høst. På Le Vieux Donjon slutter høsten altid uger efter alle naboerne, og som regel samtidig med eminente producenter som Rayas og Bonneau. Det giver selvfølgelig et lavere udbytte, som ligger på beskedne 25 hektoliter pr. hektar.

Le Vieux Donjons rødvin domineres af meget gammel Grenache, men har også lidt  Syrah, Mourvèdre og Cinsault bagved. Helt præcis 75% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvedre og 5% Cinsault. Efter gæringen tilbringer rødvinen ca. 6 måneder i cementtank og derefter ca. 12 måneder i foudres inden tapning uden klaring eller filter. Vinen imponerer efter 4-5 år, men kan leve i 10 år og ofte op til 20 år i store årgange.

I næsen fornemmes, at vinen har lidt alder. Det kan også ses i glasset, hvor kanten er et let orange/brunt skær. Ellers pibler og bruser duften langt udover kantet på glasset. Hold da op, hvor dufter denne vin bare helt vildt. En sand kaskade af aromaer. Seriøst. Der er blommeagtige noter, svedsker, våde fade, chokoladetobak, røget kød, engelsk lakrids, våde egeplanker .. nam nam.

Smagen er intens, tyktflydende, nærmest som sirup og nektar … på den helt fede måde. Det er cremet, fløjlsblødt, modent og lækkert og der er godt med blommer, krydderier, lakrids, overmodne kirsebær med en smule sødme og karamel i eftersmagen. Det er en heavy satan, voluminøs, charmerende og flasken blev hurtigt drukket. Det er normalt tegn på god kvalitet … og jeg er sgu også betaget.

Forhandler i Danmark er Erik Sørensen Vin, men Gert købte hans eksemplar hos dk Wine Import, pris 295 kr. Det er et godt køb, men det er nok også en vin, som skal drikkes indenfor overskuelig tid.

Rating 6,5/7 

2009 Domain Pierre Damoy, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

Så kom der efterfølgende rigtig Bourgogne i glasset, nemlig med en vaskeægte Gevrey-Chambertin fra vinhuset Pierre Damoy, som holder til midt i byen Gevrey-Chambertin. Også en vin, som jeg gættede blindt. Sådan.

Vinhuset er grundlagt i 1930, da købmanden Julien Damoy købte den prestigefyldte Clos Tamisot vinmark i Gevrey-Chambertin. I 1941 overtog hans barnebarn Pierre vinhuset og drev det frem til 1971, hvor det blev overtaget af hans søn Jacques.

Jacques døde imidlertid allerede i 1992 og havde ingen arvinger, så det blev i stedet Jacques’ nevø Pierre Damoy, som overtog vinhuset. Pierre Damoy er oprindelig klassisk landbrugsuddannet, men sprang fra sit job, da han fik muligheden for at videreføre familiedomænet.

I dag drives vinhuset fortsat af Pierre, og han har virkelig arvet en lille juvel. Vinhuset har nemlig 11 hektar vinmarker, bl.a. 2,2 hektar af Grand Cru marken Chapelle-Chambertin og imponerende 5,5 hektar af Grand Cru marken Chambertin-Clos de Bèze, svarende til omkring 40% af denne mark. På marken er den gennemsnitlige alder på vinstokkene er meget høj, idet størstedelen af Chambertin-Clos de Bèze blev tilplantet for over 65 år siden.

Ja, så har han også lige 0,5 hektar af Grand Cru marken Le Chambertin, så sammenlagt ejes der 3 Grand Cru marker, og monopolmarken “Clos Tamisot” med sine næsten to hektarer er ganske tæt på Grand Cru niveau. Det betyder også, at er Pierre ikke tilfreds med alle druerne fra disse marker, ja så kan han altid sælge de dårligste uden problemer. Og til ganske fornuftige penge.

Siden Pierres overtagelse har han investeret i både helt nye egefade samt et moderne vinifikationsanlæg.

Pierre er opmærksom på den enkelte vinstoks egenskaber og formår på den måde at gengive mikroklimaets egenskaber til ekstremer i sine vine. Kontakten til naturen opretholdes ved at afstå fra brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, hvilket giver vinen en langt større renhed og gør det muligt at afspejle mikroklimaet i vinen i endnu højere grad.

Pierre er også den, der næsten altid høster sidst i sin appellation, ofte helt op til tre uger senere end hans kolleger i kommunen. Når druerne ankommer til vineriet, forestår han selv sorteringen, hvilket sker klase for klase. Modenhedsgraden er et af de punkter der adskiller Pierre Damoy fra de øvrige producenter i Gevrey-Chambertin.

Den årlige produktion hos Pierre Damoy er yderst beskeden. Mellem 22.000 og 28.000 flasker, så enhver kan sige sig selv, at investeringen i kvalitet er enorm. Produktionen svarer til et høstudbytte på mellem 15 og 20 hektoliter pr. hektar. Det er under halvdelen af det tilladte maksimumudbytte.

I kælderen anvender Pierre i gennemsnit 80% nye ”mellemristede” egefade fra Allier og Troncais pr. år. Det er dog meget forskelligt fra vin til vin, og afhænger fuldstændigt af den enkelte vins tilstand fra år til år. En ganske god ting ved Pierres kælder er, at den er relativ kold.

Det gør at den såkaldte andengæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, finder sted forholdsvis sent. Sen malolaktisk gæring har to store fordele i morderne vinproduktion. Dels modvirker det unødig oxidation af vinene, dels tillader det, at man kan lade vinen hvile på sur lie i fadene. Dette giver en mere fed og cremet form for vin.

Her har vi Pierre Damoys “almindelige” Gevrey-Chambertin fra en 0,35 hektar parcel i Gevrey-Chambertin i den nordlige del af området, hvor jorden er mere stenet og fattig, hvilket gør, at vinen får større kompleksitet og intensitet. Storesøstrene hedder henholdsvis Gevrey-Chambertin La Justice og Gevrey-Chambertin Clos Tamisot, og det er før Damoys Grand Cru vine.

Vinen er lavet med gæring over 18-23 dage, hvorefter vinen lægges på 60% nye fade i 17 måneder, inden den aftappes uden klaring eller filtrering.

I næsen er aromaerne en tak mørkere og mere modne en man ellers forbinder med Bourgogne, for her er blæk, læder, kælder, enebær, eg, våde fade, mørke kirsebær samt en anelse lakrids. Anderledes, men ganske skøn næse. I munden er vinen dog ganske burgundisk med meget ren og syrlig frugt, hindbær, stikkelsbær. Stram, præcis og mineralsk og en eftersmag med eg, let peber og godt med syrlighed. Klassevin og helt sikkert Bourgogne.

Købt hos dk Wine Import, pris 395 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Henri Prudhon & Fils, Puligny-Montrachet Les Enseignères, Bourgogne, Frankrig

Alle vinene torsdag blev smagt blindt … og det gik meget fornuftigt med at gætte land. På forrige skød jeg Riesling og Mosel, og denne skød jeg til at være hvid Bourgogne, og det var spot on. Vinen er nemlig en Puligny-Montrachet Les Enseignères fra vinhuset Henri Prudhon & Fils, som holder til i byen og appellationen Saint-Aubin.

Saint-Aubin ligger mellem de langt mere berømte kommuner Puligny Montrachet og Chassagne Montrachet. Mellem disse to kommuner strækker der sig en dal stik øst, hvor Saint-Aubin danner begyndelsespunktet, og det er netop dér, at vi finder vinhuset Henri Prudhon.

Prudhon familien kom til Saint-Aubin i 1712, men vinhuset blev reelt først grundlagt i 1945, hvor Henri Prudhon giftede med Marguerite. Hun havde arvet et andet vinhus, og så lagde de begge deres burgundiske vinhuse sammen og grundlagde dermed vinhuset Henri Prudhon. Druerne solgte de imidlertid til lokale negociants, for Henri havde travlt med andre gøremål, bl.a. var han gennem mange år borgmester i Saint-Aubin.

Det var først da sønnen Gerard overtog driften i begyndelsen af 1980’erne, at vinhuset begyndte at tappe og sælge vinene i eget navn. Gerard udvidede også vingården med køb af nye marker i Saint-Aubin, Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet. Efterhånden blev en større og større andel af produktionen solgt på flasker, og snart begyndte udlandet også at efterspørgte vinene fra Henri Prudhon.

Prudhon udnyttede denne situation til eksportere til specielt de engelske og amerikanske markeder via et samarbejde med store importører som Neal Rosenthal i New York og Richards Walford i London. Men selvom der var nok om ørene med vinproduktionen, så gik Gerard også i faderens fodspor og blev flere gange valgt til borgmester i Saint-Aubin.

I dag er det Gerard og hustruen Bernadettes tø sønner Vincent og Philippe, som styrer vinhuset og dets efterhånden hele 14,5 hektar vinmarker, hvilket er en hel del i Bourgogne. Det giver en årlig produktion på omkring  90.000 flasker vin. Selvom de fleste parceller er beliggende i Saint-Aubin, så ejer man – som nævnt – også parceller i de noget mere berømte kommuner Chassagne Montrachet og Puligny Montrachet … og det er netop fra sidstnævnte, at denne hvidvin kommer fra.

Druerne til vinen kommer fra marken Les Enseignères i Puligny-Montrachet, eller rettere sagt fra 2 plots på marken, hvoraf den ene har vinstokke på omkring 30 år og den anden med 80 år gamle vinstokke. Marken ligger endda lige opad den berømte Grand Cru mark Criots-Bâtard-Montrachet. Høstet i hånden og lagret 15-18 måneder med bundfald på fade – heraf 20% nye fade.

I næsen har vinen urter, hyld … lidt neutral ved for kold temperatur. Min erfaring med hvid Borugogne er, at de helst skal lidt op i temperatur for at frigive alle nuancerne, og så er der her ellers citrus, mineraler, flintesten samt nogle let muskatagtige noter. I munden er der let, hvid peber, eg, pærer, fersken, salt … virker dejlig cremet, men også med en stor og lang frugtagtig syre, som går igen i hele smagsforløbet og i hele eftersmagen. Ganske flot og elegant.

Købt hos Bichel Vine, pris 349,75 kr.

Rating 5/7 

N.V. Champagne Deutz, Brut Rosé, Champagne, Frankrig

Ugen bød også på hverdags-vinaften hos Gert … masser af vine, ondt i hovedet dagen efter, og ellers masser af hygge, sjov og selvfølgelig fantastiske vine. Og vi startede klassisk og elegant med en mousserende vin, nemlig denne charmerende Brut Rosé fra champagnehuset Deutz.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann. og huset er grundlagt af William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne. William og Pierre-Hubert lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære, en linje, der siden er blevet fulgt op af André Lallier, oldebarn af William Deutz.

Således har Deutz, siden grundlæggelsen af “Syndicat des Grandes Marques de Champagne” i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.

Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.

Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz’ position blandt de allerbedste huse i Champagne. I dag ledes champagnehuset af Fabrice Rosset.

Champagne Deutz er en større historie, og er fra 1996 gået fra at producere 600.000 flasker til i dag en produktion på over 2 mio. flasker. De får deres druer fra over 245 hektar vinmarker, hvoraf hovedparten er egne marker. Herudover køber Deutz deres druer og druesaft fra forskellige kooperativer.

Her har vi husets Brut Rosé. lavet på 90% Pinot Noir samt 10% Chardonnay. Og en herlig lille sexet sag, som i næsen byder på sød rød frugt, jordbær specielt samt den gamle klassiske astronaut-is, kandiserede bær, våd hund og en smule gæragtige noter. I munden en fin tørhed og ellers ganske frugtrig med hindbær, jordbær. Boblerne er blide og syren ligeledes i den bløde ende, hvilket gør champagnen ganske indbydende. Hmmmmm.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 475 kr., men pt. på bud til 350 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

2011 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Pica Broca, Languedoc, Frankrig

Er du til Rhônevine, så er her en lille perle … og til fornuftige penge. Vi er dog ikke i Rhône … men tæt på, nemlig i Languedoc med vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra den tidligere, store rugbyspiller Gérard Bertrand, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Sidst smagte jeg hans 2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig, så jeg vil skåne jer for hele historien om Gérard Bertrand, men blot koncentrere mig om vinen og Château La Sauvageonne … ét af hans mange vinslotte.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, én rosé samt 3 rødvine, hvoraf denne Pica Broca er én af dem. Pica Broca betyder gamle stokke, hvilket henviser til, at druerne til denne vin er høstet fra en højere liggende parcel, hvor stokkene er ældre, og druerne er høstet med en større modenhed og et mindre udbytte.

Vinen er primært et blend på Syrah og Grenache … men hvor meget af hver fremgår desværre ikke, men herudover er der også tilsat en lille smule Carignan.

Vinen er lavet med traditionel gæring på temperaturkontrollerede tanke, hvor mosten ligger med skindkontakt i 20–25 dage, inden temperaturen hæves, og gæringen sættes i gang. Vinen lægges efterfølgende på 225 liters egetræsfade, hvor den gennemfører sin malolaktiske gæring og lagrer yderligere i 12–16 måneder.

Og hvilken herlig lille vin, som i næsen er rustik, animalsk … helt mødding, så den biodynamiske ophav fornægter sig ikke. Herudover er der mørk frugt, nærmest blommer, overmodne kirsebær, skovbund, krydderier og grønne Provence-urter, som vi kender fra Rhône, samt sluttelig et strejf af lidt eg.

I smagen er der også genkendelige noter fra Rhône, meget ren frugt, jern, peber, urter, men også den lidt kølige stil, som også er nævnt ovenfor. Som om, at tanninerne er ranke og elegante. Der er fin balance og et virkeligt lækkert glas vin … specielt til pengene. Thumbs Up for denne vin, virkelig godt.

Købt i Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 5,5/7   

1986 Château Liot, Sauternes, Bordeaux, Frankrig

Som en slags dessert – og til brug for desserten – fik bestyrelsen lov til at gå på jagt i Jens’ vinkælder efter endnu en flaske … eller to. Som de ihærdige folk vi er, så fandt vi to ældre, støvede flasker.

Den første var en genganger, nemlig en 1982 Weingut Graf Wolff Metternich, Durbacher Schloßberg Spätburgunder Weißherbst Kabinett, Baden, Tyskland. Den har jeg tidligere skrevet om, og denne gang smagte den faktisk endnu bedre end sidste gang.

Og så valgte vi også denne Sauternes fra 1986. Den kommer fra et lille slot i Balsac, nemlig Château Liot, som gennem generationer har været ejet af familien David.

I dag er det Jerry David, som driver slottet og dets 25 hektar vinmarker.

Førstevinen er denne Château Liot Sauternes, mens andenvinen Château du Levant Sauternes kommer fra en 21 hektar mark nær Chateau Climens … et af de store Sauternes huse.

Jerry laver også en rødvin og 2 hvidvine fra Château Saint Jean des Graves – en 20 hektar vinmark beliggende ved Pujols sur Ciron mellem Sauternes og Barsac.

Barsac er den største af de fem kommuner, som hører under Sauternes AOC. Vinene herfra kan enten hedde Barsac, Sauternes eller Barsac-Sauternes. Vinene laves primært på Sémillon og er generelt lidt mindre elegante end dem fra Sauternes, men de bedste producenter opnår den velkendte cremede og nøddeagtige smag, som kendes fra Sauternes.

På Château Liot laves der alene denne Sauternes, lavet på 85% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc samt 5% Muscadelle. Vinen er lagret på egetræsfade i 18 måneder.

Og hvilken dejlig lille eliksir – duft af nødder, muskat, honning, tørrede abrikoser, boghvedegryn … godt med sødme, men der fornemmes også fortsat en vis syre i vinen. I munden er der honning, ananas … en dejlig sød vin, men den bliver aldrig for sød, for der er også en lille, blid syre, som holder tingene på plads. Eftersmagen er ikke så lang, men meget charmerende.

Jens havde haft hans flaske liggende i mange år. Skal man finde et eksemplar, så skal man nok på auktioner. Bruun-Rasmussen solgte i 2013 samlet 12 flasker for 1.100 kr., og det må siges at være rigtigt billigt.

Rating 4,5/7 

2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig

Update fra den forgangne uge … først tirsdagsvinen på jobbet, en Cigalus Blanc fra den store – tidligere rugbystjerne – Gérard Bertrand, som efterhånden har fået opbygget et større vin imperium i det sydfranske, og herunder altså også dette gods Domaine de Cigalus.

Gérard Bertrand har – som nævnt – en fortid som en af Frankrigs bedste rugbyspillere. Efter en lang, succesfuld karriere lagde han imidlertid støvlerne på hylden og besluttede at tage en ny udfordring op … nemlig vinproduktion.

I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området. Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, hvis de ikke orker at sætte sig ind i vin generelt.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Udover Domaine de Villemajou ejer Bertrand også Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de l’Aigle, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de Cigalus. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i rød, rosé og denne hvide. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Blanc er i årgang 2007 lavet på 80% Chardonnay, 15% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. Vinifikationen sker ved, at 70% af vinen gæres ud på nye franske egetræsfade og 30% på rustfrie ståltanke. Vinen lagres vinen 8 måneder, hvor der på egetræsfadene foretages betonage (omrøring af bundfaldet). Efterfølgende blandes vinen, hvorefter den tappes på flaske og frigives til salg.

I næsen er der lidt fedme, overmodne pærer … der fornemmes lidt alder, og der er oxyderede noter, let sherry, blommer, men også fortsat lidt friske frugter med lidt tropiske elementer, abrikos, bolsjer, tyggegummi, sødme samt et strejf af lidt citrus. I munden er det en fyldig, lidt cremet vin med abrikoser, lidt jernholdig, lidt sødme … men ellers fin balance. Skal nok også drikkes nu.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., men vi fik det lidt billigere pga. alderen.

Rating 4,5/7