Sidst jeg smagte denne Pommard Cuvée William fra Domaine Michel Rebourgeon var jeg himmelhenrykt og skrev, at den fik fuglene til at synge og glemme uvejr, krige samt al anden dårligdom, så Give Peace and Pommard a chance. Nu smager jeg 2022’eren.
Denne vin er lavet på Pinot Noir druer fra tussegamle vinstokke og her er det et mix fra de to marker Les Perrières og La Vache, som var nogle af de første marker, som man genplantede i Pommard efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet.
Det betyder for denne vin, at de ældste vinstokke er 114 år gamle og i gennemsnit 95 år, hvilket endda er ganske unik for Bourgogne, men ellers er vinen næsten lavet som de forrige.
Efter høst og sortering er druerne afstilket fuldstændigt, men druernes knuses ikke, men placeres blot i store termoregulerede rustfri stål- og betonkar med koldmaceration før en spontangæring alene med druernes egne gærceller over 3 uger med daglig pigage og remontage for at udvinde både tanniner og rød frugt.
Druerne presses derefter forsigtigt i en pneumatisk presse og efter malolaktisk gæring er vinen lagret 18 måneder på helt nye franske barriques og der er kun lavet sølle 2.260 flasker af vinen og denne flaske er nummer 50.
Uhhhh … man bliver helt stille, for man rammes af en smukt velafbalanceret duft med bløde og sødlige fadnoter af ristede nødder, vanilje, kanel, mælkechokolade, skovbund, svampe og ældre træværk af teak, mahogni smurt godt med linolie. Trods den ret unge alder virker frugt moden, rund og cremet med kirsebær, jordbær og hindbær … alt velfriseret, vandkæmmet og klar til skolebal og første forelskelse.
Hvor er det også smagsmæssigt et par velsiddende bukser … sådan lidt stretchagtig stof for velvære og alligevel frækt tætsiddende om røven og fremstår dermed aldeles sexet. Det er afdæmpet, læskende og luksuriøst med mushy rund, blød frugt af søde og let kandiserede kirsebær, bløde jordbær og knuste hindbær suppleret med en smule tranebær med let bitterhed, let pågående syre og velordnerede, tørre tanniner … smukt … 96 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Jeg sluttede smagningen af den smukke Iliana Karimalis vine fra Karimalis Winery aka Οινοποιείο Καρίμαλη med en ældre sag, der bare smager forfærdelig godt … en 2012 Philosopher.
Sidst jeg smagte denne Fuerza Bruta fra det nye og spændende vinhus A Pie de Tierra drevet af Aitor Paul og David Villamiel da faldt jeg på halen og det gør jeg skam også med 2022’eren.
Tilbage i 2023 mødte jeg de to flinke og dygtige vinmagere Javier Ruíz de Galarreta og Michel Rolland – ja dem du kan se på billedet ovenover – og de to herrer står bag denne 2012 Esencia Tempranillo, der er lavet fra 4 små udvalgte enkeltmarker, der udtrykker essensen af Rioja.
Øverst hos Weingut Scheiblhofer finder vi vinen Batonnage, der har fået 100 point fra Falstaff og har mit stjernetegn skorpionen på flasken. Vinen er lavet af Erich Scheiblhofer i et samarbejde med 4 andre vinmagere i en lille forening kaldet Club Batonnage.
Hvad er mere passende end at slutte en Bordeaux vinsmagning med Sauternes og det blev med en smuk 2019 Sauternes 1. Cru Classé fra Château Suduiraut.
Aftenens sidste røde Bordeaux blev en 2019 Pomerol, der er fra vinslottet Château Petit-Village, der er et smukt beliggende slot i Pomerol og kendt for sine flotte, elegante og velstrukturerede Merlot-baserede vine.
Næste Bordeaux vin i glasset var også fra 2016 årgangen og var en Margaux 3. Grand Cru Classé fra Château Cantenac Brown … en vin jeg tidligere har smagt i både årgang 
Derefter stod den på mere forkælelse fra Trabucchi d`Illasi, for deres næste vin var en dessertvin til min søde tand … en de mest ikoniske søde vine fra Veneto i form af en Recioto della Valpolicella og her i årgang 2009.
Azienda Agricola Trabucchi d`Illasi ligger på toppen af Monte Tenda i den lille landsby Illasi omkring 5 kilometer nordvest for Soava og er et lille familiedrevet vinhus. Derfra smager jeg et par af deres vine og starter med deres 2015 Amarone della Valpolicella.