2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Côtes du Rhône Coudoulet de Beaucastel, Rhône, FrankrigDe 3 sidste vine, som Matthieu Perrin præsenterede var selvfølgelig fra Château de Beaucastel, og vi startede helt naturligt med den vin, som kommer fra de marker, som lige præcis ligger udenfor AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen … altså reelt blot AOC Côtes du Rhône.

Men det nu er næsten så tæt på Châteauneuf-du-Pape, som du overhovedet kan komme. Coudoulet vinmarken ligger blot på den forkerte side af motorvejen A7 … blot 100 meter fra AOC Châteauneuf-du-Pape. Og vinen hedder selvfølgelig passende nok Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet marken er dog langt fra ordinær. På samme måde som på den anden side af motorvejen er jorden på Coudoulet også præget af de runde Galets sten. Og hos Beaucastel dyrker man denne mark på samme måde som Châteauneuf-du-Pape markerne.

Coudoulet de Beaucastel kaldes derfor også ofte for en Baby-Châteauneuf, men sandheden er, at den kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet af mange rigtige Châteauneuf vine. Der produceres både en hvid og en rød Coudoulet de Beaucastel.

Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper. Produktionen sker – som med de fleste af Perrins vine – på Château du Grand Prébois lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Denne vin lagres også der … men de rigtige Châteauneuf-du-Paper lagres i kældrene på Beaucastel.

Her i årgang 2013 er vinen lavet på 40% Grenache, 30% Mourvèdre, 20% Syrah samt 10% Cinsault. Perrin siger selv, at Mourvèdre druerne er helt perfekt til denne … at den nordlige placering gør druerne helt optimale. Hver druesort er vinificeret separat med maceration i cementtanke i 12 dage. Efter blanding/sammenstikningen lagrer vinen på foudres i 6 måneder.

Duften er knap så hård som Gigondas’en … her er det rigtig klassisk Rhône med mere Rhône krydderier, lavendel, solbær, kirsebær samt lidt sødme og fylde. Som da jeg for nogle år siden smagte vinen i en årgang 2009 er den meget ren og frugtrig i næsen, selvom der fortsat er både animalske og mineralske noter.

Smagen er flot blød med en blid … men præcis syre, sødme, grønne noter og en spand kul. Smagen er sådan meget vedvarende … holder ved i hele smagsspektret og der er fin og frisk, syrlig frugt i eftersmagen. Dejlig vin … og jeg havner faktisk på nøjagtig samme rating, som ved 2009’eren, nemlig 5,5 fede tommelfingre op.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 190 kr.

Rating 5,5/7 

2013 Famille Perrin, Gigondas La Gille, Rhône, Frankrig

2013 Famille Perrin, Gigondas La Gille, Rhône, FrankrigMatthieu Perrin præsenterede dernæst husets Gigondas La Gille, som kommer fra den 10,5 hektar store vinmark La Gille, som familien har lejet lige syd for byen. Marken ligger i øvrigt tæt på familiens egne marker i Gigondas, nemlig de 9 hektar fra Domaine du Clos des Tourelles, som de i 2008 købte af Roger Cuillerat.

Som du måske allerede fornemmer, så er Perrin familien en betydelig vinproducent i Rhône … og vinene fra Perrin familien hører til nogle af de allerbedste i Rhône. Specielt vinene fra Château de Beaucastel er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er er altid blandt områdets bedste. De hvide Châteauneuf’er fra Beaucastel er helt i særklasse, her er man fuldstændig uden konkurrence.

Men det Beaucastel er også et vinhus med en lang historie. Vinhuset er reelt grundlagt i 1909, da da Gabriel Tramier købte Château Beaucastel. Selve ejendommen stammer dog helt tilbage fra 1549, hvor Noble Pierre de Beaucastel købte en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Han opførte senere en hovedbygning … den som vi i dag kender som Château de Beaucastel.

Familien Beaucastel blev en anerkendt familie i byen … og i 1687 blev en efterkommer Pierre de Beaucastel, som anerkendelse for sin konvertering til katolicismen, udnævnt af Ludvig den 14. til Capitaine de la Ville de Courthézon.

Under phylloxera-katastrofen ejedes stedet af Elie Dussaud, der var kompagnon til Ferdinand de Lesseps, der konstruerede Suezkanalen. På dette tidspunkt gik vinproduktionen helt i stå, så det var først da Gabriel Tramier i 1909 købte Château Beaucastel, at man begyndte en genplantning af vinmarkerne og startede en vinproduktion.

Tramier overdrog vingården til sin svigersøn Pierre Perrin, som udviklede samt udvidede vinhuset og fik stor succes. Hans søn Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. Senere overtog brødrene Jean-Pierre og François Perrin driften og de viderefører fortsat i dag ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.

De får dog hjælp af deres børn – 5. generation – nemlig Marc, Pierre, Thomas, Cécile, Charles, César og Matthieu. Og de udvikler fortsat vinhuset, hvilket det nye joint venture med Miraval også vidner om.  Med Perrin & Fils – eller Famille Perrin som det nu kaldes – fokuserer familien også på områdets forskellige appellationer samt glemte, gamle parceller. Ønsket er dels, at levere en billigere vin i form af salgssuccessen La Vieille Ferme, dels at lave spændende vine, der afspejler den sydlige Rhônedals store potentiale og variationsbredde.

Således er det efterhånden blevet et pænt stort vinhus. Château de Beaucastel har samlet 130 hektar vinmarker, hvoraf 20-30 hektar dog ikke indgår ikke i produktionen, idet der hvert år nyplantes 2-3 hektar. De nyplantede marker medtages først i produktionen 10 år efter plantningen. Omkring 75% af jorden ligger i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen, mens de sidste ligger under AOC Côtes du Rhône.

Hvor mange hektar Famille Perrin derudover ejer, er faktisk lidt svært at se. I Gigondas er det samlet omkring 10 hektar, i Vinsobres omkring 60 hektar, i Cairanne omkring 14 hektar og ved Le Grand Prébois – hvor de i dag producerer vinene – har de yderligere 30 hektar Côtes du Rhône og 10 hektar Vin de Pays marker. Derudover opkøber familien også druer og forpagter ligeledes en række marker, hvor vinene sælges under eget navn eller La Vieille Ferme.

Derudover ejer Perrin familien også en restaurant i Gigondas, nemlig l’Oustalet. Den ligger lidt midt på torvet i byen og er købt i 2009 fra negociantfirmaet Gabriel Meffre. Der kan man helt sikkert nyde et glas Gigondas fra Perrin.

I Gigondas laver Perrin nemlig samlet 3 forskellige vine … denne Gigondas La Gille fra den lejede mark, vinen Domaine du Clos des Tourelles fra de 9 hektar, som blev købt af Roger Cuillerat og endelig vinen Sélections Parcellaires Gigondas L’Argnée Vieilles Vignes, som kommer fra en gammel mark, som knap er 1 hektar stor og har vinstokke, som er omkring 100 år gamle og har overlevet phylloxera katastrofen. Den laves der også kun 1.500 flasker af årligt.

Denne Gigondas La Gille er lavet på Grenache og Syrah. Markerne er her langt mere sandet end fx ved foregående vin fra Vinsobres. Druerne er afstilket, og vinifikationen sker både i egefade samt i rustfrie ståltanke. Derefter lagrer vinen i henholdsvis foudres samt barriques. Hvor lang tid fremgår ikke, men mener, at det er omkring 15 måneder.

Matthieu fortalte dog, at de generelt ikke bruger meget eg … specielt ikke frisk eg, idet de mener, at det ofte giver ketchup-vine, som han udtrykte det.

Men der er bestemt ikke ketchup i denne vin, som i næsen er langt mere mørk og dyb end foregående vin. Det er fortsat mejeri, kød … men nu også med granit, kul og langt mere tydelige krydderier. Det er mørk frugt, modne kirsebær, en smule blommer … fyldig, kraft og fed. I munden peber, stramme tanniner, strenghed, jern … slet ikke rund, men viser virkelig tænder. Kraftig vin med stor tørhed.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 195 kr.

Rating 5/7 

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, Frankrig

2012 Famille Perrin, Vinsobres Les Cornuds, Rhône, FrankrigEfter vinene fra Miraval projektet skulle vi smage Perrin familiens egne vine, og vi startede med denne Vinsobres Les Cornuds, hvor druerne kommer en stor mark tæt ved byen Vinsobres, som ligger omkring 40 kilometer nord for Châteauneuf-du-Pape nær Vaison la Romaine.

Der ejer familien nemlig den 60 hektar stor vinmark Les Cornuds … opkaldt efter vejen med samme navn. Marken ligger i 300 meters højde omkring 1 kilometers penge svagt nordøst for Vinsobres og er tilplantet med både Syrah samt Grenache vinstokke.

Marken i Vinsobres er købt af flere omgange, bl.a. fra nu ophørte producenter som fx Domaine de la Biscarelle samt Domaine Gramenon. Matthieu Perring fortalte, at marken i Vinsobres hører til de koldeste og nordligste marker i Sydrhône, hvilket er perfekt for Syrah druerne.

Blandingen er 50/50 … altså halvdelen Syrah og halvdelen Grenache. Alle druerne afstilkes efter høst, hvorefter Syrah druerne vinificeres i store egetræsfade, hvorimod Grenache druerne vinificeres i store rustfrie ståltanke. Syrah mosten lagrer 1 år gamle egefade og efter den melolaktiske gæring blandes vinen og lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelsen.

Vinificeringen finder sted i familiens vinificeringsanlæg længere mod syd, nemlig lidt udenfor Orange på vej mod Jonquières. Familien kalder stedet for Château du Grand Prébois. Der produceres hovedparten af familiens vine i dag, mens de bedste vine dog fortsat lagrer i de gamle kældre under Château de Beaucastel. Men det er en helt anden historie … og den skal jeg nok vende tilbage til, når vi kommer til Beaucastel vinene.

Og det er en rigtig charmerende vildbasse … med en fabelagtig næse. Det er lige mig, mens min sidemand Jørgen la Cour-Harbo fandt den en tand for voluminøs og lidt for meget. Duftmæssigt snakker vi mejeri, kærnemælk, stald, herlig rustik med hængt kød, frisk og mørk frugt, næsten lidt blommer, sorte oliven, lakrids, blomster og hvid peber. Sådan skal den skæres.

I munden finder jeg en god kompleksitet, frisk frugtsyre, krydderier … som dog aldrig bliver dominerende. Der er godt med frugt, og tanninerne er blide. Der er lidt peber og volumen i vinen. Den er måske lidt kantet i smagen, men det gør ikke så meget … for næsen opvejer det uden problemer. Til prisen en klart no-brainer.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr. – det er sgu billigt.

Rating 5/7 

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Rosé Côtes de Provence, Provence, FrankrigMiravals lille nuttede Rosé Côtes de Provence går under øgenavnet Pink Floyd … selvfølgelig med reference til farven samt at Pink Floyds nok største album The Wall er indspillet på netop Château Miravel tilbage sidst i 1970’erne. Her trykker alderen dog ikke, for denne rosé er fra årgangen 2015.

Pink Floyd er også den vin, som Miraval er mest kendt for … specielt den lyse, lidt unikke og mineralske smag. Det har også gjort vinen meget eftertragtet. Château Miravals 2012 Rosé Cotes de Provence modtog således 90 point fra Wine Spectator magasin og titlen bedste rosé i verdenen. Det gjorde, at vinen samme år kom ind som nr. 84 på bladets Top 100 liste.

Og det var netop i 2012 – efter Angelina og Brad havde købt ejendommen for svimlende 60 millioner dollars, at Hollywood-parret indgik i samarbejdet med Perrin-familien … et joint venture/samarbejde, der omfatter strategisk rådgivning samt vinifikation og distribution af Miravals vine.

Og det passede også ind i Perrins planer, idet de igennem længere tid havde ledt efter en ejendom i Provence, som kunne supplere deres sortiment. De havde jo i forvejen vinene fra negociant virksomheden Famille Perrin, de berømte vine fra Château de Beaucastel, Domaine du Clos des Tourelles samt La Vieille Ferme i Ventoux.

Og de har virkelig formået at få skabt et brand, som er blevet hyppet … klart med historien om Angelina Jolie og Brad Pitt, deres egen, særegne og buttede flasker, hvor navnet Miraval er præget i flasken og selvfølgelig Perrin familiens evner som vinproducenter. Og denne Rosé Côtes de Provence var da også aftenens bedste af de to fra Miraval.

Vinen er lavet på druerne Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle. Alle druer håndhøstes meget tidligt om morgenen og sorteres 2 gange inden vinifikationen på 95% ståltanke og 5% egetræsfade.

I næsen en lidt svag parfumeret vin, hvor der også er jordbær, svag citrus samt om omgang flintesten. I munden er vinen blød, blid … meget let, venlig og uskyldig. Syren er ganske fin, mineralsk med en lidt saltet og bitter note. Frisk vin … som virkelig vil gøre sig på terrassen … specielt, hvis Angelina så kunne servere den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 150 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, Frankrig

2015 Miraval, Blanc Coteaux Varois, Provence, FrankrigVelkomstvinen på Restaurant Fusion blev denne Miraval Blanc Coteaux Varois … Angelina Jolie og Brad Pitts egen vin … der kommer i små, sexede og buttede flasker, som denne aften var smukt nedkølet i sommervarmen i et stort sølvfad fyldt med isterninger, så duggen perlede frem på alle flaskerne. Sådan!

Château Miraval ligger i sin egen lille dal tæt ved den gamle by Correns 5-6 kilometer nord for Brignoles. Miraval blev nok mest kendt, da Angelina Jolie og Brad Pitt i 2008 lejede slottet med en forkøbsret.

De havde bestemt, at deres kommende tvillinger skulle fødes i Frankrig, så de lejede en helikopter for at lede efter en passende ejendom … og det fandt de med Château Miraval. I dag ejer de slottet og er blev endda i 2014 gift i slottets lille kapel.

Det er ellers et slot med en spændende historie. Château Miraval ligger malerisk ved foden af den gamle romerske vej Via Aurelia. Det er et sted, som har været beboet siden den præ-romerske tid. Det er et rigtigt slot omgivet af en voldgrav. Det har ikke mindre end 35 værelser, stort springvand, gamle akvædukter, en dam, et kapel og selvfølgelig vineri.

En af de tidligere ejer … den franske jazzpianist og producer Jacques Loussier … købte slottet i 1970. Han installerede et komplet lydstudie, hvor kendte kunstnere som Sting, Cranberries, Pink Floyd, Sade og Gypsy Kings har indspillet albums. Ja faktisk er det legendariske værk The Wall med Pink Floyd indspillet på Miraval i 1979.

Det var dog den senere ejer amerikaneren Tom Bove, som købte slottet i 1993, som fik sat vinproduktionen i system på stedet, hvorved man startede med at producere en almindelig Vin de Pays. Det var også Tom Bove, som udvidede slottet med spa, to gymnastiksale samt en stor indendørs swimmingpool.

Château Miraval har samlet 500 hektar jord, som omfatter skove, oliventræer samt vinmarker. Vinmarkerne udgør omkring 30 hektar og omfatter appellationerne Côtes de Provence samt Coteaux Varois en Provence. Vinmarkerne ligger på et terroir bestående af ler, kalk og limsten og er delvis beplantet i terrasser 350 m over havets overflade.

Vinproduktionen er lagt i hænderne på Famille Perrin, og de laver 3 forskellige vine fra Miraval, en Rosé Côtes de Provence, en Blanc Côtes de Provence samt denne Blanc Coteaux Varois.

Miraval Blanc Blanc Coteaux Varois er lavet på druerne 95% Rolle og 5% Grenache Blanc. Druerne er plukket i 35 kg. kasser, sorteres og presses skånsomt. 90% af vinen er lavet i rustfri tanke, mens de sidste 10% er lavet i egetønder med batonnage … løbende omrøring.

Rolle druen kender vi mest fra Italien, hvor den hedder Vermentino. Det er en meget aromatisk grøn drue, der i Italien specielt bruges på Sardinien og i Ligurien. Benyttes også i Piemonte under navnet Favorita. Druen ses også tit i Frankrig, fx i Roussillon-Languedoc eller som her i Provence. Druen bruges primært i hvidvine, hvor den giver livlige og karakterfulde vine.

Duftmæssigt er her frisk fersken, en svag nøddearoma, blomster, svag citrus og lidt mineraler. Smagen er lidt grøn i det … lidt sjov krydret smag med lidt bitterhed, lemon … syren er sådan lidt speciel. Der er også lidt bitterhed i eftersmagen. Måske lidt skuffende i forhold til mine forventninger og specielt i forhold til prisen.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 175 kr.

Rating 4/7 

Miraval

Rhôneaften m/Matthieu Perrin … ved kaptajnbordet på Fusion

Torsdag den 31. maj 2016 drog jeres flittige vinblogger med De Danske Statsbaner til 9000 Aalborg … helt præcist mod Restaurant Fusion, hvor jeg havde sat min gode vinbuddy Gert E stævne. Vi havde tilmeldt os en vinsmagning med overskriften Rhôneaften på Fusion. Det dækkede over, at Sigurd Müller Vinhandel havde fået Matthieu Perrin fra Famillie Perrin/Château de Beaucastel til Danmark for – for første gang – at præsentere deres nye projekt, nemlig Provence vinene fra Domaine Miraval, der ejes af Angelina Jolie og Brad Pitt, men vinificeres af Perrin.

Rhoneaften på Fusion

Fusion ligger helt fantastisk … lige ved havnefronten med udkig til Limfjorden. Vel arriverede fik vi stukket et glas hvidvin i hånden ,,, Angelina og Brads hvide Miraval Blanc Coteaux Varois i en frisk årgang 2015. Derefter satte vi os til bords, Vores ry eller rygte må ha’ ilet i forvejen, for vi kom til at sidde ved kaptajnbordet … eller i hvert fald det bord, hvor alle ping’erne sad. Sådan skulle det vel også bare være?

Så der i det nordjyske sad vi således til bords med aftenens hovedperson Matthieu Perrin fra Beaucastel, vinskribenterne Jørgen la Cour-Harbo samt René Langdahl Jørgensen … kendt fra henholdsvis Nordjyske Tidende og Gastro, ejeren af Sigurd Müller Vinhandel, den altid sjove Ib Bergkjær samt et par underholdende herrer, som lød til at være stamkunder hos Sigurd Müller Vinhandel og vidste en del om vin.

Med andre ord sad vi helt perfekt. Måske skyldes det, at vi behændigt havde hængt vores jakker ved netop dette bord inden den hvide velkomstvin. Og vi glemmer så den emsige (og småsure) dame, som forsøgte at flytte Gert E’s taske fra den stol, han havde reserveret. Den gik ikke … bordet var ikke reserveret, og vi endte med denne heldige placering lige i orkanens øje.

Miraval Blanc
Ib Bergkjær startede med at byde velkommen … selvfølgelig med en speciel velkomst til Matthieu Perrin. Derudover takkede han Ving – ejeren af Fusion – for at hjælpe med arrangementet til en fornuftig pris. Jo jo … vi var jo kommet til Nordjylland. Til dén pris mente Ib, at appetizerne måtte være meget små … og de var de også. Men det er appetizers vel egentlig altid.

Ellers gav han ordet til Matthieu Perrin, som startede med at fortælle lidt om familien Perrin, Château Beaucastel og selvfølgelig også om deres samarbejde med Angelina Jolie og Brad Pitt om vinene fra Miraval. Derudover præsenterede Matthieu også hver vin, som i løbet af aftenen blev serveret. Jeg vil ikke her gengive noget af det, som Matthieu fortalte eller fortælle en masse om vinhusene, deres historie eller om vinene. Det vil jeg gøre i de kommende indlæg om vinene.

Der var allerede lagt en lille folder ved hver plads, hvor vi kunne se, hvilke vine vi skulle igennem. Udover at smage på et par vine fra Miraval, så skulle vi smage et par stykker fra Le Crus serien hos Famille Perrin og selvfølgelig slutte med nogle af vinene fra Château Beaucastel. Samlet skulle vi igennem 7 vine … ganske passende. Her er lige listen over vinene:

Links følger i løbet af kommende uge med beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Menukort

Madmæssigt blev det også rigtigt godt. Ving havde valgt et par retter fra maj måneds menukort, nemlig

  • Appetizer; Saltet ørred med mango
  • Forret; Tataki tun med grøn karry sorbet, miso & ponzu
  • Hovedret; Duroc svinebryst & grisehaler med røget smør og 7 spice

Saltet ørred med mango

Saltet ørred med mango
Fin lille start … og ja, meget lille. Saltet ørred med gul tomat og mango. Så var vi da i gang.

Tataki tun med grøn karry sorbet, miso & ponzu

Tataki tun
Denne forret var simpelthen himmelsk. Rå tun med grøn karrysorbet, en rulle med teriyaki creme. Fisken var blød, kold … helt fantastisk. Miso og Ponzu lyder som en japansk pop-duo, men Miso er en slags koreansk kornpulver, som er fremstillet af en kombination af 7-10 forskellige kerner korn, mens Ponzu er en citronbaseret mørk sauce, som anvendes i det japanske køkken. Hvordan de indgik ved jeg ikke, men godt smagte det.

Duroc svinebryst & grisehaler med røget smør og 7 spice

Duroc svinebryst
Enkelt, men flot ret. Svinebryst, godt ristet/grillet på begge sider … god med smag.

Matthieu Perrin ... 5. generation på Beaucastel
Vi fik også en snak med Matthieu Perrin og nogle af de andre ved bordet. Sammenlagt en rigtig stille og hyggelig aften. Vinmæssigt var højdepunkterne selvfølgelig de to Châteauneuf-du-Pape vine, men også vinen Vinsobres Les Cornuds var rigtig god … specielt i forhold til prisen. Ib Bergkjær tilbød 20% rabat, og det satte også gang i bestillingerne.

Matthieu Perrin

Godt selskab ved bordet

2007 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

2007 A. Clape, Cornas, Rhône, FrankrigSom jeg tidligere har skrevet er Clape er for mig den absolutte éner i den nordlige del af Rhône. Det er klassisk og fantastisk vellavet vin. Fabelagtigt, men også dyrt. Clape er simpelthen ét af referencepunkterne … ikke bare i appellationen, men i hele Rhônedalen.

Topvinen hos Clape er hans Cornas, så den skulle gutterne i byggesjakket selvfølgelig slutte med. Det er en vin, som jeg første gang smagte på Villys Vinbar i Århus. Selvom alle ved bordet fik en spansk vin, som Steen Fiil havde anbefalet, så ville jeg være anderledes og spurgte efter noget godt fra Rhône.

Steen, som fortsat driver vinbutikken Den Blå Port, var ikke sen til at anbefale Cornas fra Clape, så den sprang jeg på ene mand. De andre ved bordet sad med deres Tempranillo, men jeg smægtede mig i drønlækker, legendarisk Cornas, og lige siden har jeg haft en særlig forkærlighed for Clape.

Det skal dog retfærdigvis siges, at alle ved bordet fik lov at smage min Cornas … men kun lidt.

Auguste Clape er tidligere borgmester i Cornas, og han begyndte at lave vin i 1949. Auguste Clape var en af de første, der begyndte at lave vin i eget navn i Cornas. Dengang ejede familien nogle af de bedste stråninger i Cornas. Det gør de stadig, men i tilgift er gennemsnitsalderen på vinstokkene nu den højeste i appellationen.

Domainet har 5,5 hektar i Cornas samt 1 hektar under appellationen AOC Côtes du Rhône og Vin de Table. I Cornas er markerne – som hos Vicent Paris – stejle med hældning på op over 60 grader. Clapes parceller ligger også på nogle af de samme marker, idet Clapes parceller fordeler sig på Coteau de Tezier, Les Renards, La Cotes, Les Mazards, Chaillot og Sabarotte.

I dag er Auguste en ældre, furet mand og for længst gået på pension, så domænet drives af sønnen Pierre-Marie, der har været med siden 1989, og barnebarnet Olivier, der har været med siden 2003.

Arbejdet i mark og kælder foregår efter familiens ældgamle traditioner, hvor de modne druer høstet i hånden. Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang tids lagring på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg. Vi er tre om at træffe beslutningerne, men vi er sjældent uenige. Vi kender jo vinen. Men hvis vi bliver uenige, så er det min far, der har det sidste ord, fortæller Olivier Clape.

Som alle vinene fra Clape er de lavet på ren Syrah fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle. Lagret 22 måneder på de store, gamle foudres.

Og igen en herlig livseliksir … næsen dyb, animalsk og nærmest gammel. Det er mejeri, kærnemælk, kød, blod, røget bacon, gammelt træ … som i husene i den gamle by eller en gammel forladt stald, læder, jord, violer, estragon, mynte, peberkorn, kaffegrums samt en gennemgående frisk frugt. Hmmmmm. Smagsmæssigt er vinen også ganske frugtrig med enebær, nærmest paprika, brombær, jordbær, kødfuld, tørret kød, cremet … tanninerne tætte, stramme og tørre. Der er noget nærmest læskende over vinen, druesaft i 5. potens. Zen … total balance. Gud, hvor det smager godt.

Købt hos Den Blå Port, pris 450 kr., men de fleste steder koster vinen et par hundrede dask mere.

Rating 7/7    

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, Frankrig

2009 Domaine Vincent Paris, Cornas Granit 60 Vielles Vignes, Rhône, FrankrigMan kan altid slås om, hvor de bedste Rhône vine kommer fra … Cornas, Hermitage eller Côte Rôtie? Cornas er nok de mørkeste, kraftigste og mest barske … virkelig tætte og maskuline. Dermed kunne 2 x Cornas være et fint punktum for de feminine drenge i byggesjakket. Hvorfor ikke?

Den første af de to blev denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra Domaine Vincent Paris, som holder til i den sydlige del af Cornas by. Vincent er selv født i Cornas og grundlagde vinhuset i 1997, da han arvede nogle vinmarker efter hans bedstefar. Nogle af markerne havde vinstokke, som er over 100 år gamle.

Derudover lejede Vincent også en parcel på den berømte Geynale mark fra hans onkel Robert Michel, søn af den legendariske Joseph Michel. Robert har i øvrigt også oplært Thierry Allemand, en anden af de helt store producenter i Cornas, men det er jo en anden historie.

Det var også Robert Michel, som hjalp Vincent med at lave de første årgange, idet Vincent ikke selv ejede en vingård eller vineri til vinificering af vinene. Han lejede senere nogle lokaler, således han selv kunne producere vinene. I dag ejer han dog selv en mindre ejendom, hvor der også er en lille idyllisk mark med abrikostræer.

I dag ejer Vincent også selv den 1,3 hektar store parcel på Geynale marken, som han tidligere lejede fra onklen. Købet blev gennemført i 2007 … hvilket dog var i skarp konkurrence med Jean Louis Chave og andre ivrige lokale vinproducenter. Imidlertid er blod tykkere end vand, så det endte med, at Vincent fik lov til at overtage marken og dermed holde ejerskabet i familien.

Sammenlagt har Vincent Paris omkring 6,6 hektar vinmarker, fordelt med 4,7 hektar i Cornas samt 1,5 hektar i Saint-Joseph. Derudover har han lejet 0,4 hektar jord i Côtes du Rhône AOC området, hvor han har plantet Viognier og Roussanne for at lave lidt hvidvin. Alt drives biodynamisk.

Markerne i Cornas er på meget stejle skråninger med undergrund af granit, og de ligger op til marker tilhørende bl.a. August Clape og Thierry Allemand. Den bedste parcel er klart på Geynale marken … den, som Vincent købte af onkelen. Der er vinstokkene er plantet tilbage i 1910. Allemand har også et stykke af den mark.

At markerne er meget stejle kan bl.a. aflæses i vinene Granit 30 og Granit 60, som netop er opkaldt efter undergrunden og hældningen på de respektive marker. Således kommer denne Cornas Granit 60 Vielles Vignes fra gamle vinstokke på en mark med 60 grader stejl hældning. 60 grader … det er sgu ret stejlt.

Druerne til vinen kommer helt præcis fra 3 parceller på Saumon marken, hvilket er den øverste del af Reynard. Lillesøsteren Granit 30 laves fra lavere beliggende parceller på Reynard, nemlig fra markerne Patou og Les Mazards. Vinstokkene på de 3 parceller på Saumon marken er henholdsvis 20, 60 og 100 år gamle. Det er selvfølgelighed ren Syrah, og 2/3 af vinen vinificeres på fade, mens den sidste tredjedel vinificeres på tank. Vincent afstilker kun omkring halvdelen af druerne, nogle gange lidt mere. Efter vinificering lagret vinen 12-14 måneder på gamle fade.

Og det er ganske tæt, intenst og mørkt. Det er mejeri, hængt kød, blod, våde sten, grafit, mørkerøde … nærmest sorte bær, mørk 99% ren chokolade, svage karamelnoter, røg, lakrids samt et drys urter. Maskulin Rhône … men virker imidlertid blød nok i næsen.

Smagsmæssigt er vinen tæt, mørk og fyldig, men egentlig ganske behagelig. Der er mørke bær, tranebær, enebær … frugten egentlig noget lettere end forventet og indikeret af duften. Derudover er der våde sten eller en form for mineralitet, stramme og tørre tanniner, let peber … men en fantastisk balance. Skole-eksempel på god Cornas.

Købt i Randers Vinhus for mange år siden til 269 kr. Vinhuset er i dag lukket.

Rating 6/7    

2012 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, Italien

2012 Vinding Montecarrubo, Il Carrubo, Sicilien, ItalienDen anden sicilianske vin og duellant til den imponerende Etna Rosso Santo Spirito blev med dansk islæt, nemlig topvinen Il Carrubo fra vinhuset Vinding Montecarrubo, som jo ejes og drives af danskeren Peter Vinding-Diers, onkel til Peter Sisseck fra Pingus og far til Anders og Hans Vinding-Diers, sidstnævnte fra Bodega Noemia de Patagonia i Argentina.

Peter Vinding-Diers og Vinding Montecarrubo har jeg skrevet om nogle gange tidligere. Det skal jeg spare jer for igen. Hvis I vil læse mere om vinbranchens danske veteran, så søg lige på ham i søgefeltet her til højre. En ganske spændende person med en spændende historie. Jeg har tidligere været til en smagning forestået af ham, og han er bestemt en ganske farverig person.

I modsætning til Tenuta Terre delle Nere, så ligger Vindings Montecarrubo en del længere mod syd nær byen Ispica, men fortsat på den østlige del af Sicilien. Der er undergrunden dog også præget af vulkansk aske og mineraler, ja faktisk ligger vingården Montecarrubo på et stykke af en vulkan, som dog var ikke har været aktiv i mere end to millioner år.

Det er et område med utilgængelig jord … fyldt med store klippestykker, sten og græsmarker, hvorfor det krævede meget arbejde at omdanne jorden til anvendelige vinmarker. Peter Vinding-Diers plantede kun Syrah … mest fordi typen var kendt for at lave helt store vine i området, men også fordi han havde erfaret, at den lokale Nero d’Avola normaltvis først høstes midt i oktober, hvor der ofte er meget regn.

Gården er certificeret økologisk og køres derudover efter biodynamiske principper. Peter laver i dag 5 forskellige vine på Montecarrubo, nemlig vinen Piccolo, vinen Cuvée Suzanne – opkaldt efter hustruen Susie, Rudolf, denne Il Carrubo – som tidligere hed Rosso di Sicilia IGT – samt topvinen Vigna Grande, som dog kun laves i helt specielt gode år. Alle vinene laves på Syrah og både Rudolf og Cuvée Suzanne er nye i sortimentet.

Denne Il Carrubo er selvfølgelig også 100% Syrah, gæret i cementkar, både med druernes naturlige gær og via saccharomyces, altså kunstig gær, som vi også kender, når vi bager brød. Her blot en lidt anden slags, som indeholder flere arter af gær. Derefter lægges vinen på fade, hvor den lagrer i 9 måneder. Tidligere har Peter Vinding-Diers anvendt brugte fade fra Pingus, men om det fortsat er tilfældet ved jeg faktisk ikke.

Duftmæssigt godt med dybde … lidt samme oplevelse som da jeg smagte vinen i årgang 2008, hvor den blot hed Rosso di Sicilia IGT. Det er fortsat solbær, brombær … virkelig med kraft og en herlig animalsk duft og igen fornemmes det biodynamiske. Mine noter er faktisk meget lig med noterne fra 2008’eren, faktisk skræmmende ens noter. Kropslig i næsen og derudover krydderbuske, tobak og lidt lakrids.

Smagen er også de mørke bær, solbær, brombær, blommer og fyldigt, Mørkt, blødt, afbalanceret … det smager da for sindssygt. Thumbs Up big time for den brave dansker, som – helt uden mafiametoder – bare laver herlig vin.

Jeg har – heldigt – fået min flaske i gave, men forhandles ellers af Vinspecialisten, hvor den koster 325 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

2011 Tenuta Terre delle Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, ItalienDon Corleone sagde i filmen Godfather den berømte sætning; I’m gonna make him an offer he can’t refuse. Her har vi også et godt tilbud fra Sicilien, nemlig vinen med det nærmest kirkeligt klingende navn Etna Rosso Santo Spirito fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere. Og her behøver du ikke true med en pistol samtidig, for dette er – mine damer og herrer – fortræffelig mafia-most.

I samme film siger Calo – en af Michael Corleones bodyguards – i øvrigt også; In Sicily, women are more dangerous than shotguns. Men det har nu ikke noget at gøre med denne vin! Blot lidt trivialviden, hvis du en dag skal drikke vin med en kvinde på Sicilien. I det hele taget er den film et sandt leksikon af vise udtalelser.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 9.000 flasker af denne vin.

Og hold nu kæft, hvor den smager godt. Drak den først i lørdags (selvfølgelig), men har også nippet til resteren i løbet af denne uge, hvilket ikke har gjort min begejstring mindre … tværtimod. I glasset virker vinen så medium rød … svagt brunligt skær i kanten, som om vinen har godt med alder … hvilket vel ikke kan siges om en 2011’er?

Næsen er monstrøs … gavmild, imponerende og forførende. Det er næsten som et møde mellem Bourgogne og Barolo … lette blommer, lyse kirsebær, jordbær, modenhed … ja, der kom alderen igen. Der er tør jord, champignon, mineraler, godt med læder, mælkechokolade, cigaræsker, røg, plaster og hospitalsgang, en anelse krydderier samt vilde blomster. Wauw.

I munden en burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne er i starten helt sindssyge og efterlader munden tør som bare helvede. De klæber maksimalt til tænderne. Bum. Efter nogle dage i flasken tages toppen af tanninerne, men de er fortsat tilstede her på 5. dagen. Der er et dejligt – og ikke vildt stramt – syrebid … virkelig flot, flot vin … jeg er sgu imponeret. Det smager sgu bare himmelsk godt.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 279,75 kr. og dermed an offer you can’t refuse

Vinanmeldelse 6,5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger