Tag-arkiv: Italien

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, Italien

2008 Bruno Rocca, Barbaresco Maria Adelaide, Piemonte, ItalienOptur … byggemødets vinøse højdepunkt var for mig nok denne Barbaresco Maria Adelaide fra Azienda Agricola Rabajà … også blot kendt som vinhuset Bruno Rocca.

Vingården, som ejes og drives af Bruno Rocca ligger lige syd for Barbaresco med en idyllisk og smuk beliggenhed på en bakketop – helt ude på kanten – med den mest fantastiske udsigt over familiens vinmarker … specielt Rabajà. Azienda Agricola Rabajà er egentlig grundlagt i slutningen af 1950’erne, hvor Francesco Rocca samt hustruen Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården med tilhørende jorder.

I begyndelse var avlen fra markerne ikke noget, som familien kunne leve af, og druerne blev da også blot solgt til andre vinproducenter i Barbaresco, og alene en mindre del blev brugt til egenproduktion.

Men det ændrede sig, da sønnen Bruno Rocca i 1978 overtog driften efter faderens død og besluttede at gå andre veje. Bruno blev dermed den første i familien, der også producerede vin med salg for øje. Og han blev en af modernisterne i Piemonte, hvor han med en ny stil skabte bløde vine med stor elegance. Han brugte små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen fulgte i modernisternes spor.

Filosofien var meget enkel, vinene skulle udtrykke Barbaresco området bedst muligt, og de blev hurtigt meget værdsatte. Bruno Rocca modtog et væld af priser. Det betød, at efterspørgslen efter vinene voksede markant og gjorde Bruno Rocca i stand til løbende at opkøbe yderligere jordlodder samt udvide og modernisere vinkælderen.

Han ejer i dag 15 hektar fordelt på den legendariske Rabajà vinmark ved vingården samt vinmarker fra Neive til Treiso, nemlig markerne Currà, Fausoni, San Cristoforo, Marcorino, og Vaglio Serra, hvor der dyrkes Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Chardonnay.

I dag er sønnen Francesco også med i driften af gården, og det er måske meget godt, for far Bruno er temmelig sky og undgår helst al offentlig virak.

Sammen laver far og søn samlet omkring 70.000 flasker vin hvert år fordelt på 10 forskellige vine, nemlig en hvid på Chardonnay, en Dolcetto d’Alba, en Barbera d’Asti, en Barbera d’Alba, en Langhe Nebbiolo, en Langhe Rosso samt en generel Barbaresco, en Barbaresco Coparossa, hvor druerne kommer fra de to marker Pajorè i Treiso og Fausoni i Neive, enkeltmarks Barbaresco’en Rabajà samt endelig specialvinen Barbaresco Maria Adelaide.

Og det er netop sidstnævnte vin, som vi her har i glasset Barbaresco Maria Adelaide … dedikeret til Bruno Roccas mor. Det er selvfølgelig 100% Nebbiolo og lavet med de bedste druer fra høstet, som er høstet med udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar.

Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering i 25-30 dage, men hvor lang maceration kan jeg ikke se. Derefter er vinen lagret 12 måneder på barriques efterfulgt af 18 måneder lagring på store egefade inden flaskning,

Monstrøs stor næse med tobak, syrlig frugt, lidt mørk i frugten, brombær, blomme, babybræk, hospital, lakrids, våde fade, champignon, blomster, roser, kanel, violer, mynte, krydderier samt et strejf appelsinskal. Uha eller bare waow. Kompleks, pirrende og spændende.

I munden er vinen egentligt ganske omgængelig … formentlig er det den modernistiske tilgang, som giver svag syre samt bløde tanniner, som virkelig er polerede. Frugten er easy, laidback og giver et fjerlet aftryk, blødt og nærmest smeltende i munden. Der er alligevel et vist bundtræk med kraft og nerve … det smager rasende godt.

Købt hos Jysk Vin, men kender ikke prisen. Jysk Vin er ikke længere forhandler, så Bruno Rocca vinene forhandles i dag af Sigurd Müller i Aalborg, men de har ikke denne i sortimentet. I udlandet koster vinen omkring 95€ … eller omkring 700 kr.

Rating 6,5/7   

2014 Mario Giribaldi, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Mario Giribaldi, Barbaresco, Piemonte, ItalienMer’ weekendjuice aka herlig tyndtflydende Nebbiolo væske i glasset fra Winefamly kassen  … Barbaresco fra Azienda Agricola Mario Giribaldi. Det kan meget nemt blive en vane, men en god vane.

Azienda Agricola Mario Giribaldi holder til i byen Rodello, der ligger omkring 5 kilometer syd for Alba og tilsvarende nordøst for Serralunga D’Alba. Med andre ord … som alle vinfirmaer siger; lige i hjertet af Barolo.

Vinhuset drives af Mario Giribaldi, som er tredje generation på vingården i Rodello, der blev grundlagt af hans farfar Giovanni Giribaldi i 1886. Dengang havde huset kun et par hektar med Dolcetto og Barbera.

Mario får dog hjælp af 4. generation … i kraft af børnene Matteo, Giovanna og Alessandra, hvor sønnen Matteo langsomt overtager mere og mere af vinproduktionen, mens Giovanna står for adminstrationen og datteren Alessandra for ledelse.

Familiens vingård, som I kan så på billedet ovenover, er bygget i 1999. Ved byggeriet blev der også investeret i nye og moderne faciliteter til vinproduktionen, som ligger omkring 130.000 flasker årligt, men produktionen har været stigende efter investeringen i den nye ejendom og opkøb af nye marker.

Girabaldi familien har samlet 30 hektar vinmarker, som ikke ligger samlet omkring gården, men er spredt over forskellige kommuner i Langhe og dette giver Giribaldi mulighed for at producere alle typer vin, således de i dag omkring 18 forskellige vine.

Gamle Mario er kompromisløs til fingerspidserne  og har altid arbejdet uhyre præcist med druematerialet på sine marker. Flere af hans bedste marker er således beplantet meget omhyggeligt med flere forskellige kloner af den samme druesort, så kompleksiteten og terroiret virkelig kommer frem.

I 2001 indførte Mario Giribaldi økologisk drift … startende på fire vinmarker, men i dag drives alle marker økologisk og vinhuset er nu også økologisk certificeret af organisationen ECOGRUPPO Italia.

Dette valg er et ønske om at bidrage til miljøbeskyttelse og som sidegevinst opnå bedre kvalitet i druerne og dermed vinen. Siden 2004 har vinene fra Mario Giribaldi været produceret økologisk, og det gælder også denne Barbaresco.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker i Neive, som ligger med en sydvestlig eksponering i omkring 350 meters højde og fra forskellige Nebbiolo kloner … Michet, Lampia og Rosè. 

Jeg kan slet ikke finde nogen oplysninger om produktionsmetoderne til denne Barbaresco, men en DOCG Barbaresco skal jo være lagret mindst 2 år, heraf et år på egefade … og lagring på eg har denne helt sikkert, hvilket næsen afslører med det samme.

Udover noterne af eg, så er det duftmæssigt meget let og meget tilgængelig Nebbiolo. Der er en smule sødme, violer, herlig klassisk syrlighed, ribs, hindbær, lyse blommer, bagepulver, tobak, kanel og en snas krydderier.

I munden er vinen også ganske letgående og yderst tilgængelig. Bevares … syren er fortsat italiensk og taninnerne markerer sig også og sætter sig på fortænderne, men det er egentlig lidt populistisk og ganske behageligt, selv i denne unge, unge alder. Der er syrlig frugt, ribs, masser af nelliker, lidt bitter kaffe og nærmest et peberbid. Smager sgu godt og utrolig behageligt. Lidt som at køre på vinterdæk om sommeren … blødt, lidt wobbly, vibrerende og du ønsker inderst inde ikke at skifte til de hårde, ubekvemme lavprofil sommerdæk.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 157,93 kr., hvilket må siges at være en ganske billig pris for denne Barbaresco.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Pecchenino, Barolo San Giuseppe, Piemonte, Italien

2013 Pecchenino, Barolo San Giuseppe, Piemonte, ItalienEF dag … og EF det står ikke for de europæiske fællesskaber, men for endelig fredag. Pladespilleren aka iTunes på min lettere bedagede – men ifølge børnene totalt outdatede – computer spytter lidt Ibrahim Electric ud gennem mine nok ligeså outdatede højttalere og der er piemontisk Nebbiolo væske i glasset fra Winefamly kassen … en Barolo San Giuseppe fra Azienda Agricola Pecchenino. Life is good lige nu, lige her.

Pecchenino holder til ved byen Dogliani omkring 5 kilometer syd for Montforte d’Alba i Piemonte. Vingården stammer tilbage fra slutningen af 1700-tallet og har gennem alle årene været familieejet … gået fra generation til generation. I starten af 1900-tallet var det Attilio Pecchenino, som drev gården med 8 hektar vinmarker, men i dag er det børnebørnene Orlando og Attilio Pecchenino, som driver stedet.

Brødrene overtog driften fra deres far Marino i 1987 og de har siden opkøbt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag omfatter 25 hektar vinmarker, heraf 22 hektar ligger omkring Dogliani og de sidste 3 hektar ved Monforte d’Alba, bl.a. parceller på markerne San Giuseppe og Bussia, som leverer druer til husets Barolo’er.

Familien har dog specialiseret sig i Dolcetto druen, og ikke mindre end 70% af markerne er tilplantet med Dolcetto, men de øvrige druer er Barbera, Nebbiolo, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker vin.

Udover vinproduktionen driver familien også – i bedste italienske stil – Case Pecchenino, et mindre B&B til de mange vinturister, som hvert år valfarter til Piemonte. Det er i øvrigt en meget charmerende gammel stenbygning … totalt romantisk, som I også kan se på billedet ovenover.

Barolo San Giuseppe er én af husets 2 Barolo’er, hvor druerne kommer fra marken San Giuseppe, som ligger i 390 meters højde lige øst for Monforte d’Alba og er en af Barolos mindre Cru-marker. Jordbunden består primært af kalksten, hvilket giver jorden en usædvanlig høj PH-værdi. Dette bidrager i høj grad til vinens syre.

Vinen er lavet med 20 dages maceraton før fermenteringen ved 28 grader og har derudover lagret 24 måneder i store 25 hektoliter egefade ud af de samlede 38 måneder, som regler siger en Barolo skal være lagret inden frigivelse.

Næsen er tobak, peber, balsamisk syre, lyse blommer, brombær, hindbær, violer, blomster, svag citronskal og vinen har derudover næsten en lidt mørk sjæl med kraft og cigaræsker.

I munden fanger jeg syrlige kirsebær og rimeligt pænt med unge tanniner, som sætter sig solidt på dine tænder. Det er nærmest de vilde tanniner, som Gnags sang engang ;o) Tanninerne og syren giver sammen med lidt peber et soldt og rustikt greb, men det er fortsat meget ungt endnu og der kommer aldrig helt en vauw effekt. Det er ikke helt komplekst og forfinet endnu, men perfekt til en lidt outdated far.

Forhandles af Winefamly, hvor prisen til gengæld er meget fornuftigt med 177,76 kr. mod en normalpris på 295 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2003 Figli Luigi Oddero, Barolo Vigna Rionda, Piemonte, Italien

2003 Figli Luigi Oddero, Barolo Vigna Rionda, Piemonte, ItalienI en smuk piemontisk villa med et karakteristisk tårn lidt nordøst for La Morra finder vi vinhuset Vigneti Cantina Vini Figli Luigi Oddero, som står bag næste vin … en klassisk 2003’er Barolo Vigna Rionda.

Familien Oddero har lavet vin i området siden 1878, hvor Giacomo Oddero grundlagde vinhuset Poderi e Cantine Oddero udenfor La Morra. Vinene blev solgt på små egetræsfade, bl.a. til Amerika og vine fra Oddero blev også fremvist i 1911 ved en stor international udstilling i Torino. Men det var imidlertid først i 1951, at vinhuset reelt startede, da brødrene Giacomo og Luigi Oddero – 3. generation og børnebørn til den gamle grundlægger – begyndte at flaske og sælge vinene under egen etiket.

Arbejdsfordelingen mellem de to brødre var, at Luigi var ansvarlig for marker og vinproduktion, mens Giacomo var ansigtet udadtil og sådan kørte det også helt frem til 2006, hvor der kom en uoverensstemmelse mellem de to brødre.

Det betød, at vinhuset blev splittet op, hvor Giacomo beholdt ejendommen, mens Luigi fik de bedste marker … 32 hektar med bl.a. parceller på markerne Riva i La Morra, Rocche dei Rivera i Castiglione Falletto og Vigna Rionda i Serralunga d’Alba. Man fandt samtidig en smuk, gammel vingård lidt længere nede ad vejen, hvor man kunne producere vinene, som nu sælges og etiketteres som Figli Luigi Oddero.

I dag drives Figli Luigi Oddero imidlertid af Luigis hustru Lena og deres børn Giovanni og Maria, da Luigi desværre døde i 2009. Produktionen af vinene sker dog i samarbejde med den berømte tidligere Bruno Giacosa vinmager Dante Scaglione som konsulent og den unge vinmager Francesco Versio.

Francesco har også – som Dante Scaglione – arbejdet hos Bruno Giacosa, men har i dag ansvaret for hele produktionen på Figli Luigi Oddero … lige fra mark til kælder.

Francesco Versio viderefører ånden efter Luigi Oddero, som altid har lavet Barolo efter de klassiske dyder, dvs. lang maceration og store fade – Gamba botte – uden for meget toast, så den fine Nebbiolo-frugt ikke bliver overdøvet af ristet eg. Markerne dyrkes også uden pesticider og meget tæt på økologi.

Figli Luigi Oddero er ikke helt så kendt som det gamle Oddero, som i dag fortsat drives af Luigis bror. Giacomo var jo ansigtet udadtil og havde også alle kontakterne til kunderne, hvorfor de hos Luigi Oddero haft svært ved at sælge deres vine, herunder bl.a. et stort lager af ældre vine, som Luigi fik med i forbindelse med bruddet.

En af disse vine er fx denne 2003’er Barolo Vigna Rionda … vel husets bedste vin fra den berømte mark. Vigna Rionda er en af de mest historiske og berømte marker i Serralunga d’Alba og regnes vel sammen med Brunate og Cerequio i La Morra  og Rocche di Castiglione i Castiglione Falletto blandt de allerbedste marker i hele Barolo.

Vigna Rionda har sydlig eksponering og en høj beliggenhed, hvilket giver modne druer samtidig med at syren bevares. Vinene fra Serralunga er som tommelfingerregel længelevende, mere strukturerede og dette gælder i endnu højere grad vinene fra Vigna Rionda.

Denne Barolo Vigna Rionda er dyrket uden brug af pesticider, druerne høstes i hånden og gæres naturligt med skaller i 16-20 dage. Derefter lagres vinen 36 måneder på store, brugte fade af fransk eg efterfulgt af yderligere 24 måneder på flaske inden frigivelse. Det er altså en vin, som er høstet på den gamle, fælles vingård og færdiggjort af Luigi på den nye vingård.

Lad os smage skidtet, hvor næsen rummer lidt mørk mødding, en vis lethed, syrlige kirsebær, kandiserede kirsebær …  måske lidt mørkere i frugten end forventet. Der er måske lidt blommer, tjære, violer, kampfer, jord og lidt svage krydderier.

Smagen er – skrev jeg på min note – elegant vedkommende og har godt med bundtræk i syren. De mørkere bær går lidt igen i smagen, selvom det egentligt er ganske blidt og har en sindssyg lang eftersmag, som jeg egentlig er ret vild med. Jeg kom dog aldrig helt op at ringe … men måske en ½ flaske for mig selv og tid til fordybelse også vil hjælpe den lidt på vej.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 750 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2012 Silvio Grasso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2012 Silvio Grasso, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienAlsessio Frederico Grasso ser fandeme rar ud … ham vil jeg sgu gerne være ven med, for han og sønnerne Silvio og Paolo laver dæleme samtidig gode vine på Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico, hvilket denne Langhe Nebbiolo er 4. og sidste bevis på.

Fra deres lille vingård, som omfatter 14 hektar vinmarker, hvoraf de selve ejer 6 hektar laver de samlet 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er og selvfølgelig også lidt Langhe Nebbiolo.

Jeg har tidligere skamrost deres Barolo Giachini og deres Barbera d’Alba Fontanile, og denne Langhe Nebbiolo fra den dygtige Grasso familie er skam også en fantastisk lækker vin til prisen … nærmest en mini Barolo for fattigrøve, mådeholdende, besindige, nøgtern, lavmælte, påholdende, sparsommelige, økonomiske eller blot pragmatiske vinelskere.

Druerne til vinen kommer fra området ved Monforte d’Alba fra vinstokke plantet i 1997. Lavet på rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage, hvorefter vinen lagrer videre på ståltanke i 6 måneder efterfulgt af 3 måneder på egefade og 6 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er denne Langhe Nebbiolo herlig grumset og ufiltreret … selvfølgelig samtidig pæn lys i farven. Næsen virker i starten lidt flæsket og forholdsvis mørk med syrlige kirsebær samt blommer, men efter lidt tid i glasset bliver duften mere let. Der er en smuk syrlighed, let vanilje, røde roser, violer, svag mentol og ellers pænt med eg.

Smagsmæssigt er der karamel, frugtrige og stramme tanniner, som klamrer sig til dine tænder. Der er alligevel en vis saftighed i vinen, kaffe og et godt, markant syrligt bid. Det er klart ikke helt så komplekst som Barolo’en fra Grasso, men – med luft – smager det rasende godt.

For vinen vinder virkelig noget med godt med luft i glasset. Ved første sip var jeg lidt skuffet … men tålmodighed mine venner, så åbner den op. Det er sgu god Langhe Nebbiolo og til menneskepenge … så Alsessio Frederico Grasso er fortsat min ven … jeg er fan.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 88 kr. Hvor finder du god Langhe Nebbiolo til de penge?

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2014 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienForleden skrev jeg om en vin fra Leonardo Vianello og Anna Lora på Teatro Latino, som får deres vine lavet hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna … og nu kommer der såmænd en Valpolicella Ripasso Superiore fra netop det vinhus.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger.

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Duften er mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og samtidig nærmest sådan lidt gærkrydret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

I munden er vinen mørk og sød med en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Det bliver aldrig overdone eller fed Ripasso … nærmest tværtimod er vinen let og måske endda lidt vandet i udtrykket, hvilket dog skal forstås på den gode måde, En rigtig fin og lettere Ripasso.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 87,77 kr. mod en normalpris på 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, Italien

2015 Silvio Grasso, Barbera d’Alba Fontanile, Piemonte, ItalienDenne Barbera d’Alba Fontanile er nok den bedste Barbera, som jeg nogensinde har smagt … og jeg har endda efterhånden smagt nogle stykker. Silvio Grassos Barbera d’Alba Fontanile er freaking, fucking fantastisk … pardon my italian.

Nytårsaften var Silvio Grassos Barolo Giachini aftenens bedste vin … og slog på dagen måske endda den topdyre Sassicaia. Og nu har jeg sidste weekend drukket denne Barbera d’Alba Fontanile, som faktisk – og sig det ikke til nogen – er lige så god som deres Barolo. Og så er det endda til halv pris … total no-brainer.

Det er tredje vin, som jeg smager fra Silvio Grasso, hvilket udover Barolo’en omfatter husets almindelige Barbera d’Alba, der også er lækker, men dog slet ikke på niveau med denne.

Barbera d’Alba Fontanile er lavet med druer fra flere kalkholdig marker i La Morra, hvor vinstokkene er plantet tilbage i 1982. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage, men modsat den almindelige Barbera, der alene er lagret på ståltanke, så er denne lagret 18 måneder på franske barriques samt 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Og det er sgu nærmest Barbera med Barolo sjæl … næsen er virkelig meget ren, kølig og stringent og langt mere end normalt for Barbera. Det er stram italiensk syre, animalsk med toiletrens – på den fede måde – eller i hvert fald medicinskab, blomster, fad, brændt eg, kirsebær, lyse blommer, tobak og violer. Syren er svævende og ganske forførende.

I munden er vinen lidt flæsket, og lige her smages Barbera druerne måske bedst i vinen. Men ellers er der syre, stramme tanniner, som virkelig klæber til tænderne, frisk og fed frugt og derudover godt med egetræ. For helvede det smager godt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster beskedne 151 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Teatro Latino, Primitivo Puglia IGP, Puglia, Italien

2016 Teatro Latino, Primitivo Puglia IGP, Puglia, ItalienEr Primitivo altid primitiv og skal man være på hælene for at nyde sådan en vin fra Puglia aka Apulien i det nedern Italien? Her har vi en af slagsen … Primitivo Puglia IGP fra vinhuset Teatro Latino.

Vinhuset ligger dog ikke selv i Italiens hæl, men derimod i Soave området … ved byen San Bonifacio øst for Verona. Teatro Latino er grundlagt i 2014 af Leonardo Vianello, og han driver den lille virksomhed sammen med Anna Lora, der står for marketing og salg.

Det er altså ikke et traditionelt vinhus, idet de ikke selv ejer vinmarker eller vineri, men opkøber i stedet for deres druer hos vinavlere i forskellige områder af i Italien, primært i Veneto, Abruzzo, Puglia samt Sicilien.

Vinene laver de så ikke så langt fra deres kontor i San Bonifacio, nemlig hos brødrene Paolo, Giorgio & Claudio Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna. Det er en traditionel 140 år gammel vingård, der til dagligt producerer masser af Veneto vine under forskellige brands.

Målet for Teatro Latino er at lave billige kvalitetsvine, som afspejler de områder, hvor vinen kommer fra.  Vinene er opdelt i to serier, nemlig I Classici og La Tradizione.

Denne Primitivo Puglia IGP er også lavet på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna, men altså med druer fra Puglia … dyrket på kalkholdige/lerjorde med en beplantningstæthed på 3.500 vinstokke pr. hektar og et lavt udbytte. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den skulle være lagret på store egefade og flasket ufiltreret.

Selvom det er en billigere Primitivo, så overrasker vinen alligevel med en vis lethed. Der bliver aldrig helt Puglia tungt og hurra for det. Næsen er lettere parfumeret med lidt søde bær, våde fade samt et lidt krydret element.

Smagsmæssigt starter vi med typisk Puglia fedme, blødhed og sødme, men der er minsandten også både jern, bitterhed og godt med tanniner. Vinen er slet ikke så fed, som mange andre vine fra dette område og den slipper sgu helt godt af sted med det. Det bliver aldrig oversød, overkvalm Primitivo og det er sgu rart.

Købt hos Winefamly, hvor sådan en fætter koster beskedne 58,47 kr. mod en normalpris på 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2012 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienVi sluttede nytårsaften med maner … nemlig med Sassicaia fra Tenuta San Guido. Keeper havde taget vinen med i stedet for en rigtig fed nytårsraket og meget fornuftigt, da den vel er knap så farlig.

Sassicaia er den første italienske vin, som fik 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er Sassicaia et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som I også kan se på billedet ovenover. Han leder stedet med fuld respekt for traditionerne og har endda skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto.

Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lavet på rustfrie ståltanke med maceration 9-12 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder på franske barriques, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Og det er på mange måder en powerfuld vin, som dog bærer vægten med en vis elegance. Duften er som sidst gamle tjærefyldte togsveller, mørke bær, brombær, kul, virkelig tæt og mørk i aromaen. Der er eg, våde fade, gæret og frisk, mørk frugt, syrlig stald samt læder. Paw.

Smagsmæssigt er der også godt med frisk og mørk frugt … power og syre. Der er igen de gærede og syrlige bær, og turbo på syren, slam in your face. Tanninerne er stramme og syrlige, der er let bitterhed, mineraler, sten. Tanninerne breder sig ikke i munden, men sætter sig nærmest på din tunge.

Er meget rank, meget præcis og stadig meget ung, så det er sikkert alt for tidligt at drikke sådan en vin … men godt smager det. Vi ligger vurderingsmæssigt sådan lige mellem 5,5 og 6 Thumbs Up.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor en flaske – ganske vist 2014 – koster 1.559,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2012 Voliero, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå er vi igen hos projektet Voliero, hvor vinmageren Andrea Cortonesi på Azienda Agricola Uccelliera laver vine fra en mark ejet af en af hans gode venner.

For nogle måneder siden smagte jeg for første gang en vin fra Voliero projektet, nemlig hans imponerende Rosso di Montalcino, men her er vi altså gået et step op med hans Brunello di Montalcino. Og den er fortsat iklædt fjerdragt med en etiket med en fugleagtig kvinde med masser af fjer og dermed en skjult henvisning til, at druerne til vinen kommer fra lidt højere beliggende marker end de normale vine fra Uccelliera.

Vinen er på 100% Sangiovese og laves selvfølgelig på Uccelliera i store temperaturstyrede rustfrie ståltanke, maceration i 18-20 dage og lagres efter fermenteringen i store slavonske egefade på 20 og 50 hektoliter i 30-36 måneder og derefter 24 måneder på flaske inden endelig frigivelse.

Med denne 2012’er kommer druerne ikke fra den mark, som oprindeligt leverede druerne til Voliero projektet, så Andrea Cortonesi har været nødsaget til at finde andre vinavlere til at levere druerne. De kommer dog fortsat fra nogle marker, som ligger nord for Brunello samt køligere og højere end Andreas egne marker.

I glasset er vinen en tak lysere end forventet … næsten transparent og lettere brun i kanten. Duften er tobak, røg, champignon, blomster, en klar og stram italiensk syre, tjære, lidt blæk, bagepulver, syrlige kirsebær, tranebær, blommer, mælkesyrer, støvet jord og i det hele taget meget typisk Brunello næse.

Smagen er pænt rund … fortsat med en stram syre, lyse tanniner, tørrede kirsebær, søde krydderier, eg og virker trods pæn lang lagring fortsat ganske ung. 2012 Brunello di Montalcino er – som 2010 – en stor årgang, så det er også en vin, som vil vinde ved at ligge 3-4 år endnu.

Købt hos Italux, hvor en flaske koster 267 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Jeg har nu i oktober 2018 gensmagt vinen … og noterne holder fortsat, men er helt pjattet med den modne, lyse frugt. Det smager stjernegodt og jeg er nødsaget til at give vinen en halv af de fede fingre mere. Jeg vil sgu vild med vinen.

Vinanmeldelse 6/7