Ka’ man ikk’ blive træt af at drikke Dom Pérignon og er det ikke alt for dyrt? Svaret må være nej og jo, for man bliver sgu aldrig træt af at drikke champagne, men en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon er klart totalt overpriced.
Jeg har jo skrevet om denne ikoniske drik tidligere og hele historien bag Dom Pérignon, så det skal jeg nok undlade denne gang. Jeg kan i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie, så det er bestemt værd at læse om. Det kan du fx gøre ved mit blogindlæg om Dom Pérignon 2002.
Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.
Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale.
Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har. Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bøde nogle penge for vinen.
En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.
Næsen i denne 2006’er er langt mere citrusdrevet end de øvrige årgange, som jeg har smagt af Dom Pérignon. Derudover er der toast, fersken, kvæde, lidt hækplanter og pærer … alt sammen meget let, blidt og delikat.
Smagsmæssigt en blid bitterhed og champagnen er meget blød i syren, måske endda lidt svag i koderne. Boblerne er – som altid med Dom Pérignon – utrolige blide og samlet gør det champagnen meget blød, blid og cremt. Det smager ikk’ så dyrt, som det er, men det er sgu ganske eksklusivt. Hmmmmm.
Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.
Fra mine gode venner hos 
Min afdøde mor sagde altid, at man kommer længst med sandheden … og sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, men ikke nødvendigvis klogere af at få forklaret. Men spørgsmålet er vel, om en given antagelse er sand eller falsk, kan være subjektiv ud fra den enkeltes smag.
Vi fortsætter med lidt østrigsk vin og endda på Zweigelt, den mest udbredte rødvinsdrue i hele Østrig … her i form af vinen Zweigelt Strassertal fra Weingut Johann Topf, som ligger i den lille by Straß et par kilometer øst for Langenlois i Kamptal regionen.
Gensyn med en gammel flamme … så bliver man altid blød i knæene, får savl ved mundvigen og bliver en kende opstemt. Sådan har jeg det, når jeg hælder lidt Spätburgunder B fra Weingut Friedrich Becker i glasset. Det er en vin, som jeg tit har drukket … selvfølgelig i ældre årgange.
Fra Thörle til Wöhrle. Med næste vin – selvfølgelig også på Spätburgunder – rykker vi til adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle.
Denne 2015 Saulheimer Spätburgunder Kalkstein fra Weingut Thörle er en tveægget tvilling til deres 2015 Saulheimer Frühburgunder Kalkstein, som jeg skrev om forleden.
Likørvin på Frühburgunder … så har man set – og smagt – det med. Denne Hansemann Frühburgunder Rosé Likörwein kommer fra Weingut Deutzerhof … lidt en særling denne aften og et punktum for den store Frühburgunder smagning.
Vi nærmer os med denne Koloss Pinot Noir Précoce fra Weingut Solveigs snart enden af Frühburgunder stregen. Men inden vi kapper den helt over, så lad os kigge nærmere på smagningens eneste vin fra Rheingau.