Tag-arkiv: zweigelt

Zweitgelt er Østrigs mest udbredte rød druesort og er en krydsning mellem landets to andre populære druer, nemlig Blaufränkisch og Saint Laurent.

Zweigelts første officielle navn var Zweigeltrebe Blau, og blev skabt i 1922 af Dr. von Friedrich Zweigelt, som senere blev direktør for Østrigs nationale planteskole Höheren Bundeslehr- und Bundesversuchsstation für Wein-, Obst- und Gartenbau.

I dag hedder druen blot Zweigelt, men kendes også under navnet Blauer Zweigelt eller Rotburger.

Zweigelt dyrkes i hele Østrig men særligt i regionerne Carnuntum, Burgenland og omkring Neusiedlersee, Samlet er der omkring 6.500 hektar vinmarker med Zweitgelt i Østrig. Men ellers er dens udbredelse beskeden og begrænset til Østrigs nabolande.

Zweitgelt stætter knopper senere end Saint Laurent og modner før Blaufränkisch. Den giver et godt udbytte, hvilket ofte er over 80 hektoliter pr. hektar.

Zweigelt giver intense vine med en saftig kirsebærfrugt og bløde tanniner. Den tager pænt imod fadlagring og bruges ofte i blandinger.

2023 Weingut Bründlmayer, Rosé Zweigelt, Niederösterreich, Østrig

2023 Weingut Bründlmayer, Rosé Zweigelt, Niederösterreich, ØstrigLad os nappe endnu en vin fra Weingut Bründlmayer og nu er vi tilbage på Zweigelt druen og – helt sommerligt – i en rosé udgave, nemlig husets 2023 Rosé Zweigelt.

Selvom Weingut Bründlmayer mest er kendt for sine hvidvine, så laver han vildt flotte vine på Zweigelt, hvilket min anmeldelse af hans 2021 Zweigelt forleden jo også dokumenterede.

Zweitgelt er jo også Østrigs mest udbredte rød druesort og er en krydsning mellem Blaufränkisch og Saint Laurent. Druens hed først officielt Zweigeltrebe Blau og den blev skabt i 1922 af Dr. von Friedrich Zweigelt … som i øvrigt sidenhed blev direktør for Østrigs nationale planteskole Höheren Bundeslehr- und Bundesversuchsstation für Wein-, Obst- und Gartenbau.

Friedrich Zweigelt ejede selv nogle vinmarker med druen tæt på Bründlmayers og havde sin vinkælder i Langenlois. Bründlmayer har sidenhed opkøbt disse marker og det er derfra, at Bründlmayer i dag laver denne friske og lavalkoholiske rosévin.

Bründlmayer Rosé Zweigelt er lavet ved, at nogle af druerne fra marken i 260-380 meters højde er høstet, når de er middelmodne og så presses blidt i hele klaser uden afstilkning.

Senere er der blandet en andel på mellem 5-20% knaldrød Zweigelt most i fra helt modne Zweigelt-druer og derved får vinen også sin farve. Så er vinen blot lavet med gæring i rustfrie ståltanke og der lagres vinen blot 5 måneder før aftapning på flaske.

Duften er egentlig ikke udtalt rødvinspræget, for i stedet er der mere noget fersken, søde æbler og så – jo – lidt søde jordbær. Alt er let, ubekymret og satans balanceret … som en velkomponeret sommersang, man bare bliver glad for at synge.

I munder smides de sidste bekymringer, mismod og pessimisme fuldstændigt væk, for letløbsfaktoren er stor … drøner lige gennem halsrøret med velbehag, sødme og let perlen. Det er fersken, syltede pærer og jordbær, grillet lemon med svag sødlig bitterhed med flot, flot balance og en kalket mineralitet. Det er lille læskeperle, saftbandit og tørstslukker på flot niveau, så 90 store point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 155 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2022 Zantho, Zweigelt, Burgenland, Østrig

2022 Zantho, Zweigelt, Burgenland, ØstrigForleden smagte jeg 4 vine fra det nye og meget spændende vinhus og kooperativ Zantho i den lille østrigske byen Andau i Burgenland. Nu smager jeg atter en vin derfra og det er deres 2022 Zweigelt.

Jeg skrev lidt om vinhuset, da jeg anmeldte deres 2021 Grüner Veltliner Reserve, så nu nøjes jeg med at kigge nærmere på denne 2022 Zweigel.

Vinen er er lavet med gæring og maceration i rustfrie ståltanke ved 30-32° grader. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder i de rustfrie ståltank, men dog er 5% lagret i store egetræfade. Vinen har 1,0 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er der grannåle, sure kirsebær, blåbær, hindbær og blommer, violer, læder og så godt med tunge krydderier. Det er på en måde mørkt, bondsk og rustikt, har noget sort peber … men er helt sikkert ingen elegantier, men kældermørk og krydret.

I munden er det lidt samme historie … bondsk, landlig, rustik og smager faktisk ret godt med disse lidt grannåle elementer, blæk, sort frugt af blåbær, sure kirsebær, blommer og hindbær … og godt med krydderier, peberbid, velafstemt syrlighed samt mørke, tørre og mindelige tanniner, hvor alt slutter med lidt lemonbitter, så Houlberg ender på 89 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Weingut Scheiblhofer, Big John Cuvée Reserve, Burgenland, Østrig

2021 Weingut Scheiblhofer, Big John Cuvée Reserve, Burgenland, ØstrigSå kom turen til de 2 kendte, kraftige rødvine fra Weingut Scheiblhofer og den første kraftkarl var denne 2021 Big John Cuvée Reserve.

Det er en vin, der er lavet på et lidt sælsomt blend af druerne  Zweigelt, Cabernet Sauvignon samt Pinot Noir. Vinen blev skabt for 20 år siden af Erich Scheiblhofer som en hyldest til hans far Johann Scheiblhofer …  stifteren af vinhuset.

Den er som foregående vin lavet med gæring i rustfrie ståltanke og efter endt fermentering er vinen også lagret 12 måneder på helt nye amerikanske barriques. Vinen har vinen 2,1 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vi røget et eller to niveau op … langt mere sammenhængene, duftene hænger simpelthen bedre sammen og mere afstemt i forhold til hinanden. Der er en kraftig og mørk frugt, solbær, blåbær og jordbær … et mere fint fadpræg med chokolade, vanilje, kanel, allehånde, nelliker og karamel … måske endda med bordeauxfile træk.

I munden er det også en blød og cremet vin, men igen sniger der sig denne sødme med, så jeg personligt synes, godt kunne være mindre, men det giver selvfølgelig noget dybde, bred approach og en venlig imødekommenhed. Heldigvis har vinen både en tak mere syre samt en sort-te og campariagtig bitterhed, som gør smagen mere rank og den understøttes også af lidt bløde tanniner, der dog aldrig river dig midt over eller giver isnende kyssemund, så dermed er Big John som en rigtig Big John skal være … kraftig, bamsegod og godmodig med underliggende kraft. 91 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 179 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2022 Weingut Scheiblhofer, Zweigelt Neusiedlersee, Burgenland, Østrig

2022 Weingut Scheiblhofer, Zweigelt Neusiedlersee, Burgenland, ØstrigSå gik vi over til de kraftige rødvine fra Weingut Scheiblhofer og den første vin var på Østrigs mest udbredte rød druesort, som jo selvfølgelig er Zweigelt … vinen er deres 2022 Zweigelt Neusiedlersee.

Det er en vin, hvor Zweigelt druerne først er vinificeret i store rustfrie staltanke og efter endt fermentering er vinen så lagret i 6 måneder på barriques, der har været brugt 2 gange tidligere. Det er en vin med 2,7 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det i glasset en mørk fætter … man fornemmer en smule fadlagring, men egentlig kun svagt og så en frugt af både sorte kirsebær, syrlige kirsebær, skovbær og solbær. Det er lidt rustikt, lidt bondsk og kantet, der kommer lidt mørk chokolade, kakao samt en anelse ceddertræ … og alt på en gang.

I munden er der også skrald på drengen … fed og en anelse sød, mens syren til gengæld virker lidt mørk, beskeden og tilbageholdende. Det er en vin med en mørk, opulent og småfed frugt, lidt grove og fyldige tanniner, tør og sødbitter og igen er det sorte kirsebær, solbær, sorte blommer og lidt svesker … masser af saft og kraft. 88 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Weingut Bründlmayer, Zweigelt, Niederösterreich, Østrig

2021 Weingut Bründlmayer, Zweigelt, Niederösterreich, ØstrigZweitgelt er Østrigs mest udbredte rød druesort og er en krydsning mellem landets to andre populære druer, nemlig Blaufränkisch og Saint Laurent … og selvfølgelig har et af landets bedste vinhuse Weingut Bründlmayer også kastet sig over druen.

Vi kender jo ellers mest Weingut Bründlmayer for deres fine vine på enten Grüner Veltliner eller Riesling og det er da også et vinhus, som jeg har smagt masser af vine fra på de to hvide druesorter, så derfor skriver jeg ikke om huset igen, men kigger i stedet bare nærmere på denne 2021 Zweigelt.

Druerne til vinen er høstet i starten af oktober med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar op marker i 360-380 meters højde. Høsten sker med håndkraft og derefter er alle druerne knust og har gæret i ståltanke over 14 dage,

Efter endt fermentering er vinen lagret på brugte østrigske egetræsfade fra Manhartsberg og Ernstbrunnerwald – Großes Holzfaß – over 5 måneder inden aftapning på flaske … som er forsynet med schraubverschluss … skruekapsel.

Hold nu kæft, hvor det dufter godt … nej streg det … det dufter fremragende. Zweigelt kan sgu godt være svær at have med at gøre og er ofte lidt bondsk, rustik og kantet. Det er den ikke her, selvom man lige bliver overrasket over den mørke farve, når du hælder den op i glasset. Du kan også klart fornemme fadlagringen, som dog ikke bliver fremtrædende, men giver en lille lækker fedme med sød finsk lakrids, chokolade, vanilje, jod og hæfteplaster. Frugten er både sorte kirsebær, syrlige kirsebær, skovbær og måske endda lidt solbær. Det er rå-lækkert, fedt og indsmigrende.

I munden er vinen mere ren og frugtrig … igen er det kirsebærrene, der er i højsædet og fadpræget kan faktisk slet ikke fornemmes her, for i stedet er der en frisk frugt, der virker blød, cremet, læskende og samtidig med en lysere syre, der kommer med æble- og citronsyre, der så giver friskhed og bid. Der er lyse og bitre tanniner, som får vinen til at hænge lang tid i munden … tror sgu, at der er bedste Zweigelt vin, som jeg har fået i mand minde … eller længere, så Houlberg drysser 94 point efter den.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 169 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker … vild go’ pris for denne lille charmetrold.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Artisan Wines, Neusiedlersee Zweigelt Reserve, Burgenland, Østrig

2019 Artisan Wines, Neusiedlersee Zweigelt Reserve, Burgenland, ØstrigDerefter skulle jeg selvfølgelig også smage en vin på den drue, som Franz Schneider bruger særlig energi på … Zweigelt. Jeg smager nu hans 2019 Neusiedlersee Zweigelt Reserve.

Det er en vin, hvor Zweigelt druerne kommer fra 47 år gamle vinstokke og et høstet manuelt med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar. Vinen er udelukkende lavet i  nogle store traditionelle åbne fermenteringsbeholdere, hvor druemosen forsigtigt skubbes ned med hånden flere gange om dagen.

Efter den alkoholiske gæring er der også sket malolaktisk gæring, hvorefter vinen er lagret hele 22 måneder i nye og brugte barriques og tonneaux.

Duften er absolut præget af fadlagring … men har også en kerne af frugt, der mest er kirsebær … både kirsebærlikør og kirsebærsauce, men også lidt brombær, allehånde, kanel, nelliker, mørk chokolade … virker bondsk, provinsiel og grov, men samtidig tæt, let mulle med en omgang skovbund og gammel kælder.

I munden er der godt med frugt … mørkere frugt, men samtidig også noget peber, der lige varmer tungebåndet op. Vinen virker nærmest blå, hvis det giver mening? Der er noget spansk Mencia favntag med Beaujolais i stolen … grov, bondsk, rustik og barbarisk, men samtidig saftig, smagfuld, krydret og stærk som en stoisk landmand med kæmpestor autenticitet. 90 point.

Forhandles af KC Vinimport, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Gut Oggau, Atanasius, Burgenland, Østrig

2021 Gut Oggau, Atanasius, Burgenland, ØstrigGut Oggau har vi mødt før på Houlbergs Vinblog og er absolut ét af Østrigs mest spændende og nytænkende huse, der ligger i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland. Her smager vi deres 2021 Atanasius.

Vinhuset  laver vine på de lokale druer Blaufränkisch, Zweigelt,  Grüner Veltliner, Zierfandler og Rösler.

I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius, mens forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle – og topvinene – er Mechthild og Bertoldi.

Atanasius er dermed barnebarnet i familien og som sin søster Theodora, så har han en meget imødekommende personlighed. Det er en vin lavet af 50% Zweigelt og 50% Blaufränkisch, der er gæret på store fade 500-1.200 liter med skindkontakt i 3 uger. Vinen lagrer på samme fade i omkring 12 måneder uden omrøring. Aftappet uden klaring, filtrering og tilsætning af svovl.

Mørk, svedig, animalsk bio-bio kant, har krudt, stald, dampende mødding, våd mos og skovbund. Det er sgu beskidt og svedigt med kakaopulver og mørk chokolade. Med luft i glasset dukker der skam også en smule vaniljesødme op.

I munden er vinen let mundperlende med æblemostsaftighed, rabarbersaft, noget lemonbitterhed, lidt grønne jordbær, småbitre tranebær … lidt funky og spicy. 90 point

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 265 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2019 Weingut Rosi Schuster, Aus den Dörfern Rot, Burgenland, Østrig

2019 Weingut Rosi Schuster, Aus den Dörfern Rot, Burgenland, ØstrigNæste vin var charmerende og kommer fra den dygtige og unge Hannes Schuster på vinhuset Weingut Rosi Schuster i St. Margarethen ved Neusiedler søen i Burgenland.

Her på Houlbergs Vinblog har jeg efterhånden skrevet om det fabelagtige vinhus flere gange, men kvaliteten bliver altså også bare ved med at stige.

Det er denne basisvin Aus den Dörfern Rot et godt eksempel på. Den er lavet på 60% Zweigelt, 30% Blaufränkisch og 10% Sankt Laurent fra marker i 150-180 meters højde høstet i slutningen af september og start oktober.

Den er gæret med en tredjedel hele klaser, en tredjedel hele druer, og en tredjedel afstilkede og knuste druer. Gæring er sket spontant alene med de naturlige gærceller og efter endt fermentering er den lagret 10 måneder med en del i store brugte egefade og en del i ståltanke.

Duftmæssigt har vi fat i en svedig landmand, dejlig animalsk med mødding, tjære, blæk, en dyb mørk frugt af sorte kirsebær, blommer og figner, kakao, tørret kød og våd hund, lidt behåret og har også lidt søde fade, men på en eller anden måde virker det hele pænt let.

I munden har vinen da også en koncentreret og vild frisk frugt, bondsk og saftig … virkelig en bondevin. Der mest kirsebær, som er akkompagneret af laurbærblade, grafit og grove tanniner, men der er god balance og god syre. Det er lækker vin … fantastisk og hurtig at drikke, så 92 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 155 kr., mens prisen er 135 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Weingut Zuschmann Schöfmann, Rosé Brut Reserve, Niederösterreich, Østrig

2017 Weingut Zuschmann Schöfmann, Rosé Brut Reserve, Niederösterreich, ØstrigEfter den drønlækre 2016 Pinot Noir Muschelkalk Selektion fra vinhuset Weingut Zuschmann Schöfmann får man da lyst til mer’ vin fra Else Zuschmann og Peter Schöfmann … og det blev så denne mousserende 2017 Rosé Brut Reserve.

Vinen er lavet på et blend af druerne Pinot Noir og Zweigelt, som er udblødt ganske kort og så presset og overført til store ståltanke til først en alkoholisk gæring og siden en malolaktisk gæring. Der efter er vinen aftappet på flaske til andengæringen, som er sket sur lie over 27 måneder inden degorgering, som er sket i juli 2020. Der er 6,5 gram restsukker pr. liter.

I glasset har vinen den sødeste softporn lyserøde farve … og næsen byder også på dejlig, rød og frisk frugt, kirsebær, jordbær, grape samt lidt grønne grene. Den har en bolsjesødme aroma, en let kalket eller leret mineralitet samt tørre hasselnødder.

Smagen er også fin … boblerne er små, tætte og blide … meget cremet mousse med citron, grape samt let lys frugt, jordbær og lyse kirsebær … virkelig god smag og et lille festlig vin, som vil gøre lykke til både fest og hverdag.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske normalt koster 249 kr., men pt er på tilbud til 186,75 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Weingut Birgit Braunstein, Zweigelt Mitterjoch, Burgenland, Østrig

2016 Weingut Birgit Braunstein, Zweigelt Mitterjoch, Burgenland, ØstrigWeingut Birgit Braunstein holder til i byen Purbach am Neusiedlersee i Burgenland og det er netop derfra, at jeres flittige vinblogger nu smager et par vine … startende med denne Zweigelt Mitterjoch.

Der har siden 1632 været lavet vin på vingården på den vestlige side af Neusiedler søen op til Leitha bjerget, men i dag drives den gamle vingård af Birgit Braunstein med hjælp fra sine tvillingsønner. Hun havde egentligt taget en universitetsuddannelse indenfor økonomi, men valgte i stedet familieforetagendet i det smukke Burgenland.

Der har Birgit Braunstein sammenlagt 22 hektar vinmaker, som siden 2006 har været drevet økologisk og siden 2009 biodynamisk. Hun dyrker primært sorterne Blaufränkisch, Zweigelt og Pinot Noir samt de hvide sorter Pinot Blanc og Chardonnay.

Markerne ligger langs med Leithagebirge aka Leitha bjerget og nyder samtidig fordele af de milde vinde fra Neusiedler søen. Der er et meget specielt terroir ved Leithabirge … en hård undergrund med  gneis og glimmerskifer med et lag af kalksten, marl, ler, muschelkalk og krystallinsk kvarts på overfladen.

Placeringen af markerne Leitha-bjergene er et af bedste steder i Burgenland og Birgits bedste marker er markerne Goldberg, Heide, Sonnenberg, Felsenstein og Mitterjoch.

Sammen med broderen Paul og sin svigerinde Alexandra driver Birgit også hotel Braunstein samt Restaurant Braunstein Pauli’s Stuben, hvor der serveres moderne fortolkninger af de lokale Burgenland retter … selvfølgelig med hendes vine til.

Deres forældre Opa Paul Braunstein Senior og Oma Maria Magdalena Braunstein hjælper fortsat til, men det er mest i hotellet og i restauranten. I vinkælderen producerer Birgit – sammen med sin Kellermeisterin Adriana Gonzalez – vinene, som er opdelt i 3 serier; Leitaberg, Vielfalt og Birgit Pur … en produktion på cirka 100.000 flasker vin årligt.

Fokus er primært på rødvine, som fermenteres i åbne kar … enten åbne trækar – de såkaldte Holzgärständern – ståltanke eller stålkar, hvorefter vinen lagres på enten store egefade i et år eller barriques i op til 2 år … dette er den bedste måde at lave rødvine i denne region.

Birgit Braustein kom i 2017 med i Österreichischen Weinsalon, som er en slags statsligt mesterskab, hvor man årligt kårer de 270 bedste østrigske vine, som omtales i den årlige udgivelse af bogen Salon … senest selvfølgelig Salon 2019. I 2017 udgaven fik Birgit sin 2013 Leithaberg Blaufränkisch med i bogen, men har desværre ikke efterfølgende fået kæmpet sig med i Salon bogen igen.

Nå, men lad os kigge på den første Birgit Braunstein vin, nemlig denne 2016 Zweigelt Mitterjoch … lavet på Zweigelt … den vinøse udgave af en Lada, en hårdtarbejdende drue og samtidig Østrigs  mest udbredte rødvinsdrue, skabt i 1922 af Dr. Zweigelt som en krydsning mellem Blaufränkisch og St. Laurent.

Vinen er fra serien Vielfalt og druerne kommer selvfølgelig fra marken Mitterjoch, som dyrkes 100% biodynamisk med holistisk respekt af kosmos, solen, månen og jorden. Vinen er produceret med fermentering i ståltanke samt en maceration over 20 dage. Derefter har vinen lagret 12 måneder på en kombination af barriques og store fade af akacietræ. Der er 1,0 gram restsukker i vinen.

Duftmæssigt er her masser af fede animalske og rustikke blæknoter, lidt peber, Kijafa kirsebærlikør, sure kirsebær, pibetobak, kaffe, sjove træagtige noter, våd træ, tør sødme, vanilje og lakridspiber … uden for meget røg.

Smagen er meget vedkommende, for der er masser af fed friskhed, sure kirsebær, masser af bitterhed … men mest slående er faktisk, at vinen har et let tråd … denne lette, bondske og syrlige friskhed, som man ret sjældent finder i Zweigelt vine. Det gør vinen meget unik, spændende og klart en af de bedste Zweigelt vine, jeg har fået, så dermed 4,5 fede fingre med svag pil op.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 179 kr., men pt er på tilbud til 139 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7